hvordan genetablere mand et venskab?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #7586
    ranita
    Deltager

    hej Martin
    for efterhånden længe siden (et par år tror jeg) skrev jeg en e mail konsultation til dig vedrørende en gift mand/min bedste ven jeg var faldet for og hvor vi var kommet til at væres sammen nogle gange. vi har sidst været sammen i sommers. og han har meldt ud at det ikke sker igen. Det sagde han også de andre gange, men denne gang toppede han med at sige at vi ikke skulle tale sammen mere. Han trak det tilbage efter et par dage, men det er ikke blevet det samme siden. Jeg elsker ham virkelig højt, vil gøre alt for ham. savner hans venskab så forfærdeligt. men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
    i dit svar sidst skrev du at jeg havde fundet mit livs kærlighed. Og det er jeg sikker på at du har ret i. Desværre er jeg bare ikke hans livs kærlighed, det er hans kone. Jeg har prøvet flere gange at lade være med at kontakte ham men vi ender altid med at komme til at snakke sammen igen. Han spørger ind til hvordan jeg har det, hvordan det går med det ene og det andet og han har da også brugt mig som ven men det er som om han ikke tør komme for tæt. Alle vores samtaler foregår via mail for tiden. vi taler næsten ikke sammen i tlf. og de dybe samtaler vi havde engang face 2 face er helt forsvundet.
    Jeg har accepteret hans beslutning, han elsker ikke mig og vil ikke gå fra sin kone. Men han kan ikke acceptere at jeg stadig elsker ham. Han siger at han ikke kan være den ven han var når jeg er så dedikeret til ham. Han vil have at jeg holder op med at elske ham.
    Jeg vil jo gerne være hans venninde igen, vil gerne have min bedste ven igen. Men de følelser jeg har kan jeg ikke får til at forsvinde. Jeg skal tale med min læge imorgen om mulighederne for en psykolog så jeg kan få nogle værktøjer til at håndtere nogle rygsmerter og har jo i den forbindelse tænkt mig at se om jeg kan få bearbejdet det her også. Men jeg føler mig ikke overbevist om at nogen kan hjælpe mig med det her. Det er hans idé at få hjælp fra en psykolog, og jeg gøre det nok inderst inde for ham. fordi han jo er ked af at jeg er ked af det og han vil gerne se mig glad igen, sådan rigtig glad. for det er jo ikke sådan at jeg gå og hænger med mulen. Jeg har da også haft et par bekendtskaber osv. Jeg sidder ikke bare på sofaen og venter. Men jeg græder over ham næsten hver dag. savnet er enormt. og jeg vil bare så gerne blive glad igen.
    Før i tiden var jeg den der smilende pige der fik andre til at smile og nu er jeg bare trist og negativ og har ikke rigtigt lyst til livet som sådan. føler at jeg ikke er noget værd. at folk ikke bryder sig om mig og sådan.
    Jeg har ikke rigtigt nogen venner jeg kan gå til, har ret svært ved at åbne mig op for nogen. Det har jeg altid haft. Derfor er hans venskab også utrolig vigtigt for mig.
    Måske har du nogle værktøjer der kan hjælpe mig med at styre mine følelser, for større selvværd, blive glad igen og får min bedste ven tilbage?

    #7590
    sascha
    Deltager

    Du bør afvikle det venskab fremfor at forsøge at genetablere. For jeres begges skyld. Han har truffet sit valg og kontakten gør jo alt for ondt på jer begge. Du skal videre med dit liv og det bliver nærmest umuligt sålænge han stadig spøger i kulissen. Det er heller ikke st give den næste mand i dit liv en fair chance.

    Du lider og længes og håber og drømmer – derfor vil du hellere have lidt end ingenting. Det svarer til at holde op med at ryge, drikke, spille, overspise osv. Du kan ikke tillade dig det mindste knus det næste lange stykke tid.

    Fortæl ham at du trækker stikket helt for en tid for st komme videre og over din kærlighed til ham. Måske om nogle år, når såret er helet og du er videre, kan I ses igen alle 4.

    Men den næste lange tid skal du passe på dig og droppe al kontakt. Kold tyrker.

    #7592
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg er enig med foregående svar.
    Jeg kender godt til det med at blive afskåret af den man var forelsket i i noget man kalder en livsforelskelse og han vælger en anden og lukker ned.
    Det kan være rigtig svært måske at se klart lige nu når det gør så ondt. Men når du bliver gammel, vil du så helst se tilbage på et liv hvor du har været så overvældet af smerte over tabt kærlighed og kæmpen for kærligheden eller ønsker du at se tilbage på et liv hvor gav dit hjerte en chance for at blive åbnet af en ny mand? Jeg tror godt jeg kender dit svar – og der findes virkelig dejlige mænd derude.
    Når man sidder i det tror man virkelig ikke på at hjertet kan hengive sig til en anden. Men sandheden er at hvis man alligevel prøver at være nysgerrig, så sker det lige pludseligt.
    Måske skal du ud og finde nogle gode værdier at fordybe dig i som giver dig glæde- tage ud og sanse og lege og forundres for at blive betaget påny.
    Jeg vil også oplyse om at der findes også en mulighed for at man kan tale med en præst om det du synes er svært. Det kan nogle gange også give noget uden at du behøver være religiøs. Der findes også mange kvindegrupper man kan gå til hvor man finder noget værdi i den man er, lærer at elske sig selv så meget at man lærer hvad man vil byde sit hjerte og hvad man ikke skal byde sig selv. Jeg har altid ment at man skal dvæle lidt ved sorg også. Men ind imellem sorgen skal der være plads til noget godt og rart. Noget omsorg og kærlighed til en selv. Gør man det skaber man øer hvor varmen trænger ind til hjertet- de øer kan blive større og større med tiden, så sorgen træder mere og mere i baggrunden. Det tager tid. Men spørg din gamle dame hvilke veje hun helst ville have taget hvis hun kunne bestemme. Hun vil nok også råde dig til at give slip på ham(i hvert fald for en ubestemt længere tid), så andet/andre kan få plads og værdi i dit liv.

    #7594
    lillehjerte
    Deltager
    #7595
    ranita
    Deltager

    Jeg arbejder sammen med ham, så at tage en kold tyrker er ikke en mulighed. Vi har også prøvet bare at være kollegaer. Det fungerer hellere ikke.
    vi betyder en hel del for hinanden. Jeg ved vores venskab kan kan klare det her. Jeg skal bare lige finde den rigtige måde at takle det på. finde en måde at lægge låg på mine følelser for ham. Finde ud af hvad jeg kan gøre for at det bliver nemmere. Jeg har ikke tænkt mig at stikke halen mellem benene og stikke af bare fordi der gøre ondt her og nu. At miste endnu en ven ville gøre mere ondt.
    der må være et eller andet jeg kan gøre for at det bliver nemmere. Og nej ikke bare gå ud og finde en ny, det har jeg prøvet, det virker et kort stykke tid og så bliver det bare værre derefter. Jeg er overbevist om at så snart mit venskab med ham er ok igen, så vil jeg være i stand til at give mig selv til en anden.

    Tak for jeres svar. Det ville under normale omstændigheder har været det nemmeste.

    #7597
    sascha
    Deltager

    Jeg har stået præcis der hvor du er med en kollega og tænkt det samme som dig og prøvet ALT for at få det til at virke fordi jeg også var meget glad for mit job.

    Intet hjalp før jeg sagde op og fik nyt job. Meget hurtigt forsvandt det hele i baggrunden og jeg fik ny kæreste og kom videre med livet.

    De år og den livskvalitet du betaler med nu kommer aldrig igen….

    #7598
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg tror også det handler om at du skal tro på at du kan komme videre før du kan komme videre. Det virker som om du har taget en beslutning om at du IKKE VIL give slip. Og så kan man heller ikke. Tankens kraft skal ikke undervurderes.

    Men du starter jo med at skrive at han har valgt dig fra og har valgt sin hustru. Han har selv fortalt dig at han ikke kan have en relation på dine præmisser. Hvorfor hører du ikke efter? betyder et nej ikke et nej for dig? Måske er han enormt dårlig til at trække sine grænser og være konsekvent nok, men det lyder som om han virkelig på en pæn måde forsøger at sige fra overfor dig. Men han lyder også til at være bekymret for dig så han prøver alligevel at drage omsorg for dig. Det giver dig desværre bare et håb i stedet for. Jeg mener du mistolker hans intentioner med dig og jeres opfattelse af venskab mødes ikke på midten. Hans motiv lyder til at være bekymring for dig og dit motiv lyder til at du vil have ham. Det er helt skævt mellem jer.
    Men det er ikke hans opgave at tage sig af dig. Du er voksen og skal selv klare den. Jeg ved godt det lyder rigtig hårdt, men det er sådan jeg læser det hele på sidelinjen at din situation er. Men det er så svært at se tingene i øjnene når man virkelig elsker og er forelsket i en anden, når de ikke vil have en. Man har ofte et håb ved bare den mindste lille gestus fra dem og det gør rigtig ondt når de vælger en helt fra.
    Jeg håber du åbner øjnene og giver dig selv en chance for at være optaget af noget andet, for det fortjener du. Lige nu lyder det som om du er fulltime beskæftiget med situationen med ham. Når man er det er det jo ikke livskvalitet på nogen måde. Jeg tror ikke engang at han er lige så opslugt af dig som du er af ham. Det lyder mere til at du er en bekymring for ham. Giv dig selv fri af dit eget følelsesmæssige fængsel.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.