Jeg er forelsket.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #11636
    Cleo
    Deltager

    Uhm jeg tror jeg er ved at blive godt og grundigt forelsket, ja forelsket i en dejlig mand som ikke kan undslippe mine tanker. Han gør mig glad og lykkelig, jeg har sommerfugle i maven og det føles så fantastisk.
    Men min usikkerhed kommer efter mig, mit dårlige selvværd siger til mig om jeg fortjener det og om jeg kan klare det. Når man har opnået en del svigt af det modsatte køn, er det bare nemt at fortvivle og føle man er mindreværd!
    Jeg mødte denne fantastiske mand på en dating site, hvor man skal synes om hinanden for at kunne skrive sammen. DER VAR MATCH, og jeg tog initiativ til at skrive til ham og han svaret, hvorefter vi har haft kontakt dagligt. Det er halvanden uge siden nu, og vi har set hinanden 3 gange. Alle 3 gange vi har ses, har han taget initiativet til at ses. Det har jeg det rigtig godt med, fordi så giver det ro på og jeg er sikker på han gerne vil se mig og det ikke er mig der jagter ham.
    Vi har en del fælles interesser og drømme vi gerne vil, hvilket er et plus som han selv siger, det er virkelig skønt at vi kan snakke om alt og jeg føler mig tryg i hans nærvær. Vi kan grine, være seriøse og forstående, hvilket er skønt.
    Alle 3 gange vi har ses har vi haft sex, rigtig god og dejlig sex. Med en masse kærtegn og kys, jeg har allerede opnået klimaks op til flere gange fordi jeg kan mærke han gør sig umage og forguder mig. Det er ikke bare 2 ryk og en aflevering, vi har sex for begges skyld. Når vi har lagt og nusset og kysset, haft øjenkontakt har hans øjne lyst op og et stort smil har bredt sig over hans ansigt. Dette smil har skæmt mig lidt, fordi jeg har aldrig oplevet en mand smile til mig på den måde, men i baghovedet set giver det nu glæde og tryghed. Jeg har taget mig selv i at tude, pga. at den opmærksomhed jeg får af ham når jeg ligger i hans arme, føles uvirkelig, som en drøm. Jeg føler mig som jordens heldigste pige.
    Vi skriver sammen dagligt, ikke overdrivende meget men spørg til hinandens dag og hvad vi laver. Jeg er syg lige for tiden, og han spørg til hvordan jeg har det osv. hans sms. er sjældent korte, og han skriver okay lange beskeder til mig. Han kalder mig kønne og søde, sender smileys og smiley der kysser.
    Både han og jeg har en hård fortid, og oplevet noget ting der gør en mere følsom. Allerede fra start af lukket vi op for hinanden om vores oplevelser, hvilket jeg er meget beæret over. Jeg har fortalt ham at jeg har svært ved altid at tro på mig selv, hvor han smilede til mig og sagde at det skulle jeg bare blive bedre til, hvorefter han kysset mig. Han har været gået ned med strees, hvilket er med til at jeg tager det stille og roligt, vi har ikke travlt. Hvilket han er glad for og skrev at det var rart jeg også ville tage det stille og roligt med at lære hinanden at kende uden man behøver at føle sige presset og forpligtet til en hel masse.
    Men er der så overhovedet nogen grund til at være usikker, er han oprigtigt interesseret i mig, eller var jeg for hurtig til at sprede ben….
    I såfald måtte jeg bare ud med min glæde, kærlighed og lykke..

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.