Jeg er knust – forladt efter 5 år

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 133 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #23209
    Anonym19
    Deltager

    Jeg har brug for at få andres syn på sagen – folk som ikke kender mig.
    Og jeg undskylder på forhånd det lange indlæg, men jeg er simpelthen så ked af det og har brug for at komme ud med det hele og høre jeres tanker om forløbet.

    Jeg er blevet forladt af min kæreste gennem 5 år. Og jeg er fuldstændig knust.
    Det startede 2. januar – han meddelte mig, at han havde fået nogle følelser i klemme for en anden, som han ikke kunne gennemskue. Han siger, at han elsker mig, men skal finde ud af hvad der foregår. 1 februar flytter vi fra hinanden. Jeg har aldrig været så ked af det, det samme fornemmer jeg om ham. Han kontakter mig dagligt, og hjælper mig med det praktiske omkring flytningen. Jeg kan godt mærke, at vi ikke er færdige med hinanden og det samme siger han selv. Faktisk på flyttedagen beder han mig om bare at komme med hjem igen. Jeg siger til ham, at han skal finde ud af sig selv først.
    Der går 20 dage (hvor vi har kontakt hver dag), så har han fundet ud af, at jeg er den der giver hans liv mening. Han elsker mig og er lykkelig med mig. Han vil giftes med mig (en mand som ellers er imod ægteskab). Han kæmper i 5 mdr. for at få mig tilbage. Jeg har selvfølgelig min tvivl, men jeg elsker manden og lader mig fange i hans net igen. Hvordan kan man ignorere sådan nogle kærlighedserklæringer? Han tager endda kontakt til min mor, for at finde ud af hvordan han skal tackle det hele.
    Og så en dag…. Jeg bliver usikker og frustreret, da jeg kan mærke at han har trukket sig lidt tilbage. Jeg kender ham næsten bedre end han kender sig selv. Så jeg siger, at han bare kan glemme mig. Det bliver han meget ked af og tigger mig om ikke at gøre det. Jeg vil jo heller ikke gøre det. Jeg hører ikke fra ham i to dage, og så falder bomben. Nu er han pludselig afklaret.
    Det viser sig, at han på 3 dage er blevet forelsket i sin kollega (som er gift og har 2 børn). Og hun føler åbenbart det samme. (det er ikke den samme person som i januar).
    På 14 dage er hun blevet skilt fra sin mand – de er blevet kærester og jeg har netop fundet ud af, at hun nu er flyttet ind hos ham! 1 måned efter vi sagde farvel.
    Jeg har ikke haft kontakt til ham de sidste 14 dage. Det piner mig, at han ikke følger op og spørger hvordan det går mig. Vi har altid delt alt med hinanden, været hinandens bedste venner.. Og nu er jeg bare blevet erstattet.

    Det er så hårdt! Jeg står tilbage med et knust hjerte og en masse spørgsmål, som jeg ikke kan få svar på. Han har altid været den kærligste person overfor mig og bekymret sig for mig. Og nu er det hele revet væk. Han har ikke engang fortalt mig, at hun er flyttet ud til ham. Det var han ikke mand nok til…
    Det er så svært at beskrive forløbet, for I kender selvfølgelig ikke vores forhold og kærlighed til hinanden. Han har altid været der for mig, uanset hvad. Vi har haft en godt forhold, det siger han også selv. Grundlæggende er han en meget egoistisk person, og har af den grund også fravalgt at få børn. Og nu skal han til at være bonusfar?
    Jeg er et stort spørgsmålstegn – hvad får en mand til at tage sådan nogle hurtige beslutninger? Og hvad får en kvinde til at forlade mand og børn på 14 dage og flytte væk fra sin familie? Det virker fuldstændig sindssygt og urealistisk for mig, at man kan opføre sig sådan.

    Hvad skal man stille op, når den mand man troede man kendte pludselig viser sig fra en helt anden og forfærdelig side?
    Det er nu en måned siden at jeg så ham sidste gang, og vi sagde farvel.. Vi græd sammen i 2 timer.. Han sagde, at jeg betød så meget for ham og at han vil elske mig for evigt. Han lovede at være der for mig. Jeg føler at det hele bare var en løgn. At han bare har brugt mig indtil han selv var klar til at komme videre. Jeg føler mig så forkert – han har altid overbevist mig om at jeg var den helt rigtige for ham, og nu har han bare taget det fra mig igen. Bare sådan. Hvordan kan man byde et andet menneske det? Et menneske man trods alt engang har elsket.
    Hvordan kan han mene, at jeg fortjener den behandling.. Han kan ikke selv se, at han har behandlet mig dårligt.
    Hvordan bytter man bare en person ud med en anden på et splitsekund..

    Beklager, hvis der ikke helt er sammenhæng i mit skriv, men jeg er også helt blæst bagover. Har det som om jeg er midt i en dårlig drøm..

    #23210
    lillehjerte
    Deltager

    Umiddelbart kan jeg ikke lade være med at tænke at det nok har handlet om den samme ene kvinde hele tiden. Måske har han haft en affære i længere tid da han konfronterer dig i januar. Hun er måske blevet klar over ved nytåret at nu ville hun gøre noget ved sin situation. Måske har hun været vævende og derfor har din x måske også været så vævende. Noget siger mig at manden ikke tør være alene og så har han skøjtet frem og tilbage og mådke været uærlig og udnyttet dig. Jeg tror det bedste du kan gøre er at få ham ud af dit system. Du fortjener bedre end en man der skøjter rundt og er uafklaret og utroværdig. Jeg ved ikke ligefrem om mine ord er specielt trøstende. Men jeg håber du planlægger lidt egenomsorg for dig i dag eller sammen med en veninde.

    #23211
    Eva Marie
    Deltager

    Du skal ikke undskylde noget – det er flot du skriver og det er da så rigelig sammenhængende 🙂

    Det er så svært at tyde hvad der foregår inde i hovedet på andre mennesker – hvorfor han har gjort som han har gjort, kan han kun selv svare på – jeg hælder også til Lillehjertes teori om at det måske nok er den samme kvinde. Det lyder overhovedet ikke særligt kvindeagtigt at hoppe ud i nyt forhold med børn og alt, skilsmisse på blot 14. dage – vi plejer at skulle overveje mere nøje…..SPECIELT når der er børn involveret – så ja, den forklaring han har givet dig skal han nok meget længere ud på landet med…….Du skriver jo også selv at det er urealistisk og sindssyg 🙂

    Desværre lyder det som en meget uærlig mand, der som Lillehjerte skriver, er bange for at være alene – og derfor så har han holdt dig lidt “for nar” – for hvis nu denne her anden kvinde ikke ville gå fra manden og ta´ ham, så havde han jo liiiige dig i baghånden – Jeg synes han er et skvat!!

    Du skal pleje sine sår, give dig selv lov til at rase ud, tude og så skal du forsøget at fokuserer på andre ting i dit liv – Du er ALT for god til ham! Han er videre med en anden – og du skal ikke spilde dit kostbare liv på sådan en nar……

    Mange krammere fra mig 🙂

    #23212
    Simsalabim74
    Deltager

    Kære dig.
    I virkeligheden, er jeg nok ikke den rigtige til at svare dig. Jeg er selv i en kæmpe krise, da min mand har forladt mig gennem 19 år.
    ( læs “Min mand elsker mig ikke mere” tråden, hvis du en dag keder dig. Der er MANGE gode og kloge bud på, hvorfor mænd reagere sådan som de gør.)

    Jeg kan nærmest mærke din smerte gennem det du beskriver. Det er så opslidende og smertefuldt, det du går igennem.
    Flyt dig fra modstanden, flyt din fokus væk, lad ham ikke mærke du er ked af det. Ret ryggen, vær stolt af den kvinde du har været for ham de sidste 5 år. Lad ham vide at han nu går glip af verdens dejligste kvinde. Af bitter erfaring, LAD VÆRE med at trygle og bede ham komme tilbage, det er så nedværdigende, men det oplevede jeg først EFTER jeg havde tryglet og følte mig så dum.. Det jeg skriver her, virker for mig. Jeg er blevet utrolig stærk og selvstændig på de sidste 3 måneder, og helt ærligt, de her dejlige kvinde/mænd der skriver herinde ved VIRKELIG hvad de taler om. De har skubbet mig frem og været med til min forandring og mit nye liv.

    Jeg følger med dig herinde og ønsker dig alt det bedste, og hold os opdateret om hvordan du har det…

    Tanker og kram til dig.

    #23213
    Anonym19
    Deltager

    Han siger at det ikke er den samme kvinde.. Han har ingen grund til at lyve omkring det, da han har været ærlig omkring alt i denne situation.. Jeg har fået mere at vide end jeg egentlig ønskede, så kan ikke se hvorfor han skulle lyve omkring det.. Men jeg havde heller aldrig troet det her om ham.. vi har boet sammen i 4,5 år, så kan ikke se hvordan han skulle kunne være fysisk utro.. Han har altid været fuldstændig ærlig overfor mig.

    Jeg har også altid sagt til ham, at han ikke kunne finde ud af at være alene.. det er mit indtryk at han før mig også er hoppet direkte videre til nye forhold.. Han har dog kun haft seriøse forhold mig bekendt.. Jeg tror selv, at han leder efter noget der ikke findes.. Der går nok hverdag i alle forhold på den ene eller anden måde.. Men jeg har forbandet svært ved at accepterer, at jeg ikke er den rigtige for ham, når han altid har sagt at jeg var.. Det gør mest ondt at han bare lever lykkeligt videre med en anden.
    For ærligt, så savner jeg ham ikke som sådan. Eller det er ikke trygheden jeg savner. Jeg har lært at være alene efter min flytning, og jeg er normalt meget selvstændig.. Det er svigtet der er det værste, fra en person som jeg stolede blindt på..

    I dag har han slettet mine venner og familie på facebook.. uden et eneste ord. Min familie, som han har haft et rigtig godt forhold til og som han græd over at miste da vi sidst så hinanden.
    Jeg ved, at jeg kan komme videre.. Men lige nu har jeg ikke lyst… Jeg sidder fast i det vi havde sammen og det han var engang. Jeg har svært ved at forstå, at den person pludselig er forsvundet..

    Jeg er glad for jeres input! Selvom det måske ikke er det jeg vil høre, så er det nok det jeg har brug for.. min fornuft kan jo godt se det, men hjertet ser noget andet..
    En veninde er på vej hertil for at lave mad til mig.. Jeg har tabt 7 kg på 3 uger grundet manglende appetit.. Jeg har grædt og skreget så meget, det troede jeg slet ikke jeg havde i mig.. Jeg vil gerne være stærkere, men jeg føler at han og hans venner træder på en der ligger ned.. hvor er respekten og medfølelsen for et menneske man, i det mindste, engang har elsket?

    Det her er noget jeg aldrig ville ønske for min værste fjende..
    Jeg ved at jeg har det bedre end for 2 uger siden, men jeg føler også at jeg lyver for mig selv.. For hver gang jeg tænker på ham, så kommer det hele frem igen..

    Simsalabim: jeg har læst noget af din tråd, vil prøve at få læst det hele.
    Jeg har heldigvis ikke på noget tidspunkt tigget og bedt, der har jeg heldigvis stadig min stolthed intakt, selvom det har været fristende.. Vi har ikke haft kontant i 14 dage nu, og jeg ved at jeg ikke bør skrive til ham.. men jeg håber jo på at få en reaktion fra ham – et eller andet der viser at han ikke har løjet, da ham sagde at han ville være der for mig og at jeg altid ville være i hans hjerte.. Men det har han glemt nu..

    #23214
    Eva Marie
    Deltager

    Hvor er det dejligt med sådan en veninde der kommer og laver mad til dig – for du skal passe på dig selv – du får lige en krammer mere herfra…

    De råd du får fra os herinde fra er fra egne erfaringer – dvs. at det jo ikke er sikkert, at det vi skriver er sådan som det er…….men jeg tror der er mange herinde der har været i lign. situation med en mand, ( eller kvinde) man stoler blindt på… det er jo helt naturligt – for hvordan kan man andet, når man har givet sit hjerte til ham eller hende….for så, når man har været igennem stormvejret, som det er når man er i krise, kan se på ham eller hende på en hel anden måde end før.

    Jeg synes faktisk at du selv beskriver ham så godt……du ved jo godt at han ikke er en reel mand, du ved jo også at han har svigtet, at han er egoistisk…….Du venter jo også på at han beviser han ikke har løjet overfor dig – men det tror jeg desværre han har – og hvis du mærker godt efter inde i dig selv – så ved du det godt…

    Jeg tror ikke en dyt på at en kvinde vil opløse sin familie efter blot 14 dage – det er hårdt at erkende – men jeg har aldrig hørt om en der ville smide alt over bord for en man slet ikke kender – og da slet ikke når der er børn involveret…..men igen – jeg ved det jo ikke – det er dig der kender ham bedst.

    Vi vil alle gerne tro på det bedste i alle mennesker, og det gør drøn ondt når det modsatte viser sig…….Du skal nok komme igennem – du lyder som en stærk og selvstændig kvinde 🙂

    #23215
    Anonym19
    Deltager

    Jeg har bare så svært ved at tro på, at han har løjet om det i så lang tid.. Det havde da været lettere for os begge, hvis det var sandheden.. Men han har gjort meget ud af at fortælle, hvor meget han ville os og ønskede at vi skulle være sammen for evigt.. Jeg har kkke tvunget de kærlige ord ud af ham. Jeg var til gengæld meget tøvende med at tage ham tilbage igen – men han ville måske bare have, hvad han ikke kunne få 🙁
    Men jeg tror, at kollegaen har været forelsket i ham i længere tid.. Så det er måske grundlaget for hendes “hurtige” valg.. De har siddet på kontor sammen i 1,5 år..

    Nej han har ikke været reel overfor mig den sidste måned.. det gør ondt at indse det.. Jeg kender ham ellers bedre end han selv gør.. Min fornemmelse sagde jo også at der var noget galt, da jeg valgte at “droppe” ham – men der benægtede han og ville stadig bare have mig..

    Jeg har alle mulige følelser og tanker, jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro.. Vil jo gerne have bekræftet enten det ene eller det andet, men hvis manden ikke taler sandt, er det jo svært.. det er bare ikke nemt at give slip på noget uden en afklaring.. og nu ved jeg godt, at de kloge vil sige at han vil ikke have mig, længere er den ikke 🙂 og det ved jeg.. det er alt det andet jeg har så svært ved.. for 4 uger siden var jeg den vigtigste i hans liv…
    Hvorfor får han lov bare at være glad, når man opfører sig sådan..

    #23216
    Eva Marie
    Deltager

    Det er frustrerende når der er uafklarede spørgsmål, men nogle gange må man bare accepterer at der aldrig kommer et reelt svar – Jeg taler af erfaring, og jeg ved virkelig hvor tomt og håbløs alt føles når man bliver ramt af sådan en mand. Du skal ikke tro det er DIG den er gal med – Det er Ham!

    Du er selv inde på at du have en dårlig fornemmelse – hold fast i den og tro på at du mærker rigtig – for det gør du.
    Der er bare nogle der er bedre til at lyve og skjule end andre – Det er så smertefuldt når man bliver ramt af løgn og svigt. OG det er også svært selv at erkende det, fordi man jo netop har troet på alle hans søde ord – Min x-mand kørte dobbeltspil i meget lang tid. Han sagde søde ord, sagde han elskede mig osv. for samtidig at være mig utro. Det tog også mig meget lang tid at komme til den erkendelse at der bare er ting man ikke kan forstå – det gør ondt – men det bliver meget meget bedre med tiden 🙂

    Der er bare nogle der er gode til det der dobbeltspil ……..Jeg tror stadig ikke der har været tale om et “hurtig valg” fra hendes side………..Måske andre herinde kan byde ind med deres erfaringer ?

    Du må fokuserer på dig selv og passe på dig selv i denne periode. Du komme så meget stærkere over på den anden side 🙂 Du er sej og du skal ikke klantre dig selv for hans uærlighed, løgne og dobbeltspil………
    Men forstår dig så meget – det er der mange herinde der gør…..så bliv endelig ved med at skrive 🙂

    #23217
    Zoe2
    Deltager

    Hmmm – som de andre tror jeg ikke på, at det ikke er den samme kvinde.
    Han er blevet forelsket i hende – han siger det til dig – hun har ikke været parat ville måske kæmpe for sit ægteskab – han har kastet sig over dig igen i mangel af bedre (!) – hun er blevet parat og han har slået til.
    Men hvad med din fremtid? Han har ikke villet giftes og have børn. Vil du det? Hvis ja, har du nu muligheden for at finde en anden mand.

    #23218
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg undre mig lige over at du skriver “På 14 dage er hun blevet skilt fra sin mand “

    Det tager altså længere tid end 14. dage at blive skilt – var der ikke nogle alarmklokker der ringede inde i dig der? Ved godt det er svært ( krammer, krammer)

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 133 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.