Hvordan man forholder sig til forskelligheden blandt kvinder og mænd i forhold.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #25098
    mulmi
    Deltager

    Hej.

    Jeg har for 1 1/2 år siden fået mig en rigtig dejlig kæreste. Han er lækker, betænksom, sød og kærlig. Jeg føler mig meget glad og elsket sammen med ham.
    Men det hele er jo ikke så sukkersød og ukompliceret hele tiden. Han har helt naturligt jo også nogle vaner, der kan få mit hjerte til at slå lidt hurtigere af frygt for at miste ham. Her er lidt af det jeg tumler med.
    Det jeg der gør mig lidt bekymret og utryg, er hans store behov for at komme ud og ses med venner oftere og oftere. Hvordan ved man om det store behov han har fået for at ses med andre, skyldes at han bare er en mand med et normalt behov for at “strække elastikken” eller er et udtryk for at han er træt af én?
    Jeg synes selv at det er dejligt at vi laver ting hver for sig, for jeg har selv behov for en del alene tid. Men hvordan kender man forskel?
    Det mærkelig er at han trods sit eget behov for at komme ud, har det noget sværere med når jeg skal ud og hygge uden ham. Hvorfor kan han ikke selv sætte sig ind i det, når han selv har samme behov?

    Han har nogle gange tendens til at “ lyve”/ digte lidt når han har drukket og været i byen. Så fortæller han mig vilde historier om hvor stor en slagsbror han er og hvor meget respekt andre mænd har for ham. Hvorfor gør han det?

    Håber i kan hjælpe mig lidt her🤗

    #25099

    Hej mulmi

    Der er sikkert andre, der også har gode bud på det, du spørger til.

    Jeg tænker, at det er meget almindeligt, at man efter halvandet års forhold begynder at vende lidt tilbage til det liv, man havde, før man mødte sin kæreste. Og denne bryden ud af forelskelsens symbiose kan nogle gange skabe uro. For den ene er måske ikke så parat til at bryde ud af den lyserøde boble som den anden. Du lyder nu, som om du delvist tager det pænt, fordi du også kan mærke dit eget behov for alenetid.

    Jeg tænker også, at det er naturligt, at du bliver en smule urolig over forandringen i hans væremåde. For kan man nu regne med, at det stabilliserer sig? Eller bliver det helt ekstremt? Og vil dine reaktioner på hans behov for at se venner skabe en skyldfølelse i ham, fordi det gør dit lidt utryg? Jeg vil sige, at det vil vise sig. Det er jo fint at smide et par kommentarer, som markerer positivt, at det er okay, at han går ud. Taget det roligt, så der ikke opstår et drama. Og så være tro mod dig selv og din mavefornemmelse. Gør han dig stadig mere utryg, eller vænner du dig til det med tiden? Det vil du blive mere klog på hen ad vejen.

    Det duer jo ikke, at man kan kontorllere en mands adfærd og udlængsel for meget. Men heller ikke at han er for ukontrollabel. Og det samme gælder vel for dig selv. Du har ikke noget imod, at det påvirker ham, at du skal se venner, men du har omvendt ikke brug for en kæreste, der bliver for jaloux og krydsforhørende. Og da slet ikke hvis han selv giver den gas, som han påstår. Så skal der da være mindst lige så megen plads til dig … efter min mening.

    Hvorfor han praler med, hvilken vildbasse han er, hænger måske sammen med en usikkerhed på, om du synes, at han er interessant nok som kæreste. Mange mænd puster sig lidt op, når de tvivler på eget værd og gerne vil markere sig over for en kæreste. Igen er det jo meget sødt, men kan også ende med at kamme over, hvis han decideret får behov for at konkurrere med dig for at vise, at han er mere vild og farlig og eftertragtet… end dig.

    Så, fint at du er opmærksom. Du har sikkert også gode veninder og venner, som kender ham. De kan være med til at vurdere, hvad der er op og ned med ham. Og fint at være opmærksom på processen i de kommende måneder og år.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #25102
    mulmi
    Deltager

    Tak Martin for dit oplysende svar.
    Jeg forstår godt dynamikken med at mænd skal have plads til sig selv og sit egen for at holde glæden til kæresten intakt.
    Sådan har kvinder det egentlig også selv… jeg kan også blive lidt “træt” af kæresten hvis vi har været for meget sammen. Så han går aldrig ud af døren med en sur bemærkning. Det handler mere om hvordan jeg beroligede mig selv, sådan rent rationel, når frygt kommer op i en. Og her ville det være rart med en form for rettesnor for hvordan man tyder mandens fravær. Om det handler om fravær fordi han ikke gider en eller fravær pga. den helt normale balance i forholdet. Jeg ved at der er flere af mine veninder der lige som mig, kan blive forvirret over fraværets betydning. Er der ikke andre ting man kan ligge mærke til hos kæresten som kan give et hint om hvad det handler om?

    😂 det er lidt morsomt hvordan nogle mænd kan gå helt i neandertaler mode, når alkoholen rammer. Men ja han er nu meget sød når han prøver at puste sig op. Det går nu aldrig ud over mig. Så det er jeg ikke nervøs for.

    #25107

    Hej igen

    At han bliver lidt urolig, når du skal noget uden ham, synes jeg er et godt tegn, der vidner om, at du betyder meget for ham. Når du nu spørger til, hvad du bør lægge mærke til.

    Jeg ved godt, at jeg driller dig lidt med eksemplet ovenfor. For du er jo nok mest optaget af, hvilke form for adfærd hos ham, du skal være på vagt overfor. Om der er noget i hans adfærd, som kan bekræfte dig i, at du skal være bekymret. Om ‘fraværet’ betyder, at han er ved at miste interessen. Jeg ved godt, at du dybest set ikke ønsker at blive bekræftet i din ængstelse, nærmere tværtimod. Men alligevel tænker jeg faktisk, at det er godt for dig at undersøge, hvad det er, der er på spil i DIG, når du begynder at mærke ængstelse over forandringerne i forholdet.

    Samvær med kærester, der for alvor betyder noget for os, er jo aldrig bare ukompliceret og glædesfyldt. Det er også omfattet af noget foruroligende og angstprovokerende. Som regel glemmer vi, at det sidste og mere mørke er en NØDVENDIG omstændighed for for alvor at kunne falde for nogen. Der skal også være noget, der gør os usikre på os selv midt i alt det der, der gør os ‘hele’ og får os til at føle, at hele verden pludselig giver mening.

    Så… lang forklaring kort: Jeg synes faktisk, at det er vigtigere, at du kigger lidt på det sårbare, skrammede og bulede inde i dig. I stedet for at prøve at finde noget i hans adfærd, der bekræfter dig i, at det er godt, at du er bekymret over forandringen. Vores højt elskede kærester vil altid i et vist omfang være vores værste mareridt. Det vigtigste er bare, at man ikke solo giver partneren skylden for de dårlige drømme, men undersøger, hvad det er, kæresten sætter i gang i EN SELV, som allerede var godt i gang i forvejen, men bare lå lidt i dvale og ‘ønskede’ at blive vækket og udviklet.

    Der ligger et enormt udviklingspotentiale i at arbejde med den ‘krise’, der opstår i ethvert godt forhold. Og hermed ikke sagt at man skal opsøge sådan en som mig for at blive støttet i ens personlige udvikling. Der findes masser af gode bøger at få forstand af. Og endnu bedre kan det nogle gange være at få gode og ærlige venner til at kigge kærligt-kritisk på hans væremåde over for dig og give dig noget feedback, der ikke kun bekræfter dig.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #25108
    mulmi
    Deltager

    hej martin.

    Jeg kan godt se din pointe. Jeg ved godt at noget af den angst jeg bærer rundt på også skyldes noget fra tidligere og nok også noget selvprojicering.
    Jeg har et langt forhold på 14 år bag mig, inden forholdet med min nuværende kæreste. Vi startede som ungdomskærester. De sidste år af vores forhold, mistede jeg kærligheden til min eks. og når jeg ser tilbage skyldes det, at jeg simpelthen fandt ud af at jeg havde bruge for en anden slags kærlighed end den han var i stand til at give. Så frygten ligger også i at jeg selv har mærket hvordan man pludselig kan miste de kærlige følelser for ens partner og stadig være i sorg over at miste dem. Det var en skræmmede følelse.
    Jeg trak mig fra min eks over en længere periode inden jeg brød med ham. Nok for at blive modig nok til at tage springet. Så “fravær” sætter de følelser i gang jeg havde dengang og så projektere jeg dem nok over på min nuvæende kæreste.
    Og ved med mig selv at når jeg bliver såret mister jeg lidt af kærligheden for en stund og så kommer jeg til at tænke på om vi overhoved passer sammen. Og her projekterer jeg det nok også over på ham. Og tænker at det nok er ham der har det sådan.

    Ligesom du siger, er det hårdt at elske så meget, men det er også hårdt at blive elsket ligeså meget tilbage. For man bliver lidt afhængig af det og man bliver bange for hvornår det stopper.

    #25109

    Ja, og når du opdager din afhængighed og mærker angsten for at det stopper, så er det nærliggende at holde øje med hans væremåde. Men for at forstå situationen bedre, er du også nødt til at tælle dig selv og din egen forandring med. Hvordan mon det er for ham at mærke, at du tvivler lidt på hans følelser, og at denne tvivl er med til at ændre din væremåde?

    Men igen… det væsentlige er dig og de følelser, der bliver sat i gang i dig, når du bliver bange for at miste kærligheden. Både hans kærlighed til dig og din egen til ham- og det er så godt, at du er opmærksom på, at der også er en forbindelse til dit eget tab af dig selv og følelserne for din ekskæreste over en længere periode år tilbage. Det vigtige er, at du ikke starter en krig med din kæreste enten i form af angreb eller tilbagetrækning, når et stærkt omdrejningspunkt for dig faktisk er din egen krig med dig selv for at undgå at mærke de ‘sår’, du bærer med dig.

    Selvfølgelig kan man ikke redde et forhold, hvor kæresten er ret ufølsom ved at arbejde intenst med ens egen andel. Men det er fint at få ryddet op i ens eget shit, før man peger for meget på kærestens shit.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #25113
    lillehjerte
    Deltager

    En mand der har lyst til at slås eller brug for det og bekræftelse igennem det, lyder som en umoden mand og et dårligt valg. Jeg havde droppet ham lige på stedet. Det viser nogle uheldige tendenser hos ham og så kan han da ikke være specielt intelligent.

    #25144
    mulmi
    Deltager

    Hej igen.
    Ja, det skal selvfølgelig ikke gå ud over min kæreste at jeg har bagage fra tidligere. Det ved jeg godt. Og derfor snakker vi også pænt om det når det opstår. Jeg øver mig meget på ikke at ligge skylden over på ham. Bliver ikke sur og fornærmet og skælder ud. Men tænker over det i lidt tid, til følelserne har lagt sig og forklarer ham derefter hvad jeg har brug for. Eks. at det ville være rart for mig, at han melder ud når han har brug for tid for sig selv. Det har virket rigtig godt. Nu skældes vi egentlig heller ikke normalt. Men diskutere tingene pænt og prøver at sætte os ind i hinandens problemer uden at nedgøre den anden. Det kan nogle gange være svært er ikke at komme til at se ens kæreste som en fjende når man bliver såret. Men at handle ud fra at man er et team, med tillid til hinanden.
    Det er også derfor jeg spurgte til tegn at kigge efter, så jeg har nemmere ved at blive i de kærlige følelser med tillid, når de sårede følelser dukker op.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.