- Dette emne har 8 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 4 måneder siden af
.
-
Indlæg
-
Hej,
I en alder af snart 48 år og efter 3 forliste forhold har jeg erkendt, at der er noget, som jeg er nødt til at arbejde med: jeg giver og giver og giver til andre i det håb, at jeg får dét igen, der skal gøre mig lykkelig og få mig til at føle mig elsket. Det sker bare ikke.
Og nu kan jeg mærke, at vreden ulmer! Jeg gider simpelthen ikke øse ud til højre og venstre af omsorg og nærvær, og så intet få igen mere! Mit seneste forhold sluttede med ordene “du er den bedste kæreste, at jeg nogensinde har haft”, og ja jeg var sgu en god kæreste, men kærligheden holdt bare ikke, og nu står jeg her og er vred, fordi jeg har givet og givet i forventning om, at få kærlighed igen – men nej.
På mit job har jeg en “omsorgsfunktion” og jeg er meget “på”, men jeg kan rigtig godt lide mit job. Så er jeg alene med 3 børn (10, 12 og 16), der ikke ser deres far så meget, så også her giver jeg meget af mig selv, selvom det selvfølgelig bliver nemmere, jo ældre at de bliver. Og så er jeg hende, som familie og venner altid ved “er der for dem”, når noget er svært. Jeg er god til at lytte og være nærværende.
Jeg er klar over, at det nok er meget simpelt: jeg skal give mig selv det, som jeg ville ønske, at andre inkl. en kæreste ville give mig.
Men det er svært har jeg erkendt. En veninde har givet mig det råd, at jeg 2 gange om dagen skal lave noget, der er lystbetonet, altså mærke efter og så lave det, som jeg har lyst til, MEN jeg kan intet mærke! Jo, fx om aftenen når ungerne er gået i seng, og jeg spørger mig selv “hvad har du virkelig lyst til?”, så er svaret “jeg har lyst til at smøre madpakker, for så skal vi ikke stresse med det i morgen tidlig”. Men jeg er ret sikker på, at det ikke er det, hun mener 😉
Er der nogen, der har erfaringer med ovenstående problematik? Og kan give et godt råd til, hvordan man finder ud af, hvad det er man har lyst til og fylder sig selv op med kærlighed og omsorg. Jeg tænker, at jeg nok først lykkedes med kærligheden (som jeg rigtig gerne vil!), når jeg har knækket den kode. Jeg skal jo gøre mig selv lykkelig og give mig selv det, som jeg har brug for og ikke forvente at en kæreste kan gøre det.
Ja, hvad ønsker jeg mig fra en kæreste……….
kærlighed, sex, ro, accept, tryghed, partnerskab, loyalitet, samhørighed, gensidig respekt, at skabe en fælles historie, at få lov at være svag engang i mellem og ikke altid den stærke, der klarer alting, og én der bliver, også når jeg er i underskud og har brug for at være den der “får og tager” og ikke kun giver.
Ja, jeg kan jo godt se, at ovenstående “skriger” på egen omsorg, så er det bare lige, hvordan jeg giver mig selv den 🙂
Eksempel fra mit liv: god ven ringer og fortæller i én time om hendes arbejde, og de udfordringer, der har været i løbet af dagen – jeg lytter, kommenterer, sparrer, og da hun så spørger “nå hvordan har din dag så været”, så begynder jeg at fortælle, men kan så høre, at hendes fokus ikke er på hvad jeg taler om, hun lytter ikke, hun er i gang med sin computer.
Det sker tit med netop den veninde, og jeg er træt af det, samtidig med at jeg holder meget af hende, hun er ingen ond person. Jeg har brugt den humoristiske vinkel og sagt “nå jeg kan fornemme, at du ikke hører efter, så lad os ringe af”, men i bund og grund så gider jeg ikke fortælle, for hun lytter ikke, så er jeg i en relation, hvor jeg giver men faktisk ikke får noget igen (på lyttefronten), for hun ville – hvis jeg ringede og var i nød – være den første, der smed, hvad hun havde og kom mig til undsætning, det er jeg 100% sikker på, men det ændrer jo ikke ved, at jeg føler mig drænet i relationen, fordi jeg giver, men ikke får det tilbage som jeg ønsker – hvordan knækker man den?
😉 Jeg tænker, at du er helt sund 😉 måske er løsningen mht kærester at du er mere kræsen i dit valg? en kvinde med megen varme/omsorg energi kan godt virke meget tiltrækkende på de forkerte, dem der rigtig gerne vil have men ikke har så frygtelig meget at give??
Jeg synes du skal være ærlig overfor din veninde, det lyder som om hun tager neget af din energi??
Du kan øve dig i hvem du generelt lukker ind i dit liv. Prøv at have fokus på balancen i at du oplever det nærvær fra den anden som du selv giver. Mød mennesker der har det samme ønske som dig. Måske du møder den type mennesker til noget der handler om mindfullness eller lignende hvor man deltager dels for at lære en filosofi der øger kvalitet eller hvor folk kommer fordi de også kan lide nærværet med andre. Det kan også være du skal mere i dybden med at give dig selv noget mere egenomsorg. prøv at dyrk noget som virkelig vækker interesse og passion hos dig. Tænk ikke på om andre synes du er mærkelig. Gør lige hvad du selv har lyst til. jeg tror at når du lærer at lytte mere til din indre kerne, så kommer de mennesker der giver mening og balance i relationen også lige så stille ind i din tilværelse.
Jeg har ikke umiddelbart noget konkret bud på, hvordan du kan finde frem til en bestemt måde, at give dig selv omsorg og kærlighed på – for det er vel det, det hele i sin essens drejer sig om.
Jeg tror det er en problematik der gør sig gældende for mange mennesker – måske i særdeleshed kvinder ?
Det er jo nemt at nævne spa-bade, ansigtsbehandlinger, cafeture, rejser etc, men hvis man har hovedansvaret for tre børn kan det formentlig knibe med tiden til den slags… Måske handler det mere, om en måde at tænke og agere på i det daglige – så du overordnet har en overbevisning om, at du giver dig selv det du vil have af livet ( indenfor de givne rammer )…Jeg ved ikke, om det giver mening ? Majbritte Ulrikkeholm skriver meget poetisk om netop den problematik – at give alt for meget i relationer, med en slags “skjult dagsorden ” om at få noget retur. Og så blive skuffet når der ikke kommer. Hvis du er på Facebook kan jeg anbefale at følge hende – jeg synes hun har mange indsigter.
en indsigt er også at man ikke kan forvente noget af andre. Modgiften til forventninger er nok at være taknemmelig selv de små ting. Fylder man sig selv dagligt med taknemmelighed, så får man en helt anden tilfredshed i tilværelsen. Hver aften inden jeg går i seng er jeg taknemmelig for at jeg har min dyne jeg kan putte mig trygt under og holde varmen, bare for at nævne et eksempel. Det kan også være duften af jord som kommer tydeligt frem nu i denne årstid. Altså de helt små ting man skal få øje på. Så min tanke er at vende fokus fra dine frustration og så over på alt det som du kan være taknemmelig for. Så kommer alt det rette når tid er.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.