I tvivl om min kæreste vil mig 100 %?

Forside Fora Brevkasse I tvivl om min kæreste vil mig 100 %?

Dette emne indeholder 6 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  Eva Marie 1 uge siden.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #22571

    Sol1994
    Participant

    Hej!
    Jeg er kommet lidt i tvivl om min kæreste egentlig vil mig 100 %.
    Vi har kendt hinanden i snart 7 måneder nu. Vi gik på højskole sammen, og vi fandt egentlig sammen lige fra start af, hvor vi bare “datede”. Vi blev så kærester dagen inden vi stoppede på højskolen. Vi boede ikke i samme by, jeg bor på sjælland og han bor i Jylland, men ville flytte herover på Sjælland fra mit januar, så det var ikke længe vi skulle være i “lang distance forhold”. Vi snakkede tit sammen i denne periode, og alt var egentlig godt.
    Så flyttede han herover, og jeg var i HIMLEN. Jeg var simpelthen så lykkelig for at jeg endelig kunne se ham når jeg havde lyst.
    Sagen er så bare den, at det er meget svært for ham at være flyttet væk fra alting, hvilket jeg virkelig forstår. Jeg har sagt til ham at han meget gerne må dele sine bekymringer og tanker med mig, men han har lidt svært ved det.
    Den første uge vi havde sammen, synes jeg gik fint, men kunne mærke at der var ting der gik ham på. Vi så hinanden hver anden dag ca., og det var ikke altid han havde behov for at sove sammen, hvilket jeg synes var lidt ærgerligt.
    Så var vi ude og drikke øl med fællesvenner, og det hele eskalerede bare den nat. Jeg ville gerne sove sammen, det tøvede han lidt med at sige ja til, så jeg gik i panik. Vi var også fulde, så bølgerne gik højt. Det ender lidt med at han slår op med mig…
    Jeg var fuldstændig ødelagt og knust dagen efter. Jeg fattede ingenting og var helt ulykkelig. Han ringer så til mig, og græder og siger mange gange undskyld, at han ikke anede hvorfor det skete, fordi det har han slet ikke lyst til.
    Han åbner sig så, og fortæller mig hvor svært det er for ham at være væk fra hvad han kender. Han har lidt svært ved at finde sig til rette her, hvilket jeg også forstår er hårdt. Derudover, har han også meget svært ved at åbne sig. Jeg er hans første kæreste, og han er ikke vant til at der er et menneske så tæt på. Men han vil meget gerne lukke mig ind, men det sker bare langsomt. Han fortæller mig også at han har altid været vant til at være alene, så han elsker meget sit eget selskab og har brug for at være alene lidt ofte. Og der er nogle ting han bliver nødt til at gøre selv første gang, som for eksempel at tage hjem fra byen alene i sin nye lejlighed, så alting her ikke minder ham om mig, hvilket jeg egentlig også forstår.
    Vi ender med at blive sammen, kan bare mærke at jeg ikke helt stoler på ham. Hvilket gør mig vred og ked af det. Det har jeg også sagt til ham. Og det forstår han godt.
    Nu har vi aftalt at vi skal tage det stille og roligt – starte på en frisk. Jeg har bare egentlig lidt behov for at han kæmper lidt mere for det, end hvad han gør. Jeg synes lidt at det er mig lige nu der tager initiativ til at ses, hvilket gør mig i tvivl om han egentlig vil det her. Jeg kan jo ikke vide om grunden til at det er mig der er initiativ-tageren, handler om at han vil give mig plads eftersom det var ham der sårede mig og ikke omvendt. Men vil bare gerne lidt have at han KÆMPER for mig. Hvad siger I? Skal jeg bare klø på, vise ham at jeg VIL ham stadig, eller skal jeg tage en snak med ham?

    #22572

    Eva Marie
    Participant

    Det er jo nok et stort spring og forandring for ham at flytte fra Jylland til Sjælland – Er han flyttet pga. dig eller andet?

    Det lyder som om han har brug for plads til at finde sig tilrette det nye sted – og det synes jeg du skal give ham. Du skal passe på med ikke at blive for needy for så skubber du ham blot længere og længere væk fra jeres forhold. Alt kan snakkes ihjel så det synes jeg ikke du skal begive dig ud i……
    Jeg kan godt forstå du er ked af det, da du jo havde forventet at når han flyttede nær dig så skulle det bare køre derudaf med kærligheden og ham – og så viser den barske virkelighed sig med at han er ved at trække sig – Jeg tror han er usikker på hans følelser for dig – og det skal han have ro til at finde ud af 🙂

    #22573

    Sol1994
    Participant

    Altså, ved ikke om han flyttede 100 % på grund af mig, men jeg var en stor grund til at han flyttede herover.
    Ja du har helt ret. Jeg prøver virkelig at give ham så meget plads og tid… Det er bare hårdt. Til gengæld er det jo så dejligt og hyggeligt når vi er sammen. Når vi er sammen, er jeg egentlig ikke i tvivl om mine følelser og hans følelser. Det jeg egentlig bare mangler lidt, er at han måske skriver/ringer til mig lidt mere end hvad han gør. Når jeg skriver/ringer til ham, er han jo så glad for at jeg skriver, og han er altid frisk på at være sammen. Men derfor synes jeg godt han kan tage initiativ, i hvertfald mere end hvad han gør nu. Han tager initiativ, og når han gør det bliver jeg så glad. Men synes ikke heeeelt det er nok…
    Ja, jeg er vel bare bange og usikker efter at han “slog op med mig”. Så har jeg mistet lidt for ham, og det har jeg sagt til ham… Jeg har egentlig været bund ærlig med ham, og han forstår mig virkelig godt.
    Ja, jeg er vel bare lidt forvirret og nervøs. Men det er heller ikke så rart.

    #22574

    Eva Marie
    Participant

    Selvfølgelig er du nervøs – du vil jo ikke miste ham:)
    Nu er der nogle mænd der ikke er så gode til at tage initiativ – jeg tror ikke du skal gå så meget op i det – så er det jo bare dig der er den der tager initiativet:)

    Jeg ville nu se mere på hvordan ha handler – og så ville jeg lytte til min mavefornemmelse – når du mærker denne her usikkerhed på ham, så tror jeg du mærker rigtig – derfor skal du give ham space i en periode….

    #22575

    lillehjerte
    Participant

    Som jeg læser det giver du ham jo ikke mulighed for at mærke om han savner dig og til at tage initiativ. Du er jo hele tiden kommet ham i forkøbet. Ude fra lyder det til at du skal tage det ret alvorligt at han vil have alenetid. Det er et must for ham. Ellers bliver det klaustrofobisk for ham. Det er som om du signalerer lidt at du ikke stoler på ham. Det kan han godt mærke og det kan godt føles som kontrol uden at han er helt bevidst om det. I lyder til at være meget unge begge to, så det er ikke sikkert han helt har lært at sætte sin grænse tydeligt nok. Jeg synes jeg læser at du har et større behov end han har. Hvad med at bruge noget af tiden og huske dine veninder? Eller nogle interesser hvor du møder ligesindede. Så har du noget du kan fortælle om og han får plads og tid til at savne dig hver gang. Du skal bare huske at det ikke er en undskyldning nok at sige at du er nervøs for at miste ham. Der er et hul hos dig som han ikke skal udfylde. Det skal du selv tage ansvaret for. Du skal tage ansvaret for at du ikke kan få det helt som du ønsker det men så er der nogle andre vigtige ting eller mennesker du bruger din tid på og nyder at have med at gøre. På den måde lærer du tilfredshed og det vil jeg tro de fleste mænd synes er vildt dejligt/sexet.

    #22576

    Sol1994
    Participant

    Altså, jeg synes egentlig at jeg giver ham plads. Jeg ringer ikke til ham 24/7 eller skriver til ham hele tiden. Der kan godt gå 2 dage hvor vi egentlig ikke har særlig meget kontakt. Han er også god nok til at tage initiativ. Jeg har bare måske lidt svært ved at der går 5 dage uden at vi ser hinanden – men hvis han gerne vil have det sådan, kan vi også godt det. Han lægger den bare lidt altid op til mig om at det er mig der skal ringe til ham og ikke omvendt. Jeg har også fortalt ham at hvis jeg kontakter ham og spørger om vi skal ses, og han egentlig ikke har lyst og gerne vil være alene, skal han sige det til mig. Det er helt fint for mig. Men det kan jeg jo ikke vide, hvis han ikke snakker med mig om det.
    Og ja, jeg har jo lidt mistet tilliden til ham efter han slog op med mig, det synes jeg også er klart. Men jeg mærker egentlig ikke så meget til det, når vi ER sammen. Der er det jo himmelsk, og vi har det så godt sammen. Det kører jo bare stadig rundt i mit hovede, og jeg kan ikke helt tænke rationelt. Jeg holder virkelig også mig selv i skindet hele tiden, for ikke at presse på. Jeg er meget opmærksom på ham, og han er også opmærksom på mig. Tror egentlig også bare det handler om lige at finde hinanden igen, efter at vi er kommet hjem.

    #22579

    Eva Marie
    Participant

    Prøv at læse Lillehjertes ord igen :
    (Det er som om du signalerer lidt at du ikke stoler på ham. Det kan han godt mærke og det kan godt føles som kontrol uden at han er helt bevidst om det.)
    Det giver rigtig god menig 🙂
    HVIS du nu overhovedet ikke tog kontakt til ham – hvad vil der så ske tror du? Ville han så ringe, sms´e til dig? Jeg ville helt klart prøve det og se hvor meget han så kom til at savne…..hører du ikke fra ham – jamen, så ved du jo besked – så er han ikke så vild med dig som du er med ham……Måske tager han kontakt til dig fordi han så begynder at undre sig – og savne dig 🙂

    • Dette svar blev ændret 1 uge siden af  Eva Marie.
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.