Jeg forstår ham ikke, kan I hjælpe ?

Forside Fora Hjælp til Brevkassen Jeg forstår ham ikke, kan I hjælpe ?

Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  Blomst 4 måneder, 2 uger siden.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #22872

    Blomst
    Participant

    Jeg er i et parforhold på 3½ år, hvor vi har boet sammen i et år nu, men da jeg har mine 2 voksne børn på 19 og 21 år i den anden ende af landet, har jeg måttet konstatere, at jeg slet ikke kan leve med den afstand, jeg har til mine 2 børn. Jeg kan ikke leve med, at jeg ikke er en større del af deres liv og jeg må erkende, at jeg ønsker at være mere tilgængelig for dem mht, at de lige kan komme forbi og spise eller få en hyggesnak, at vi kan gå på strøgtur m.m.. Jeg er splittet og er ved at gå i stykker over det. Jeg har derfor meddelt min kæreste, at jeg bliver nødt til at flytte til mine børns by og jeg vil hjertens gerne have ham med eller beholde ham som weekend kæreste. Han vil ikke flytte, da han har sine voksne børn, barnebarn, venner og fodbold her, hvor vi bor og han er skeptisk mht om det holder at være weekend kærester igen. Han er ligesom mig, knust, han føler sig fravalgt og dybt ulykkelig over, at han troede at den kvinde han skulle leve resten af sit liv med, nu vælger ham fra og flytter. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i og jeg elsker også ham, vi har dog haft en del udfordringer mht uenigheder i rollefordelingen i parforholdet samt at han fortsat har et stort behov for at dyrke sine singelvenner og flere andre ting. Jeg har været igennem et forløb med en psykolog mht min splittethed og dét, at jeg er rejst langt væk fra hele mit netværk og mine 2 store børn og jeg kan bare ikke forene det og føler mig som en elendig mor og kan ikke leve mit liv så langt væk fra dem – også selvom de er voksne nu.
    Min kæreste og jeg har valgt stadig at være kærester og så tage en dag ad gangen, når jeg flytter, men jeg tror ikke rigtig på at det holder og det tror jeg faktisk heller ikke han gør. Vi går rundt og er rigtig kede af det og han ønsker at jeg ombestemmer mig, siger han. Han siger også, at han ikke vil af med mig og ikke kan undvære mig i hans liv. Nu til mit dilemma……….. Jeg har opdaget (slemme mig !) at han lige efter jeg erklærede, at jeg ville flytte, har skrevet med en anden kvinde, med ”hej Smukke” og kysse moji og har spurgt til hvad hun skal i påsken, hvor jeg ikke er hjemme. Jeg er bare så chokeret over, at han siger et og gør noget andet og han allerede vil ud og knalde en anden kvinde…….. Jeg forstår godt hans såret hed og han har massiv brug for anderkendelse – og han er en mand osv, osv….…. Men er hans ked-af-det-hed bare bluf overfor mig eller hvad skal jeg lige tænke ?Nu er jeg bare helt vildt knust og fatter slet ikke, hvorfor han gør som han gør. Hvad tænker I ?

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.