Hvorfor bliver vi kvinder ved med at håbe

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5697
    rikbau
    Deltager

    Et dilemma mange nok kan nikke genkendende til.
    Min historie er at jeg blev skilt for godt 2 år siden. Valgte at bryde ud af ægteskabet da det ligesom var dødt. Alt for meget gik op i små skænderier, men glemte at pleje forholdet. Sexlivet var dødt, havde slet ikke lyst mere.
    Jeg var så desperat at jeg foreslog min daværende mand at vi måske skulle prøve at have et åbent forhold. Men ingen af os kunne gøre det trods alt. Denne opfordring til åbent forhold kørte et år. Jeg blev hovedkuls forelsket i en mand der også var gift og var meget meget tæt på at være utro. Men valgte istedet at bryde ægteskabet, for det var jo ikke rigtigt at starte en affære, i håb om at det ville sætte gang i det seksuelle i ægteskabet. Det var det eneste rigtige at gøre det forbi. Har ikke fortrudt et øjeblik.
    Nu har jeg så inden for det sidste år været på datingmarkedet, og har været ude med en håndfuld. Den ene date endte med et tur i sengen – det føltes bare rigtigt. Og jeg fik noget jeg havde savnet i mange mange år. Begær og lyst. Men jeg blev bange og gjorde mig hård, og lagde op til at vi skulle fortsætte på den måde med sex og ikke andet, da jeg var for sårbar til at åbne op igen. Så jeg opførte mig som en kold kælling, og jeg måtte smage min egen medicin. Men blev efterhånden meget glad for manden, og blev nødt til at bekende kulør. Men han var slet ikke på det samme lejde som jeg. Og så måtte det slutte. Derfor skrev jeg en lang afskeds SMS:

    Blot en lille hilsen, med den varmeste tak trods alt, for det vi gjorde for hinanden. For mig var det den dejligste tid jeg har haft meget meget længe. Det du gjorde sammen med mig er ubeskriveligt dejligt at tænke tilbage på. Har aldrig oplevet noget der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med den ild og lyst jeg fandt når vi elskede. Tak fordi du gav dig tid i momentet, så jeg tillidsfuldt og nysgerrigt fulgte dig til nye steder, og derved lærte nye sider af mig selv at kende, men vigtigst af alt, også at have lært, at det handler om at turde åbne op igen og vise sin sårbarhed, og derved lukke andre ind. For det er der vi mærker livet.

    Du må på ingen måde have det dårligt på mine vegne, var jo mig der tog initiativet til det. Troede jeg kunne håndtere det. Havde bare ingen erfaring overhovedet på det område med den slags “aftale”, og hvis du på noget tidspunkt har følt at jeg udnyttede dig, undskylder jeg dybt og oprigtigt. Har dog aldrig været tilfældet. Ville bare have mere, da jeg blev “fortryllet” fra første aften.

    Dette er kun en tilkendegivelse af at det har været godt for mig, specielt fordi der jo også er blevet skubbet godt og grundigt til følelsesregistret, der har været et lukket land alt for længe.

    Du var vidunderlig dejlig at elske med Xxxxx.

    Al mulig lykke på din vej
    Kærligst Xxxxx

    Og han svarede tilbage:

    Hej Xxxxxx. Tak for din ualmindelige dejlige SMS 🙂 er jeg glad for. Vi har alle brug for et puf i ryggen en gang imellem. Jeg føler mig på ingen måder udnyttet var også fedt for mig. Og der skal 2 til dejlig elskov 🙂 fedt hvis det har været med til at åbne op og give dig mod på mere. Du er en dejlig kvinde med styr på dit liv så der vil helt sikkert dukke en dejlig mand på med potientiale til mere end dejlig sex. Det fortjener du. De varmeste tanker og nyd der sidste af pinsen 🙂
    Knus

    Hvorfor bliver man naivt ved med at håbe på miraklet, man inderst inde godt ved aldrig sker.
    Håber nogle kan komme med nogle kloge ord der får mig sat på plads. For jeg føler ikke jeg kommer videre. Bliver ved med at håbe han tager kontakt, men det er altså 3 mdr. siden:-)

    #5698
    lillehjerte
    Deltager

    Har du forsøgt at tage kontakt? ellers gør det og skriv at du har lyst til at hygge dig med ham.

    #5700
    rikbau
    Deltager

    Nej, jeg har ikke svaret ham. Da jeg skrev den SMS, gjorde jeg mig klart at selvom han svarede, måtte jeg ikke skrive tilbage. Han har jo tilkendegivet at han ikke kan gengælde mine følelser. Jeg Ville jo bare afslutte dette eventyr med værdigheden i behold. Så det var uhyre vigtigt at åbne op i ordene, så han trods alt ikke var i tvivl om at jeg havde hjertet med i det. Men selvom man prøver at give slip, er der en svag kvinde der bare håber på noget alligevel. Skørt ikke!

    #5708
    Henke
    Deltager

    Du skal heller ikke tage kontakt, han skal nok tage kontakt, hvis han ændre mening. -Men det tror jeg nu ikke han gør. Jeg syntes det var en rigtig fin besked, du har sendt til ham. Hvis det var mig der modtog den besked, ville jeg da helt sikkert blive super glad.

    #5710
    rikbau
    Deltager

    Hej Henke,
    Lysten til at tage kontakt er nogle gange forskrækkende stor. Og der skal jeg virkelig lægge bånd på mig selv. Men jeg gør det ikke. Det ville ødelægge et trods alt vidunderligt minde.
    Men er bare så træt af at blive ved med at længes. Nogle råd til hvordan man kommer videre i livet, og jo også begynder at se muligheder i andre mænd. Har bare ikke lyst, men skal man tvinge sig selv til at komme ud igen?
    Glad for du også ville være glad for at modtage en sådan SMS – tak for respons

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.