Jalousi..

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #11956
    Lise
    Deltager

    Hej. Nogen gange spiller min angst og min ADHD mig et puds og jeg bliver temmelig rigid i min tankegang – så jeg vil lige tjekke med jer, inden jeg siger noget højt, herhjemme..

    er der grund til bekymring,når manden, som er underviser på en erhvervesskole, vil lave en “arbejds facebook profil”, fordi ledelsen ønsker at underviserer kommunikerer via facebook platform, og han vil “skille snot fra skæg” – adskille privat liv og arbejdsliv?
    Jeg har opdaget at jeg er jaloux! Han bruger den efter sigende til at uploade billeder af ondervisning, praktisk arbejde etc – men hvorfor pludselig sidde med to profiler? Er det ikke et spørgsmål om at sætte sig ind i hvad man deler med hvem etc?

    Jeg har ikke før haft grund til bekymring, men har svært ved at tackle min følelser her.

    #11957
    AnneM
    Deltager

    Jeg kender flere undervisere, som er pålagt at deltage i lukkede facebookgrupper. På mig virker det meget professionelt, at han ønsker at holde privatliv og arbejdsliv afskilt. Hvis han benytter sin private profil, så kan eleverne jo følge med.
    Lige i det her tilfælde, lyder det som en reel og logisk forklaring fra hans side.

    Hvis han ville snyde dig, så kan han da bare oprette en profil uden at informere dig, så jeg tror ikke han har bagtanker.

    Jeg vil umiddelbart mene dine tanker spiller dig et puds, men samtidig opfører du dig også som en kvinde, hvis underbevidsthed opfanger noget er galt. Om det er din angst der driller dig eller om han lusker bag din ryg på andre områder er jo umuligt at sige. Ovennævnte situation ville ikke få mine alarmklokker til at ringe, men derfor kan han jo godt være en lusker alligevel.

    #11958
    sissi
    Deltager

    Jeg har også en mandlig bekendt, der også har en informations FB gruppe til de unge mennesker han arbejder med, og derudover har sin egen private FB.

    #11970
    Tintin
    Deltager

    Jeg har en god ven, som underviser. Han bruger sin arbejdsfacebook meget.

    Det er helt normal at have en arbejdsfacebook – du skal ikke være J….. 🙂

    #11985
    Lise
    Deltager

    Tak for jeres svar. Jeg har vist ikke noget at være nervøs for 🙂

    #12009
    Lise
    Deltager

    Argh, jeg er sku ikke ovre det endnu. Mon ikke løsningen er at tjekke eget selvværd og sørge for at jeg bliver mere tilfreds med mig selv/min egen situation? 🙁

    #12010
    Eva Marie
    Deltager

    Lise – man skal altid lytte til sin mavefornemmelse:) Som de andre skriver til dig, så er det meget normalt med en arbejds facebook profil – sådan en har jeg selv:)
    Men hvad er det du tror der foregår? Du må sætte ord på din bekymring – Jeg ville bede om at se profilen, og så sætte ham ind i at det faktisk giver dig mistro – mon ikke han så bare siger at du gerne må se den – min facebook profil via mit arbejde ( som selvstændig) bliver kun brugt til arbejde – alle må se den:) Min ene datter laver grafik etc. på den side –

    Jeg ved ALT om mavefornemmelser – nogle gange er det bare engang gas andre gange er der hold i det – Under alle omstændigheder, så følg op på dem. Sæt ham ind i din bekymring – og tro mig, du opfanger meget ved bare at se hans reaktion på det……
    Jeg tror nu overhovedet ikke du har noget at være nervøs for – so go for it girl 🙂

    #12014
    sascha
    Deltager

    Jeg er også selvstændig og har 2 Facebook profiler. Jeg forstår godt at han ikke vil have at hans elever kan følge hans private liv. Du bliver da bare “venner” med arbejdsprofilen, så kan du følge med langt hen ad vejen og se om der er grund til ængstelse,

    Mavefornemmelser skal man reagere på, men jalousi er tit mere fantasi end virkelighed. Mangler du at føle st han elsker og begærer dig? Er jeres forhold blevet lunken, så du frygter at han “spiser” ude. Fint at kigge på selvværd men måske også på jeres indbyrdes forhold og om der er noget, som skal prioriteres op.

    #12015
    Per
    Deltager

    @Lise.

    Husk også lige at tjekke hans arbejdsmobil og hans arbejds PC, nu du er igang.
    Har du husket at kontrollere arkene med holdbilleder for hotte villige kvindelige elever? (Yes, det er sarkasme)

    Fakta er, at hvis han vil være utro, så vil det ske, om du så stalker ham helt ind i klasseværelset.

    “Jeg har skam fuld tillid til min kæreste, jeg skal bare liiige kigge…”
    Virkelig?
    Årsagen til dine tanker er efter min mening ikke angst eller ADHD, men den evindelige indre usikkerhed og rastløshed (glem ikke trangen til at kontrollere), så ufatteligt mange kvinder bærer rundt på.

    Uanset hvor meget du kontrollerer ham, så vil han være utro, hvis det er det, han virkelig har lyst til.
    Hvad vil du feks. gøre, når det er tid for den årlige julefrokost på skolen og alle de kvindelige undervisere rigtig får mulighed for at slå sig løs?

    Der er ikke det, han kan gøre, sige eller love, der kan få dig til at slappe af, hvis du inderst inde virkelig har en tillidsproblem til din kæreste.

    Jeg er sikker på at han vil smile og naivt give dig fuld adgang, når du læner dig ind og spejder efter mistænkelige billeder og bemærkninger fra hotte unge pige-elever på Facebook. (al den konkurrence!)
    Pas på med ikke tage den farlige rute, hvor venlige ord og hjælpsomhed læses, fortolkes og vrides ud af proportioner i dine tanker, som leder efter et eller andet bevis på at han har noget kørende.

    Mit spørgsmål er, hvad du vil bruge det til, for han render jo frit rundt til hverdag og kan gøre alt muligt offline alligevel.

    Drop al det kontrol-pis.
    Stoler du på din kæreste? Hvis svaret er ja, hvad er så problemet?

    #12017
    Lulu
    Deltager

    Personligt synes jeg ikke, du skal like eller følge med i denne her famøse profil, Lise. I min verden er der stor forskel på at følge med i en lærers arbejdsprofil (som jeg går ud fra skal fungere som en slags intranet/virtuel opslagstavle)og at gå ind og tjekke fjæsen for Anna Bananas House of Exotic Fruit for at se, hvilke nye varer, der er kommet ind i butikken.

    Jeg tænker i øvrigt, at det snildt kunne gå hen og være dig til mere skade end gavn, for jeg kan forestille mig, at du ville kunne piske en stemning op over den mindste, i din optik mistænkelige, smiley. Dette skriver jeg ikke for at negligere dine følelser overhovedet. Jeg lider selv af angst og ved, hvor helt igennem brandærgerligt det er. Og jeg har i den grad også en ufejlbarlig og nærmest magisk evne til at gøre en myg til en elefant.

    Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at kunne se forskel på, hvad der er dit, og hvad der er mit. Hvad der er reelt, og hvad der er mit hoved, der spiller mig et djævelsk puds. Igen: )

    Du skriver selv, at du ikke tidligere har haft grund til bekymring, og jeg synes bestemt ikke, at oprettelsen af en uskyldig facebookprofil i arbejdsøjemed skulle give anledning til hovedbrud nu. Derfor tænker jeg, at den her problematik mest af alt er et udtryk for usikkerhed fra din side, og jeg mener, at det vil være en glidebane, hvis du prøver at kontrollere dig ud af den.

    Jeg er af den faste overbevisning, at jo mere man prøver at kontrollere noget, jo mere glider det en af hænde. Med fare for at lyde langhåret kan vi bruge billedet med en fugleunge i hånden. Strammer du grebet for meget om den, vil du ende med at kvæle den. Husk, at gode gamle Sting også engang tog en kort pause fra yoga og tantrasex for at synge om, at hvis man elsker noget, så sætter man det fri.

    Jeg ved ikke, om du kan bruge det til noget. Men jeg er meget enig med Per i, at det hele kan koges ned til, om du stoler på din kæreste eller ej. Tillid kan ikke gradbøjes.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.