Jeg kan ikke slippe fortiden og det der aldrig blev

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #9377
    afrodite
    Deltager

    Hej herinde,

    Som overskriften lyder har jeg noget i min nære fortid, som jeg ikke kan slippe, og det handler om en mand (hvad ellers), afvisning og sygdom. Beklager på forhånd at det bliver langt.

    Jeg er en kvinde sidst i 20’erne, som var udsat for en brandulykke, da jeg var teenager. Det gik hårdt ud over mine arme, og det viste sig desværre at jeg var slem ar-danner og jeg dannede tykt rødt arvæv forskellige steder på kroppen, men mest på armene.

    Lige siden har livet været en lang kamp for mig for at genvinde mit gamle udseende. Ar er selvfølgelig ar, og de vil altid være der, men jeg har kæmpet med rigtig mange behandlinger for at prøve at få det til at blive pænere, men det har jeg været utroligt svært og en langsommelig process. Først her i efteråret 2014 er det lykkedes mig at få en behandling som virker. Det er noget som tager lang tid, men det hjælper og jeg vil sige at mit udseende nu er blevet omkring 50% bedre end før jeg startede.

    Mine mange ar og det vansirerede udseende har altid påvirket mig meget, og har givet mig rigtig dårlig selvtillid. Især har det nærmest været umuligt for mig at have noget med det modsatte køn at gøre, da jeg er alt for selvbevidst omkring mit udseende, og jeg har ikke haft det godt i min egen krop. Jeg har prøvet at date nogle gange, men det er gået galt hver gang, hvor manden har valgt at droppe mig – sikkert til dels pga. mine ar + de usikkerheder jeg har omkring det.

    I sommeren 2014 besluttede jeg mig for at prøve at date igen og jeg mødte en rigtig sød mand online. Vi klikkede lige med det samme, var på bølgelænge, snakkede og grinte sammen osv. Jeg blev forelsket i ham, men vidste fra starten af, at det her ville ende galt. Jeg kunne mærke usikkerheden komme op i mig jo flere dates vi var på, fordi jeg vidste, at nu skulle jeg snart fortælle ham og vise ham min krop. Vi så hinanden 2 måneder, og de første 3 dates gik fantastisk, og jeg følte at hans interesse var gengældt. På 5. date var jeg hjemme hos ham, hvor vi lavede mad sammen og bare lå og så film. Han begyndte selvfølgelig at lægge op til sex, og jeg havde også rigtig meget lyst til ham. Det havde jeg også haft på de andre dates, men jeg holdt igen. Jeg afviste hans tilnærmelser uden nogen synderlig forklaring, og jeg kunne mærke at han trak sig lidt væk fra mig.. jeg tror han følte sig meget afvist af mig, da vores kemi ellers var god.

    På 6. date var vi i biografen, og tager hjem til mig bagefter. Jeg kunne ikke holde ham hen længere, og jeg sagde til ham at jeg blev nødt til at fortælle ham om min situation. Vi ender i seng sammen, men jeg kan dårligt gennemføre det fordi jeg er så selvbevidst og hele akten er så akavet. Han siger at jeg ikke skal tænke på det, at det ikke er min skyld at jeg ser sådan ud osv., men jeg har det ikke godt med situationen. Dagen efter tager han tidligt afsted, og jeg hører ikke fra ham hele dagen. Han skriver en sms om aftenen, hvor han bare fortæller om en film han skal til at se. Han kommenterer intet om aftenen før, og det gør mig lidt ked af det.

    Jeg kan mærke at han har mistet interessen. Han skriver ikke så meget, som han gjorde før (vi plejede at skrive 2-3 sms’er sammen om dagen). Nu hører jeg ikke fra ham i mange timer, og han foreslår ikke at vi skal ses igen. Jeg vælger så at konfrontere ham, og siger at hvis mine ar er en dealbreaker, så skal han sige det ærligt. Han siger, at han er ked af at jeg tror han har mistet interessen pga. det, og han forstår ikke at jeg betvivler ham, når vi har haft det godt sammen. Jeg siger, at jeg føler mig lidt sårbar pga. min situation og at jeg er ked af at jeg lader mine usikkerheder gå ud over ham. Jeg siger, at jeg gerne vil fortsætte med at se ham, hvis han vil. Han siger, at han på nuværende tidspunkt ikke ved, hvad vi er og hvad vi kan blive, men at det vil være ærgerligt ikke at se det an. Vi mødes endnu engang på en 7. date hos ham. Ingen af os snakker om situationen, da vi begge er for konfliktsky tror jeg. Men vi hygger os alligevel sammen med god mad og vin, og vi har sex igen, men det er stadig ikke nogen god oplevelse, og jeg beholder min trøje på imens, da jeg er for usikker.

    Ud fra hans sms’er kan jeg stadig mærke at han har mistet interessen for mig, og vi ses ikke i en uges tid, hvor jeg ikke hører så meget til ham. Han spørger så om vi skal finde ud af noget en søndag, men jeg kan fornemme at han mest spørger ud af dårlig samvittighed. På selve dagen aflyser han så vores aftale pga. af tømmermænd, og jeg har det også selv lidt halvdårligt pga. jeg selv var i byen aftenen før. Men jeg skriver at det er ærgerligt, og at jeg havde glædet mig til at se ham. Jeg skriver igen, at jeg kan fornemme hans interesse er dalet og spørger ham direkte om han er vil fortsætte med at ses eller ikke. Han skriver tilbage, at han har haft tænkt lidt over om vi skulle fortsætte, at han er snotforvirret og der er mange ting der taler for at fortsætte da jeg er en sød og interessant pige, men at han mangler de der sommerfugle. Han skriver derefter at jeg skal passe på mig selv og held og lykke fremover, så han lukker den helt fra hans side med det samme. Jeg bliver vildt ked af det, og skriver bare held og lykke tilbage, og det var så det. Det er 6 måneder siden nu, og han har ikke kontaktet mig siden og jeg har ikke kontaktet ham.

    Jeg føler mig ret sikker på, at det var mine ar’s udseende samt min usikkerhed omkring det, som skræmte ham væk, og jeg kan godt forstå det. Jeg havde det virkelig dårligt med mig selv og mit udseende og det hæmmede mig så meget, at jeg slet ikke var klar til at date nogen. Det vidste jeg faktisk godt fra starten af, så derfor var det virkelig dumt at mig i det hele taget at lade den køre til 7. date, for jeg vidste at han ville bakke ud, og jeg vidste at jeg ikke var klar til noget og ville ende med at blive såret. Men jeg var super vild med ham, og det er en ambivalent følelse at have lyst til at fortsætte med at se ham og så alligevel ikke. Her et halvt år efter, har jeg som sagt fået en del behandlinger og mine ar er omkring 50% bedre end dengang jeg så ham.
    Jeg har fået det bedre med mig selv, så godt at jeg har booket en ferie sydpå til sommer med en veninde. Det er noget som jeg aldrig før har turde gøre pga. jeg ikke kan lide at vise mine ar frem nogen stedet.

    Jeg har på mange måder lyst til at kontakte ham igen, men ved ikke om det er en dårlig idé. Har snakket med nogle veninder om det, hvor den ene siger at jeg godt kan prøve at kontakte ham, fordi jeg helt sikkert skræmte ham væk dengang. Min anden veninde synes ikke jeg skal gøre det, da han valgte mig fra pga. mit udseende. Jeg føler mig på herrens mark, for på den ene side kan jeg godt forstå ham – han har ikke lyst til at være sammen med en pige som er så lidt glad for sig selv, det er klart. Ved ikke om det er overfladisk. Men på den anden side, hvis han virkelig VAR forelsket i mig, havde han måske set bort fra det og valgt at blive. Det gjorde han ikke.

    Har I nogle råd? Synes I jeg kan prøve at kontakte ham igen, nu hvor jeg har fået det bedre med mig selv, eller skal jeg helt glemme tanken om at det måske kan blive mig og ham på et tidspunkt.

    Hilsen den fortvivlede

    #9379
    chokoladefro
    Deltager

    Afrodite: Hvor bliver jeg ked af det, når jeg læser det, du skriver.
    Hvor kan jeg dog sætte mig ind i, hvor svær en situation det er.

    Jeg tror du har ret i, at han stoppede kontakten både på grund af dine ar men også din usikkerhed. Han har ikke kunnet håndtere det. Jeg tænker også, hvor er dating da bare overfladisk… Måske hvis du havde mødt en mand via studie eller job og man havde lært hinanden at kende over længere tid… så ville det være anderledes.
    Dating har desværre hurtigt så meget med sex og tiltrækning at gøre… og ikke altid så meget med personlighed at gøre. Man tager sig nok ikke tiden til, at lære hinanden at kende og forelske sig i personen bag det ydre.

    Jeg forstår godt, hvor ked af det du må være. Jeg synes ikke du skal kontakte ham. Jeg tror du vil føle dig usikker på ham og jeg tror måske heller ikke, at han vil være åben for at ses igen.

    Jeg synes til gengæld at du skal kigge dig om efter en ny sød mand. Lære ham stille og roligt at kende og efter nogle gange kan du jo fortælle i en let tone, at du som helt ung har været udsat for en brændulykke… evt vise ham din arm… så han kan se, hvad det drejer sig om..(selvfølgelig ikke på første date, men måske 3 date). Så er det ikke noget der skal udsættes til i evt skal have sex.. Så har han mulighed for lige at vende det inden i sit hoved… Og nu er dine ar jo også blevet pænere.

    Jeg kan huske at jeg for nogle år tilbage så en mand med søvnapnø. Han skulle sove med en maskine om natten, for at kunne trække vejret ordeligt. Han fortalte mig det efter nogle gange. Lige da han fortale det, var jeg sådan… hold da fast og skulle lige sluge det.. Men jeg var vild med ham og det havde slet ingen betydning. Jeg blev ikke mindre vild med ham.

    Dating er desværre ofte ret overfladisk. Det er der mange, der kan tale med om herinde – uanset hvad vi måtte have af udfordringer. Folk tager sig ikke tid og skøjter rundt i relationer uden videre fordybelse (desværre ofte). Tænker ofte, at det for mange ville være det bedste at mødes på en anden måde, udenfor dating siderne og lære hinanden at kende. Komme til at kunne lide hinandens personlighed og derefter tænker jeg, at man har større rummelighed overfor de udfordringer mange af os har med i baggagen.

    #9380
    Amanda
    Deltager

    Hej 🙂

    Jeg kan sagtens sætte mig ind i dit dilemma. Jeg har selv mange ar efter at jeg blev forbrændt. De starter fra halsen og dækker det meste af min højre arm og brystkasse. Jeg har kæmpet længe med usikkerhed over mit udseende. Mest fordi at folk de kigger. Så har jeg lært at dække mig til. Desværre førte det til depression.

    Jeg ved selvfølgelig ikke hvor store dine ar er og hvordan de ser ud , men umiddelbart tror jeg at det er din usikkerhed der gør at han bakker ud. F.eks. at du beholder din trøje på når du dyrker sex. DET er nemlig ikke det største turn on 😉

    Jeg vil anbefale dig at gøre det som jeg selv har gjort. Start til noget kropsterapi. Jeg har fået det bedre med mig selv. Jeg går f.eks. i top om sommeren og har det godt samtidig OGSÅ selvom folk de kigger. Jeg har derudover også oplevet at mænd (Dem jeg har været sammen med) slet ikke har syntes at det var grimt eller klamt.

    Du skal stræbe derhen imod hvor du kan trække på skuldrene og sige “Det er jo bare ar og de er en del af mig” og smile samtidig 😀

    #9381
    lillehjerte
    Deltager

    kære Afrodite
    Jeg læser at de ar fylder meget hos dig- og det kan jeg godt forstå. Men de fylder også så meget at du formoder at andre end dig kun ser dine ar når du har fået tøjet af. Det at formode noget skal du være meget opmærksom på. Du skriver en formodning at arene var et problem for ham fyren. Det står bare ikke nogen steder i det du egentlig beskriver om ham inden. Kan det tænkes at det er noget af dit tankespind?

    Det jeg tænker du skal arbejde med er at finde din identitet i noget andet end de ar. Du er meget mere end de ar. Spørg dine veninder om dine bedste træk og bed dem om at skrive dem ned på nogle små sedler og læg dem i en kurv du altid kan dykke ned i – eller lav en lille plakat med et træ hvor der på hver gren står en positiv egenskab om dig eller din fremtræden. Kig på den dagligt- dyrk de ord der betegner dig.

    Noget andet du også kan gøre- det er lidt modigt for nogle kvinder og meget naturligt for andre: gå til tantramassage. Inden man får massage kan man selv fortælle hvor ens grænser går og hvilke issues man har. En tantra massage behøver slet ikke foregå nede mellem benene, men du kommer helt sikkert i kontakt med din feminitet, sensualitet og sårbarhed. Der findes både mandlige og kvindelig massører og du behøver ikke være biseksuel for at ha en af samme køn, hvis det er mest trygt. Du vil kunne få en masse feed back også fra massøren hvis du beder om det. Jeg tror at det vil kunne hjælpe dig til at komme ned i din krop og mærke du er smuk og dejlig som du er. Det vil kunne hjælpe dig med at skifte fokus på resten af dig og din krop og hjælpe dig til at hengive dig fremadrettet. Det kan godt være at du tænke puha nej…eller andre herinde tænker nej det kan man da ikke råde til. Men jeg tror faktisk det er en vej for dig og at det kan åbne op for at du lærer at se den skønhed du har i dig som kvinde.

    For jeg tror faktisk at fyren du beskriver var lidt ligeglad med dine ar. Men din usikkerhed har fyldt så meget at han har tænkt at du var for afvisende, sky, sårbar eller kompleks. Mænd har det generelt svært med netop disse ting i kvinder er min egen bitre erfaring. It´s about attitude not you. Man skal ikke undervurdere det. For mænd ser måske på en perfekt kvinde men de nyder mest den kvinde som stråler med sin egen personlighed og sensualitet. De vil ha en kvinde der elsker sig selv og nyde hendes væren og når de har sex hendes sanselighed og kød. Jo mere du lærer at elske dig selv jo vildere bliver de med dig- det lover jeg! Det er muligt du sidder og er skeptisk- men bare vent! 🙂

    Jeg er sikker på at du er en kvinde med kant, saft en masse smukt i dig. Du skal bare selv få øje på det og mærke det helt ind i kernen af dig selv og integrere det i din egenopfattelse eller identitet om du vil.

    – og ja jeg ved godt hvordan brandsår ser ud- men ser man et menneske som er bevidst om en masse godt i sig selv og som udstråler forvandles arene til noget der styrker og underbgygger din skønhed og som bliver dit brand og kendetegn hvor du ikke er et offer af dem , men en ægte/autentisk og sanselig kvinde. Tillad dig selv ind i en transformation af hele dig og du vil mærke magien.

    #9388
    afrodite
    Deltager

    Mange tak for jeres gode svar. Det får mig til at tænke over nogle ting. Jeg er pt. i gang med en process for at få det bedre med mig selv, og jeg kan mærke at det ligeså stille bliver bedre, men det er noget som tager tid, og jeg bliver nødt til at tage det i mit eget tempo, selvom jeg ville ønske at jeg bare kunne kaste mig ud i alle mulige ting.

    chokoladefro: Du sætter ord på mange af de tanker jeg selv går med omkring online dating, og hvor svært det kan være. Ikke kun for mig med åbenlyse problemer, men også for alle andre. I det hele taget synes jeg også, at dating er blevet utroligt hårdt og overfladisk, hvor folk altid mener at græsset er grønnere pga. af alle de muligheder som findes. Jeg arbejder desværre på en udpræget kvindearbejdsplads, og det er ikke lykkes mig at møde nogen i det virkelige liv endnu, så jeg ser online dating som min nemmeste mulighed pt. Men det er svært med de problemer jeg har. Jeg er er generelt en flot høj pige, men pga. mine ar føler jeg nærmest at jeg snyder folk – nærmest falsk varedekloration. Jeg ved godt, det lyder helt åndssvagt, men ved online dating præsenterer man de bedste sider af sig selv, også når man mødes, og de har dannet et billede af hvordan man er. Når man så fortæller om sin grimme side, så fordufter de fordi man alligevel ikke levede op til forventningerne. Det er rigtig hårdt, synes jeg. Du har nok ret i, at jeg ikke skal kontakte ham igen. For selv om jeg fik følelser for ham, og nok stadig har det, så vil det være super hårdt, hvis jeg blev afvist af ham igen.
    Jeg vil ikke opgive at finde en mand på et tidspunkt, men må nok også indse at dating-verdenen er hård for alle, og jeg er ved at prøve at vænne mig til tanken om at jeg måske kan ende med at være alene. At jeg også skal kunne have et lykkeligt liv, hvis jeg ender alene. Jeg ved at nogle af mine single-veninder tæt på de 30 og i 30’erne har det på samme måde. måske lidt trist.

    Amanda: Jeg synes det er super sejt at du på den måde har gjort dig fri af dine ar, og det ikke forhindrer dit forhold til mænd. Jeg har selv gået helt tildækket i mange år, og har også haft både stress og depression. De fleste brand-ar er slemme, men mine er ekstra slemme, da de dannede hypertrofisk arvæv, som er meget rødt og bulet. Det står i stærk kontrast til min ellers lyse hud, og det har gjort det ekstra svært for mig. Heldigvis er det blevet bedre med de behandlinger jeg har fået. Jeg er dog ikke i nærheden at at kunne bære en top, og have det godt med det, desværre. Men det er selvfølgelig det jeg drømmer om og sigter imod. Indtil videre har det mål, at det skal kunne lade gøre til næste sommer. I år bliver ikke realistisk. Lyder interessant med kropsterapi. Hvad går det ud på?

    Lillehjerte: Ja, du har ret i at jeg skal arbejde med mig selv og finde min indre værdi frem. Jeg prøver, men det er så svært. Arrene er blevet en rigtig stor del af mit liv, også fordi jeg i mange år har skulle bruge en masse penge, tid og energi på at få dem pænere og bedre fysisk. Der har ikke været så meget plads til sjov og frihed, som andre har når de er unge. Det lyder lidt grænseoverskridende med tantra-massage, men måske er det ikke helt dumt. Jeg kan sagtens følge ideen med at blive mere kropslig og lære at turde komme tæt på andre på en mere sensuel måde.
    Jeg ved godt at man skal passe på med at formode ting, men samtidig er jeg også en rimelig intuitiv person, og min mavefornemmelser om andre plejer at være rigtige. Jeg kunne mærke en klar afstandtagen efter han havde set mine ar, så jeg er sikker på at deres udseende også spillede ind. Selvfølgelig har min usikkerhed også været en stor del af det. Men jeg ved også, som du siger, at mænd bliver tiltrukket af kvinder som er glade for mig selv og udstråler dette, og det var i hvert fald langt fra det jeg udstrålede. Det er måske i virkeligheden det, jeg har det sværest med. Det har altid haft stor betydning for mig, hvad andre tænker om mig, desværre. Og derfor har jeg det super dårligt med det skrøbelige, usikre indtryk jeg har efterladt hos ham. Jeg ville ønske jeg kunne have håndteret situationen anderledes. Jeg er samtidig ejer af en stor portion stolthed og selvkontrol. Det sidste jeg skrev i min besked til ham, efter han havde lukket vores relation var, at jeg også havde været usikker på, om vi var det rigtige, og så var det nok bedst at stoppe. Det var virkelig en løgn fra min side, som jeg nok prøvede at bruge for at beskytte mig selv og virke nonchalant. Ville ønske jeg bare havde været ærlig og skrevet, at det gjorde mig ked af det, da jeg faktisk var blevet rigtig glad for ham. Ikke at det havde ændret noget, men ville ønske jeg havde sagt det alligevel.

    #9392
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg tror jeg kan mellem linjerne skimte lidt et ønske om at se den her fyr igen. Har jeg ret?
    Jeg har tænkt lidt om hans afstandstagen til dig, som du oplevede det!!!, udover din usikkerhed kunne hav skyldtes om han mon var usikker på om det gjorde ondt på dig når han rørte ved dine ar?

    At du lukkede den af med den sms for at beskytte dig selv kan jeg godt forstå. Men heldigvis kan man godt vælge om og prøve at kontakte igen. Jeg har prøvet det nogle gange nu. Men det kræver selvfølgelig at de kan se at man er vokset lidt siden. Så når du er kommet ind i et godt flow, så kontakt ham sig at du har tænkt på hvordan det går med ham og at du synes det kunne være hyggeligt at mødes over en kop kaffe en dag.

    Samtidig skal du ikke tænke på dig selv som en forkert deklaration eller hvad det nu var du beskrev dig selv som. Du er unik- ingen er som dig. Og kigger du ned ad dig selv og ind i dig selv, så har du garanteret noget dejligt- du beskriver selv en ret flatterende figur. Vis dig selv at du elsker den. Du er noget helt særligt fordi du har været igennem en særlig helingsproces. Du er smuk og sårbar- elsk din sårbarhed og gå på opdagelse i din krop. Når man lærer hvad den kan give af nydelse lærer man virkelig at respektere den og elske den. Hvis tantra massage er for tidligt er noget som ayurvedisk massage også rigtig rart og afslappende. Men jeg tror du skal til at smide dine tildækninger i forskellige planer du beskriver og stole på at du er helt som du skal være- endda noget særligt som kun få kvinder. Du kan prøve at sige: her er jeg 🙂

    #9393
    afrodite
    Deltager

    Lillehjerte – ja, du har ret, men det er sådan lidt både og.

    Som mange andre herinde er i tvivl om deres dates, så havde/har jeg også svært ved at vurdere om han egentlig nogensinde var interesseret i mig, sådan romantisk set. Men vi havde en rigtig god kemi, og før vi havde sex nussede vi og kyssede meget osv, han sagde han var klar til noget seriøst, men han virkede også som typen der gerne ville tage tingene stille og roligt samtidig. Men sådan er de fleste fyre nu om dage, virker det til. Jeg aner ikke, om han ville have droppet mig efter sex under alle omstændigheder – ar eller ej. Mht. om han skulle være bange for at det gjorde ondt på mig.. jeg ved det ikke rigtig. Han rørte overhovedet ikke ved mine ar – jeg tror han var meget overrasket over det, og det blev en ret akavet situation i det hele taget.Han sagde ligeud, at han havde følt sig lidt afvist af mig på vores sidste date, og at han havde undret sig over det, men nu forstod hvorfor. Det var også dumt at fortælle ham det lige op til, vi skulle have sex. Den situation vil jeg ikke sætte mig selv i igen, men derimod som Chokoladefro siger, vise og forklare det på 3. date fx, og så kan dem der vil gå, jo gå.

    Derfor vil jeg også føle mig lidt usikker ved at kontakte ham igen. På mange måder kunne jeg godt tænke mig at snakke med ham igen, hvor omstændighederne er anderledes og jeg har det bedre, men det kan ikke blive før at jeg virkelig har det bedre. Derudover vil jeg ikke ane, hvordan jeg skulle gribe det an. Det med at sige hej vil du have en kop kaffe en dag, vil måske også virke mærkeligt? Og når han ikke ved, hvilken udvikling jeg har været igennem i mellemtiden, vil han alligevel nok bare takke nej.

    Tak for dine søde ord. Jeg ved, at jeg har været igennem en helt særlig process. Det har gjort mig sårbar og usikker, og har knækket mig mange gange. På den anden side har jeg også overrasket mig selv positivt i det, at jeg har fundet ud af hvor stærk og vedholdende jeg kan være, når det virkelig gælder. Jeg har selv skulle undersøge og iværksætte mange ting ift. mine behandlinger – også i udlandet. De danske læger har ikke været nogen stor hjælp. På den måde er jeg stolt af mig selv, og hvad jeg har udholdt. Jeg skal nok dyrke mine styrker lidt mere 🙂

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.