Jeg er ramt af små-narcissistisk storhedsvanvid

Viser 5 indlæg - 51 til 55 (af 55 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1611
    Anonym
    Inaktiv

    Kære Lillemy, godt at læse, at du stadig har overskud.

    Som svar på dit spg.: Når jeg skrev, at den afsked, I tog, ikke kan bruges, så mener jeg, at du og han jo har haft så meget sammen, at om I skal videre hver for sig, så må I sige rigtigt farvel.

    Dit og hans forhold er jo ikke slået fuldstændig ihjel. Du kan være sikker på, at han tænker på dig og forholdet til dig. Det kan jeg i hvert fald læse ud af det, du skriver om ham – men igen ude fra sidelinjen selvsagt med begrænset indsigt.

    Jeg kom I tanke om, at Asta skrev, at da hun afbrød sit forhold (og senere genoptog det), da havde hun egentlig ønsket, at manden ville “kæmpe lidt for det”. Det gjorde han så ikke. Din “ex” kan have samme ønske.

    Men på mig virker det som om at lige nu, heler du dig selv. At helbrede betyder at “brede hel”. Det er det, jeg tænker, du gør nu. Men det er ikke såret fra et brud eller et tab, som du heler. Det er jo ikke sorg, du føler. Det er en styrke eller en sikkerhed i dig selv, som er på vej, ikke?

    Som måske var samme styrke som skræmte ham væk, får jeg lyst til at tilføje – men det sidste er en projektion …:).

    Godnat, Charlene

    #1625
    Lillemy
    Deltager

    Tal for “opklaringen” mht, hvad du mente.
    Du har nok ret i, at afskeden var noget amputeret. Selvom vi sagde farvel og ha det godt osv, så mangler der ligesom noget, hvis det skal være et endeligt farvel. Der var næsten for mange følelser i det den dag.
    Jeg kan da godt forstå, at Asta føler, at hun gerne ville have, at han kæmpede mere for at få hende tilbage, men noget i hans “stil” bragte hende alligevel tilbage til ham. Måske kæmpede han mere end hun har været klar over… Man ved jo, at det ofte er “stilheden”, der bringer folk retur/får dem til at skifte mening. Jeg har sjældent hørt om, at store kærlighedserklæringer har bragt folk tilbage. Der er da helt sikkert tilfælde, hvor en kærlighedserklæring har virket, men tommelfingerreglen er nu nok at “forsvinde”.
    Mht til ham min så ved jeg på baggrund af den fortrolighed, der var mellem os, at han engang for mange år siden forlod en kæreste og at han selv havde tænkt, at de nok ku finde sammen efter et halvt års tid, men fordi hun var så “needy” og det dermed var for let, mistede han interessen. Eller at interessen ikke blev genskabt som han troede den ville, fordi hun hele tiden prøvede at trække ham hen til sig.
    At jeg holder mig fra ham, handler ikke om overstående viden, men om at jeg ved, at jeg ikke kan nøjes med at være venner med ham. Den grænse overskred vi da vi begyndte at date. Dog kan det selvfølgelig sagtens ske at have en positiv effekt på ham, men det er egentlig ikke baggrunden for, at jeg gør det.

    #1682
    Lillemy
    Deltager

    Øv idag er bare en rigtig dum dag. Jeg har sovet rigtig dårligt i nat, fordi det hele kører rundt inde i hovedet af mig. En times tid efter han tog her fra den dag, vi brød, skrev jeg en længere smørre til ham om, at han har en stor og særlig plads i mit hjerte og at jeg ønsker ham go vind frem over. Jeg afsluttede som nævnt beskeden med et hjerte. Jeg havde egentlig ikke forventet, at han ville svare tilbage, men om morgenen kom følgende besked fra ham:

    “Håber ikke du tolker stilheden som om jeg er ligeglad, for det er jeg ikke. Men er tom for ord, ved ikke hvad jeg skal skrive til noget så smukt og ærligt. Ingen ord, bare tårer..” (beskeden var afsluttet med et hjerte.

    Mig; ” Jeg tolker ikke din stilhed, som om du er ligeglad. Det ved jeg godt, at du ikke er. Det gør ondt på mig, at jeg både ved og kan mærke, at du lider. Jeg ønsker dig jo kun det bedste”

    Ham; ” Har det jo på samme måde med dig..”

    Jeg tænker herefter lidt over tingene og beslutter mig om aftenen for at være tydelig omkring, hvor jeg stod i vores snak og derefter lade den ligge. Dvs. ikke kontakte ham mere. Derfor skrev jeg:

    “Jeg synes, at det er en lorte-situation. Hvis det stod til mig, var snakken igår endt med, at vi stadig var sammen. Er mega træt af at det er endt sådan her – jeg har mistet noget af det, der stod mit hjerte allermest nær”.

    Ham; “Det er en lorte situation.. Jeg synes det er rigtig svært så er nødt til at holde afstand..”

    Jeg svarede ikke tilbage på den sidste besked og vi har derfor ikke haft nogen kontakt i 11 dage.
    Det der kører rundt inde i hovedet af mig er hans dobbelthed. Først kommer han herud for at vi skal finde en måde at arbejde med forholdet på, men pludselig gør han det modsatte og bryder forholdet. Han bryder grædende sammen, selvom det egentlig burde være mig, der gjorde det. Og herefter de ret følelsesladede beskeder fra ham.
    På den ene side tolker jeg hans tavshed som om, at han er fast i sin beslutning og på den anden side tænker jeg, at der jo ikke engang er gået to uger.
    Der er ingen tvivl i mit sind om, at jeg ikke var færdig med at undersøge, hvad han og jeg skal med hinanden og jeg er også nået dertil, at jeg gerne vil have ham tilbage. Vi havde noget ganske særligt sammen – en forståelse og en indføling med hinanden som var helt unik. Han ringede til mig stort set hver dag i op til en time og nogle dage endda flere gange, så nu er der godt nok stille.
    Et eller andet sted indeni mig kan jeg også godt mærke, at jeg er vred på ham. Jeg er vred på ham over, at han som med et fingerknips bare afslutter forholdet, når dagsordenen på vores snak var en anden. Vi har haft så stor en plads i hinandens liv og fortalt hinanden afsindig private ting, at det virker vanvittigt, at han fra det ene øjeblik til det andet skifter mening. Det virker fuldstændig skørt, at han bryder fuldstændig sammen og ligeså skørt, at hans beskeder er så følelsesladede. Det opleves som om at han stille sig midt i døren istedet for at lukke den.
    Fuck, altså!

    #1685
    Sommerregn
    Deltager

    Kære Lillemy

    Som jeg også skriver i et andet indlæg i dag – til alli – så tror jeg, at når vi tvivler og det hele er uafklaret – så lider vi. Det er i hvert fald mit eget mønster. En reel afvisning – eller en personlig afklaret beslutning – det kan vi håndtere. Men det her limbo med at intet er afsluttet rigtigt. Og det her med at det næsten ikke er til at forstå, at han ikke fortsat har de samme følelser for os – det er ubærligt.

    Du beskriver en situation og et menneske, der virkelig HAR mange følelser for dig. Lidt som i allis situation – bare ikke har ressourcerne. Mange ville sige til jer/os – “FAT DET DOG” – han vil bare ikke mere. Ingen kan sige med bestemthed, hvad der er op og ned i det. Men jeg tror, at måden vi TÆNKER om det på, kan gøre en kæmpe forskel på, hvordan vi har det.

    Jeg har observeret, at der er stor forskel på, hvor effektive vi er til at slippe en kæreste og en forelskelse. Det gør så, at vi kan “hænge i noget”, der måske er helt slut hos den anden. Eller som måske ikke fylder mere end en lille bitte smule i den andens sind. Og hvor er det ulige. Hvor er det hårdt. Det kan godt være, at din kæreste havde ondt ved at gå – men det er jo slet ikke sikkert, at han har brugt de 11 dage på at lide – lige som du har.

    Hvad vil jeg sige med det? Jo – jeg tror, at du skal finde ud af hvilken tanke om det hele, der gør din situation til at bære. Hvilken fortolkning kan hjælpe dig. Og bliv ved det og ager ud fra den. Det gør jeg selv i min fortsat svære situation – og det hjælper en masse. Men jeg HANDLER også ud fra det. Når det er afklaring på hans banehalvdel, der er udfordringen – så er det HANS. Jeg gør INTET. Og jeg har tillid til, at det er rigtigt IKKE at gøre noget. På den måde bliver HAN langsomt tydeligere og tydeligere – fordi han har ikke andet at gøre. Han skal ikke lokkes/hjælpes/støttes. Han skal selv.

    SÅ Lillemy – du har gjort det rigtige – og kan ikke gøre andet. Vær stolt af dig selv – på denne møg-dag……

    #1689
    Lillemy
    Deltager

    Tak for svar, Sommerregn.
    Jeg er bare blevet bombarderet med råd om, at jeg skal række hånden ud til ham igen osv. og at jeg “graver min egen grav” ved ikke at ville kontakte ham igen. Så blev jeg sgu lige pludselig i tvivl. I min optik må det også være op til ham at komme retur, hvis det er det, han vil. Dem der udenfor denne kasse har sagt, at jeg bør kontakte ham igen, hvis jeg er interesseret har slået på, at han jo kan ske at sidde og også være i tvivl om, om jeg er videre og ikke er interesseret i ham. Jeg mener dog selv, at bolden må ligge ved den, der smutter, selvom velmenende tunger mener, at man ikke kan stille det så “matematisk” op.

    Jeg kan egentlig rigtig godt lide din tanke om mangel på ressourcer. Du har ret i, at min situation beskriver en person, som har mange følelser for mig. Det er ganske tydeligt, nu du stiller det så skarpt op. Han havde så bare ikke de fornødne ressourcer. Jeg ved, at han er under hårdt pres på sit job med en ny chef, der i den grad ødelægger hans arbejdsglæde og -identitet. Han nævnte også den dag ved bruddet, at jobbet tager så mange kræfter fra ham, at han ikke føler, at han er den samme som for 4 måneder siden. Det er han faktisk heller ikke – han er langt mere sortseer end jeg har hørt ham være tidligere. Nå, men det kan man jo kloge længe i – bottomline er, at han ikke havde ressourcerne. Og uden de fornødne ressourcer kan man ikke få et forhold op at stå.
    Har læst Allis tråd igennem og kan godt genkende det der med, at det er vigtigt for mænd at have oplevelsen af, at de gør kvinden glad og tilfreds. Min var også ret obs på det punkt – om jeg var i tvivl om ham og mig, hvor meget i tvivl jeg var, at han var bange for at såre mig men af “egoistisme” gerne ville beholde forholdet, om han gav nok osv osv. Vi har tidligere i denne tråd talt om selvværd og der er nok en hund begravet der.
    Aj Sommerregn, jeg kan mærke, at det giver rigtig god mening for mig at tænke på det som mangel på ressourcer istedet for at rode rundt i hans følelser for mig. Jeg ved jo egentlig godt, at det ikke handlede om, at han ikke er glad for mig, men om mangel på ressourcer. Af hjertet tak!

Viser 5 indlæg - 51 til 55 (af 55 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.