Hvordan slipper jeg af med uroen?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 24 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #9289
    HappyFace
    Deltager

    Jeg har kendt min kæreste i 5 mdr., er dybt forelsket i ham – han er en rigtig dejlig kæreste. Vi har det fantastisk, når vi er sammen og jeg er egentlig ikke i tvivl om, at han er glad for mig og gerne vil mig. Han siger han elsker mig, jeg er introduceret for venner og familie og han fortæller mig hvor smuk og dejlig han synes jeg er. Vi har aftaler frem i tiden, taler om ferier næste år. Og vi har på hans initiativ talt om at flytte sammen (ikke nu – men “engang i fremtiden”).

    Men jeg får simpelthen så meget uro, når vi ikke er sammen. Finder hele tiden tegn på, at han nok ikke vil mig så meget som jeg vil ham. Ikke at det nødvendigvis ER sådan, jeg opfatter det bare sådan. Det er sådan noget som manglende svar på eller initiativ til sms’er osv. der tricker mig. Jeg bliver urolig indeni, når han ikke svarer … eller når han ikke lige sender en besked eller ringer (vi snakker ikke 10 gange om dagen her, men vil gerne høre fra ham dagligt).

    Han har veninder, som han har kontakt med. Og han har også kontakt til flere af sine tidligere kærester og bolle-bekendtskaber. Dvs. han skriver med dem og snakker i telefon med dem. Og det gør mig utryg, men vi har jo alle en fortid og jeg har ikke set nogle tegn på, at han noget kørende med dem … men det er da medvirkende til, at jeg får uroen i kroppen. Jeg hører jo så også til dem, der mener at det ikke er i orden med sådan en kontakt – men han er uenig, og .. tja … jeg skal jo ikke diktere hvad han “må” og ikke “må”.

    Hvordan filan får jeg givet mig selv ro til ikke at obcesse sådan, når vi ikke er sammen – gode ideer modtages. Jeg ved godt, at jeg skal flytte fokus, gøre de ting, der gør mig glad – også når jeg ikke er sammen med ham. Men … det lykkes bare rigtig dårligt for mig. Jeg har så også begrænsede muligheder, da jeg bor med min store teenage-datter. Så når jeg bruger et par dage om ugen væk hjemmefra for at være sammen med kæresten, er det begrænset hvor meget jeg ellers kan være væk. Så det med at tage ud til veninderne, tage på cafe og hvad nu ellers – ja, det kan jeg ikke gøre så meget af.

    Jeg har tænkt og tænkt og tænkt over, hvorfor jeg reagerer sådan. Det ligner mig nemlig ikke. Det handler selvfølgelig bla. om, at jeg er hårdt ramt og dermed bliver rigtig bange for at miste. Men jeg tror ikke det er hele forklaringen. Jeg skal jo også gerne
    kunne føle mig glad og tryg, selvom jeg er meget forelsket … eller måske jeg NETOP skal kunne føle mig glad og tryg så.

    Nogen der kender til nogle gode bøger om emnet? Nogle gode teknikker? Eller nogle gode sider her på nettet hvor jeg kan få nogle indspark? Eller har nogle “guldkorn” pba. egne erfaringer? 🙂

    Og I må skam gerne “sparke mig bagi” og sige, at jeg er for dum og ødelægger mig selv og forholdet, hvis ikke jeg stopper … men jeg ved det altså godt selv – mangler bare værktøjerne til at få stoppet det. Jeg er et glad, optimistisk og positivt menneske og jeg elsker mit liv. Men det her dræner mig, så jeg ville elske at få nogle gode indspark 🙂

    #9290
    lillehjerte
    Deltager

    jeg tænker at det interessante kunne nok være at vide hvorfor han ikke kan droppe sin kontakt og kommunikation til sine tidligere bolleveninder. Hvis I har en seriøs relation og der ikke er/var noget andet end at de har haft sex der gøre at de har haft kontakt, så synes jeg da det er upassende at han har den grad af kommunikation med dem. I hvert fald hvis I er enige om at I har et monogamt forhold.
    Jeg tænker din uro jo er som du beskriver fordi det ikke er ok med dine grænser at han har den kontakt med x- bolleveninderne.

    #9295
    AnneM
    Deltager

    Du har uro, fordi der ikke er match mellem jeres værdier. Du har kendt ham i 5 måneder. Han er en fyr, der beholder tidligere b-veninder som venner og du har det lige modsat. Du kan ( og skal ) ikke lave om på ham. Enten må du acceptere ham som han er eller du må finde dig en anden kæreste. Din uro stopper først, når du 100% erkender, at I har forskellige værdier og lader være med at digte historier om deres venskab eller når du går. Jeg ville vælge at gå. Finde mig en anden kæreste. I står så langt fra hinanden, at du ender med at slide dig selv op og få overskredet dine grænser.

    Der findes en bog “Kvinder der tænker for meget”. Ved ikke om det er i den genre du søger. Men den vil i såfald holde dig fast i forholdet. For mig at se, er det ikke den bedste løsning.

    #9296
    AnneM
    Deltager

    Jeg har selv kontakt til et par tidligere b-venner. Det startede med sex men endte med venskab. Hvis min mand stillede mig et ultimatum, så ville jeg vælge skilsmissen. Af den simple grund, at jeg ikke bryder mig om at blive begrænset af andres psykiske temaer. Jeg kunne ikke drømme om at være min mand utro ( sålænge vores forhold er godt) og det forventer jeg han har tillid til. Jeg gider slet ikke en masse jalousibøvl.

    #9297
    sissi
    Deltager

    Måske du lider af en form for angst for at blive forladt?

    Har du tidligere erfaringer med det?

    Nogle gange ligger det så dybt i de tidlige år, at vi ikke selv er klar over hvornår det er opstået.

    #9298
    chokoladefro
    Deltager

    Jeg tænker, at der er rigtigt mange, der har uro og føler sig usikker i begyndelsen af et forhold. Specielt når man har børn fra tidligere og derfor ikke kan være sammen hele tiden.. og ofte har man også lidt baggage med fra tidligere oplevelser. Jeg synes det er helt normalt.
    Jeg tænker, at du føler uro, fordi du ikke føler dig helt fyldt op, når I ikke er sammen. Det er muligt at hans tidligere bekendtskaber skubber til den frygt. Jeg tror der er rigtigt mange mænd, som har kontakt til tidligere flammer på facebook og andre medier. Ingen tvivl om at det skaber usikkerhed. Men primært er mit gæt, at du ikke føler dig helt fyldt op. Du nævner selv, at du ikke nødvendigvis hører fra ham hver dag og at han ikke altid svarer på beskeder.

    Kan du måske nævne for ham, at det vil betyde meget for dig, hvis I høres ved hver dag? At du bliver ked af det og urolig hvis du ikke hører fra ham? Jeg tænker, at en sød og god mand sagtens vil kunne forstå det. Det er muligt at du er mange for at miste – det er rigtigt mange mennesker. Men det er en ærlig sag og jeg tænker, at en god kærste ikke har interesse i, at du skal føle dig utryg.

    #9299
    chokoladefro
    Deltager

    AnneM: Ikke for at være negativ over for det, du har skrevet. Men har man eksempelvis haft en tidligere partner, der har snydt og bedraget en og været utro… så vil man være sårbar overfor noget der minder om det. Eksempelvis hvis man får en kæreste, der har kontakt til tidligere sexpartnere. Det betyder ikke, at den nye kæreste skal sige farvel til sine kontakter. Men vil man hinanden, så må man kunne snakke om den uro og finde ud af hvordan man kan gøre partneren tryg. Jeg synes det er en egoistisk holdning, at det er den usikre persons egen sag… Det har da ikke noget med kærlighed at gøre – at tænke, at det jalousibøvl gider man ikke. Jalousi bunder nogle gange i tidligere dårlige oplevelser og det er muligt, at man skal have hjælp til at håndtere det. Men en kæreste der trigger de sårbarheder er da ikke meget værd – hvor er det kærlige henne i det?

    #9300
    AnneM
    Deltager

    Jeg kan sagtensfølge dig. Du repræsenterer desuden 97% af befolkningen med den holdning. Jeg tror så bare mere på, at netop den holdning du beskriver, er årsagen til at så mange forliste parforhold. Jeg mener på ingen måder, at man skal overdyrke det der gør ondt på partneren og vise hensyn indenfor rimelighedens grænser, men det er helt helt forkert i mine øjne at finde sammen med en mand, som skal ændre sig så meget før der er tryghed for modparten. Jeg tror vores skilsmisseboom sker, fordi alt for mange forkerte mennesker finder sammen.

    Har lige haft samtale med min ven, som roder rundt og har pisseondt, fordi hans kæreste ikke lever op til hans forventninger. Ingemar dem har det godt. Hvor er kærligheden i det? For mig er kærligheden størst, når vi kan give plads til forskellighed og stadig have det godt sammen. For mig er kærlighed ikke at ændre sig. Men derfor kansagtens se, hvor du vil hen og jeg er også tildels enig. Jeg ville aldrig selv have en mand, der var ligeglad med mine grænser, men jeg ville så idag heller aldrig finde sammen med en mand, jeg ikke havde det godt sammen med 99% af tiden. Det har jeg prøvet. Det gik ikke godt :8)

    #9301
    AnneM
    Deltager

    Ingemar=ingen af dem (damn autocorrect)

    #9302
    AnneM
    Deltager

    Min grundholdning er: Jeg er ikke forkert, fordi du ikke har det godt sammen med mig. Jeg er bare ikke den rette for dig.

    Og hvis vi var mere selektive i vores partnervalg, så ville vi heller ikke hele tiden skulle opløse forhold. Jeg synes der er vildt mange kvinder (og mænd) der aser og maser et forhold på benene, som aldrig skulle have været andet end et kort bekendtskab. Min egen ven inklusiv.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 24 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.