Jeg er forvirret, hvad vil hun ?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #21529
    forvirretfyn
    Deltager

    Hej Folkens…

    Jeg har igennem en måneds tid set den her pige. Vi fandt hinanden på tinder og blev allerede kort tid efter enige om at mødes. Det klikkede, jeg var vild med hende, hun er den perfekte, vi har den perfekte balance af at være ens og forskellige. Siden den dag har vi over den seneste måneds tid set hinanden et par gange om ugen, og her har vi hygget os. Hun lægger ikke skjul på at hun synes jeg er både dejlig og sød, vi kysser og har dejlig sex.

    MEN…

    I denne her uge får jeg pludselig en besked fra hende hvor hun ønsker at stoppe det hele, hun fortsætter med at fortælle mig at jeg er dejlig, sød, og alt hvad hun har drømt om, men at hun bare ikke mærker den følelse af at være smask forelsket.

    Vi aftaler at mødes samme dag, da det er min erfaring altid at det altid er godt at få snakket ud om tingene. Vi går en tur, en lang tur hvor vi snakker om løst og fast som vi plejer og så om vores “problem”.

    Det virker ærligt til at det er gået for stærkt. At hun bliver forvirret over tempoet på vores “forhold”, og nu sidder med alle mulige tanker. Hun har været lidt skræmt over når jeg har forsøgt at snakke om at gøre vores forhold officielt altså som kærester, og nu er begyndt at stejle og vil bakke ud.

    Da vi er færdige med at mødes slutter vi af med et kæmpe kram, og ja så beslutter hun sig for at kysse mig, meget, hvilket nu har gjort mig meget forvirret.

    Så mit egentlige spørgsmål til til jer er hvordan jeg bør bærer mig ad nu?

    Bør jeg gøre som jeg har tænkt mig nu, lægge lidt is på, stoppe mine beskder til hende, lade hende vandre lidt for sig selv og HÅBE på at der dukker noget op der får hende til at savne mig?

    Cutte kontakten helt, komme videre, lade være med at tolke på de kys, og sluge mine sorger.

    Har i evt. andre ting?

    Jeg er mega forvirret, for jeg MÅ bare være sammen med hende her…

    #21530
    chokoladefro
    Deltager

    Hvorfor har du så travlt med at gøre jer officielle som kærester… hvorfor tager du det ikke stille og roligt og lader tingene udvikle sig?.
    Mange vil blive skræmte af at sætte titel på efter kun en måned. Det er en sund skepsis at have ikke at kaste sig hovedkulds ud i noget inden
    man har lært hinanden ordenligt at kende. Nogle har også brug for længere tid til at mærke sine følelser.
    Jeg tror du har haft for meget tempo på.

    Jeg tror det er titel og det officielle du skulle skrue ned for… jeg tror ikke på at du skal trække dig eller blive kold eller stoppe med smserne… tror bare du lige skal skrue ned fra 110 km i timen til 80.. så kan det da sagtens være at forholdet kan udvikle sig til et kæreste forhold.

    Når en anden person presser på med at sætte titel på og blive officielle… så begynder man ofte at mærke efter, fordi man gerne vil være sikker. Hvis man så ikke helt har besluttet sig endnu for, om man vil være kærester, men stadig har brug for at udforske og lære at kende… så kan man finde på at trække sig.

    Så mit råd er, at du skruer ned for tempoet,.

    #21531
    forvirretfyn
    Deltager

    Det var heller ikke fordi jeg havde travlt med at det skulle blive officielt. Men jeg er sikker på at jeg er kommet til at give udtryk for at jeg gerne ville videre. Min oprindelige ide var at tage hensyn til hende og lade hende bestemme tempoet, men det er lidt som om det fejlede.

    Jeg har lyst til at tage det roligt, men jeg tør næsten ikke at skrive til hende. Jeg er så bange for at blive mega afvist, men på den anden side kan jeg ikke lade være med at tænke på i går hvor hun vælger på hendes initiativ at kysse mig op til flere gange inden vi gik hver til sit.

    #21532
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg tror bare hun pleaser dig lidt ved at glatte ud. Jeg tror du skal huske hun har sagt hun ikke er forelsket. Jo mere du gravet i svar, jo mere har hun nok kommet med en masse ting og forklaringer der alligevel efterlader et håb hos dig, som hun ikke mener. Hun har nok højest sansynligt allerede datet en ny som hun er faldet for. Så mit råd er at give helt slip på hende.

    #21533
    forvirretfyn
    Deltager

    Der skete det helt fantastiske i fredags at hun skrev hun alligevel synes vi skulle ses.

    Jeg blev inviteret med i sommerhus en hel dag om lørdagen, med hende og hendes forældre. Vi havde en dejlig dag, med nus, kram og kys. Der var ingenting at mærke.

    Jeg ender så i dag med at få en besked igen hvor hun nu alligevel ikke ønsker at ses. Hun siger hun har ondt i maven når vi ikke er sammen og ikke rigtigt ved om hun kan give mig det som jeg vil have? At hun holder meget af mig er sød og dejlig?

    Jeg forstår ikke det her.

    #21534
    lillehjerte
    Deltager

    Bruger hun dig lidt som en erstatning for noget eller en anden, siden hun har dårlig samvittighed, er min tanke.

    #21535
    chokoladefro
    Deltager

    Jeg tror hun rigtigt godt kan lide dig, men ikke er forelsket i dig. Derfor hende opførsel er så besynderlig.

    #21539
    forvirretfyn
    Deltager

    Det kan godt være du har ret chokoladefro… 🙁

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.