Intet svar – hvad gør jeg nu?

Viser 10 indlæg - 21 til 30 (af 30 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4713
    Tenna
    Deltager

    Ja det er nok tegn på, at han er ret forvirret, når han har fjernet blokeringen igen. Jeg synes godt nok det er mærkelig adfærd. På en eller anden måde kan jeg godt relatere lidt til det. Jeg har stadig min fyr på tinder (har slettet ham andre steder fra) og jeg går virkelig frem og tilbage med om jeg skal slette ham eller ej.

    Bor I tættere på hinanden nu?

    Ja det ender nok med at jeg skriver til ham på et tidspunkt. Jeg vil dog lige have det lidt på afstand først, så jeg ser tingene i et lidt klarere lys. Jeg ved heller ikke helt endnu, om jeg egentlig vil et venskab med ham eller ej, hvis det er det jeg kan få. Jeg aner virkelig heller ikke, hvad jeg ville skrive til ham, hvis det var. Nogle ideer?

    #4716
    Aries
    Deltager

    Hmnn, det med blokeringen havde fået mig til at løbe skrigende bort. Han er kompliceret, i sådan en grad, at det der skulle være godt vil være éeen lang pinefuld periode for dig og det ender alligevel med at han vil bryde med dig.

    Det er lidt ligesom med mine patienter. De kommer ind og er så syge så syge, så hjælpe vi med lidt af hvert. Men vi kan først opererer dem i det vi kalder en “rolig fase” og det betyder mellem 6-12 uger inden operation kan foretages. Fra anfaldet. hmnn. Dvs du skal holde snitterne væk og kontakter han dig indenfor denne periode, så er der håb. Andetvis vil du bare være et quick fix. Desværre. Hilsen mig der heller ikke har hørt en diiiiiiiiiiiiiiissseeee, selvom han har tid til at opdaterer sin FB 🙂 griner…

    Aries

    #4723
    alli
    Deltager

    Tenna: Jeg kan også sagtens sætte mig ind i det der med at blokere og slette. Det kan jo betyde mange ting, enten at man ikke ønsker at blive kontaktet, men også at man måske har følelserne, men ikke lige ved hvordan man skal tackle situationen. Men jeg må nok indrømme jeg er sur over, at han ikke lige meldte ud, at han havde brug for at tænke, ikke ville se mig mere, eller hvad det nu var han havde gang i.

    Ja, vi bor tættere på hinanden nu 🙂

    Jeg tror bare hvis jeg var dig, ville bruge en speciel anledning til at skrive til ham. Altså a la “tillykke med fødselsdagen.” eller hvis du lige havde kitesurfet og I havde talt om det. Sådan noget. Og så tage den derfra, afhængigt af hvordan svaret kommer tilbage – man kan ret hurtigt fornemme om man er velkommen eller ej.

    Jeg skrev til ham i dag og spurgte om han havde det godt, og han svarede med det samme og undskyldte, og at han håbede jeg havde det godt. Jeg skrev så, at jeg var glad for, at han undskyldte, og at hvis han havde lyst, ville jeg gerne stadig tale med ham. Den har jeg så ikke fået svar på, her 3 timer efter. Ih, altså.

    Aries: Du har nok helt ret. Jeg føler bare ikke jeg er færdig med ham endnu. Men ja, vores kommunikation kommer nok aldrig til, at fungere, når han lukker ned og ikke vil tale om de svære ting. Jeg kontakter ham ikke mere, nu skal han på banen ellers er det slut (se ovenstående). Giver ham en uge, og derefter er sletter jeg ham mentalt og fysisk.

    #4730
    Tenna
    Deltager

    Alli jeg er glad for at han undskyldte. Jeg synes det er vildt træls for dig, at han ikke kan oppe sig og komme med et svar, når du skriver og ved han er ved sin telefon. Igen vil jeg sige, at det altså er vildt hårdt ikke at blive anerkendt af dem man holder af, og han anerkender dig jo ikke, når han ikke svarer. Jeg siger det bare fordi du altså skal vide, at det siger mere om ham end om dig, og at du endelig ikke må lade det gå ud over din selvtillid. for hold da fast han lyder altså heller ikke let. Har du haft seriøst samtaler med ham før? Jeg synes næsten det lyder som om, at han slet ikke er i stand til at håndtere situationen. Altså det der med ikke at svare synes jeg godt nok er stenet.

    #4822
    Tenna
    Deltager

    Hvordan er det gået med det hele?

    #4876
    alli
    Deltager

    Ikke særligt godt.

    Har ikke hørt fra ham i en uge, og skrev derfor i går en besked til ham og ønskede tillykke med at hans hold vandt i fodbold. Vidste godt, at det ikke var klogt og at han burde komme til mig, men jeg gad simpelthen ikke vente mere. Han svarede ikke på den, og for mig var det den closure jeg havde brug for, så jeg kan ligge det fra mig og komme videre.

    Tak for dine tanker, Tenna. Jeg har det faktisk okay med det hele. Vi har før haft seriøse snakke, hvor jeg nok også har presset for meget på, men han har aldrig behandlet mig sådan her før og har altid svaret på mine beskeder senest dagen efter, så derfor kan jeg godt se at han har lukket vores relation helt ned. Jeg er ked af at vi ikke fik talt sammen face to face på en god måde, men kan godt se at hvis han kun har set mig som et uforpligtende knald og hygge – bevidst eller ubevidst – har han ikke det store incitament til, at ville tale om det og forklare mig det i ord. Han er meget konfliktsky og kan ikke lide at såre andre, så derfor har han valgt den (for ham) lette udvej.

    Jeg læste forresten dine seneste indlæg i din tråd, og er enig i det med at skulle tage stilling for tidligt nok er det der er sket i begge vores tilfælde.

    #4878
    Tenna
    Deltager

    Jeg er glad for at du skriver en update herinde, selvom det ikke er gået så godt, og du ikke har fået det du håbede på.

    Jeg synes ikke det er dumt, at du skrev den sidste besked med kampen. Jeg tror at toget alligevel var kørt, og så er det der er vigtigt, at du får gjort det, du havde brug for. I det her tilfælde var det at give det et sidste skud og se om der var livstegn, og hvis der ikke var det, så ville du bruge din energi på at komme videre. For mig lyder det bare til, at du har handlet i forhold til at respektere din egen grænse. Din grænse gik måske langt hos ham her, men nu var den nået, og det var dit sidste forsøg.
    Jeg har faktisk lige siddet med min ene roomie og snakket lidt om det her med at sende sidste beskeder. Hun fik en besked fra en fyr der ikke havde behandlet hende godt og som har fundet tilbage til sin eks. Alle rådede hende til ikke at svare på beskeden, fordi det ville give ham overhånden og han ikke havde rent mel i posen. Hun endte med at svare ham, og det har vist sig at være en kæmpe lettelse for hende. I beskeden fik hun skrevet noget a la “held og lykke med forholdet. Jeg synes det var tarveligt at du ikke fortalte mig, at du var gået tilbage til hende.” sagt på en meget fin måde. Selvfølgelig blotter hun sig lidt ved at fortælle at hun rent faktisk var skuffet, men omvendt for hun også closure ved at få lov til at sige til ham, hvordan hun rent faktisk følte til ham. Så selvom god taktik i kærligheds-gamet (og hvor jeg hader at kalde det det) ofte handler om at væbne sig med tålmodighed og et klart syn, så skal man også nogle gange bare huske på sine egne følelser og grænser, og gøre det, man har lyst til.

    Jeg synes i øvrigt det er pisse lavt af ham, at han ikke engang kan svare på din sms. Jeg ved fra mig selv af, at en af de værste følelser er mangel på anerkendelse. Når man bare føler, at man står og snakker til en dør. Du ved det jo nok godt selv, men jeg vil alligevel bare sige, at du ikke må tage hans manglende anerkendelse og lade det gå udover din selvtillid og selvværd. Det er altså ham der ikke kan finde ud af at respektere dig i den relation I har haft, og det siger noget om ham. Jeg siger det kun, fordi jeg ved, at jeg selv ville have en tendens til at tage det meget personligt og tænke: “er jeg ikke engang værd at anerkende og respektere og sende en venlig besked tilbage?” og det er jo ikke det der er tilfældet. Selvfølgelig skal der være plads til at sørge over det man har mistet, for der er jo altid noget godt i sådan en relation, ellers var man jo ikke blevet i det, men man skal bare ikke tage afvisningen som tegn på at der er noget ved ens person der ikke spillede. Det handler virkelig ofte om den anden man havde relationen til – en dårlig combo.

    Ej men jeg synes altså bare du virker som sådan en rar og intelligent person! så jeg håber virkelig du får en god periode, nu her hvor du skal komme over ham gutten her, og at du lærer rigtigt meget af det, for der er jo virkelig meget selvindsigt og personlig udvikling af hente i forhold. Og så håber jeg du finder dig en/nogle søde fyre, der forstår at behandle dig med den respekt og kærlighed du fortjener, når du er klar til det 🙂

    #4879
    Tenna
    Deltager

    citat: Jeg læste forresten dine seneste indlæg i din tråd, og er enig i det med at skulle tage stilling for tidligt nok er det der er sket i begge vores tilfælde.

    … og ja. Vi skal nok begge lære at arbejde med vores tålmodighed 😀

    #4880
    alli
    Deltager

    Tak for dine søde ord Tenna. Jeg er sikker på vi begge finder nogle gode fyre, der gør os glade! Og så vil jeg lige indskyde, at venskab med din måske ikke er det smarteste.
    Jeg kan personligt ikke være venner med en fyr der har “afvist” mig, når jeg stadig havde troen på os. Venskab indebærer, at man kan fortælle hinanden alt, og ville du ikke blive ked af det hvis I skulle diskutere hans nye potentielle kæreste? Er du kommet længere i tankerne mht. hvad du gør?

    Det med tålmodigheden er helt klart den vigtigste ting jeg skal tage med herfra. Og ja, det har helt rigtigt lært mig en masse om mig selv og hvad jeg skal arbejde med. Prøve at tage tingene som de kommer og ikke forcere og prøve at kontrollere en relation. Man kan jo godt forsøge at beskytte sig selv uden at lade den anden part vide hvad man går og tumler med, og så lade tiden og mavefornemmelsen vise om fyren har ærlige hensigter.

    Han har skrevet til mig nu, og spurgt ind til hvad jeg lavede i går aftes!

    Tror lige jeg skal tænke lidt over hvad jeg gør og hvad jeg svarer 😉

    #4882
    Tenna
    Deltager

    Jeg er spændt på at høre updaten.

    Jamen jeg tror nemlig godt jeg kan være venner med ham. Jeg har bemærket at han er ret knyttet til en pige på facebook. Det kan selvfølgelig være rent venskabeligt, men hvis de flirter og han er glad for hende, så vil jeg egentlig have det fint med det, og ønske det bedste for dem. Så jeg tror faktisk jeg er kommet mig over ham og er klar til et venskab med ham. Det er rigtigt, rigtigt rart at have det sådan. Jeg tror også kun jeg kan have det sådan, fordi vi havde en sund relation til hinanden, da vi var sammen, så jeg føler mig egentlig godt behandlet på den måde. Desuden kan jeg også godt se, hvorfor vi nok ikke havde passet sammen i længden… æhh og så for det 3. så crusher jeg lidt på en anden fyr, jeg er kommet til at være lidt sammen med. Det er dog noget værre rod med ham, så det bør jeg absolut se at komme ud af.

Viser 10 indlæg - 21 til 30 (af 30 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.