Indifferens ligeså vigtigt som passion…

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4230
    Tena
    Deltager

    Jeg har gået og tænkt over min egen evne til at engagere mig stærkt følelsesmæssigt i en fyr – og hvor mange kvaler og angst-rundture det kan give, hvis relationen kører “Yo-Yo”. Hvilken den som regel gør før eller siden.
    I det hele taget ser jeg at mange kvinder her i brevkassen bliver fanget ind af stærke følelser.
    Så kommer jeg til at tænke på, hvor vigtigt det er at frigøre fra følelsernes intensitet og binding. Og indifferens og ligegyldighed som en vigtig evne. Nærmest en neutralisering af ens tilstand.
    Det er voldsomt befriende, når man omsider evner det.
    Man ser klart på en helt ny måde.
    Indifferens er et overlevelsesredskab og hjælper en til at træde til side.
    Passionen kan være selvdestruktiv, man hopper i fælder, bliver overengageret og fikseret, mister sin proportionssans og taber orienteringsevnen i higen efter noget.
    At skrue ned for passionen og op for indifferencen kan gøre ens navigeringsevne mere rolig og udramatisk.
    Jeg kunne godt tænke mig at høre Jeres kommentarer på det her emne.

    Og kan man styre ens følelsesmæssige tilstande kognitivt?
    Eller er kontrol en illusion – og tilstandsskift bare noget der sker?

    #4231
    Henke
    Deltager

    Jeg tror på, at man til en hvis grænse kan styre tankerne kognitivt, men de ligger nok latent under overfladen og vil gerne “springe” ud, uanset om de måtte være positive i form af forelskelse, eller negative i form af jalousi osv.

    Men jeg tror kun følelserne kan tøjles for en kort periode, de må eksempelvis ikke stimuleres konstant så bliver det et marridt at skulle kontrollere dem. Jeg tænker her på mennesker der affinder sig med, at være en elsker eller elskerinde. De må konstant udsættes for en tvivl om, om de er købt eller solgt af modparten. Det må virkelig være vanskeligt og meget svært følelsesmæssigt, her kan de måske i visse perioder benytter sig af en form for indifference, for at gøre det hele lidt tåleligt. Man kan så diskutere hvor sundt det er..

    Jeg tror dog, at indifferencen kan være en fordel i et tidlige stadie, når man finder nye personer man finder tiltrækkende og attraktive. Specielt hvis man oplever at modparten ikke er lige så fascineret som en selv. Det kan muligvis spare en for nogle unødvendige stress påvirkninger, og dermed skabe den ro der skal til, for at en relation for de rigtige vækstbetingelser.

    #4237
    Aries
    Deltager

    @Henke..Meget delikat svar 🙂

    @Tena
    Den dag kontrol og tryghed overskygge min evne til at lade mig rive med og nyde passionen, den dag vil jeg gerne holde op med at leve og dø.

    Lidenskaben, evnen til at leve nyde og brænde sig, gør jo netop livet levende. jeg kan ikke mærke mig selv hvis jeg hele tiden skal bringe mig i en tilstand af kontrol. Vi er blevet kontrolsyge. På alle punkter i livet. Børnene, jobbet partneren, økonomien. Heldigvis lader følelser sig ikke kontrollere. Vi kan så tvinge følelserne ned i kontrollens mørkekammer med div. værktøjer som indifferens, fornægtgelser osv.

    Men hvorfor fanden må vi ikke brænde os og bløde? Når sårerne er lægt, er vi smukkere og stærkere. Ja med ar, af det liv som er levet.

    Vi må ikke blive så svage og sårbare at vi ikke tør leve.

    Jeg har stadigvæk et enormt efterslæb af mit livs første og eneste forelskelse, men jeg vil da ikke undvære den, uden den havde jeg ikke elsket så smukt….

    Aries

    #4247

    Hej Tena

    Jeg tror på, at det er godt ikke at lytte alt for godt efter egne følelser og tendens til måske at blive FOR involveret og at tage alle de følelsesmæssige impulser for pålydende.

    Det tricky er bare, at man ofte først kan styre sig, når man slapper mere af og fx kender hinanden bedre og også er blevet mere bevidst om egne overreaktioner.

    Ofte kan man være bevidst om ikke at ville være alt for symbiotisk eller angst for at miste i forhold til en kæreste. Men hvad fanden stiller man op, hvis det er kvinden eller manden i ens liv, man er sammen med, og alle skeletterne i skabet maraton-danser på ecstasy?

    Og for nu at snige lidt reklame ind, så handler min seneste bog, Lige nu har jeg det godt, om netop at have svært ved at styre alle de negative følelser. Endda selv om man oplever stor og gensidig kærlighed. Bogen kan købes her på sitet. http://martinoestergaard.dk/shop/

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #4255
    Sommerregn
    Deltager

    Der ER noget om det her :- )

    Når jeg kigger i brevkassen slår det mig, hvor meget lidelse, der ligger bag de mange indlæg. Og det får mig til at tænke på, hvor meget lidelse, jeg selv har båret herind. Det får mig også til at tænke, hvor helt anderledes kvalificeret livet er, når der ikke er SÅ tunge følelser af smerte, savn, usikkerhed – og alt det shit, der kan være forbundet med kærlighedslivet.

    Men jeg tænker også, at der må kunne uddrages noget mere end bare ”forklaringer” på, hvorfor tingene er som de er. Hvordan man undgår at lande i SÅ meget smerte – eller hvordan man kommer fri af det igen. Vi har bestemt forskellige forudsætninger – forskelligt gods i bagagen. Men jeg tror også, vi kan lære at mestre på forskellig vis. Både i forbindelse med brud og i forbindelse med et usikkert forhold

    Vi kunne blive rige, hvis vi kunne knække koden til det her. Men jeg er ikke optaget af at blive rig. Jeg er optaget af at undgå, at det skal gøre SÅ ondt, SÅ længe – og i at undgå at falde i igen.

    Tena taler om at mobilisere indifferens. Salamina taler i en anden tråd om at sætte nye mål. What ever it takes. Tiden hjælper altid – men ikke altid nok. Jeg har en god tid lige nu, hvor jeg kan reflektere uden smerte og med et større klarsyn. Det oplever jeg ikke som at undgå følelser og erstatte dem med kontrol, som Aries nævner. Jeg oplever, at jeg trækker læring ud af det. Jeg tror, jeg har lært;
    – At betragte følelserne som en midlertidig tilstand og ikke som en virkelighed
    – At lade være med at handle, når de er stærkest
    – At være tydelig omkring mine egne – i øvrigt rimelige – behov.

    Og sjovt nok – så er der lige nu en masse positiv interesse for mig, som jeg betragter med et smil. Jeg er ikke fanget af noget af det – men nyder det. Jeg ved ikke, om det hedder indifferens? Jeg tror måske jeg hellere vil kalde det en mere afbalanceret (og voksen) tilgang til de her potentielle nye relationer?

    Jeg vil også gerne læse mere om emnet – så skriv endelig.

    #4258
    Salamina
    Deltager

    Kære Sommerregn

    I misbrugsbehandling kommer man omkring rigtigt mange tilstande. Man tager hele livet, hele vejen rundt, vil jeg sige. Lige fra kost og motion til fortid og dårlige vaner. Det er meget omfattende og der er som regel flere faggrupper indover. I USA findes der en del rehab centre, som kører en i mange danskeres øjne benhård linje med, at de afvænner klienter fra ALT, hvad der er “uppere”, dvs. hvis en m/k kommer med fx et alkoholproblem eller et andet kemisk afhængighedsproblem, så fjerner man samtidigt kaffe, smøger, cola og meget søde sager/kager/slik i deres liv fuldstændigt. Det er efter min opfattelse helt rigtigt at gøre det, fordi det er “upper” trickere, men det er en evig diskussion i min verden, om det er rigtigt, at forlange total afholdenhed fra alt, hvad der kan stresse kroppen eller ej. Jeg mener det er helt rigtigt fordi, når man kører på “uppere”, så er det kun et spm om tid førend så må man ty til et slapper middel. Og hvad er det, det er det “gamle” og velkendte.
    Der er mange faktorer i spil, hvis man virkelig vil ændre sine grundsubstanser. Det er ikke alene fx noget kognitivt og i tanken, det er også noget vitalt vigtigt, som at mestre sit indtag af “uppere” og “slappere”.
    Hvis jeg skal arbejde med en klient fx, som drikker uhæmmet for meget eller har andre virkeligt dårlige misbrugsvaner, så er fokus ikke alene, lad være med at drikke, vi kommer vidt omkring en række temaer, som især handler om trickere, som de fleste ikke er obs på, hvis jeg spørger, hvad var din tricker der, og graver dybt i det, så er der enten lidt for meget upper = kaffe, cola, smøger eller andet, der kører klienten frem mod en stress faktor eller noget uafklaret kærlighed eller noget fra barndommen. Det er de tre helt store trickere, uppere, uafklaret kærlighed og eller noget fra barndommen.

    #4259
    Tena
    Deltager

    Det er en svær balanceakt mellem passion og indifferens.
    Her lige nogle tanker til morgen…

    Dette citat anskueliggør det lidt:
    “Your Heart must become a sea of love-
    Your Mind must become a river of detachement.”

    Her et andet:

    “Attachment is the great fabricator of illusions; reality can be obtained only by someone who is detached. ”
    ― Simone Weil

    Jeg synes kærlighed er et paradoks.

    Når jeg skriver indifferens, mener jeg måske mere ubundethed.
    Hvordan kan man være engageret/passioneret og ubundet/indifferent samtidig?
    Både når man ikke ved om man er genelsket af den anden? Og når man er genelsket, som Martin er inde på?

    Oftest tipper man over i en af polariteterne – særligt når “Skeletterne danser marathon i skabet”!

    Er vi ude i en umulig opgave???

    #4280
    Sommerregn
    Deltager

    Hej igen

    Jeg vil vælge at tro på, at vi ikke er ude i en umulig opgave – men jeg vil stå ved, at den forbliver svær.

    Jeg vil nok også stå ved, at i selve passionen bliver det svært at være nøgtern. Du skriver forbundethed Tena. Det er interessant. Hvornår bliver vi det? – og er det det, vi skal afholde os fra indtil vi har sikker grund under fødderne?

    Jeg har konstrueret et billede i mit hoved, hvor jeg hele tiden har et valg. Jeg kan lade mig lokke over på følelsesstien og blive der, fordi det er attraktivt at blive der eller fordi jeg ikke kan lade være. Men jeg kan også vælge at tage den anden, hvor jeg holder hovedet koldt. Jeg skal bruge begge stier. Der er dage, hvor jeg er på den ene og hvor jeg enten er euforisk glad eller lider. Der er dage, hvor jeg er på den anden og træffer ansvarlige beslutninger. Jeg tror ikke, jeg kan passe ordentligt på mig selv, hvis jeg handler og træffer beslutninger på følelsesstien. Engang imellem må jeg konstatere, at det er her jeg er. Så passer jeg på mig selv – lidt ligesom når vi sender børnene til fest første gang. Jeg sidder i baggrunden og passer på mig selv. Men jeg vil da have lov til at være der. Livet leves jo også med de store følelser – og dem vil jeg ikke være foruden. Men jeg vil ikke overgive mig uden ansvarlighed og dømmekraft (lad os se, hvor længe det varer 😉 )

    Salamina – ja!! De der trickere banker os jo over på følelsesstien, så det er en god pointe er være opmærksom på dem.

    Nå, men bundlinjen Tena – må være, at vi er på en svær – men ikke umulig opgave. Den handler i virkeligheden om at være opmærksom på sig selv. Jeg tror de mange lidelseshistorier har handlet om, at man ikke kan komme væk – sidder fast – på den her følelsessti. Fokus er ET sted; på HAM!!! Og det store følelseshav bølger efter, hvordan HAN handler og hvilke signaler HAN sender. Hvis man steppede over på den anden sti ville det hele ændre sig. Fokus ville skifte, vurderingen af hans handlinger ville ændre sig, ens eget behov kom i højsæde og der bliver mulighed for at træffe gode beslutninger samtidigt med, at vi opfører os ordentligt. Det giver fundamentet for at kunne have nogle fantastiske cykelture på følelsesstien.

    Giver det mening eller er det mandagssludder ????

    #4309
    Tena
    Deltager

    Det giver rigtig god mening Sommerregn.
    Den med de to stier har jeg også inde i mit hoved – det er et godt billede.
    Hvordan kan man blive bedre til IKKE at fokusere på en mands signaler og have en slags indifferens overfor ham, selvom han er objekt for ens forelskelse?
    Blive i sig selv – og forblive passioneret med sine egne ting??
    Hvordan kan man opdyrke det??

    #4311
    Sommerregn
    Deltager

    Ja Tena – det ville jeg også gerne høre nogle interessante svar på.

    Jeg har en lidt anden tilgang, som faktisk også kan være meget effektiv, hvis man får fat i den i tide. Det handler om at stå ved det. Når de stærke følelser og det kraftige fokus får tag i en – så accepter det. Erkend, at nu er det på spil igen, giv det noget tid – og lad det så fare. Det er igen billedet med de to stier; “Jeg bliver lige trukket over på følelsesstien et par timer – og så er jeg tilbage igen”. Fidusen er, at man anderkender, at det er midlertidigt og at det ikke er hele virkeligheden. Man er på den måde bevidst om den drage, der hele tiden lurer om hjørnet.

    Jeg er som sagt ikke følelsesmæssigt involveret i nogen lige nu – så derfor kan jeg reflektere og tage stilling til, hvad der kunne være godt, hvis der skulle komme en næste gang.

    Jeg er sikker på, at der handler om at træne sig selv i at flytte fokus. Jeg ved med min forstand, at alle mine tidligere forelskelser i dag er opløst til dejlige minder – og ikke spor andet. Det må også kunne ske igen, hvis det ikke er en sund forelskelse eller et godt match. Men lad os nu se…. Det er forår og der lurer en masse drager om hjørnet 😉

    Andre bud modtages også gerne herfra.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.