Jeg er ramt af små-narcissistisk storhedsvanvid

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 55 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1433
    Lillemy
    Deltager

    Ham jeg datede valgte den anden dag i en pludselig indskydelse at stoppe vores forhold. Som nogle måske husker startede vi med at være venner – ekstremt gode og fortrolige venner. Der havde været nogle problemer mellem os, som han var meget opsat på, at vi skulle løse, så vi kunne fortsætte med at være sammen. Han angav flere gange den dag, at han gerne ville, at vi skulle finde ud af det sammen, men midt i en snak om løsninger, valgte han at afslutte forholdet. Han tog grædende herfra og jeg slettede ham på facebook osv.
    Han har sidenhen tilkendegivet, at han synes, at det er meget svært. Kontakten mellem os stoppede definitiv i mandags. Den snak vi havde, hvor han som lyn fra en klar himmel afsluttede forholdet, var ret forvirrende, så jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at være tydelig omkring, at mit ønske, da vi snakkede, var, at fortsætte forholdet til ham. Han svarede tilbage, at han synes, det er en lorte-situation og at det er rigtig svært, hvorfor han er nødt til at holde afstand. Det svarede jeg ikke tilbage på. Jeg havde sagt, hvad jeg ville og der er tydelighed omkring, at han ikke skal være en del af mit liv, nu hvor vi ikke længere dater. (Det havde jeg gjort ham klart helt fra starten, da vi satte vores venskab på spil ved at begynde at date)
    Jeg savner vores venskab og jeg savner også ham. Jeg er vant til at han ringer nærmeste dagligt, men nu er der godt nok stille.

    Jeg havde for et stykke tid siden bestilt en parforholdsbog på biblioteket, som nu er kommet hjem. Men jeg henter den ikke; jeg er hverken “stuck” eller “lost”. Jeg er ramt af en smånarcissistisk form for storhedsvanvid lige nu. Jeg er da fucking fabulous! 🙂 Jeg vil ikke tude, analysere, udtænke planer eller lignende. Jeg har tidligere tænkt, at det “gjaldt” om at regne manden ud, hans tanker og handlinger, men fandme nej; ikke den her gang. Jeg er fantastik lige præcis, som jeg er. At han fik en hjerneblødning midt i vores snak er IKKE mit ansvar. Jeg kontakter ham aldrig nogenside igen; fortryder han, så har han mit nummer og ved, hvor jeg bor. Skulle han ske at fortryde, men ikke tør tage kontakt, så er det bare ærgerligt. Jeg kan og skal ikke lave en form for “man-curling”, så hans vej hertil bliver lettere. Jeg har været tydelig og sagt at, såfremt valget havde været mit var vores snak endt ud med, at vi stadig var sammen. Mere tydelig kan man ikke være.
    Det er en lettelse at give slip på den her måde; jeg føler mig “empowered” og jeg vibrerer nærmest af god energi. Jeg føler mig glad og let helt ind i sjælen og det er sgu skønt. Nok har jeg mistet noget, der stod mit hjerte meget nært, men jeg har i dén grad formået at holde fast i mig selv. Halleluja for det!

    #1435
    sissi
    Deltager

    Hej Lillemy,

    Det lyder til at du er okay, trods bruddet:)

    Jeg tænker ind her, at måske du er lettet fordi din angst og uro, nu ikke fylder i dig?
    Måske du mærkede noget, du ikke kunne placerer, og nu kom der ord på.

    Det kan være en lettelse at slippe, det der giver uro – nu slapper din krop af, og endorfinerne har frit løb:)

    #1443
    Salamina
    Deltager

    Nå, øv. Lillemy, der er ikke meget Harry og Sally ending over jer lige nu. Men det er jo osse bare en film.

    Jeg synes du gør det rigtige! Måske var det også for forkrampet med jeres fælles fokus, som mest var hans fokus her på det sidste – du ved, hvad jeg mener.

    Måske består din ikke-interesse i at regne ham ud i at du har regnet ham ud. Think about it… Plus at du tydeligvis har fundet noget styrke og ro i dig selv, hvilket er det allervigtigste. Men han kontakter dig sgu da igen, det tror jeg. Men måske skal du i mellemtiden så gøre op med om det er det værd, at tage en tur mere med hans pulsmålere og vægttab osv. Jeg ved ikke, på et tidspunkt så det jo ud som om I var på god ret kurs men med hans nu sidste udmelding er det da sundt, at slipper det, så vidt muligt. Og ja, enig, du kunne ikke have været mere tydelig. Du kan/bør ikke gøre mere, efter min opfattelse. Kram

    #1444
    Lillemy
    Deltager

    Sissi
    Ja, jeg er rimelig okay. Jeg er selvfølgelig træt af, at det gik sådan, da jeg ikke var færdig med at undersøge, hvad han og jeg skulle med hinanden. Jeg har svært ved at sætte fingeren på, hvorfor jeg egentlig er forholdsvis rolig. Men måske Salamina er inde på noget af det rigtige; at jeg har fundet ro i mig selv.

    Salamina
    Ja, jeg er helt med på, hvad du mener omkring hans/vores fælles fokus.
    Jeg hverken kan eller vil gøre mere, så jeg er fuldstændig enig i din opfattelse af det. Jeg har gjort, hvad jeg kunne – mere kan jeg ikke gøre uden jeg samtidig ville miste mig selv. Og det er trods alt et større tab.
    Når du siger “måske består din ikke-interesse i at regne ham ud i at du har regnet ham ud” – hvad mener du så helt præcist. Tror jeg ved, hvad du mener, men vil gerne lige være sikkker, inden jeg svarer. Hvad er det, du tror, jeg har regnet ud?
    Er alt ellers vel ved dig?

    #1446
    Anonym
    Inaktiv

    Kære Lillemy

    Om nu man har været stresset over at skulle fx til en eksamen eller en ansættelsessamtale, og det ikke gik særligt godt, man fik en dårlig karakter eller fik ikke jobbet, så kan man godt bagefter føle sig godt tilpas. Årsagen er jo, at det er overstået og der kan indtræffe en lettelse over at være ude at den stressede situation. Også selvom at resultatet netop var så negativt, som man frygtede og som var årsagen til, at man følte stress.

    Kan det være sådan, at du har det?

    Om man tænker på følelser og tilstande som vejledende, at det siger noget om, hvordan vi har det med andre og verden, så er en sådan lettelses-reaktion jo ikke det allermest vejledende …. at vi ville gerne have klaret eksamen bedre eller have fået jobbet, om man skal være realistisk.

    Jeg tænker, at en sådan pause, hvor du føler ro, at det skal du da bare tage imod. Udnyt tilstanden til at få en god oplevelse eller til at få noget fra hånden … Også selvom din exkæreste ville blive ked af det, om han overværede det.

    God weekend, Charlene

    #1447
    Anonym
    Inaktiv

    …. måske ikke “exkæreste”, men momentant fraværende kæreste …

    #1450
    Lillemy
    Deltager

    Charlene
    Ja, det kan faktisk godt ske, at du er inde på noget af det rigtige. Jeg er ret hængt op pt. både med en masse problemer i min familie, jobmæssigt osv, så der er frigivet noget energi nu, fordi jeg kun skal koncentrere mig om mig selv.
    Jeg vil lige indskyde, at jeg er spirituelt interesseret, hvilket præger min opfattelse af verden. At jeg er forholdsvis rolig, kan godt hænge sammen med, at jeg har en tro på, at de ting, der skal ske, nok skal ske. Er han ikke den rette, så dukker den rette op og er han den rette (eller er vi ikke helt færdige med hinanden), så dukker han op igen.
    Du rammer også hovedet på sømmet ift. noget andet, jeg har tænkt; det med følelser og tanker som vejledende for, hvordan vi har det med andre. Jeg har haft tænkt lidt over, om det, at jeg er rimelig rolig, handler om, at jeg ikke føler nok for ham, om det ikke var det rigtige for mig osv. Men jeg tror ikke, at jeg kan lave så skarp en årsag-virknings-kalkulation på det her. Jeg kan næsten læse ud af det, du skriver (og måske også ud af det Salamina skriver?), at du tænker, at han dukker op igen. Jeg ved ikke, om jeg læser det, du skriver ret, men jeg hæfter mig ved, at du kalder det “en pause, hvor du føler ro” og “momentant fraværende”. Mon jeg forstår dig ret?

    #1453
    Anonym
    Inaktiv

    Den måde, du beskriver bruddet, Lillemy, virker ikke som en beskrivelse af et brud, hvor du aldrig ser manden igen. Særligt, da du skriver, at han gik grædende fra dig, da kan man få den tanke, at han nok dukker op igen, hvis du ønsker det.

    Endelig har du jo også rescue team bag dig. Om du vil have ham tilbage, så har vi forslag, ved du. Men det rigtige for dig nu er jo nok at sove på det hele, måske flere nætter, fordi du skriver, at du er rolig. Det ordner sig mens du sover, alt mens kæresten tænker over situationen i alle sine vågne timer, og så kommer han nok frem til noget, I kan bruge…. som er bedre end hvad rescue team kan komme op med, fordi vi ved, at når mænd endelig tænker sig om, så er de rigtigt gode til det.

    Jeg er desværre ikke selv religiøs, men jeg har en vis grad af tillid til at tingene vil af sig selv – næsten af sig selv – vil udvikle sig på bedste måde. Jeg har altid lagt vægt på at vise den side, når jeg har været mor for min søn, som nu er voksen og siger, at når han skriver sine erindringer, så vil han fortælle om sin “megaseje mor”, at da hendes pung blev stjålet, så sagde hun: “Så må vi håbe, at de får en god fest”. Og den måde vil jeg da gerne gå over i hans historie på.

    Nu skal du bare være en god mor for dig selv, Lillemy, synes jeg. At det vil vise sig, at bruddet/ pausen rummer noget godt, som du ikke ved endnu, hvad vil blive.

    Kærlig hilsen, Charlene

    #1456
    Lillemy
    Deltager

    Ja, du godeste hvor han græd. Jeg var sgu helt paf!

    Ved at jeg har et rescue-team her i kassen, men jeg kender “knebet” dvs. at forsvinde fra hans åsyn. Hvilket jo sådan set også er, hvad jeg har gjort uden jeg sådan yderligere har taget stilling til, hvad jeg eventuelt gør, hvis han vender tilbage.
    Dog har jeg ikke klippet alle bånd i et forsøg på at få ham tilbage. Jeg har gjort det for mig egen skyld. Du har nemlig ret i, at jeg skal sove på det hele i mange nætter og at et udspil fra en mand, der har tænkt, er bedre end hvad et rescueteam kan komme i tanke om. Jeg er færdig med at lave gøglerier og kringlede planer ift. mænd. Han ved, hvem jeg er, hvor jeg bor og hvor jeg stod, da han sluttede det. Det må være mere end rigeligt.
    Jeg er vild med det positive livssyn, du praktiserede i den situation. Jeg gør selv en dyd ud af at forsøge at være positiv – se det positive i alle situationer. Selv når tingene går mig imod. Der må sgu da være en mening med galskaben 🙂
    Du kan tro, at jeg nok skal være en god mor ved mig selv. Jeg kan mærke, at jeg har fat i den lange ende – selvfølgelig sender jeg ham tanker, men fokus er på mig selv.

    #1457
    Iris
    Deltager

    Hej Lillemy

    Må bare sige jeg er mega imponeret over, hvor sejt du tackler det. Det virker sgu’ stærkt og hvis ikke ham her kommer rendende tilbage, så tror jeg, at en masse andre mænd bliver tiltrukket af din styrke :o)

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 55 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.