Hvorfor give “life-support” til problemerne?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 30 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6455
    Tintin
    Deltager

    Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor folk ikke kan se, om der er “en fremtid” i modparten, når modparten ikke er investerer nok, eller mangler evnen til at indgå i en givende relation?

    MØ gir’ selv svaret i sin blog:

    “Ens fornuft siger, at det er umuligt og urealistisk, men i ens følelser og fantasi oplever man en meget intens fantasi-kærlighed, som faktisk er mere intens, end nogen virkelighed og hverdag kan hamle op med.”

    Altså, folk ved det godt, men vil ikke se det i øjnene.

    I dette forum bruges hovedparten af energien på partnerne og ikke personen selv. Hvorfor ikke se indad og ikke udad?

    Hvorfor give “life-support” til problemer, frem for at løse problemerne og finde en ny og fantastisk mand?

    #6459
    Zoe2
    Deltager

    Eller kvinde! Jeg syntes ikke, at mænd er et hak bedre, når det kommer til at sidde fast i uigengældt kærlighed.

    #6464
    hexia D trix
    Deltager

    Interessant spørgsmål Tintin 😉 hvad er en fantastisk mand/kvinde?

    #6466
    hexia D trix
    Deltager

    Og så vil jeg gerne prøve med en forklaring på at “nogen” bliver hængende i sådanne forhold …………… vampyrer fucker med offerets dømmekraft/hjerne 😉 hvis de meldte klart ud omkring, hvad de vil (fra starten ;)) ville de fleste løbe skrigende bort 😉

    Der findes mennesker der bruger år på at komme sig og komme over sådanne forhold og det er at gøre offeret en bjørnetjeneste at lægge ansvaret på dem!!! Vampyrer/psykopater findes alle steder og de er farlige 😉 læs “Når kærligheden kammer over”

    #6468
    Tintin
    Deltager

    Spar på spg.:

    – Det gælder naturligvis både mænd og kvinder.

    – Fantastisk m/k er en partner som man passer med.

    – Vampyrer og psykopater. Igen mener jeg, at man ret hurtigt burde lugte lugten i bageriet, og derefter tage benene på nakken. Lad os blot antage, at der går flere år, men igen så er men videre. Jeg vil tilmed påstå, at psykopater og vampyrer søger asymmetriske forhold, hvorfor man er mindre interessant, hvis man er tro mod sig selv.

    #6470
    hexia D trix
    Deltager

    Hej Tintin 😉

    Smider lige et eks på hvordan det kan gå “den vej” 😉
    Herunder kan du læse et opdigtet eksempel, hvor du ser karrusellen i bevægelse. For nemhed skyld, er det manden i mit eksempel, der har narcissistiske træk, men kan lige så godt være kvinden:

    Hun: Hvorfor var din telefon slukket igår?

    Han: Skal vi nu til det igen? (afvisning af dialog og en undertone af, at hun er trættende)

    Hun: Nej, men jeg vil bare gerne vide, hvorfor du ikke tog telefonen da jeg ringede

    Han: Jeg vil ikke tale med dig, når du er i dét humør, for jeg ved godt hvad du er ude på (afvisning af dialog og anklage om at hun er ude på noget)

    Hun: Hvad er jeg da ude på? (Hun går i forsvarsposition)

    Han: Det ved du bedst selv (“crazy-making” og starten på den cirkulære dialog, der har til formål at skabe forvirring hos hende og flytte fokus fra emnet om, hvorfor han ikke tog sin telefon)

    Hun: Jeg ved ikke hvad du mener med at jeg er ude på noget, jeg prøver bare at have en samtale med dig (hun føler sig uretfærdigt anklaget og bliver mere defensiv i sin tone)

    Han: Det siger du hver gang, og hver gang ender det med at du bliver fuldstændig vanvittig og uden for rækkevidde, og det vil jeg ikke finde mig i (han taler fortsat roligt, og rykker nu fokus over på hendes generelle “mangelfulde evne til at kommunikere”)

    Hun: Hvad mener du med at jeg er “udenfor rækkevidde”? Det er sgu da dig, der bliver ved med at undgå emnet og nu handler det hele lige pludselig om mig. Hvad med dig selv? (hun er nu i sine følelsers vold, fordi han bliver ved med at snøre hende og afvise hendes ord. Hun begynder at gå til angreb)

    Han: Hvad med mig? Jeg kommer her og er helt fredelig og så begynder du på et eller andet ud af den blå luft bare fordi du har brug for at vi altid skal skændes. Der er sgu noget galt med dig (angreb, nedladenhed, hævder sig selv på bekostning af hende og fordi han stadig holder sig i ro, virker han som den fornuftige)

    Hun: Hvad fanden bilder du dig ind? Der er fandme ikke noget galt med mig, jeg forsøger bare at finde ud af, hvorfor du ikke tog din telefon igår, hvorfor fanden kan du ikke bare svare på det som ethvert andet normalt menneske? (Nu er hun på nippet til at eksplodere, og kommer i sit forsøg på at få ham til at svare til at kritisere ham)

    Han: Se, jeg vidste det ville komme. Du synes jo tydeligvis jeg er unormal og du venter bare på en anledning til at fortælle mig det (han påtager sig offerrollen, så hun skal se, hvor krænkende hun er)

    Hun: Det var jo for helvede ikke det jeg mente, og det ved du godt, hvorfor skal du altid gøre det her mod mig? (hendes toneleje er steget og hun taler hurtigere og mærker tydeligt at hun er ved at blive forvirret)

    Han: Gøre hvad imod dig? Det er dig, der starter med at kalde mig unormal, så hvad forventer du? At jeg bare skal finde mig i at blive svinet til af dig? (offerrolle og anklage)

    Hun: Så kan det kraftstejleme også være fucking lige meget. Jeg kan tydeligvis ikke trænge igennem dit tykke hoved så du kan høre hvad fanden det er jeg siger (hun råber. Hun føler sig trængt op i en krog og går til angreb for at komme væk fra situationen, så hun krænker ham)

    Han: jeg vil simpelthen ikke finde mig i at blive behandlet sådan her, nu må du sgu lige falde ned og tage det roligt, ellers… (med et nedladende tonefald, der samtidig indeholder en trussel)

    Hun: Ellers hvad? Hva´? Hvad vil du gøre? (råber)

    Han: (opgivende) Du vil jo tydeligvis helst have at jeg går, så det gør jeg, hvis du bliver ved (trussel og betingelse, samtidig med at han er træt af det og vil væk)

    Hun: Du kan skride ad helvede til, kan du (afmagt, frustration og raseri)

    Han vender sig væk fra hende, tager sin jakke og går.

    Det, der nu sker, er ligeledes typisk. Han går ikke ud for at være alene og reflektere over sine handlinger og motiver, for han har brug for at der er nogen, der samler ham (op) og fortæller ham, hvor fantastisk han er. Det er hans livseliksir. Så han går ud og finder et øre, en kvinde, en drink, en ven eller lignende, der trøster ham og forsyner ham med berettigelse og anerkendelse i form af “Hun er også for meget,” “Du må passe på dig selv, og måske er det på tide, du går fra hende,” “Hvis du var min kæreste, ville jeg aldrig behandle dig sådan,” “Du er for god af dig,” og så videre, der vidner om, at han kun ser situationen fra sit eget synspunkt og fremstiller sig selv som sagesløst offer for hendes urimelige vrede.

    #6472
    Tintin
    Deltager

    @hexia D trix

    Det er svært at kommentere på et enkelt eksempel, som er taget ud af et stort forløb.

    Ligeledes vil jeg ikke bruge megen tid på at stille en diagnose, eller kommentere på deres indbyrdes respekt.

    Min pointe er den simple. I den udstrækning, at pige/manden ikke finder det de søger, så skal de videre i livet. Hvorfor give “life-support” til noget der burde lukkes ned?

    En vild dominerende person kan måske finde gensidig lykke med en person, som tænder på at være vil underdanig …etc.

    I dit eksempel, forstår jeg slet ikke problemet. Kan pigen ikke leve med fyrens adfærd, så burde hun jo ikke være sammen med ham. Så hvori består problemet. Hvis hun anser hans adfærd som acceptabel, så må hun stikke piben ind, og respektere hans person. Jeg forstå ganske enkelt ikke problemet.

    #6474
    hexia D trix
    Deltager

    😉 det kan jeg da egentligt godt forstå 😉 og egentlig er det også meget interessant ……… lægger lige linket, hvorfra jeg har sakset det:

    http://christinacopty.dk/coptys-blog/

    og du har fuldkommen ret, hvis nogen oplever det er svaret på deres hedeste drømme skal de endelig blive ved, prisen kan være høj i form af tvivl om egen dømmekraft, tab af selvværd og tab af selvtillid. Ikke bare for den der er involveret men også for vedkommendes efterfølgende partnere.

    Mange hilsener

    #6475
    hexia D trix
    Deltager

    😉 jeg mener at “det rationelle” tillægges alt for stor værdi. Rigtig mange valg træffes ubevidst og er af og til uforståelige for udenforstående, men beslutningstageren har sine egne meget gode grunde. Grunde der kan tage udgangspunkt i gamle “sår” eller rigtig dårlige vaner.

    #6477
    lillehjerte
    Deltager

    Hexia: godt gensvar til tintin

    Tintin: så simpelt er det altså ikke som du skriver det. Hvis det var, ville kvinden jo bare gå.

    Jeg tror de her mænd kører på at gøre kvinden afhængig og uselvstændig på et eller flere planer enten bevidst eller ubevidst.

    …og der er INGEN kvinder der tænder på at være underdanige 24/7.. ovennævnte spiller ret meget ind i fht. hvorfor der kan gå lang tid før der sker en løsrivelse.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 30 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.