Intet svar – hvad gør jeg nu?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 30 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4652
    alli
    Deltager

    Efter at have set den her fyr on-off gennem et par år, fik jeg nok af hans seneste kærlige handlinger, samvær og initiativer, når han tidligere har sagt at det ikke skal være os. Han sender så mixede signaler, og er a) så bange for at blive såret at han skubber mig væk engang i mellem, men hvis jeg rækker hånden ud, kommer han løbende tilbage eller b) vil mig gerne til jævnlig hygge og samvær, men når jeg kommer for tæt på, skubber han mig væk.

    Jeg ville have talt med ham om det face to face og bedt ham om at fortælle mig om hans følelser, men fordi jeg har tænkt over det så længe, kom nedenstående desværre til at udspille sig over messenger under en sød, uskyldig samtale han lige har lukket ved at sige at han har set fodbold med vennerne, lige har spist og træt og på vej i seng, efter jeg har spurgt ham om jeg må komme over. Jeg vælger så at skrive, OK og at han nok også godt ved hvad det var jeg ville sige til ham. Så lukker han helt i! Går on- og offline, og jeg bliver panisk fordi jeg lige har dummet mig ved ud af det blå smide bomben. Jeg spørger om han er ok med det, at det gør mig ked af det at han ikke vil tale om det, at jeg er lidt bekymret. En time efter svarer han “please, lad være med at have det dårligt. Du er cool.” Jeg siger til ham, at det gør mig ked af det at han ikke vil tale om det, og om han virkelig ikke vil? Han svarer ikke, selvom han stadig går on- og offline, så han er jo ikke faldet i søvn. Så skriver jeg følgende:

    “Ok, ud fra din reaktion, er det her sandsynligvis hvad du ikke ønsker at vide eller snakke om. Jeg tror, ​​at det at se dig og have sex med dig kan få mine følelser til at komme tilbage, og hvis du stadig mener, ​​at der ikke er nogen fremtid for os, ville det være virkelig dumt af mig at fortsætte med at holde kontakten. Efter vi er begyndt at ses igen, sagde din opførsel og dine handlinger, at du måske stadig holder af mig og kunne have følelser for mig, og det gjorde mig forvirret. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville eller skulle gøre, men vores nat sammen forleden, gjorde mig sikker på, at jeg kan lide dig for meget til at køre denne her casual sex-ting, og jeg føler mig forkert og svag for at gøre det med én der er sikker på, at det ikke fører til mere end det. Så i aften, før ting blev komplicerede, ville jeg bare spørge dig om du rent faktisk stadig er sikker på, at du føler som du sagde for nogle måneder siden? Hvis det er tilfældet, skal vi stoppe al kontakt, fordi vi har bevist at vi ikke kan være platoniske venner, og at blive ved med at se dig ville få mig til at miste interessen for at møde nye fyre imens jeg ser en der ikke ønsker et forhold, hvilket ikke er fair. Hvis du var/er i tvivl, havde jeg håbet, vi kunne have fundet en løsning eller tale lidt om det.

    Jeg er ked af ikke at vide hvorfor du ikke ønsker at høre om dette, men jeg respekterer din beslutning, og antager at din tavshed er fordi du stadig er sikker på dine følelser, og at du bare ikke ønsker at fortælle mig det direkte.

    Åh, og nu indser jeg, at jeg lige har tvunget det her ned over dig alligevel, men jeg synes bare det var relevant for dig at vide, og forklarer mine handlinger den seneste tid.”

    Han har læst beskeden senere samme nat jeg sendte den, på trods af træthed og arbejdsdag næste dag, så jeg tror at han var meget påvirket af situationen og han har generelt svært ved at sætte ord på hans følelser. Jeg ved dog ikke hvordan jeg skal tolke tavsheden. Lige da jeg havde sendt den var jeg overbevist om, at det var en besked man svarer på. Men jeg har ikke hørt fra ham i halvandet døgn, og kommer nu i tvivl. Jeg har det så dårligt med at have overrumplet ham på den måde og afkrævet svar ud af det blå. I bagklogskabens lys skulle jeg have ladet den ligge indtil vi kunne tale om det overfor hinanden, og det vil jeg stadig så gerne, men jeg synes ikke jeg kan række ud til ham, når han nu møder mig med tavshed og sandsynligvis er gået ind i sin hule, men på den anden side også vare kan være ligeglad og synes jeg er en skør kælling.

    Er det for sent? Skal jeg bare konkludere, at det manglende svar betyder at han ikke vil mig? Eller skal jeg, imod hvad min stolthed byder mig, række ud om nogle dage og foreslå at ses og tale om det? Jeg kan godt forstå hvis han er sur på mig over at tage denne her lige efter han har sagt han er træt og på vej i seng, og jeg er så ked af at have gjort det på denne her måde.

    #4654
    Tenna
    Deltager

    Hvis du var min veninde, og havde ringet/skrevet til mig og fortalt det der, havde jeg hurtigt råbt: “du kontakter ham ikke! – som i overhovedet ikke! nu skal du og han køle af!”. Jeg synes fint du kunne sende den besked, som du gjorde. I har trods alt haft noget kørende længe, så han ved nok godt et eller andet sted, hvor han står, og tiden var måske bare for dig inde til, at du skulle have svar? Jeg synes dog det var ærgerligt, at du sendte 2. og 3. besked. Det var som om, at du næsten bestemte dig for, hvad han skulle føle der, uden han måske var parat til selv at sætte ord på det overfor dig. Men gjort er gjort, og nu skal du bare lade ham være.
    Jeg ved ikke om det er for sent, men jeg tror dit absolut smarteste træk nu ville være, at cutte kontakten, og lade ham komme til dig. Måske du godt ville kunne “få ham tilbage” ved at række hånden ud til ham, men så tror jeg bare igen det ville være på hans præmisser, hvor du hverken er købt eller solgt, og det var vel det, som du havde gået nok af i første omgang? Hvis du vil have han skal investere i dig, så tror jeg du må slå koldt vand i blodet, og se om han komme til dig. For at gøre det lettere, kan du måske sætte en grænse for, hvornår du ikke gider vente længere og helt slår ideen om jer til gravs?

    Jeg håber på det bedste for dig 🙂

    #4663
    alli
    Deltager

    Tak, Tenna. Nej, jeg skal ikke kontakte ham de næste par dage. Men om jeg overhovedet skal, ved jeg ikke.

    Hvad mener du med, at det ville være på hans præmisser, hvis jeg rakte hånden ud? Jeg tænkte, at jeg kunne spørge ham om han havde lyst til, at tale om det næste uge eller lignende, og hvis han så der ville fortælle mig præcis hvordan han har det, kunne jeg komme ud af det her med at gå rundt og tænke over hvad alt det her har gjort ved ham.

    #4667
    Henke
    Deltager

    Hej Alli

    Citat fra Alli: “Hvad mener du med, at det ville være på hans præmisser, hvis jeg rakte hånden ud? Jeg tænkte, at jeg kunne spørge ham om han havde lyst til, at tale om det næste uge eller lignende, og hvis han så der ville fortælle mig præcis hvordan han har det, kunne jeg komme ud af det her med at gå rundt og tænke over hvad alt det her har gjort ved ham.”

    Du har givet ham mulighed for at svare, du behøver ikke tage ham i hånden som en lille dreng, der ikke tør at snakke med de voksne. Han er en voksen mand der bør kunne tage ansvar for sine egne handlinger og kan stå på egne ben. I øvrigt vil jeg da gerne bekræfte dig i, at sådan et skriv, som du har lavet til ham, er et skriv man forventer en respons på. Jeg syntes helt ærlig han opfører sig virkelig dårligt dels svare han ikke på din mail, sms eller hvad det var.. -og dels gider han ikke at forholde sig seriøst til dig og ham, det har han i min optik, haft rigelig tid til. Hvis du rækker ud til ham, bliver det som Tenna rigtig nok skriver, på hans præmisser. I vil sandsynligvis bare gentage rollefordelingen i mellem jer igen indtil du igen stiller spørgsmål til den. Han gør det nemlig ikke!! Det har han ikke behov for.. Hvis han ikke ulejliger sig til at svare, ville jeg selv i dit sted, blive meget skuffet og vred. Men vreden kan måske bruges lidt konstruktivt. Hvis en person udgiver sig for, at nære et tæt forhold til mig, vil jeg da klart have forventninger om, at personen også ville bekymre sig om mit ve og vel. Blandt andet ved at bruge lidt tid på et svar i en mail, som i dit tilfælde. Hvis denne person ikke formår, at vise den form for respekt og medfølelse, er det på den lange bane ikke en person der fortjener mit selskab, ej heller min interesse. Den tanke kan du måske have i baghovedet, hvis du vil frigøre dig for relationen.

    Hvis du mener, at du stadig vil ham, og vil satse på ham, skal du virkelig indtage en passiv rolle og lade tingene være efter dine behov, faktisk i et godt stykke tid. Jeg vil dog være helt ærlig for dig, som du ligger det ud her, nævner jeg ikke jeres forhold ret mange chancer. Jeg ved det skær i hjertet, at få sådan en besked. Håber dog du får en god pinse alligevel. 🙂

    #4668
    Tenna
    Deltager

    Hej igen,

    Det var meget det Henke skrev, som jeg mente 🙂

    #4679
    alli
    Deltager

    Hej Henke,

    Tak for dit ærlige svar. Det var det jeg havde brug for at høre. Jeg kan også mærke at der indimellem dukker vrede op nu, og forhåbentlig kommer den følelse snart til at overdøve alle de andre – sorg, skuffelse, bitterhed, osv. Du har nemlig ret, det er så respektløst og uden empati for andre mennesker, ikke i det mindste at give et kort svar, hvilket højst tager et minut at formulere.

    Jeg vil ham ikke længere, så bare rolig. Jeg kan godt se, at vores relation er helt død nu, og kan ikke genopbygges. Det har han sørget fint for med den ligegyldighed han udviser.

    Nu skal jeg bare tage mig sammen og slette ham for evigt, mentalt og fysisk på tlf, FB, osv.

    #4697
    alli
    Deltager

    Puha, jeg har stadig ikke hørt fra ham og har sådan lyst til at skrive og spørge om jeg skal forholde mig til hans tavshed som om han tænker eller som jeg først antog – at han stadig er sikker på vi ikke skal være sammen.

    Det er dumt. Ikke?

    #4698
    Tenna
    Deltager

    jo det tror jeg desværre det er. Jeg kan godt forstå du savner livstegn fra ham. Det gør ondt, når man ikke får den anerkendelse man fortjener fra en man holder af 🙁

    #4699
    alli
    Deltager

    Tak, Tenna. Du har jo nok ret, men lige nu føler jeg stadig det er det rigtige at gøre. Og ja, hvor gør det dog ondt, at jeg ikke er et svar værd…

    Vi har tidligere haft et par konflikter/uenigheder, hvor jeg efterfølgende har sendt en mail eller besked og forklaret mine følelser og spurgt ind til hans. Og efter noget betænkningstid, har jeg altid fået svar. Ikke klare svar, men dog svar. Han har også i starten af vores relation bedt om en uges betænkningstid ift. om han var klar til at ses mere seriøst – og i processen bad han også om løbende kontakt. Her var det også mig der skulle række ud, men i det mindste lukkede han ikke helt i.

    )-:

    #4700
    Tenna
    Deltager

    Var det d. 6. du skrev til ham? Hvis han tidligere har bedt om en uges ro til betænkningstid er det måske det du skal give ham den her gang? Hvis det er den tid han ca. tager så synes jeg også det ville være en fordel for dig at give ham den, for jeg tror ikke, at han ved noget før den tid måske. Nogle mennesker skal lige tygge på tingene først.. Men så du ikke skal gå og tænke på ham hele tiden, så kan du måske sætte en dato for, hvornår du vil kontakte ham? Evt. efter en uges tid?

    Hvis det kan hjælpe så går jeg også i cirkler om mig selv fordi jeg har lyst til at skrive til en der har dumpet mig. Min veninde rådede mig til at formulere de sms’er jeg havde lyst til at skrive til ham og så sende dem til mig selv, slette dem, eller hvad jeg nu havde lyst til. Indtil videre har jeg bare lyst til at skrive “jeg savner dig”.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 30 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.