Jeg føler mig bondefanget

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #7351
    Anonym
    Inaktiv

    Kære Martin
    Jeg er gift med en ludoman gennem 2 år. Vi har sammen en dreng på 1 og tilsammen fra tidl forhold 4 børn. Vores samliv har været præget af en masse løgn fra hans side ikke kun om spil men om alt muligt. Jeg har ofte følt mig svigtet og min tillid til ham svandt ind. Jeg har flere gange oplevet at han forlader os når der er pres på. I januar 14 gør jeg det forbi og han flytter. Han bliver meget spillende, isolerer sig og drikker sig endelig fuld og knalder en anden. I sommer tager han i beh. For sit spil. Vi fandt sammen igen i februar ultimo. Efter beh. Går det så godt at vi flytter sammen igen sidste weekend. I forgårs finder jeg så ud af at han har været sammen med en anden. Jeg har spurgt mange gange, men først nu bekender han! Jeg føler mig snydt og taget som gidsel, da jeg føler at nu hvor han er flyttet ind igen ikke kan træffe en fri beslutning, da jeg ikke ønsker at børnene skal hives igennem alt det rod engang mere. Jeg er rasende over det og ved ikke helt hvad jeg skal stille op? Jeg har længe haft på fornemmelsen at han havde været sammen med en anden og har spurgt flere gange hvor han har benægtet. Han siger at han var bange for at sige det. Bange for at miste mig hvilket jeg tænker er sandt men hvorfor så gå til bekendelse nu?!
    Et godt råd ?

    #7352
    sissi
    Deltager

    Da han var sammen med en anden, var det da I boede hver for sig – eller er det nu?
    Fandt I sammen igen i febr. i år – og han får behandling i denne sommer?
    – eller har han set en anden, mens I var par?

    Kunne det tænkes, at han nu hvor I er flyttet sammen igen, vil have rent bord, og han ikke orker hvis du bliver ved med at spørge?

    Jeg tænker, hvis I skal starte på en frisk uden ludomani og rene linjer, er det måske meget godt det kom frem – og I så kan se fremad, og lade fortiden ligge.

    #7356
    Salamina
    Deltager

    Kære Sollais

    Jeg er uddannet misbrugs- og afhængighedskonsulent. Det der med afhængighed, det er ekstremt kort fortalt, at tanke op på et tomrum eller en form for smertefølelse. Dette er et smertepunkt og et tomhedspunkt, som er svært definerbart for den afhængige eller det er svært at formidle, den afhængige kender følelsen men er svært i stand til helt at videreformidle den. Jeg har via min uddannelse beskæftiget med alle former for afhængighed inklusiv ludomani.
    Der er en fællesnævner for alle former for afhængighed, at den ikke sjældent erstattes med en ny afhængighed eller vi kan også kalde det en ny passion…
    Det er desværre i en vis udstrækning almindeligt, at der behandles for én afhængighed men at der ikke “er tid og/eller økonomi” til at der behandles så dybtliggende, at den tidligere afhængighed (tomhedsfølelse eller mindreværdsfølelse) ikke dernæst erstattes af en anden afhængighed.

    Jeg kan oplyse, at antallet af afhængige, hvad enten det er ludomaner eller alkoholikere eller en hvilken som helst anden afhængighed, der fx kaster sig over en ny afhængighed af fx dating sites eller købemanier eller anden bekræftelse via fx sex er enormt. De er behandlet konkret for fx ludomani men de er ikke grundlæggende behandlet på deres fundamentale “sorte og tomme hul”. Den ene afhængighed skiftes ud med en anden fordi afhængighed i sig selv i princippet er et symptom på mere grundlæggende tomhed. Der er fx også mange, især unge mænd, som skifter et alkohol eller kokain misbrug ud med en overdreven dyrkelse af kropsidealer via ekstrem træning/dyrkelse af deres krop.

    For en del år siden efterhånden oplevede jeg selv personligt noget lign. det samme. Jeg blev enig med mig selv om at jeg drak for meget alkohol, så holdt jeg op med at drikke alkohol i en lang periode. Jeg har aldrig været alkoholiker men jeg var stærkt tilbøjelig til at feste men også til at drikke, når jeg havde kriser. Well. Til gengæld erstattede jeg alkohol med et køberush, jeg købte og købte og købte og jeg havde konstant en bank, der formanede til besindighed med mine økonomiske midler. Så gik det op for mig, at jeg havde flyttet mit rush fra det ene til det andet. Og så måtte jeg i en periode lægge dankort på hylden og sætte mig selv under administration.

    Jeg tror din kæreste søger det samme svært definerbare rush. Det har ikke noget med jeres forhold at gøre eller dig at gøre. Det er en tomhed et savn, der skal arbejdes med fortsat for din kærestes vedkommende, tror jeg. Kort sagt, han er ikke færdig “behandlet”.

    #7357
    Salamina
    Deltager

    Jeg har en tilføjelse. I kategorien ludomaner, ser man mange elite sportsfolk, det er fordi de dels har midlerne til at være ludomaner, men de har også motivet = ensomheden i at leve langt mere disciplineret end flertallet. De kan ikke drikke eller feste ubegrænset, de er begrænsede af hård disciplin på det fysiske og i det hele taget udfoldelsesmuligheder. De er overladt til træning, søvn, kost osv osv, der er sgu sådan set ikke noget særligt underligt i, at de tilter på spil på en computer fx om aftenen, hvor de har ganske begrænset tid til reelt at slappe af og foretage sig en eller anden form for adspredelse. Men de kan så også hænge i det, ludomani mere end de nok er bevidste om og ikke mindst hvorfor de gør det osv.

    #7358
    Tintin
    Deltager

    Jeg vil se på om jeg kan stole på ham. Er man ærlig. Er der tillid!

    Hvis han har været sammen med en anden, når i ikke er sammen, er vel hans sag ….. eftersom i ikke var sammen. Var i sammen, så er det en ganske anden sag!

    Ludomani er misbrig. Ganske som narko og alkohol. Lige så vanedannende og med de samme adfærdsmønstre (løgn, bedrag etc.) Mht. misbrug har jeg kun et råd. Hård kærlighed. Enten stopper ham 100 pct. i morgen kl. 8 når han melder sig til behandling, og der er ingen tilbagefald. Eller også får han sparket en gang for alle. Jer er ked af at sige det. Heri ligger vel også svaret på dit spørgsmål

    #7359
    Anonym
    Inaktiv

    Ja det skete i den periode, hvor vi ikke var sammen, hvilket jeg tænker, at jeg heller ikke kan blande mig i, da vi alle takler vores liv forskelligt.
    Det er mere, at han først siger det nu. Efter at han er flyttet ind igen. Jeg føler, at jeg mister rettigheden til at træffe et frit valg fordi det går ud over børnene hvis jeg vælger ham fra. Det er det der pisser mig af. Hver gang jeg har spurgt har han sagt nej, men mit instinkt sagde noget andet, så til sidst kom jeg i tvivl om hvorvidt jeg kunne stole på mig selv, og det var ikke fedt!
    Jeg tænker at han tidl i livet har kunnet lide jagten på kvinder men blev kvalt i den seksuelle akt. Han har været misbruger i tyve år, altså ludoman og løgnen har fulgt ham lige så længe. Det er svært for mig ikke at blive lidt allergisk.

    #7360
    Anonym
    Inaktiv

    Jeg er enig i det med ” hård” kærlighed. For i starten løftede jeg ansvaret for ham og blev selv kvalt i det. Jeg indså ikke at jeg kun bidrog til at misbruget skulle fortsætte ved at være hjælpsom, sød og overbærende. Jeg var ved at blive skør. Jeg har bare svært ved at se enden på løgnene og det er svært for mig at have tillid og slippe kontrollen fordi det ofte er så kaotisk.

    #7361
    Anonym
    Inaktiv

    Salmina det med det dybe sorte hul giver god mening og jeg tænker også at misbruget bunder i at der er noget i sig man ikke vil være sammen med. Han føles meget angst til tider og meget ensom. Når han ked af det eller vred, har han lært dig at lukke fuldstændigt af følelsesmæssigt og det er sindssygt skræmmende at være sammen med.

    #7363
    Salamina
    Deltager

    Kære Sollais

    Man kan sige rigtigt meget om hans og jeres situation.

    På den ene side kan man sige, at man som kæreste eller pårørende kan slå hårdt ned på fx hans afhængighed af ludomani. Det er også korrekt, at flinkhed og forståelse bidrager til at det fortsætter.
    På den anden side, så ved jeg, fordi det ved jeg bare 🙂 at succesraten er næsten direkte proportional med den afhængiges eget ønske om ændring.
    Hvis den afhængige ikke stopper fordi han eller hun har lovet SIG SELV at stoppe men derimod har lovet kæreste eller pårørende at stoppe, så er det op ad bakke. Virkelig op ad bakke. Men det kan godt lade sig gøre men der er så nogle lag, som skal vækkes hos personen som typisk ellers allerede vil have været vækket, hvis personen gjorde det ud af egen vilje så at sige og ikke fordi der er et pres udefra.

    #7364
    Tintin
    Deltager

    Sollais

    Det er hans kamp, og hans kamp alene. Selv hvis man vil holde op 100 pct., så er det mange som ikke magter. Han skal ville det mere en noget andet i verden, og selv der, så er det ikke sikkert.

    Du kan støtte ham, og lytte til ham, og hjælpe ham efter hans anvisninger, men hvis han “skider” i busken, så vil han det ikke nok. Han skal ville det livet (dig, job, bolig, familie, vener … ja ALT) mere end misbruget. Der er der mange der ikke vil.

    Har han en fortid/indre dæmoner så er det en ekstra demension som gør det uendelig meget svære.

    Derfor skal han have professionel hjælp. Der er behandlingsforløb, som også forholder sig til fortiden/dæmonener. Igen …. så er det hans kamp. Ikke din. Du kan køre ham til behandling. Du kan give ham husly. Men hvis han lyver eller på nogen anden måde ikke arbejder 100 pct. for en løsning, så er det ud med ham.

    Det er hårdt. Er du tæt på en misbruger, så vil du altid blive en medmisbruger. Uanset hvor perfekt du opføre dig. Men dit valg er hvor stort em misbruger du ønsker at blive. Som medmisbruger hjælper du ikke misbrugeren. Walk away det er det bedste råd. Men blvier du, så skal du være max hård. NOOOOO BULLSHIT!

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.