Hvordan kommer man videre sammen efter vold?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 22 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #3362
    ewfh92
    Deltager

    Hej Martin og allesammen,

    Gennem de sidste 2 år har jeg været sammen med min kæreste, der er og har været hash-misbruger i næsten 6 år. For et halvt år siden fik vi en lille datter sammen, og efterfølgende har der været opstået enkelte voldelige episoder fra hans side – oftest når han ikke har mere hash.

    Udover det åbenlyse som alle vil sige; Han ændrer sig aldrig, Du skal gå fra ham med det samme og så videre. Vil du så sige at der er nogen som helst chance for at komme videre sammen?

    Det handler ikke om at placere skyld eller vade videre i hvad der er sket. Han er fuldt ud klar over at det han har gjort er forfærdeligt og modtager nu behandling hos psykiater og misbrugscenter, hvilket i øvrigt går godt.

    Problemet er jo at magtbalancen i vores forhold har forskubbet sig. Jeg er usikker og til tider bange, og det gør at der er ting jeg ikke tør gøre eller sige. Tilliden er brudt, men kan den genetableres?

    Jeg elsker ham stadig og har egentlig ikke lyst til at gå fra ham. Jeg er fuldt ud klar over at det er sindssygt at jeg ikke er gået endnu, men det er jeg altså bare ikke.

    Er det kommet for langt ud eller kan vi finde tilbage til hinanden?

    #3366
    sissi
    Deltager

    Jeg vil foreslå du selv går i terapi/psykolog for at bearbejde dine sår, og din angst/usikkerhed osv. den vil følge dig, indtil den bearbejdes proffessionelt – og ikke en gang der, er det sikkert den forsvinder – men du lære om den, og dig selv.
    Måske på denne måde, finde ud af, at du ikke kan komme af med din angst, før han er ude af dit liv/daglig dag. Jeg tror ikke, du bliver tryg med ham.

    Husk, til enhver tid at stoppe hvis der er den mindste grund til det… ikke mindst for din lille datters skyld.

    #3372
    jydinden
    Deltager

    Kære dig.

    Jeg levede sammen med en hashmisbruger i ti år og fik to børn med ham. Den yngste vidste jeg at ham ville jeg blive alene med, jeg gik da han var seks mdr og så mig ikke tilbage. Det var ti år med fysisk og senere psykisk vold. Hashen var med som blind passager, og som du har erfaret er det når rusen klinger af volden kommer. Han udviklede efter jeg gik en psykose som fjernede den smule jordforbindelse der var tilbage for altid. Om en hashmisbruger stopper helt, om tilliden kan genskabes , om et misbrug ikke erstattes af et andet , er langt hen ad vejen et tros spørgsmål. Jeg blev år senere misbrugsbehandler og må sige at min erfaring er at hashmisbrugere er nogle af de sværeste, og dermed siger jeg også at langt hen ad vejen vil det tjene dit barn og dig bedst at du går nu inden skaden bliver for stor.

    #3396
    ewfh92
    Deltager

    Kære Jydinde,

    Har du nogensinde fortrudt at du gik? Og hvis du (ligesom jeg) var plaget af dårlig samvittighed og nærede dyb medfølelse for ham (på trods af at han ikke fortjente det) hvordan skubbede du det så i baggrunden?

    #3401
    jydinden
    Deltager

    Det var den dårlige samvittighed der gjorde jeg blev sålænge og min forskruede ide om at jeg var ansvarlig for ham og hans valg. Og han har fået sig et møjliv i misbrug som hjemløs på gaden, han ser ikke sine børn og som jeg har sagt på hans gravsten skal stå , det var ikke min skyld. Jeg koncentrerede mig om mine børn, uddannelse og mig selv. Jeg gik i hvad der skulle blive livsalig terapi on an of og jeg lærte at acceptere at jeg alene kan ikke bære ansvar for voksne menneskers valg, jeg kan alene tage ansvar for dem der er mine. At tro man kan frelse en som ham var en højrøvet ide som belejerligt holdt mig fra at kigge på mig selv.

    #3404
    ewfh92
    Deltager

    Kan 100% nikke genkendende til det der med at fralægge sig ansvaret for alting. Alt er min skyld. Det er aldrig hans.

    Problemet er at i de korte øjeblikke han engang imellem er sød, kan han narre mig til at tro at det kan blive godt igen.

    Men her på det sidste har jeg bare kunnet mærke at jeg skal ud derfra og ikke se mig tilbage. Hvis jeg ikke kan blive voksen og få det ind i mit tykke hoved at det her er skidt for mig, så må jeg i det mindste forstå at det kommer til at gå ud over min lille datter på den ene eller anden måde – og det kan jeg ikke tillade!

    Og jeg ved jo godt at han er så langt ude at han ikke kan finde tilbage igen. Det bliver kun værre og værre.

    #3408
    Rosmarin
    Deltager

    Min mor forlod min far af flere omgange, inden hun endelig tog skridtet fuldt ud, da jeg var 6 år. Han drak og kunne være voldelig, når han var fuld. Det var GODT hun overhovedet gik, men jeg tror nogle ting havde været lettere i mit liv, hvis hun var gået før. Skynd dig at komme væk for både din datters og din egen skyld. Det har for mig givet en mega depression for mange år tilbage og en del egen terapi gennem årene.
    Kunne din kæreste finde på at opsøge dig og være ubehagelig tror du? Der er jo krisecentre, hvis du ikke lige har andre muligheder.

    #3430
    ewfh92
    Deltager

    Ja, jeg må ud derfra. Og hvis jeg ikke gør det for min egen skyld, så må jeg i det mindste gøre det for hende.

    Jeg har planlagt at flygte til et krisecenter på fredag. Vi bor langt ude på landet, så der kommer nogen og henter mig.
    Jeg ved ikke om han kunne finde på at opsøge mig og være voldelig, men jeg tror det ikke … På den anden side troede jeg heller ikke at han nogensinde ville være voldelig.

    Det næste problem der melder sig er omkring vores datter. Jeg er fast besluttet på at få fuld forældremyndighed, og har egentlig mest lyst til at fjerne ham fra min datters liv – som et minimum til han er clean og har været det længe. Men jeg kan ikke lade være med at føle mig som en lort?

    #3431
    Rosmarin
    Deltager

    Jeg synes du skal koncentrere dog om at komme afsted på fredag. På krisecentret kan de hjælpe dig med praktiske ting og rådgive/henvise dig omkring de mere følelsesmæssige ting. Et skridt af gangen. Det største og vigtigste er at gå. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det. Godt du flytter dig fra noget så usundt og tænker på dit barn og dig selv. Det vil senere blive noget du er stolt over ved dig selv, selvom det føles meget svært lige nu.

    #3442
    jydinden
    Deltager

    Godt , jeg gjorde det samme, startede på krisecenter. Du udleverer ikke datteren til en aktiv misbruger, når h an finder dig, og det vil han gøre. Nægter du at tale med ham, få personalet til at afvise ham. Udskift dit nr så skal du ikke tænke over når han begynder at ringe. Du skal tænke sådan at du også er aktiv misbruger, dit fix er ham, og ergo skal du på en kold tyrker. Han og hans behov skal ud af dit hoved. Når tiden kommer han søger samvær kræver du ren urin prøve inden du udlevere hende, så er det op til ham o. Han vil se sin datter.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 22 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.