Hvordan skal jeg tolke hans beskeder?

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1705
    cheville
    Deltager

    Jeg har den sidste måned været på et kursus med en fyr, som jeg er begyndt at blive mere end almindeligt interesseret i. Vi begge omkring de 30 år. Første gang vi for alvor snakkede sammen var til et socialt arrangement, hvor vi snakkede sammen ret godt i et par timer. Siden da synes jeg, vi har haft en eller anden grad af “forbindelse”, men vi går samtidig på et hold med mange andre og der sker jo derfor meget omkring os i det daglige. Han er forhindret i at komme til nogle af kursusgangene, og jeg skrev derfor en kort besked på fb til ham og spurgte om han ville have mine noter derfra – og han svarede med:
    “Søde (mit navn)
    og at det ville han meget gerne og at nok ville få brug for al den hjælp han kunne få (smiley).

    Jeg blev så befippet (og glad) over, at han startede med et “søde” at jeg bare skrev en ok almindelig, men flink, besked tilbage. Siden har vi skrevet lidt frem og tilbage, men jeg er forvirret 🙂 Hvordan skal man tolke det? Jeg er bange for at overfortolke det 🙂 Han er generelt en flink, glad og charmerende person – men også meget rolig, velovervejet og lidt reserveret i det daglige (overfor alle).
    Til info er vi er begge akademikere.

    Håber I kan komme med lidt input 🙂

    #1794

    Hej

    Det lyder da, som om han flirter en smule med dig. Og din omsorg for ham kan han vel også regne ud ikke kun handler om, at du gerne vil hjælpe enhver, der ikke lige har været med til en lektion.

    Såe… han reagerer positivt på din positive blottelse. Og så skriver I lidt videre for at føle stemningen på tænderne. Og naturligvis er det skønt at være tæt, når følelserne blomstrer, men mon ikke også I hver især går lidt forsigtigt frem, netop fordi I går på det samme hold i et stykke tid fremover.

    Så, jeg synes da, at det er et godt tegn, at I skriver lidt sammen. Du kan jo tage det stille og roligt også over for ham og så en gang imellem markere en interesse. Så bliver det hverken for lidt eller for meget over for ham, som også er lidt forsigtig, men alligevel imødekommende.

    Hvem der så skal være den første til at invitere på en kop kaffe – tja, det er mindre væsentligt. Men jeg håber da, at det sker. For du lader til at være mere end glad for ham. Eller hvad?

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.