Hvordan får jeg ham tilbage?

Viser 2 indlæg - 11 til 12 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2716
    Afroditte
    Deltager

    Jeg kan ikke finde ud at rette i mit seneste svar fra i dec., men jeg vil gerne takke af hjertet jer alle, som har svaret. Jeg må skrive til Martin Østergaard og bede ham redigere i mit svar, idet der står noget, som jeg efterfølgende har fortrudt, idet det jo er offentligt tilgængeligt.

    Vi er begyndt at se hinanden igen og endda også at kysse og gå i seng sammen. Vi er ikke kærester, og han har indrømmet, at han elsker mig imen brandert. Jeg tænker børn og fulde folk skal man jo høre sandheden fra. Han svinger meget, hvad han vil, men jeg giver ham kun lige lidt mulighed for at mærke spidsen af min lillefinger, og det gør vist, at han kommer tættere og tættere på. Men han vil ikke ses, hvis jeg har følelser eller bagtanker med mig! selvom han modsiger sig selv! da han fortsat vil mig mere end blot som en veninde.

    Selvom i råder mig til at holde mig væk fra ham, så ønsker jeg så inderligt at få ham tilbage og især nu, hvor jeg ved, at han stadigvæk har kærlighedsfølelser for mig. Hvad skal jeg gøre for at få ham ud af busken, for jeg vil jo heller ikke skræmme ham væk? Jeg vil jo helst have, at han tager det første skridt, men jeg tror samtidigt, at han ikke tør, da han er flov pga. det, han har budt mig. Han synes jo, jeg er perfekt, siger han fortsat, men han synes, at han selv er et vrag, hvilket jeg desværre kun kan give ham ret i. Man kan tydeligt se, at han ikke har det godt. Jeg vil gerne hjælpe ham. Jeg lader ham ringe til mig stort set hver gang.

    #2717
    Afroditte
    Deltager

    Kære Sophia,

    Tusinde tak for dit svar som jeg sætter meget stor pris på.

    Nej, jeg tror ikke, at han er stofmisbruger, men han er uden tvivl blevet rigtig gode venner med flasken, er jeg bange for. Det er så sørgeligt, for jeg har ikke altid oplevet ham være alkoholiker eller nærmest kvartalsdranker. Det er jo ikke første gang, man hører, at folk drikker sig ud af problemerne. Jeg vil jo gerne få ham ud af det her, da jeg har oplevet ham som det varmeste, dejligste og dybeste menneske, jeg har mødt. Jeg var så stolt af, at han var min kæreste. Han var meget forgældet, og jeg tror ikke, at han må have været registreret som dårlig betaler, da banken ikke ville låne ham penge, så han lånte penge via diverse firmaer på internettet, man kan låne penge fra.

    Jeg kan godt følge dig i, at jeg skal føle en form for taknemlighed, at han har gjort det forbi, men i det her tilfælde er det nemmere sagt end gjort, idet han jo elsker mig, eller i hvert fald gjorde efter bruddet. Nu har jeg jo ikke kontakt til ham længere, så jeg aner ikke, hvad han føler, eller om han ligger og roder nu med en masse kvinder nu, hvor han er fri som fuglen. Mænd tackler det jo anderledes end os kvinder. Det er bare ikke rigtigt at skubbe et smukt forhold væk, når han nu vidste, at jeg kunne hjælpe ham, og jeg havde et stort overskud, så vi kunne blive lykkelige igen. Ja, jeg ofrer mig meget i et forhold, og jeg tænker nu også på mig selv. Men i det her tilfælde har jeg været der meget for ham og tilsidesat lidt mine egne behov. Det har bestemt også været et dyrt forhold, men penge er selvfølgelig ikke alt. Jeg er selv meget sparsommelig, og allerede nu har jeg sparet 31.000 kr. op siden bruddet, hvilket jeg er stolt af.

    Men hvad vil du råde mig til at gøre for at få ham tilbage? Jeg vil gerne være der for ham og få hjælp til ham. Vores kærlighed var meget stærk, og det var en kærlighed så dyb, som jeg aldrig før har oplevet. Men det er noget møg, at tingene pludselig gik så skævt. Især fordi han tilsyneladende har haft en alvorlig skjult dagsorden, som jeg opdagede ved at høre den telefonsamtale, der vendte op og ned på alting.

    Sophia, jeg har ikke lyst til at opgive håbet om, at få ham tilbage, men jeg ved bare ikke, hvad jeg helt skal gøre, og hvor lang tid der skal gå før, jeg kontakter ham.

Viser 2 indlæg - 11 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.