Jeg savner alt for meget.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #27493
    lilium1
    Deltager

    Jeg har gennem de sidste 11 måneder lært den dejligste mand at kende – vi har det helt vidunderligt, når vi er sammen og kærligheden føles gensidig. Vi er begge i den modne alder med voksne udeboende børn.
    Min kæreste har et stort netværk, samt et stort behov for sin frihed. Vi ses midt på ugen og de weekender – hvor det kan lade sig gøre.
    Mit dilemma er mit store savn, hvis der går flere weekender i stræk, hvor vi ikke ses eller kun ses en halv dag. Jeg øver mig virkeligt i ikke at lade mig det gå på – ikke bebrejde min kæreste, men bevare mit positive sind. Bruge tid på min dejlige familie og skønne veninder meeeen, føler alligevel længslen gnaver i mit hjertekammer.

    Min kæreste har ikke samme behov for samvær – selvom det føles som det eneste rigtigste, når vi er sammen. Vi har snakket om det et par gange, men det virker som om at han ikke forstår – efter snakken er det blevet bedre, men nu er vi tilbage til ca. en weekend pr. mdr.
    Vi har lært hinandens familie og venner at kende – og det er gået over alt forventning.

    Jeg har undervejs gjort mig tusind tanker – Vil det blive bedre med tiden? Har jeg for store forventninger? Kan jeg lærer at leve med længslen og hvordan filan gør jeg det? Jeg har sågar tænkt, om jeg skulle gå den lange tunge gang og bryde forholdet.

    Men det bliver absolut min sidste udvej – jeg elsker min kæreste og vores skønne timer sammen – jeg vil kæmpe og søge alle muligheder. Tænker I at det giver mening og hvordan kommer jeg videre på en konstruktiv måde?

    #27495
    lillehjerte
    Deltager

    Min personlige mening er at jeg synes det stikker meget udenfor at han har behov for så lidt kontakt. Gad vide hvad han så bruger tiden på? Eller har han bare behov for at være meget alene? Hvis ja, så ændrer det sig nok ikke og du kan komme til at føle dig meget alene. Jeg tror du må tage en snak med ham om dine behov. Hvis han hverken forstår dem eller vil nærme sig dem kan du også overveje om det stikker så meget udenfor at du ikke kan være i det længere. Med så lidt behov for kontakt kan man måske også mistænke om han kan have et psykisk handicap.

    #27497
    lilium1
    Deltager

    Tak for din svar.
    Min kæreste har et stort netværk og deltager i hel del mandefællesskaber – så som jagt, mandeweekender, weekend arbejdsfællesskaber hvor træfældning, haveprojekter mm. er i fokus.

    Det skal nævnes at han har levet i et mange årigt ægteskab, hvor hans kone var ret psykisk ustabil og havde et misbrug. Han har derfor levet mest i sin mandeverden og er uvant med at tænke “os”.
    Han nyder virkeligt disse mandefællesskaber og de kommer højt på prioriteringslisten, således at jeg ofte føler mig tilsidesat. Jeg skal virkeligt være hurtig med kalenderen , når der er fælles arrangementer – til gengæld tiltager han hjertens gerne, hvis han kan.

    #27507
    Flowerchild
    Deltager

    Jeg tænkte : har du prøvet at lade kalenderen ligge ? Se hvornår han tager næste træk og foreslår at I skal ses ? 🙂 Det lyder lettere sagt end gjort , men prøv det engang . Det er jo ‘lidt skuespil’, men det kan også være ret givende at forsøge at trække sig lidt og se hvad der så sker . Sker der ikke noget, tja så må du tage den op igen….

    #27514

    Hej lilium1

    Det er jo muligt, at det hele ender med, at jeres behov ER for forskellige, og I derfor drifter væk fra hinanden. Ikke fordi I ønsker det. Men fordi kompromisset bliver for smerteligt for jer begge.

    Virkelig skønt med en mand, der selv har et liv og ikke bare kobler sig sultent på en kvinde, der definerer, hvad hun synes… som han så retter sig efter. Det sker i virkelig mange forhold.

    Jeg tror ikke, der kommer noget godt ud af, at du/I gentager den samtale, du har haft med ham nu et antal gange allerede. Det er bedre, at du selv retter dig efter dit behov og din krops ubehag. Du har jo lyst til noget mere, og din krop reagerer jo på følelsen af at blive afvist (selv om du godt er klar over, at han ikke ønsker at afvise dig) ved at skabe en form for afhængighed/misbrug. Du kommer på en måde på at tænde på afvisningen. Det bliver endnu mere magtpåliggende af få ham til at imødkomme dit behov. Og det er jo hverken sundt for dig at udøve den ‘kontrol’ over et andet menneske – eller for ham at imødekomme det, hvis han ikke kan.

    Og det værste er at mistænkeliggøre hans anderledes behov som et dække over lyssky aktiviteter. Hvis man har en mistanke om, at der foregår noget, der ikke tåler dagens lys, er det bedre at undersøge det effektivt i en periode for at få vished. Ikke at bruge det som skyts i dialog. Ikke at forgifte sig selv med mistro, som ofte siger mere om en selv. Hvis man fornemmer, at man bliver holdt for nar, må man hellere undersøge sagen til bunds – gerne med hjælp fra andre.

    Jeg forstår godt, at du allerede har brugt megen energi på at prøve at håndtere dit savn og gøre gode ting for dig selv og være sammen med gode venner og fylde dit liv med mening. Jeg tror, det er på tide at søge dybere. At se på hvad følelsen af afvisning vækker i dig fra fortiden. Ikke sådan forstået at forklaringen ligger dér… for det tror jeg ikke på. Men det vil være vigtigt for din sunde fornuft at forhold dig til de lag af smerte, som aktiveres af følelsen af at blive afvist. Det vil gøre det nemmere for dig at ‘holde’ dig selv og leve med den manko, som der jo helt klart er at savne mere samvær – hvilket mange vil gøre i din situation. Og her taler vi om, at dit savn efter mere af ham kan åbne for nogle nye erkendelser af, hvem du selv er. Og det er helt og aldeles løsrevet fra ham. Han er bare katalysator. Her kan du finde noget ‘rigdom’ i form af smertelige erkendelser. Så… det vil ikke være den nemmeste løsning. Det vil være nemmere at længes efter ham og føle dig frustreret. Og det synes jeg ikke, at der er noget galt med. Jeg synes ikke, at det er mindre vigtigt, at du gerne vil afklare noget med ham og ændre på dig selv på en måde, så I begge bedre kan være i forholdet. Det er også vigtigt. Men det vil muligvis bare være make up, der i en kort periode vil dække over noget dybere. Han har vækket noget i dig, som du efter min mening skal kigge dybere i. Det er jo det, stor kærlighed gør ved os alle – vækker både paradiset og monsteret i paradiset.

    Han har, med den baggrund du beskriver, også sit at slås med. Han har håndteret det fint og fået skabt glæde og indhold i noget smerteligt. Men han har også sit at slås med. Og den bedste måde du kan få ham til at forholde sig til det på vil efter min mening være at arbejde med det, jeres kærlighed sætter i gang i dig. Du motiverer ham bedst til at flytte sig ved at flytte dig selv.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #27516
    lillehjerte
    Deltager

    Vildt med alle de mandegrupper. Men altså du er nødt til at at have snakken med ham om at hvis du skal kunne være i relationen har du behov for mere plads. At være i så mange mandegrupper lyder også lidt mærkeligt, når han har mødt dig. Jeg tænker at du må forventningsafstemme med ham og det lyder til at hvis han skal tilgodese jeres relation er han også nødt til at nedgrulere sin aktiviteter i mandegrupperne. Jeg synes du skal passe på med at gå for lang tid om den varme grød som jeg ellers synes der ligger mange råd om her. For du kan ende med at lukke ned for dine egne behov og blive tiltagende ked af det og frustreret. Jeg synes du skal være din egen bedste kæreste og stå ved dine behov. Kan han ikke med det er han ikke den rette for dig og der skal nok være et bedre match til dig.

    #27553
    7718117425
    Deltager

    @Illum… Det skulle vel ik være min utro eks du er sammen med?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.