Jeg har gjort det forbi

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 24 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #3183
    Skovtrolden
    Deltager

    Hej Martin og alle andre dejlige mennesker.

    Jeg har brug for opmuntring.

    Efter 5 år med den dejligste mand i hele verden, har jeg valgt at afslutte vores forhold. Jeg har sendt den sidste SMS, forventer ikke svar, men blev nødt til at sende den, så JEG kunne få mit punktum.

    Manden er knudemand. Er fuld af varme følelser, som han gemmer langt væk når han er stresset og begraver sig i arbejde. Så glemmer han også mig. I lang tid troede jeg, at det kunne jeg leve med, så længe jeg vidste at jeg var hans kvinde, men på det seneste har jeg dårligt kunne få et sødt ord ud af hans mund og øjenkontakt er en by i Rusland. Han har svigtet mig på mange områder, f.eks. når jeg køber flybillet i julegave til ham og han så vælger at tage på ferie alene med sine store børn lige på det tidspunkt hvor vi skulle have været på kærlighedstur.
    Hver gang jeg trænger til ham og hans omsorg, f.eks. da jeg mistede mit job og da jeg skulle flytte, trak han sig væk og jeg måtte klare det hele selv. Dukker dog op igen, når vi skal have fantastisk sex.
    Har aldrig mødt hans familie, jo hans børn, men familiefester har han aldrig inviteret mig med til, på trods af, at han i starten sagde, at vi skulle blive gamle sammen.
    Første gang han gik i hulen, hørte jeg ikke fra ham i 5 måneder. Jeg gik ned med flaget og har fået anti-depressive lige siden.
    Han kontaktede mig igen, jeg stillede krav og han lod mig møde hans børn. Dejlige unger. det er 2 år siden nu. Og nu har vi samme problem. Jeg blev vred og skuffet over at han aldrig så meget som sender mig en sød besked mere, ej heller efter dejlig sex. Og har nu ikke hørt fra ham siden 19. december, hvor han invitede mig til sex…Vores sidste knald 🙁
    Hver gang jeg bliver vred, ked og skuffet, trækker han sig og der kan gå måneder. Og nu kan jeg ikke mere.
    Jeg er ude af balance på trods af mine tabletter. Jeg græder og er ødelagt, giver mig selv skylden for at han ikke gider mig. Hele min dag går i stå og nu har jeg besluttet, efter utallige opfordringer fra venner og veninder, at lade ham gå.
    Har nu sendt den allersidste besked til ham, sød, kærlig og omsorgsfuld. Slettet hans nummer og håber på, at hans hulebyggeri giver mening for ham, for jeg kan ikke holde til det mere. Jeg elsker manden, jeg tænder utrolig meget på ham, han er fræk og smuk i mine øjne, en rigtig macho i sengen… uhhh… jeg bliver helt dårlig over hvad jeg nu skal til at undvære. Når jeg tænker 5 år tilbage, kan jeg slet ikke forstå det ender sådan, for vi havde det mest fantastiske forhold.
    Jeg er ked af det, men hans tavshed ødelægger mig.

    Søde mennesker. Giv mig respons, er det det rigtige jeg har gjort? Bliver jeg nogensinde så lykkelig og tryg som jeg var med ham i starten?

    Knus Skovtrolden

    #3184
    Sophia
    Deltager

    Kære Skovtrolden
    JA jeg mener så absolut det er det helt rigtige du har gjort! TILLYKKE med at vælge dig selv til!

    Masse virtuelle kram
    Sophia

    #3185
    Skovtrolden
    Deltager

    Tak Sophia

    Det er bare supersvært, for jeg føler jo at jeg elsker ham…Og gode timer har vi haft rigtig mange af..

    #3186
    Sidsel
    Deltager

    Kære Skovtrolden!

    Du har gjort det helt rigtige. Fem år, hvor der skulle gå tre, inden du lærte hans børn at kende og det kun efter pres. Ingen invitationer til familiesammenkomster.
    I alle disse år har du måttet klare alting selv – flytning og tab af job. Ingen omsorg. Han dukkede op til sex.

    Undskyld, men jeg synes ikke, at han lyder som verdens dejligste mand.
    Jeg tror desværre, at det for ham har været et bekvemt arrangement at opsøge dig, når det med lange afstande lige passede ham.

    Klart, at du går i stykker, hvis du har forventet mere.

    Antidepressiv medicin virker ikke mod kærestesorg. Den har alene til formål at producere serotonin. Det hormon, som bestemmer stemningslejet. Nøjagtigt, som insulin givet udefra – når kroppen ikke selv kan producere det – bestemmer blodsukkeret.

    Du har truffet en helt rigtig beslutning.

    Kh. Sidsel

    #3187
    Skovtrolden
    Deltager

    Tak hvor er i søde.. Men hvorfor gør det så nederdrægtigt ondt og hvorfor gik det galt? Vi ville jo det samme i starten. Hvorfor holdt han op med at elske mig? Ligger han derhjemme og er ked af det? Hvorfor svarer han mig ikke? Hvorfor fryser han mig ude? Kan ikke engang sige farvel til ham på en ordentlig måde, så det sker bare på en sms… Synes det er så lavt, men han er ikke til at nå…

    #3188
    Aries
    Deltager

    Kære Skovtrold

    Når jeg læser din historie her, så er der ikke så mange ting der kommer bag på mig.
    Ofte når vi er i underskud, så søger vi et medikament, der kan bringe balance i det underskud. Som Sidsel skriver, så har du ikke været andet end en bekvemmelighed for ham. Nu søger du et svar. Et svar på om han ligger derhjemme og, og, og..STOP nu.
    Uden at kende dig, kun ud fra dit skriv, ser jeg en mulig vane for dig her. Du søger alle svarene udenom om dig selv. Du kigger kun på ydre faktorer. I dag skal du starte med at tale med dig selv. Spørg dig selv om hvorfor du er på Anti depressive i så mange år? og pga en relation til en mand.? eller evt andet, og hvad er det andet der evt. udløser dette? Ofte søger vi de hurtige løsninger fordi det er for smertefuldt at være i smerten og mærke livet. Men når man tør gå ind i smerten og bløde for alvor, så dukker der også en styrket udgave af dig selv op på den anden side.
    Jeg selv opdagede min mand igennem 10 år har levet et dobbeltliv, mit liv var altså en stor løgn….Det gjorde nas..jeg gik fra ham med store konsekvenser til følge for mig, mine 3 børn og min økonomi. Jeg satte mig ned og kanaliserede al min sorg og vrede og GLÆDE..ned i en bog, den udkommer her i løbet af det næste halve år.

    Den mand har aldrig villet dig, og hvis han har, så er han usund for dig. De usunde menneske nedbryder stille og roligt et sund menneske. Du er sårbar i forvejen og du har valgt rigtigt, relationen er ikke sund. Dit valg er rigtigt.

    Knus Aries

    Aries

    #3189
    Anonym
    Inaktiv

    Kære Aries

    Stort til lykke med at din bog bliver udgivet! Jeg glæder mig meget til at læse den.

    Knus, Charlene

    *

    Kære Skovtrolden

    Jeg tænker:

    Manden havde engang følelser for dig, men de forsvandt. I stedet for at forlade dig også helt konkret, så bliver han hos dig, for at I en sjælden gang kan have den fantastiske sex, som du beskriver. Men du er blevet forladt, tænker jeg – det er du blevet for lang tid siden, men du er blevet forhindret i at sørge.

    Ligesom ved dødsfald, så er det vigtigt at vide besked. Efterladte kan blive forpinte om et menneske bare forsvinder, uden at man ved besked. At der er håb, forhindrer den sorgproces, som kan helbrede – brede hel. Og du har på samme måde været ikke-hel, revet i stykker i lang tid, måske årevis, fordi du har bevaret et håb, og har forgæves forsøgt at tage medicin for at hjælpe dig selv. Men det er kun sorgen, der kan helbrede, som Aries også skriver. Du må forsøge at komme igennem smerten og over på den anden side.

    Nu har du så selv gjort det forbi. Som du skriver i overskriften. Men kan en morder, der selv stikker kniven også sørge? Det kan være svært. Min mening er: du er ikke morderen.

    Jeg er stort set aldrig selv blevet forladt – med to lidt specielle undtagelser, som ingenting betød. På overfladen er jeg ikke blevet forladt. Men i virkeligheden har jeg (stort set) aldrig selv forladt en mand – jeg er bare blevet forsømt, og så er jeg selv gået. Og fra mig selv ved jeg, at det holder ikke at tænke: jeg gik jo selv. Men det gjorde jeg ikke … jeg blev forladt.

    Fx: For nogle år siden blev jeg ringet op af en mand efter et års afbrydelse, at han ville mødes, for han elskede mig stadig. Og jeg blev nødt til i telefonen at svare ham: “Vel gør du ej, og det gjorde du ikke, for sådan behandler man ikke et menneske, man elsker”. I virkeligheden var jeg stadig efter et år fuldstændig kvæstet indvendig af ubesvaret kærlighed og sorg. Efter at jeg havde afsluttet samtalen spurgte jeg naturligvis mig selv: var det nu rigtigt? skulle jeg ringe tilbage og fortryde? osv. – men det var det rigtige. Men det gør sorgprocessen SÅ vanskelig, når man kan se på sig selv som en morder af forholdet.

    Jeg har også prøvet det andre gange på andre måder. Og kodeordet er som du skriver, Skovtrolden: fantastisk sex. En mand kan være den egentlige morder, men han bliver hængende, om man har fantastisk sex sammen.

    Men kan det ikke være lige meget om man man bliver forladt eller selv forlader? Det mener jeg ikke. Følelsen af at blive vraget og forladt, dømt ikke-god-nok, er godt nok ubehagelig, men bedre at få op i lyset end at have liggende nede i mørket.

    Om manden jeg beskriver ovenfor, da beskrev han selv undervejs i forholdet, at det var et uoverstigeligt problem for ham, at jeg havde en frihed ved min person, som han selv følte, at han manglede. Muligvis samme personlige egenskab, som oprindeligt førte os sammen, at han blev draget ved, at jeg havde noget han selv savnede, men da han jo ikke kom til at eje det ved at være sammen med mig og da han heller ikke udviklede det, så blev det samme egenskab som gav ham følelsen af mindreværd og som gjorde, at han forlod mig – hvilket han så bare ikke gjorde! – han blev hængende.

    Lizzy her i brevkassen (hvordan mon det går?) har oplevet noget af det samme, at en mand forlod hende, fordi hun er for god. Ebba afviser i en nabotråd en lignende indfaldsvinkel i forholdet til en mand, fordi manden jo har alt mulig succes selv. Men det behøver ikke være logisk, når mænd føler sig mindreværdige i forhold til en kvinde og altså derved mister deres følelser. Fænomenet kan poppe op de mærkeligste steder.

    Om årsagen til, at du selv blev forladt, Skovtrolden, så skal du muligvis komme i tanke om noget, han har sagt, men som du har slået hen … at du har tænkt, at det kan da ikke betyde noget særligt. At du kan forsøge at få en forklaring – hvad var motivet til mordet?

    Det er, om synes, at du kan bruge min erfaring til noget: Du blev forladt. Du forlod ikke.

    Kærlige hilsner, Charlene

    #3195

    Efter min mening den rigtige beslutning. Ham, du savner, var der kun en periode. Den sande mand oplevede du derefter. Uden at det skal forstås som en diskvalifikation af manden. Han er bare en anden, end den dine forestillinger savner. Jeres dejlige oplevelser var sande, men bare ikke holdbare. Desværre.
    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #3196
    Skovtrolden
    Deltager

    Tak for dejlig respons. Det varmer virkelig og gør mig lidt mere stærk i troen om, at jeg har gjort det rigtige.
    Med hensyn til mine anti-depressive tabletter: Da jeg startede på dem, havde jeg grædt uafbrudt i 2 måneder og da jeg har 2 teenagedrenge jeg skal værne om og drage omsorg for gik jeg til lægen.
    I de år jeg har kendt manden, har jeg været i konflikt med min mor, voldsom, kedelig og ondskabsfuld konflikt, fordi hun aldrig kunne acceptere at jeg havde mødt en mand. Hvilket igen bringer mig tilbage til min barndom, hvor der med højst sansynlighed er sket noget..Jeg er 45 år, kunne ikke magte en mor der var ondskabsfuld, et job der var krævende, alene (meget alene) om mine 2 drenge og en mand som ville det hele med mig, men som aldrig var der for mig.
    Ingen tvivl om, at jeg trænger til en psykolog, men har bare ikke råd, for nu har jeg også mistet mit job.
    Summa sumarum: Det er ikke kun hans skyld jeg spiser tabletter nu. Der ligger mange ting til grunden.
    Har altid været en stærk kvinde, håber jeg bliver det igen, når jeg har gennemlevet dette og grædt de tårer der skal grædes.
    Men hold op hvor gør det ondt!!

    Tak for jeres søde måde at være på, det var lige hvad jeg trængte til.

    Knus og kærlighed

    Skovtrolden

    #3201
    Aries
    Deltager

    Skovtrold.

    Jeg er selv mor til 3 børn i alderne 9,15, og 18. jeg ved hvad du taler om, men start med at tillade alle dine følelser og så tag magten over din mor, og bestem dig for at hun ikke længere har den indflydelse på dig mere, som du da var barn.

    Her er et lille uddrag af fra min bog…du er ikke alene med dine følelser

    Jeg sad og tegnede og trykkede kuglepen spidsen op og ned, op og ned. Rejste mig op og gik rundt. Hvileløs vandrede jeg frem og tilbage. Jeg kunne ikke længere kende mig selv.
    Pludselig vælter tårerne ned af mine kinder. Hvad fanden sker der nu. Jeg har ikke grædt siden Nytår. Jo jeg har haft det svært, ad helvedes til, men jeg har fandme ikke grædt. Jeg har været ok. Haft styr på lortet, har jeg ikke? Jeg streamer Julio Iglesias ”FOR ALL THE WOMAN I LOVED BEFORE” og nu er der ingenting der kan holde noget som helst tilbage. Jeg kan også mærke at jeg har brug for at tude. Mit tastatur bliver smasket til i tårer, mascaraen svier i øjnene og jeg leder febrilsk efter noget papir.
    Der er ikke noget i nærheden, så jeg tager min bluse og tuder snot og tårer ned i den. Det er godt jeg er alene hjemme. Ungerne skal ikke se mig sådan her. Dybt indhyllet, ”i livet gør ondt”..men jeg er jo en stærk kvinde, og det er igennem min smerte, at jeg kender min styrke. Livet er
    ups and downs, jeg ved det, jeg ved det, og derfor er det så godt at tude…
    Hvad fanden var det jeg havde gang i? Havde jeg været både døv, stum og blind på samme tid? Skuespiller i mit eget stykke. Iscenesat, instrueret og skrevet af mig selv. Statist, tilskuer og kritiker på Samme tid. Nej kritikeren streger vi, for jeg havde vist ikke været særlig kritisk i forhold til at være realistisk.
    Jeg kylede bogen ind i væggen. Jeg kunne simpelthen ikke adsprede mine tanker. Tårerne stod på række og bankede på for at blive lukket ud. Jeg var forstummet. Katatonisk ude af stand til at handle.
    Jeg havde brug for en personlighedsforstyrrelse, bare ganske kort. Jeg havde så mange grimme tanker i mit hoved som jeg ikke selv ville lægge navn til. Den indre film kørte stille bag i kulissen. Jeg var arrig, gal, fyldt med vrede, men jeg havde ingen andre steder at gå hen med min vrede, end til mig selv.
    Der var kun én eneste ansvarlige i det her og det var forfatteren selv. Jeg havde ingen modtager. Jeg havde tændt bål under mig selv. Og hele tiden havde jeg hentet nye kviste, ikke grene men små kviste der hele tiden kunne holde gang i mit bedrageriske bål…

    Det var bare et lille udpluk af et af de sværeste år i mit liv. Men jeg har tilladt mig hele lortet om jeg må sige sådan….gør smerten til din ven, så ved du hvor du har den 🙂

    Knus Aries

    Aries

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 24 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.