Jeg får dårlig selvværd i mit forhold…

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #22800
    sosja
    Deltager

    eller jeg kunne også skrive…jeg føler mig ikke som kvinde, men mere som intetkønnet i mit forhold.
    Jeg er en pige på 57 år, og har kendt min partner i 6 år, først 3 år som kærester ( 1 år som samboende), gik fra hinanden i 2 år, men er nu sammen igen på 10. mdr.
    jeg har et problem som åbenbart gentager sig i min relation til ham, jeg mister tillid til ham, og får dårlig selvværd.
    Sidste gang vi var kærester, flyttede jeg ind i hans hus, men det fungerede ikke da jeg slet ikke måtte have medindflydelse på noget, og efterhånden følte mig som en logerende.
    I dag bor jeg i mit eget hus, og vi ses nu i weekenderne, og ferier.
    Min ven er generelt rar, hjælpsom og sjov, han hverken drikker eller er grov ved mig. jeg kunne godt savne lidt romantik og sponatinitet hos ham, men han er som type ret følsom og mærker meget indad i sig selv, han har næsten altid ondt et sted, og snakker meget sygdom. han er ikke ret opsøgende seksuelt., og desværre smulder min tillid til ham efterhånden, for han vælger ofte, at hoppe over hvor gæredet er lavest, og stikker en grå/hvid løgn, for at undgå konflikter (ikke kun i relation til mig).
    Jeg tror dog mit største problem i forholdet er, at han udelukkende har kvinder som venner, han trives bedst i selskab med kvinder og søger altid kvindelige relationer, han beundrer meget kvinder der er usædvanlige, han følger en del youtype kvinder der er specielle bla. handykvinden der kan bygge alt selv, eller den smukke unge kvinde der kan tumle en stor lastbil, osv… jeg får tit en knude i maven, når jeg skal høre om hans kvindebekandskaber, og deres dyder.
    Han taler aldrig om mænd, eller laver noget med en anden mand ( har dog en voksen søn, som han snakker med).
    Jeg kan nu føle, at jeg ligeså langsomt igen mister mig selv i forholdet, særlig min kønsidentitet forsvinder, da jeg ingen far, bror, eller mandlige kollegaer har, ingen mandevenner heller, så er min ven den eneste jeg kan spejle mit kvindekøn i, og det er jo lidt som at have en veninde, i stedet for at have en kæreste, der kan bekræftige mig. Hvad gør jeg?
    Jeg holder af ham, og skal selvfølgelig ikke prøve at lave hans personlighed om, hvis jeg påpeger, at han taler alt for meget og alt for begejstret om andre kvinder , og jeg bliver såret, så bliver han sur og siger det er mig der har et problem med jalousi og skal arbejde med det. Jeg er god til at arb med mig selv, men alligevel får jeg et selværdsproblem, er snart i tvivl om han er god for mig elller ??

    #22801
    Eva Marie
    Deltager

    Han lyder ikke til at være god for dig…..

    Hvis du søger en mand at spejle dig i, så findes der altså masser 🙂 Det er ikke nødvendig at have en mand der kun har kvinder som venner – det lyder meget mystisk i min verden….og som jeg læser dit skriv, så er du kun sammen med ham fordi du savner en mand i dit liv. Gå ud i livet og find dig en anden mand, der giver dig det du står og mangler…

    #22804
    lillehjerte
    Deltager

    Det lyder som om han tager dig for givet. Han kræver meget forståelse fra dig men gider ikke sætte sig ind i hvordan du har det. Det lyder meget tomt og ensomt det forhold. Jeg ville selv ha forladt det ret hurtigt.

    #22805
    Froeken T
    Deltager

    Hej Sosja

    Puha, det lyder til, du har en del frustrationer. Jeg håber, det hjalp lidt at få dem skrevet ned og få dem “ud af hovedet og kroppen” på den måde. Der er jo lidt at tage fat på: Du nævner, at du har måttet fraflytte jeres fælles hjem (der oprindeligt var hans), fordi du følte dig som en logerende, men efterfølgende har I genoptaget relationen. Der er dog stadig en del (små?)problemer; f.eks. at I ikke ser ud til at have samme behov for romantik, spontanitet og seksuel kontakt, og at han ofte benytter sig af hvide løgne for at komme udenom konflikter. Det betyder, at du mister fornemmelsen af at kunne regne med ham.

    Samtidig fortæller du, at det allerstørste problem er hans omgangskreds, som udelukkende består af kvinder (pånær sønnen), og hans tendens til at blive meget fascineret af andre kvinder. Du skriver også, at når du får ondt i maven over det og prøver at tale med ham om det, bliver han sur og beder dig arbejde med din jalousi.

    Jeg tænker faktisk om jeres problemer, at netop kommunikationen omkring dem (eller manglen på samme) er det største af dem alle. Jeg tror, mavepinen kommer, fordi du generelt har svært ved at fornemme, hvor du har ham.Det tror jeg dels skyldes, at du måtte fraflytte hjemmet grundet manglende medindflydelse (dvs. du oplevede ikke at blive lukket rigtigt ind) og dels at du ikke oplever ham som værende helt ærlig, hverken over for dig eller andre. Det betyder nok, at du går rundt og er lidt “på vagt” over for, om det nu også er sandt, at han vil dig, og om han kan og vil give dig en god og nær relation – og denne tvivl forstærkes formentligt af, at han ikke opsøger dig så meget fysisk, som du gerne ville. Og når han så ovenikøbet retter sin opmærksomhed ret meget mod andre kvinder – ja, så bimler dine alarmklokker altså. Og det er fuldt forståeligt, for du mangler en grundlæggende sikkerhed på ham. Det betyder dog ikke, at der er en reel grund til at frygte hverken hans venskaber eller YouTube-kanalerne; det kan sagtens være, at han bare svinger godt med kvinder og føler sig tilpas i selskab med dem. Det kan også være grunden til, at det er kvinder, han primært følger på YouTube – at han simpelthen har let ved at relatere til kvinder. Fuldstændig ligesom jeg selv som kvinde også følger flest kvinder på de sociale medier.

    Men du nævner, at det godt kan føles lidt som at have en veninde i stedet for en kæreste. Så mit råd til dig er: Tænk lidt over, hvad du gerne selv vil have i en relation, og om du tror, der er en mulighed for, at din kæreste kan give dig det.

    Er svaret ja, så tag kampen op og giv det en chance til – for du skriver jo også, at du er glad for ham. Find ud af, hvad du har brug for fra ham, og fortæl ham det. Og husk, at med mænd skal man nogle gange være meget konkret og tænke på dem som en helt firkantet kasse, hvor man selv skal klistre små sedler på, hvor man skriver det, man ønsker sig – f.eks. “Det vil gøre mig glad, hvis vi kan starte hver morgen med et stort kram”, eller hvad det nu måtte være, der kunne give dig en fornemmelse af, at han vil dig.

    Og så tænker jeg: Prøv, om ikke I kan blive bedre til at tale sammen. I stedet for at fortælle ham, at du får ondt i maven over veninderne eller YouTuberne, så prøv at spørge ham, hvad han får ud af relationerne – hvad de betyder og ikke betyder for ham, hvad du og jeres relation betyder for ham osv. For det virker til, I har brug for at forstå, hvad hinanden har brug for og hvorfor.

    Med det på plads vil det også være nemmere for jer at afklare, om jeres behov kan mødes på en måde, eller om I faktisk ikke er i stand til at give hinanden det, I hver især har brug for og ønsker af en relation 🙂

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.