Hvornår er utroskab utroskab?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2989
    Gums
    Deltager

    Min mand og jeg har boet sammen i næsten 25 år, været gift i 21.
    Vi har begge været gift før.
    “Gamle!” Han er netop fyldt 60, jeg er 51, men føler mig lige nu som en lille pige på 15.:
    I lørdags fejrede vi hans runde fødselsdag med familie og venner. Det var en god fest hvis bare den var endt anderledes.
    Vi havde en udendørs “rygeplads” med bålsted og en bænk med puder og tæpper, for det var jo koldt.
    Jeg kom derud og fandt min mand vildt kyssende og gramsende på/med min fætters kone.
    Han havde en hånd på hendes bryst under blusen, og hun havde en hånd indenfor i hans bukser. Jeg standsede meget kort, men han så mig og smilede til mig!
    Jeg gik indenfor igen og sagde ikke noget, begyndte bare at rydde op … Der var almindeligt opbrud og det viste sig at min mand var gået i seng ( Haha, kan ikke tåle mosten, hils ham og tak for i aften)
    Så begyndte jeg at tude! Meget!
    Jeg føler mig forrådt og jeg kan ingen fremtid se, men nu sidder jeg her og er bange for om jeg tager fejl – at det ikke var/er utroskab og om det er mig der overreagerer?

    #2990
    ss
    Deltager

    hold da op! Undskyld mig, men jeg bliver rundtosset, hvis jeg oplever sådan noget! Det har været intim handling! Vil gerne trøste dig, men det lyder skidt. I min verden er det utroskab…hvordan er jeres forhold generelt? er din mand meget dominerende?

    #2992
    Kattemor
    Deltager

    Av av av…. puha det var ikke sjovt for dig )-:

    Jeg var godt nok også blevet ked af det hvis jeg var i dine sko, og tænk at han ikke stoppede da du gik forbi…

    Helt klart utroskab i min verden..

    #2995

    Hej Gums

    Det er jo ikke bare utroskab, men også psykisk vold at kysse og rage på en anden, mens du ser på det. Han må på flere områder være fuldkommen ligeglad med dig og dine følelser. Det er jo psykopatisk adfærd. Nogle vil undskylde ham med fuldskab, men noget er alligevel helt galt. Har du talt med ham om episoden?

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #3000
    Gums
    Deltager

    Tak for de hurtige svar.
    Jeg har tænkt efter om han er dominerende, og på sin egen stille måde, vil jeg sige ja. Han kan sidde i sin stol i stuen og “emme” surhed, så det fylder hele huset. Jeg ved aldrig helt hvordan hans humør er, for han fortæller det aldrig. Men ellers er han ikke dominerende; mennesker i vores omgangskreds vil nok sige at jeg mere er det.
    Jeg har talt med ham og råbt af ham, været taget hjemmefra, kommet hjem igen og bedt ham om at opholde sig et andet sted. Det gør han så nu. Han siger at han er SÅ ked af det, at han er “ydmyg” og “helt i knæ”. Jeg ville have at vi gik til parterapi (det var sådan jeg fandt herind), men det vil han ikke, han har ikke tiltro til at “snakkeri” kan hjælpe. Vi skal bare gøre noget godt sammen, siger han.

    #3018
    Kirstine
    Deltager

    Jeg er enig med de andre i, at det er utroskab. Desværre tror jeg, du er nødt til at holde fast i, at du har behov for, at der sker mere end at I foretager jer noget godt sammen. Personligt tror jeg, jeg ville have svært ved at mobilisere lysten til at foretage mig noget “godt” sammen med ham, når ikke basis er i orden.

    Det vil næppe ændre på din manglende tillid til ham og heller ikke besvare alle de spørgsmål, du sikkert har brug for svar på. Martin nævner at “Han må på flere områder være fuldkommen ligeglad med dig og dine følelser” og det synes jeg faktisk hans forslag om, at I skal lave noget godt sammen underbygger. Jeg opfatter det lidt nedlandende, sådan at hvis bare han giver dig lidt opmærksomhed ved at lave noget med dig, så kommer du nok til fornuft. Det er da en grov nedvurdering af den sorg, han har givet dig og af dine følelser af svigt og tab af tillid, der må opstå oven på den oplevelse. Indlevelse lader ikke til at være en af hans stærke egenskaber.

    #3026

    Hej

    Jamen, det er jo muligt, at det er en fuldskabs-reaktion på, at han føler, at du styrer jeres liv, og at hans eneste mulighed for at ytre sig er at lukke af og være tavs og emme at surhed og galde.

    Det er muligt, at han er så vred på dig, at han i ren og skær nødværge springer på en kvinde til en fest, hvor du selv er med. Hvor intelligent er det lige?

    MEN – det fritager ham sgu ikke for at komme med et MEGET godt svar på, hvorfor det er sket. Og heller ikke for at arbejde lidt med det, der ligger til grund for, at han på den måde vælger at pisse på dig. Og igen – det er muligt, at han har følt sig pisse på af dig og ikke har kunnet sige fra. Men så er DET jo også en meget væsentlig del af problemet omkring det forhold, I render rundt og tror, I har.

    Hvis jeg var dig, ville jeg også insistere på lidt mere end en tur med familien i badeland eller kroferie eller en shoppetur, eller skiferie, tur til Gran Canaria eller andre former for hovsa-løsninger. Du har brug for at få besvaret et væsentlig spørgsmål igen og igen. Hvorfor gjorde han det.

    Og han kan godt se frem til at blive levende grillet af din tilbagevendende mistillid og tvivl til ham og dit behov for at nævne episoden igen og igen.

    Så mit bud er, at parterapi vil være langt den billigste og mindste smertefulde løsning for ham. Men det kan man naturligvis ikke få en mand til at se. Før han har prøvet det 🙂

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.