Jeg forstår ham simpelthen ikke

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1800
    Fuglen
    Deltager

    Hej alle

    Jeg har set en fyr siden sommeren, og jeg var meget i tvivl i starten om jeg skulle give ham en chance, da han er en smule yngre end mig. Men vi blev ved med at ses og det er begyndt at udvikle sig.
    Det jeg ikke forstår er, at jeg simpelthen ikke forstår hvor seriøs han er omkring os. Han har helt fra starten fortalt at han var dårlig til at skrive beskeder. Men han har skrevet hver aften lige for at høre hvordan min dag har været og nogle gange ringer han.

    Her de sidste 14 dage er det gået ned at bakken, især de sidste to dage. Jeg har stort set ikke hørt fra ham. Jeg skrev om morgen og han svarede først om aftenen lidt.

    Når vi er sammen er det virkelig hyggeligt og vi snakker rigtig godt sammen, jeg er endda inviteret til en fest næste måned hvor hans familie også deltager.

    Det der gør mig meget i tvivl er, at han er skøn når vi er sammen og virkelig kærlig. Men når han så kører så ‘glemmer’ han jeg findes, så det er oftest mig der skal skrive (hvor jeg først får et svar 8-12 timer efter) og det oftest er mig der tager initiativ til at ses.
    Jeg ved også at jeg nemt får dårlig selvtillid, men jeg bliver helt nervøs om han overhoved vil det seriøst på længere sigt, men blot har brug for en ‘vis-frem’ dukke for en tid.

    #1803
    Sidsel
    Deltager

    Hej Fuglen!

    Du skriver intet om, hvor gamle du/han er.
    I har mødtes hen over sommeren. Et vidt begreb. Juni, juli, august? Inden for hvilke rammer? Hvor tit?

    Du kalder dit indlæg: “Jeg forstår ham simpelthen ikke” og uddyber det med, at du tvivler på hans seriøsitet. Hvad jeg har valgt at tolke som, at du ønsker, at I kunne blive kærester med en forpligtende fælles fremtid?

    Kære Fuglen!

    Intet normalt fungerende menneske på denne jord kan/vil efter så kort tid love dig noget som helst. Det har intet med manglende seriøsitet at gøre.

    Hvad er det, som haster så grueligt?
    Vend bøtten og nøjes med at svare ham efter 10-12 timer eller længere. Så vil du hurtigt finde ud af, om der er noget at komme efter eller ikke.

    Skulle det vise sig, at det er der, så tag den med ro. Først om et års tid eller mere kan du med rette sige: “Jeg forstår ham simpelthen ikke”.

    I bedste mening

    Sidsel

    #1804
    Fuglen
    Deltager

    Han er 27 og jeg er 31, hvor vi mødtes i juli måned i byen.
    Jeg ved også at vi ikke er kærester og det skal vi hellere ikke være så hurtigt. Men jeg vil så gerne vide hvor jeg præcist har ham.
    Det er bare den manglende respons fra hans side, der gør mig nervøs og at jeg derved ikke helt ved hvor jeg har ham henne..

    #1808
    Anonym
    Inaktiv

    Kære Fuglen

    Når en mand forlader et forhold, så kan det godt ske ved at drosle ned. Det kan endda være typisk. Når en kvinde forlader en mand, så er det mere typisk, at hun er urolig indtil, hun har givet ham besked om, at det er slut, men hun ved, at det behøver ikke være mandens stil. Måske han vil bakke langsomt ud.

    Netop det kan også være med til at gøre situationen så sindsoprivende.

    For det er også meget, meget almindeligt, at mænd er nærværende, når de er sammen med en kvinde, og det øjeblik, han er ude af døren, så tænker han på noget andet. Mænd er sådan. De lader op i kvindeligt selskab og så bruger de energien på alt det, de har har gang i.

    En kvinde “bor” i et forhold. En mand kommer bare “på besøg”.

    Det kan drive en kvinde til vanvid. Hun tænker: Jeg tænker på ham hele tiden, og han tænker ikke på mig. Er det her ydmygende? Kommer han tilbage? Er han sammen med en anden? Har jeg gjort noget forkert?

    Nu har han lige opført sig forelsket ved at tage kontakt til dig dagligt, men føler sig nu mere sikker på dig – det kan du også se, når han vil præsentere dig for sin familie – og så er det ikke naturligt for ham længer at være i daglig kontakt.

    Det er det mest sandsynlige, der er sket dig.

    Nogle gange møder man en mand, der tidligere er blevet opdraget af en eller flere andre kvinder, og de forstår en kvindes behov for daglig kontakt, som de klogt gør sig umage for at dække. Men det er ikke naturligt for dem – de er bare opdraget til det.

    Om du venter, så kommer han på banen. Men nu har du vænnet ham til, at du tager initiativ til kontakt, så skal han nok ikke opleve, at du meget pludseligt holder på med det. Men ellers er det sådan, at om du venter længe nok, så kommer han op med et forslag til at mødes. Mange, mange kvinder har oplevet det mønster.

    Det er min mening, at den måde man kan ryste indvendigt når en mand er fraværende, at det har mindre med selvtillid at gøre. Kvinder med rigeligt selvtillid kan også overfor en fraværende mand føle sig i en febertilstand uden temperaturstigning/ som en våd karklud smidt i et hjørne/ en fugleunge der er faldet ud af reden .. og det uden nogen som helst faktuel begrundelse for, at manden ikke skulle komme tilbage.

    Samtidig er vi kvinder ofte vant til at vores følelser fortæller noget om verden, at de er intuitive og kan være rigtige at lytte til. Pludselig opstår de her følelser … men de fortæller intet om den situation, vi står i. Manden er trofast, håber forholdet vil vokse, håber kvinden vil have ham også på sigt, han er tillidsfuld overfor fremtiden osv. Det er realiteten, men følelsen er en anden.

    Du har gjort det helt rigtige, Fuglen, ved at skrive i brevkassen og ikke henvende dig til manden, mener jeg. At du intuitivt behandler ham som en kat, der går sine egne vegne, og ikke en hund, der skal holdes i snor, når den er ude. Katten kommer hjem igen … der er ingen grund til at tro, at den ikke kommer hjem. Det er usandsynligt, at den er blevet kørt ned af en bil og unødvendigt at gå og frygte det værste.

    Om du vil se tegn på, at han ikke vil forholdet længer, så skal du aldrig “læse” dette tegn ved at mærke efter, hvordan du har det, når han ikke lader høre fra sig i flere dage.

    En mand kan føle sig utilstrækkelig, hvis en kvinde fortæller, at hun blev ulykkelig, da han forsvandt i kontakten. Det kan være bedst at undgå at prikke til denne utilstrækkelighedsfølelse. Han bryder sig måske heller ikke om at være en marionetdukke, som sender sms-beskeder på kommando. Omvendt vil han gerne følge sin egen rytme i den kontakt, han har brug for. Og for nogle mænd er det vigtigt at være den, der tager initiativet til kontakt, fordi det opleves maskulint.

    Men hvad gør man så? – Ja, det er en kunst…. For hver ny mand må man begynde forfra. Det kloge kan være at aftale, at skrive sammen dagligt. Men nogle mænd vil opleve kvinden som en hundehvalp, der hopper op og vil have kontakt på en irriterende måde lige midt i, at man forsøger at arbejde eller slappe af.

    Og naturligvis er mænd forskellige. Men kvinder før dig har oplevet den uro, du føler, uden nogen som helst årsag til at være urolige.

    Kærlig hilsen, Charlene

    #1811
    Anonym
    Inaktiv

    Jeg har hørt om, at man i USA har undersøgt kvinder, der opsøger mænd i fængsler og bliver kæreste med dem. Og man har fundet, at de er helt normale …

    Der er tale om kvinder, som ikke kan holde ud, at de ikke har kontrol over, hvor manden er. Men bortset fra det, så har de ikke en særlig psykologisk profil.

    Det kan man da godt tænke lidt over … at det er en løsning.

    Kvinder hvis mænd blive idømt en fængselsstraf og som vælger at blive i forholdet, måske ægteskabet – de kendte altså manden, før han kom i fængsel – de kan glæde sig til han bliver løsladt, for så at opleve, at det er ikke kun glædeligt, at han vender hjem for så dukker uroen op: hvor er han henne, hvem er han sammen med? At der var en dejlig ro, da han var bag tremmer …:)

    #1816

    Hej

    Du beskriver en helt normal udvikling af et forhold mellem en mand og en kvinde. Måske bortset fra, at I ikke skal være kærester “så hurtigt”, som du skriver.

    Med normalt mener jeg, at han har forklaret, at han ikke er skidegod til det med at skrive beskeder, hvilket er meget normalt for mænd. I starten er de mere på med at skrive løbende, men sidenhen bliver det en stressfaktor for manden. Han synes, at han skal være på og løbende stå til regnskab i forhold til kvinden for at gøre hende tryg. Og hvis han er for imødekommende over for hendes behov, mister han faktisk lidt lysten til forholdet.

    For mænd er det naturligt at være “ude af kontakt”, når man ikke fysisk er sammen. Han nyder, at han har sin frihed og kan gå og savne og bruge den energi, han har fået i forbindelse med det seneste samvær. Og når han kan mærke sit behov for ny kontakt, giver han lyd fra sig.

    Mange kvinder fungerer anderledes. Åbner de sig for en mand, vil mange kvinder gerne have løbende kontakt. Ikke at man skal hænge i telefonen i timevis og tale sammen. Men bare lidt løbende livstegn. Måske et par gange om dagen eller mere. Og hvis manden ikke leverer svar inden for få minutter eller højst en time, tænker hun straks, at hans interesse er dalende. Men det er langt fra sikkert.

    Ikke sjældent opstår så på kvindens opfordring den lidt konfronterende “Hvad er det, vi har gang i?” samtale. Eller “Hvad er jeg for dig?” samtalen. Det er kvindens forsøg på at få en forsikring fra manden. Ofte reagerer han positivt og imødekommende første gang. Men hurtigt kan han blive irriteret og føle sig presset til hele tiden at bekræfte sin interesse ved at være til at få fat i.

    Såe… måske er det ikke så unormalt, hvad du oplever. Det er bare noget med forskelle på mænd og kvinder.

    Til gengæld forstår jeg ikke helt, at I har kendt hinanden i flere måneder, og at du så synes, at I ikke “så hurtigt” skal være kærester. Er det dit behov? Eller hans behov? Eller er I helt enige om det?

    Held og lykke med at komme igennem din uro og usikkerhed på dig selv. Måske skal du arbejde lidt med begge dele. Og held og lykke med ham 🙂

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #1831
    Fuglen
    Deltager

    Kære Martin og Charlene

    Tak for de gode råd. 🙂

    Jamen min usikkerhed og at vi skal tage det roligt ligger i hans unge alder og at jeg før har prøvet at være i forhold hvor tingene gik for hurtigt frem. For i mine tidligere forhold var det manden der havde travlt med at gøre forholdet officielt og at få børn mv.

    I bund og grund ved jeg også at han har det hårdt pt. da han er startet på nyt studie der fylder meget og arbejder en del. Jeg er egentlig ikke bekymret for om han finder en anden, for han har helt fra starten været meget ærlig og åben omkring sit liv, så jeg har egentlig meget tillid til ham.
    Det er gør mig usikker er nok at ‘forholdet’ er anderledes end det jeg før var vant tid. I mine tidligere forhold var jeg vant til at mine kærester skrev/ringene flere gange dagligt, derfor er den her form noget jeg slet ikke er vant til.

    #1832
    Lulu
    Deltager

    Kære Fuglen

    Lige omkring det der med alder så ville jeg personligt ikke gå så meget op i det.
    Manden er alligevel 27 år, han er jo ikke ligefrem jail bait (lolo)

    Fire år er i min optik ikke en aldersforskel af betydning overhovedet. Der er fire år mellem mine forældre, og de har været gift siden 1975. Jeg selv er 32, og jeg kan ikke mærke nogen forskel på mig selv og mennesker sidst i tyverne. Alder er et relativt begreb, og meget afgøres i høj grad af, hvad man har med i bagagen og ens generelle “modenhed”. Så jeg ville ikke stirre mig blind på tallet 27, hvis jeg var dig. Havde han været 18, kunne vi begynde at snakke 😉

    #1833
    Rosmarin
    Deltager

    Lige til det med aldersforskellen: Jeg er 3 år ældre end min kæreste. Jeg tænkte lige over det i starten men gør det meget sjældent nu.

    #1835
    Fuglen
    Deltager

    Jeg tænkter også mindre og mindre på det med alderen.
    Det har jeg, jeg skrev godnat i går og han har slet ikke svaret eller skrevet endnu.
    Men prøver ikke og tænke over det mere..

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.