Is he just not that into me?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8297
    FrkR
    Deltager

    Jeg har set den her fyr i godt en måned. Vi har datet før, men efter et stykke tid valgte han at sige stop da han “ikke havde tid”. Efter et par måneder kontakter han mig igen, og nu har vi som sagt set hinanden i en måned og har på sin vis ‘ageret kærester’ den måned. Denne måned har vi sovet sammen ofte og har haft skriftelig kontakt hver dag hele tiden. Nu er han taget udenlands i nogle dage (han er fra udlandet), men jeg hører bare ikke fra ham. Jeg konfronterede ham med det, men hans svar var at han havde travlt, og det ville jeg da også kunne forstå hvis ikke det var fordi jeg kan se at han altid er online på facebook – så SÅ travlt kan han jo ikke have det! Jeg skrev så en besked til ham igår aftes, men sidder idag og har stadig ikke fået svar, selvom han har været online. Og nu sidder jeg med en tom fornemmelse og er bange for, at han ikke rigtig gider mig mere. Det skal siges, at sidste gang han droppede mig valgte an at gøre det på den tarvelige måde at stoppe med at kontakte mig og skrive tilbage, så det sidder selvfølgelig stadig i mig.
    Hvad skal jeg gøre: Skal jeg lade ham være og vente på at han måske kontakter mig når han engang kommer hjem, eller skal jeg fortælle ham hvordan jeg føler?

    #8304
    Beth
    Deltager

    Hej

    Jeg ville lade ham være og se om han vender tilbage af sig selv. Lade forholdet udvikle sig stille og roligt men hold øje med at han er ligeså meget på som du er. Er han ikke det og det er dig som holder kontakten kørende ville jeg spørge mig selv om det er sådan et forhold jeg gider.

    Er du i tvivl om at han ved hvad du har brug for kan du stille og roligt fortælle ham hvad du forventer af et forhold. Har han så ikke af sig selv lyst til at gøre dig tryg og tilfreds ja så er det løb kørt og I passer sandsynligvis slet ikke sammen.

    Knus
    Beth

    #8306
    Sidsel
    Deltager

    Hej!

    Du skriver, at manden er fra udlandet. Der er stor forskel på, fra hvilket land/kultur han kommer.

    Er han på forretningsrejse eller familiebesøg?
    Ikke for at være lyseslukker, men jeg har selv boet i flere lande i udlandet og har oplevet adskillige såkaldte søstre i virkeligheden være hustruer og “søsterens” børn hans egne.

    Bare en tanke. Jeg kan tage fejl.

    Du kunne ringe til ham, men den er speget.

    #8308
    FrkR
    Deltager

    Tak for svar begge to.
    Jeg tænker at jeg vil lade ham være indtil han tager kontakten igen (HVIS han tager kontakten igen). Hvis han først giver livstegn fra sig efter han er kommet hjem vil jeg tage en snak med ham om, at jeg egentlig er dybt skuffet over hans manglende interesse.
    Generelt er vi to meget forskellige mennesker, og da vi ikke taler samme sprog er der ofte en kommunikaionsbrist. Derfor er jeg også bange for, at jeg er gået ind i det her med hjertet mere åbent end han.
    Sidsel, han er på familiebesøg, og chancen for, at han har familie og børn i et andet land er slet ikke en mulighed, da han er en drengerøv af format. Han er ikke typen der stifter familie på nuværende tidspunkt.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.