Hvordan overkommer jeg min store usikkerhed?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #21513
    Peanut
    Deltager

    Hejsa 😉

    Jeg mødte min dejlige kæreste for godt 15 måneder siden. Han tog kontakten til mig og på trods af, at han havde en del odds imod sig ( 11 år ældre end mig, 4 børn, selvstændig erhvervsdrivende og fornylig fraskilt), så føltes det hele bare så naturligt fra første besked, første møde osv.
    Jeg har dog holdt længe igen inden jeg overgav mig fuldstændig. Havde en del meget dårlige oplevelser i baggagen, som startede med at mine børns far var mig utro efter 15 år.
    Selve tiden fra han startede hans affære (begyndte at behandle mig rigtig skidt, råbte af mig, ignorerede mig os.) til han fortalte mig om det (begyndte lige pludselig at kæmpe for at jeg ikke ville forlade ham) og så en lang periode, hvor han skiftede mening, som han skiftede underbukser, endte med at jeg sagde fra og forlod ham. Jeg har efterfølgende rendt panden mod muren ad flere omgange ved, at enten jeg slog op pga. jeg ikke kunne se en fremtid sammen eller fordi jeg faldt for fyre, som først var fyr og flamme i nogle uger og så pludselig mistede interesse fra den ene dag til den anden og ignorerede mig.
    Tilbage til min skønne kæreste, jeg var sikker på, at det ikke ville komme til at holde, da han som nævnt havde en del odds imod sig plus min erfaring med alle de useriøse fyre.
    15 måneder senere er vi stadig sammen <3 MEN jeg er så usikker på ham. Han gør egentlig ikke noget for at gøre mig usikker, men jeg overtænker hvert et ord, hver en handling. En del af min hjerne er næsten overbevist om, at han vil gøre det samme imod mig, som børnenes far. Hans arbejde fylder rigtig meget og kommer til at fylde meget mere i fremtiden. Der vil blive mindre tid til at få kvalitetstid. Lige pt. ses vi 1 gang om ugen, nogle uger er vi heldige at ses 2 gange. Det er ikke meget, men vi er begge to mennesker, som også godt kan lide at få lidt tid på egen hånd. ELLER det var jeg indtil jeg lukkede op for den helt store følelsespose. Jeg er blevet så afhængig af ham og bliver urolig, når jeg ikke hører fra ham eller når han skal på tur med veninder fra en adoptivbørn gruppe for Koreaner. Så kører der tanker som “de er så meget smukkere og slankere end mig”, “de er sikkert mere elskelige end mig”, “de har sammen baggrund som ham” osv. osv. osv.
    I sidste uge havde vi nær smidt det hele over styr efter at jeg havde konfronteret ham med ikke at være nærværende når vi er sammen. Hans børns mor kan finde på at ringe i tide og utide og spørge og fortælle om ligegyldige ting. Det er han blevet ret god til at stoppe efter få minutter, men så fylder denne Korea gruppe rigtig meget med notifikationer på fb og Messenger. Lang snak kort, jeg var død træt af ikke at kunne få fuld opmærksomhed efter vi ikke havde set hinanden i halvanden uge og vi kun have 3 timer om aftenen samt natten sammen. Han blev forståelig nok meget såret, fordi han følte, at jeg ikke stoler på ham. Heldigvis fik vi vendt det og har lige tilbragt en hel weekend sammen og virkelig dyrket vores forhold <3

    Som jeg ser det, er det min baggage og lave selvværd, som spænder ben for os, men hvordan får jeg bugt med det? Eller kan han hjælpe mig?

    Jeg har så svært ved at sparke mig i gang med de ting, som jeg førhen brugte min tid på, når vi ikke er sammen. Skal nævnes, at jeg havde bestemt mig for et single liv inden jeg mødte ham og i denne periode havde jeg det helt fantastisk. Så denne gang kunne jeg godt nyde mit eget selskab, men hvordan lærer jeg det igen uden at skubbe ham væk?

    KH Peanut

    #21514
    lillehjerte
    Deltager

    Det er da heller ikke meget tid han kan dele med dig. Er du sikker på at dine reaktioner ikke bygger på længere tids tilbageholdenhed og at du ikke får sat dine grænser ? Selvværd kan dykke pga det. Jeg tror ikke at du har dårligt selvværd men jeg tror det kan komme permanent af ovenstående.

    #21515
    Peanut
    Deltager

    Hej lillehjerte 🙂
    Sådan har jeg slet ikke set på det 😮
    Det giver ret god mening og hænger jo egentlig også ret godt sammen med, at det er blevet værre for mig siden jeg har åbnet helt op for ham.
    Vi har haft os en del snakke omkring den del med tiden, da et af mit kærligheds sprog er tungest i den del at være sammen og have tid til hinanden og han har det også lidt på samme måde, men hans nystartede virksomhed kræver en del fokus samt at han har to voksne børn, hvoraf den ene bor hjemme hos ham og de to yngste bor mest hos moren, men er hos ham hver anden weekend. Jeg selv har en træls samværsplan med min ex-mand, da hans samvær er tilpasset hans skifteholdsarbejde men mange små skift. Men vi ses også selvom børnene er hjemme. Så det må primært være hans arbejde, som er tidsrøveren og det kan jeg ikke bede ham om at opgive for min skyld.
    Når du siger “ikke får sat dine grænser”, mener du at jeg skal ud af dette forhold?

    #21516
    lillehjerte
    Deltager

    Du kan jo spørge ham om det ikke er på tide at han prioriterer lidt mere tid sammen, da du mærker at du ikke får tilstrækkelig nærhed til at trives i forholdet. Noget i den dur.

    #21517
    lillehjerte
    Deltager

    Ikke bare på kort sigt. Men at han tager det alvorligt på længere sigt.

    #21518
    Zoe2
    Deltager

    Han har 4 børn, heraf 2 mindre. Er ved at banke egen virksomhed op med alt hvad det kræver. Han vil være aktiv i en forening med megen intern kommunikation. Og så vil han for resten også gerne have en kæreste eller hvad man nu skal kalde det. Sådan lidt engang imellem, når han har tid, dvs. en gang om ugen.
    Det er ikke første gang jeg hører om et sådant arrangement. Og jeg undrer mig hver gang over, hvad de mænd dog tænker på. Hvordan skal de få tid til det hele. Da det er kvinden der bliver prioriteret lavest, står hun tilbage og er ked af det begrænsede samvær.
    Der kan være perioder i ens liv, hvor man bare ikke har tid og overskud til en kæreste.
    Så jeg kan godt forstå at Peanut er usikker. For hvad vil han med det “forhold”?

    #21524
    sissi
    Deltager

    Jeg tænker lidt at manden jo har mange ting om ørerne.
    Kunne det være en idé, at du måske holdt lidt igen, og ikke altid var tilgængelig når det passede ham?
    Hvis du vil manden, og han vil dig, kan du have is i maven og se hvor meget han så vil tilsidesætte for nogle timer med dig.
    Hvis du altid inderetter dig efter hans tidsplan mærker han jo ikke at han skal give ret meget. Så tror jeg ikke han ser det som et problem.
    Vi vil så gerne at partneren kan læse vores tanker og behov, men det kan ingen og ellers vil han dig ikke nok.. er sikkert din tanke.
    Gi ham et vink om at du ikke altid er der.
    Nej, ved du hvad, der kan jeg ikke ses, der skal jeg i venindegruppe ect. Prøv om du kan 😉

    • Dette svar blev ændret 4 år, 1 måned siden af sissi.
    #21526
    lillehjerte
    Deltager

    Hvorfor bruge energien på et game der bare trækker det ud? Jeg mener..hun bliver jo påvirket af at nærheden er for knap mellem demfordi manden vil nå for meget. Jeg tror han skal have at vide at det påvirker hende hvordan han ikke tilrettelægger tiden med hende og at det ikke holder i længden. Nærhed kræver fysisk tilstedeværelse og det er ikke meget han prioriterer det.

    #21528
    chokoladefro
    Deltager

    Jeg er helt på linje med Zoe2…
    Hvad tænker de mænd på… for når det kommer til stykket, så har de ikke meget at byde en kvinde på.
    og denne mand kommer ikke til at få mere tid foreløbigt. Med nystartet virksomhed og små børn hver anden weekend mv.. så har han stort set ikke overskud til mere.
    Som kvinder kommer man til sidst, fordi det andet skal/vil han have overskud til. Man bliver top frustreret.

    Jeg har selv prøvet at have et forhold til en mand med egen virksomhed og et dele barn hver anden weekend mv… Det var jobbet der var det største problem. Han arbejdede og tænkte altid på det job. Derudover skulle der også være overskud til barnet… og så var han helt flad, når vi var sammen og det blev nærmest et hver anden weekend forhold.

    Sådan et forhold fungerer så længe kvinden holder det ud – eller han selv kan holde til det. For ofte når man har så travlt, så kan man som mennesker heller ikke så godt mærke sine følelser, for det har man ikke overskud til.

    Man kaster sig ind i sådan et forhold fordi manden er attraktiv og man ser den bedste side til at starte med. … og når man først har forelsket sig så er det svært at give slip igen.

    Jeg tror du bliver usikker pga manglende tid sammen og manglende snak om fremtidsudsigter… og jeg har prøvet lige som dig, at havde det fantastisk som single og så efter noget tid i et forhold med sådan en mand, blive usikker og ked af det.. Man får ikke sagt fra, fordi man så gerne vil det. Men det der med at være i venteposition bliver man ikke lykkelig af og man venter hele tiden på at det bliver bedre… og begynder at overkompensere for hans mangler/eller manglende overskud.

    #21537
    Peanut
    Deltager

    Hej alle sammen 🙂

    Mange tak for jeres input 🙂 jeg har gået og tumlet lidt med de svar, som I har givet og var lidt i chok over, at jeg fik en helt anden respons end forventet. Og det skal ikke forstås som et surt opstød, men jeg havde bare ikke set min situation fra denne side 😉

    Har tænkt en del og fik mig så endelig en meget lang snak med ham., hvori jeg har forklaret og pointeret mit behov for ikke at ryge ud i denne usikkerhed. Dette tog han rigtig pænt og jeg kan se, at mobilen er blevet mindre vigtig, at han igen er begyndt at lægge planer både kortfristet og langsigtet. Ved godt, at der kun er gået nogle få dage, men vi har lavet en aftale om, at sige til, når vi føler, at vi kommer for kort/i klemme. Han følte, at jeg havde mistet følelserne for ham, da jeg ikke havde besøgt ham så meget eller spurgt til, om vi skulle ses den seneste månedstid, men som jeg forklarede ham, så var det bare min måde, at tage hensyn til hans travle liv. Vi har talt rigtig meget om, hvordan vi kan skabe tid til mere samvær ved f.eks. at være fælles om hverdagspligter dvs. ikke bare sidde på sofaen og se hinanden dybt i øjnene, men hjælpe hinanden ad med diverse ting i stedet for at gøre tingene hver for sig.

    Desuden, så har jeg fundet frem til de ting, som gjorde mig glad før ham og dem vil jeg igen gå i kast med, så jeg ikke sejler i en masse tanker de dage hvor vi ikke har mulighed for at ses.

    Håber på det bedste og endnu en gang tak for alle jeres svar <3 🙂

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.