Indbildsk forelskelse og ensomhed

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6600
    Norahsommer
    Deltager

    Hej Martin. Jeg skriver i min fortvivlelse for at få styr på mig selv. Jeg er en pige på 20 år som har haft en kæreste i 3 år indtil i sommers, hvor jeg slog op med ham, da jeg flyttede til Århus for at studere. Jeg havde længe haft lidt følelser for en kollega, som jeg begynder at være sammen med over sommeren. Vi træner sammen, ser film og hygger sammen mens der er en flirt i luften. En aften efter en fuld bytur tager med med ham hjem og vi har sex. Det er som om efter at det vi har lagt op til længe endeligt sker, er det ikke det samme mere. Man begynder at blive nervøs, men vi ved jo begge jeg skal flytte og der ikke sker mere. Nu bor jeg så i Århus og har ikke snakket i 2 mdr. Så er jeg hjemme på ferie og igen en fuld aften i byen og jeg er hjemme med ham. Vi har bagefter ikke snakket. Jeg føler mig billig. Og mest af alt ensom. Da jeg slog op med min kæreste tænkte jeg, at jeg ville ud og prøve at have det sjovt uden det skulle være så seriøst. Men jeg sidder med en følelse af at jeg bare vil have en, og jeg bilder mig selv en forelskelse ind. Har lyst til at skrive til ham derhjemme hele tiden. Mest af alt er det følelsen af at “der er en” jeg savner. Kan blive helt panisk af at være alene. Hvordan vender man sig til ensomheden? Jeg læser jura og ville ønske jeg var en stærk single type der ikke havde brug for nogen, men er hunderæd for at være en middelmådig leverposteg der aldrig skulle have slået op med sin kæreste og blevet boende i hjembyen..

    #6603
    Sanne2
    Deltager

    Jeg synes ikke dette indlæg, formuleringen, ordvalg mm lyder som en 20 årig jura studerende.

    #6604
    Tintin
    Deltager

    Well – jeg vil bide til bolden:)

    Jeg tænker, at du har gjort det rigtige. Du elsker tydeligvis ikke din ex. Det er jo helt fair.

    Du skal blot finde tosomheden med en, som du rent faktisk elsker. Indtil da må du have lidt toldmodighed.

    Jeg er helt enig i, at bollevenner og one-night-stands er tomme kalorier, men i dagens samfund er en pige da ikke billig, hvis hun har uforpligtende sex. Du behøver jo ikke straffe alle Aarhus mænd. De fleste piger har haft flere elskere, end de vil være ved!

    #6605
    Norahsommer
    Deltager

    Hej Sanne. Det er nu det jeg er.. Jeg ved ikke hvad du mener, men har måske i min iver fået formuleret mig lidt hurtigt og med vendinger der måske ikke passer på en stud.jur 🙂 Men hvis det er fordi du forventer et mere velovervejet sprog, vil jeg nu sige at jeg også bare skrev som tankerne flød, og så blev det lidt rodet..
    Og Tintin. Tak for dit svar. Nej.. Jeg elskede ikke min kæreste og jeg ved inderst inde, at det var det rigtige at slå op. Men hvordan er man single! Jeg ved ikke om jeg bør “opsøge” tosomheden som du beskriver den. Er det i orden at blive forelsket og være sammen med en fordi “man har brug for det, for ikke at være ensom?
    Skylder jeg “bollevennen” derhjemme en form for kontakt, eller vil man nærmere opfatte det som desperat?

    #6607
    Tintin
    Deltager

    Du skylder kun bollevenner at være ærlig. Dvs. han får følelser for dig, og de ikke er gengældt, så må du tone klart flag. Men hvis I kun har kontakt, når du kommer og knalder, så behøver du jo ikke ændre kontaktfrekvensen. Han er givet vis afklaret med, at I blot er b-venner. Det står jo også ham frit at kontakte dig.

    Jeg vil personligt ikke kunne være kæreste med et menneske, som jeg ikke elsker. Andre mennesker er ikke legetøj. Jeg vil f.eks. ikke kunne se det andet menneske dybt i øjnene over et glas, uden at føle mig sov verdens største lort. Så skal man i den mindste melde klart ud, at “jeg elsker dig ikke, og jeg skrider når jeg møder kærligheden, indtil da er vi bonusvenner”.

    Hvordan er man single? Som studerende tænker jeg, at det må være nemt 😉 Studierne må tage både dag og nat, og resten af tiden må gå med studearbejde, træning, fester og studiekammerater.
    Det var sagt med et glimt i øjet. Jeg forestiller mig, at du måske for første gang er “alene”. De er flyttet fra din familie og venners sikre favn til en fremmed by og et nyt studie.

    Så mit råd, er at dyrke dine venner noget mere – ja være mere social. Men der er vel meget individuelt. Jeg havde en overgang en kæreste, som mistede appetitten når jeg var ude og rejse, og hun havde meget svært ved at sove alene. Så hun besøgte venner og familie, nå jeg ikke var hjemme. Ja vi mennesker er alle meget forskellige. Jeg har lidt svært ved at give dig gode råd om at bo alene, da det aldrig har været en uoverstigelig forhindring for mig. Sorry

    #6612
    Madamadam
    Deltager

    Hej Norah
    Det kan være SÅ svært at starte på et nyt studie, rigtig mange klarer den ikke, fordi de tror, der noget galt med dem, når de føler sig ensomme og har svært ved at falde til – og længes hjem. Alle historierne om det søde studieliv med fester og kammerater gør det ikke lettere. Jeg kender jurastudiet på Århus Universitet, fordi jeg arbejder der og har gjort det i en del år. Det er ikke nemt at være ny. Der er ikke nødvendigvis nogen, der tager imod dig med åbne arme, tværtimod oplever jeg en kultur, der ind imellem er SÅ selvtilstrækkelig.
    Fat mod Norah, mange af de andre nystartede er lige så meget på udebane, som du er, men de holder masken. Det tager tid at falde til, men det skal nok komme, når I begynder at smide maskerne for hinanden. Snak med nogen af “de voksne” (sådan nogen gamle koner som mig :-)), når det bliver svært, eller snak med studenterpræsten (som er helt fantastisk), eller studievejlederne. Lov mig, at du ikke giver op, med mindre du finder at en anden uddannelse er mere dig. Så lover jeg til gengæld, at det nok skal blive bedre, hvis du giver det lidt mere tid.
    Knus til dig

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.