Hvordan kommer jeg dog videre?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17537
    Hustruen
    Deltager

    Som nogle af jer husker, fortalte min mand i marts pludselig, helt uden forvarsel, at han var faldet for sin mangeårige kollega 😱 Mit hjerte blev knust, og jeg har kæmpet og kæmper fortsat for at komme videre 😢

    Mine børn har haft lagt deres far på is, men ser ham lidt, ca. 1 gang pr. måned.

    Vores venner er i chok, men har intet hørt fra min mand – de har kun hørt fra mig.

    De få i familien, der har mødt min afløser, er dybt chokerede – hun er meget anderledes end mig = meget stille og genert, plus hun irettesætter ham offentligt, som om han er en lille dreng.

    Selvom jeg burde være ligeglad og se at komme videre, så sidder jeg fortsat tilbage og undrer mig over, at han fravalgte mig, vores liv og vores venner 😳

    Synes ærlig talt julen er meget svær at komme igennem….

    #17538
    Kattemor
    Deltager

    Kære du..
    Det tager lang lang tid at komme igennem det som du har oplevet.. Den første jul uden ham, den første fødselsdag, den første alting uden ham er bare trist. Jeg var også fuldstændig knust og jeg græd hver dag i det første år..

    Hold ud, tiden arbejder med dig, det letter efterhånden, det tager bare den tid det tager.. Du er igang med en sorg og den er ikke overstået på et øjeblik..

    Glæd dig selv når du kan og nyd det gode som trods alt findes.. Du skal nok komme videre..

    Mange gode tanker til dig

    #17540
    Go Happy
    Deltager

    Jeg husker godt din historie, og du har hele vejen igennem givet indtryk af, at have håndteret det hele rigtig flot 🙂

    Bare fortsæt i samme stil. Det gør ondt, det er hårdt og det tager tid. Du kan ikke tvinge dig selv til at forstå, for det kan ikke forklares. Hverken hans fravalg af jer, eller hans forelskelse i en ny kvinde.

    Når man har haft et liv sammen, så kan de første par være svære at komme igennem. Især ved højtider, mærkedage og når ferier skal planlægges. Så mærker man for alvor, at det der var, ikke er mere.

    Jeg har selv prøvet, at min eksmand fandt sammen med en anden kvinde 3 uger efter vores brud. Hun er min modsætning både af ydre og indre. Jeg troede aldrig det ville holde, men de er sammen den dag i dag, efter 16 år – Så det var det rigtige for ham 🙂 Jeg kom videre, og efter et par år var jeg selv klar til at åbne hjertet igen for alvor, og skabe et nyt liv med en ny mand – det vil helt sikkert også ske for dig 🙂

    Giv tid – og når det rammer ekstra hårdt, så brug dine veninder, og gør noget godt for dig selv og dine børn. Julen er bare en tung tid, når man er ramt af sorg – accepter at du ikke er ligeglad, og at du i denne tid har brug for at dvæle lidt, ved det I havde sammen – Og så beslut dig for, at det nye år der kommer, bringer nye og bedre tider med sig 🙂

    #17543
    jydinden
    Deltager

    Hej dig. Nu gik jeg tilbage og læste – det er jo lidt af en rejse du er på. Jeg blev selv skilt som 55 årig her i begyndelsen af året. Og min eks har tilsyneladende også fundet et nyt forhold. Jeg har her ved udgangen af året gjort en form for status. Ja jeg har været igennem en masse grimme følelser men det som der står tilbage er at han er ikke den jeg har brug for. Der er ønskeplanet og der er realisme planet. Så der står jeg i den alder og skal videre med mit liv. Og hvad skal det så indholde. Jeg gik også igang med at melde mig ind i dit og dat dating vis – kun for at konstatere det er ikke vejen frem for mig. Jeg meldte mig i nogle facebook grupper og mødtes med dem – kun for at konstatere at det gik ud på at gå i byen og drikke Hjernen ud – heller ikke en farbar vej for mig – kan ikke se mig selv i min alder dalre rundt i byen. Hva så ? Det er sgu ikke nemt at begynde forfra i min alder. Jeg har så besluttet at 2017 skal gå med et personligt opgraderings arbejde udvendigt og indvendigt. Jeg vil være den bedste udgave af mig selv her hvor jeg er nu – det kan jeg nemlig gøre noget ved. Så satser jeg på den videre vej åbner sig. Jeg ved godt vores situation er forskellig du har børn ind over – du er forladt ( jeg gik elller rettere vi gik fra hinanden ) jeg er måske ældre end dig – men alligevel tror jeg tankerne og følelserne er sammenlignelige. I min proces har det været vigtigt at lukke helt af – jeg forholder mig ikke til hvad min eks gør eller ikke gør – jeg har slettet ham alle vejne og de mennesker vi har fælles kontakt med og jeg taler ikke om ham og hvad han gør. For at komme ned i mig selv var det nødvendigt for mig. Derudover har jeg lagt en kor t tids og langtids plan for hvad jeg skal og vil, dernæst er det at sætte det ene ben foran det andet. Det har jeg gjort med første afd. Af planen og sådan fik jeg istandsat det hus jeg står med så det kan sælges. Det næste er at få træning ind i mit liv og her gør jeg på samme måde et ben foran det andet – når 2017 rinder ud skulle jeg gerne stå stærkere fysisk og dermed psykisk. Jeg skal på højskole i 2017 og jeg går i skarp træning for at kunne tage på vandretur til sommer. Det jeg prøver at sige til dig er at du kan ikke gøre noget ved det der var – du kan ikke gøre noget ved ham og hans nye andet end at pine dig selv. Ingen ved hvorfor han vil hende – måske opfylder hun nogle behov du intet aner om . Det du kan gøre noget ved er dig selv og hvad lige netop dit liv skal indeholde. Han skal ikke stjæle så meget som et min mere af dit liv og for at undgå at falde i staver og gruble hjælper det ihvertfald mig at lave en struktureret plan og så holde mig til den. Benyt de dage her til virkelig at sætte dig ned og finde ud af hvad vil du – hvad skal du – deri ligger vejen til at komme videre.

    #17545

    Hej hustruen

    Jeg har ikke læst din tidligere tråd, men jeg synes, at de ting, der bliver skrevet til dig i denne tråd er rigtig gode. Og omsorgsfulde. Og endda bygget på det bedste af alt – erfaring af samme slags som den, du gør dig nu.

    Der er dog en enkelt aspekt, som jeg ved at læse dit indlæg et par gange kommer i tanke om. Nemlig at du mellem linierne – som JEG læser det – giver udtryk for et håb om, at han fortryder og kommer tilbage. Og det sker jo af og til, kan jeg som parterapeut sige.

    Mange vil netop omkring sådan noget som fortrydelse sige, at han ikke har fortjent din tilgivelse og at du (i givet fald) tager ham tilbage. Men sådan spiller klaveret jo sjældent i virkeligheden. Jeg tror, at det er en vigtig del af sorgarbejdet at tillade sig selv at drømme om at kunne få endnu en chance med ens partner for at klinke skårene. Sandsynligheden for at det sker er sikkert forsvindende. Og en del af dig ønsker ham sikkert slet ikke tilbage.

    Meeen, jeg synes, at det skal være tilladt som en del af sorgen at drømme om denne mulighed.

    Jeg oplever jo par, som finder sammen igen efter måneder og år og ikke tør sige noget hverken til den ene eller anden og slet ikke til børnene. Som om det skulle være noget særskilt smertefuldt for børn at opleve, at deres forældre sådan set bare er mennesker.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.