I frit fald

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 29 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14749
    den afmaegtige
    Deltager

    Alt er brast alt er i stykker – 60 år og været med den samme siden mit 16 år. Har gård heste plejebørn voksne børn lige fået barnebarn – men manden i mit liv vil mig ikke mere. Han har trukket sig i 1 1/2 år siger jeg ikke viser initiativ til sex, lever rodet, og skal se at komme igang. Jeg er i mine følelsers vold og kan ikke styre mig hele tiden.
    Han er en meget travl mand og vældig aktiv. Foreninger mm. Så ved hans afvisninger har jeg i starten tænkt at han var stresset og givet fred. FEJL. Jeg har været ked og savnet ham hans nærvær og intimitet. Han har total lukket af for mig er sur og afvisende det er rigtig rigtig svært for mig savner ham elsker ham og vil ham. Ønsker han vågner op og ser mig som hans dejlige elskede og kone igen. Der har været krise for 7 år siden grundet min overgangsalder har været noget hårdt ramt.

    Hvordan får jeg ham til at syntes jeg er dejlig og hans et og alt igen.

    #14750
    den afmaegtige
    Deltager

    Tag mig op løft mig derhen hvor du vil mig hold om mig tæt vug mig til jeg falder til ro i dine arme og et lille smil på mine læber

    Jeg hyler skriger mod himlen manipulerer skælder ud og bebrejder mig selv

    #14752
    Eva Marie
    Deltager

    Kære – den afmaegtige – Det gør så ondt at blive svigtet, det ved jeg, for jeg har selv prøvet det efter rigtig mange år. Man vugger sig i søvn og tager hinanden som en selvfølge, for man regner jo ikke med at ens livs livsledsager vil droppe en…..

    Var det en pludselig indskydelse fra hans side? Eller har I skændes i lang tid om bl.a sex lyst, roderi mm. ?
    Måske er det bare en dårlig undskyldning fra hans side af, men det lyder som om han er kørt træt i jeres trummerum…..

    du må finde styrken til at komme ovenpå igen, og banke ind i dig selv, at det ikke er DIG der er noget i vejen med . Hvad så om du roder ??

    Min X mand havde de samme “sure opstød” fordi han var utro – er du sikker på han ikke har fundet en anden?? Når de finder en anden måske yngre model, så er ALT bare i vejen med en….det har jeg oplevet på egen krop – derfor er jeg nød til at spørger dig.

    #14755
    den afmaegtige
    Deltager

    Det er ikke en pludselig indskydelse kan har lukket for sex og samvær for 1 1/2 år siden vi skændes egentlig ikke for der er ikke noget at snakke om. For så at melde ud nu 1/2 år senere at han vil skilles. Har fået en SMS de ikke var til mig men tydeligvis en han skulle mødes med. Da jeg konfronterede ham negligerede han først derefter at det var dumt og afsluttet. Han hugger på mig dagen lang og alligevel længes jeg vildt efter ham

    #14758
    Eva Marie
    Deltager

    Ok – når en mand lukker ned for sex, så er det altså i min teori at han har en anden – en mand tænker på sex hver. 2 sek. har jeg læst….
    Hvordan har du dog kunne holde ud at leve i 1 1/2 år uden sex og samvær?? Det er da essensen i ethvert forhold at man har samvær og er hinandens nærmeste….fortroligheden og nærheden. Jeg tænker, at så må det da ikke komme som det helt store chok for dig?
    Du skal ikke længdes efter en mand der ikke vil have dig og som hugger efter dig.

    Jeg synes du skal tage den sorg det er at blive skilt, komme igennem perioden, selv om det er benhårdt..for som jeg ser det, så er jeres forhold forbi.
    Tag teten og magten i din egen hånd. Find ud af hvad der skal ske med Gården, hestene mm. Kan du blive siddende selv ? Kan du ikke så tage konsekvensen og find ud af hvor du skal skabe dit nye liv.
    Du skal og kan godt selv:) Du er det vigtigste i DIT liv – ikke en mand der ikke kan finde ud af at fortælle dig hvad der er galt andet end at gå og brokke sig. Hvis jeg var dig ville jeg konfronterer ham direkte og spørge ” Hvem er hun” ? Ikke “har du en anden mm” For det er jeg sikker på han har…..
    Og så må han melde ud omkring hvordan han har tænkt sig at afvikle alt det I har sammen?

    #14762
    den afmaegtige
    Deltager

    Ja jeg har sover gevaldigt i timen men han har været utrolig stresset og meget utilnærmelig. Dog virker det som om han ikke selv kan tage sig sammen – tænker da også at jeg er temmelig naiv. Han vil godt have sex på den møde at han vil tilfredsstille mig men det handler kun om finger sex og ingen kontakt ellers. Har afvist på det kraftigste og har også prøvet at gå med men bliver voldsom ked at det bagefter.

    Han siger og fastholder det handler om manglende rengøring og sex. Men altså vi lever ikke svinsk – dog kan der nogle dage ses lidt hørstrøelse i entréen samt så et på glas og tallerkner. Der kan også være en sur mælk i køleskabet – det pisser ham af. Men vi har børn og dyr og jeg er sådan at nok vil jeg have det rent men jeg vil heller ikke være en sur kælling der har en karklud og kost i hånden konstant. Der må godt ses at der faktisk bor levende mennesker.

    Han tager ikke initiativ til afvikling men siger til mig – lave lige en liste over hvad du tænker med det hele. Det er sgu nemt. Han skal flytte og det nu han pengene deler vi lige over og vores indbo hvorherre bevares døde ting han kan bare tage. Mht til plejebørnene og evt samvær så tænker jeg det må være efter deres behov og hvad kommunen mener – der vil jeg ikke stikke hindringer i vejen. Men på de følelsesmæssigt der er jeg ramt ramt og synker længere og længere ned.

    #14763
    Sidsel
    Deltager

    @ Den afmægtige!

    Du spørger: Hvordan får jeg ham til at synes, jeg er dejlig og hans et og alt igen?

    Det får du ham ikke til. Simpelthen, fordi det ikke er muligt at få et andet menneske til at genfinde følelser, dette for længst har mistet. Denne smertelige erkendelse må være dit udgangspunkt for at skabe dig en ny selvstændig tilværelse uden ham. Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort. Det kræver et stort overskud, som du pt. ikke har, fordi du er i sorg og – læs dit spørgsmål igen: stadig håber på et mirakel.

    Du er 60 år og I har været sammen, siden du var 16. Mange årtier, hvor I begge har udviklet og forandret jer – væk fra hinanden. Husk, man kan eje ting, men aldrig et andet menneske.

    Når det er skrevet, synes jeg ikke, at du som 60-årig skal have plejebørn. Nu er det tid for dig at være noget for dig selv og det kommende barnebarn. Måske kunne du begynde her? Ide til eftertanke? Hav ikke dårlig samvittighed. Du har bestemt gjort, hvad du skulle. Nu må yngre kræfter tage over. Du har også kun et liv og har brug for kræfter til at få det på skinner igen, så du atter kan blive glad.

    Mht. til gården og hestene, har andre givet gode råd, dem gentager jeg derfor ikke.

    Jeg kan ud over det blot konstatere, at din mand ydmyger dig seksuelt og hakker på dig omkring rod og manglende rengøring. Så skulle herren måske selv få gang i fejekosten?

    Jeg vil tro, han gør det for at undgå at tage beslutningen om at afslutte ægteskabet. Det har jo økonomiske konsekvenser. Uha da da! Så er det nemmere at nedbryde dig. Du skriver selv: men på det følelsesmæssige er jeg ramt og synker længere og længere ned.
    Selvfølgelig, for du forbliver hjælpeløst i orkanens øje med savn, skældud, ydmygelser og åbenbart også utroskab. Bekvemt og fejt for ham at overlade alle beslutninger til dig.

    Du skal derfor tænke rationelt, når overskuddet er der. Trin for trin vil du gøre dig fri, men det kræver handling. Den vil du være alene med.

    #14764
    den afmaegtige
    Deltager

    Tak Sidsel det er rigtigt man kan ikke eje et andet menneske. Hjernen kan godt tænke rationelt men mine følelser puha de har helt deres eget.

    Pga af vores alder har vi en god økonomi så det koster ham ikke noget der at flytte. Han får skam en pæn slat med. Møbler og indbo kan han bare tage for jeg tror jeg skal starte op på en frisk med ting kun jeg har valgt.

    Plejebørn og 60 år hmm nu føler jeg mig ikke gammel. Umiddelbart bor de her endnu hhv 4 og 6 år så tænker at de skal være her indtil da. Dette er jo deres hjem nu.

    Bliver i den perioden på gården da hestene er deres interesser så må tiden vise hvad der skal ske.

    Ja han ydmyger mig og taler ned til mig – tænker det dækker over noget andet og for at få mig til at bryde ud.

    Når jeg om natten er ked af det og lige syntes jeg vil lægge en hånd på ham for at få ro indeni i skriger han flyt den hånd det er et overgreb.

    Hvorfor flytter han ikke – han vil gerne være med til en snak med kommunen om plejebørnenes videre liv DS han gerne fortsat vil være en del af det – det er den eneste grund jeg kan få øje på

    #14769
    jydinden
    Deltager

    Det er satme ikke i orden. Jeg er selv 55 og valgte at gå fra min mand i januar. Der er elementer i din historie jeg kan genkende. Jeg har fx taget voldsomt på pga medicin da jeg blev alvorligt syg for 8 år siden. Derudover alderens tegn som rammer os alle. Min ex arbejdede sammen med en del på hans alder som tager til Thailand og får en ung kone, lever livet som forvokset teenager på værtshuse etc. You get the pictures. Jeg fik en klar fornemmelse af at han længstes efter et sådant liv fremfor u.t som ovenikøbet er farmor. Han var ikke klar til at blive midaldrende / gammel. Dertil kom så også han udviklede et stort misbrug af alkohol.

    Nok om det. Men jeg gik altså og er nu igang med at skabe mig et nyt liv. Det er ikke nemt, men jeg har viljen og styrken så jeg skal fandme nok få det til at lykkedes.

    Og ved du hvad det skal du også, men du bliver nødt til for din selvrespekten skyld at finde din gode gammeldags vrede frem og så få ham kylet på porten – pak hans ting og bed ham om at flytte- det er jo det ham vil. Sæt dig ned og lav en to do liste over hvordan og hvorledes du kommer igennem den næste tid.

    Gå i en seriøs tænkeboks og find dine drømme frem. Hvad kan lade sig gøre og hvad kan ikke. Jeg er fx gået i skarp træning mhb på at gå caminoen næste år. Tog en tjans i en pølsevogn frivilligt til en festival. Der er dælme mange muligheder når man først får øjnene op for dem. Og så er det befriende at være og have tid til sig selv.

    Mht plejebørnene tror jeg du må se i øjnene det kan blive svært. Og deres alder taget i betragtning er det det rigtigste for dem at blive hos dig eller vil det være bedre at du hjælper til et nyt sted. Det er jo også en mulighed at forvaltningen afbryder plejeforældre i og med i skal skilles.

    #14770
    Sidsel
    Deltager

    Mht. til plejebørnene mener jeg ikke, at du er gammel nu. Men det er meget små børn, som kræver din fulde indsats og alle dine kræfter i mange, mange år fremover. Når den yngste fylder 18, er du 74 år og har skullet overleve to teenageoprør, skolegang og alt, hvad der ellers kan slide et menneske ned til under gulvbrædderne. Tro mig, har selv overlevet det tre gange med egne børn. Foruden at passe børnebørn i årevis.

    Dertil kommer situationen med din mands nedbrydning af dig. Lægge hånden på hans mave=overgreb! En begyndelse kunne derfor være, at du flytter ind i eget soveværelse, så staklen ikke skal “udsættes” for sligt.
    Derefter aftale et møde med kommunen vedr. plejebørnenes videre skæbne. Hvad din mand måtte synes om det, kan være dig aldeles uvedkommende.

    Jeg tror, at når du først får de to ting på plads, vil du få rum og kræfter til at skabe dig en ny og glædebringende tilværelse og på sigt kunne genopbygge dit selvværd.

    Ville du uden plejebørnene have en indtægt?

    Disse tre ting skal på plads, så du kan blive fri til udelukkende at tage vare på dig selv.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 29 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.