Hvordan får jeg ham tilbage?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2412
    Afroditte
    Deltager

    Jeg har brug for sparring pga. et kompliceret brud. Min eks slog op for 1 1/2 måned siden. Han er 35 år, og jeg er 34 år.

    Jamen det der skete er, at vi havde det fantastisk sammen mere eller mindre, og det gik op af bakken siden vores ferie til USA i sommer. Min eks har haft en del udfordringer på sit job siden, han kom tilbage fra ferien. Vi bor begge i Nordjylland.

    Jobbet hænger i en tynd tråd, og han er bange for at miste sit job, plus dårligt arbejdsmiljø gør det ikke nemmere. Visse ting gør, at det er meget svært for ham at få job igen, så det påvirker ham ekstrem meget med stress, da mange jo kan have svært ved at få job pga. den globale finanskrise. Vi bor heller ikke det bedste sted rent geografisk i Danmark, så det er ikke nemt at få job. Han bor i et dyrt hus, har en dårlig økonomi, drikker vist stadigvæk, spiller vist også, spiser meget forkert og ryger en del. Hans helbred tåler ikke hans dårlige livsstil, og han tager nyt medicin, som har påvirket psyken. Nej, han er ikke psykisk syg, men jeg skriver bare ikke alt. Der er alvorlig sygdom i familien, og så har der været en alvorlig krise med et nært familiemedlem. Hans forældre og lillesøster er meget afhængige af ham. Han siger, at han ikke spiller længere, men jeg har svært ved at tro på det pga. det, der ændrede på alting var et telefonopkald omhandlende en, der skylder ham penge. Han blev vred fordi, jeg hørte samtalen, som jeg ikke kunne undgå at høre. Han vendte blad over for mig, som resulterede i, at han gjorde det forbi få dage efter. Han kan dø pga. hans dårlige livsstil.

    Kort tid før bruddet var vi på en forlænget weekendtur i England, og vi havde en fantastisk tur, som åbnede os mere for hinanden, og vi kom endnu tættere på hinanden end hidtil. Min eks sagde ærligt til mig, at han var så glad for, at han havde mig pga. alle hans problemer, og han kunne ikke klare det uden min støtte, hvilket han var dybt taknemlig for.

    Stress og bekymringer har gjort, at min eks har haft mange humørsvingninger, som har påvirket forholdet, men generelt har vi haft det fantastisk, og som sagt gik det op af bakke lige siden, vi kom hjem fra ferien til USA.

    Dagen før bruddet var vi ude at spise, og vi havde haft en meget romantisk aften. Tjeneren sagde, at det lyste ud af os hvor højt, vi elskede hinanden, og vi strålede af lykke og dyb kærlighed til hinanden.

    Få timer efter var alting et rent mareridt. Ja, nu kom bomben, som jeg stadigvæk intet forstår noget af andet end, at jeg har en konspirationsteori. Den teori om hvad den samtale gik ud på, synes jeg dog, jeg vil udelade, idet jeg vil have ham tilbage, men spørgsmålet er bare hvordan. Jeg er godt klar over, at telefonopkaldet jeg hørte omhandlede noget alvorligt, men jeg er overbevist om, at han hverken har fået et barn, eller har haft en elskerinde. Det behøver ikke at være noget kriminelt overhovedet, men det er noget, som hans kæreste ikke måtte vide noget om, som jo kan være mange ting. Sikkert noget han ikke er stolt af, at hans kæreste vidste, siden det var dråben, der fik bægret til at flyde over. Han var meget vred under den telefonsamtale, og han råbte op i telefonen, så vedkommende må jo have været en nær ven, han talte i telefon med. Jeg spurgte direkte til, hvad den samtale gik ud på? Han svarede, at det kom ikke mig ved, for det havde intet med mig at gøre, og det skulle jeg ikke blande mig i. Han var meget vred, og han ønskede ikke, at jeg var i nærheden. Han advarede mig, at borede jeg for meget i det, så ville han afslutte forholdet. Jeg svarede, at det var da ubehageligt, at han svarede på den måde, for jeg følte, at han skjuler noget. Han sagde, at det skulle jeg slet ikke bekymre mig om. Han ville slet ikke kysse eller røre mig den morgen, for hans humør var ødelagt, som han sagde. Jeg var meget ked af det, og jeg gik ud i køkkenet for at pakke nogle af mine madvarer. Herefter så jeg, at min eks gik ud i entréen for at tale igen i mobiltlf., og nu hviskede han i tlf. Han kiggede lige ud af døren for at se, om jeg lyttede med, hvorefter han gik ind i entréen igen. Det var dråben, og jeg tænkte, at den er da helt gal. Jeg blev oprigtig ked af det, så jeg tog mine ting, hvorefter jeg gik ud af bryggersdøren. Jeg gik ud på gaden, og jeg gik frem og tilbage og tænkte. Herefter gik jeg tilbage i huset igen, og min eks sagde til mig, at jeg skal aldrig nogensinde forlade ham på den måde igen, for så er det helt slut imellem ham og jeg. Jeg sagde, at jeg blev ked pga. hans adfærd og hemmelighedskræmmeri, så derfor gik jeg, men han lyttede ikke, og han forstod ikke min reaktion. Han kørte mig til bussen, og han kunne se, at han havde gjort mig meget ked af det, for jeg græd og græd, men han ville ikke gøre det godt igen. Han lod mig gå, imens jeg græd, og vi kyssede kort farvel. Kort tid efter ringede han for at prøve at gøre mig glad igen, og jeg prøvede at glemme det skete.

    Vi mødtes igen om aftenen, da det var en aftale, og vi skulle hente noget for hans forældre. Han var meget sød igen, og jeg var lettet, at nu var det godt igen, troede jeg.

    Dagen efter dvs. om tirsdagen var han sød nok, og han sagde, at han var vild med mig.

    Onsdag var han fjern, og torsdag endnu mere fjern. Vi skulle ses om fredagen, og jeg måtte ikke ringe torsdag aften, for han skulle sove, når han kom hjem fra arbejdet af, og han ringede lige efter, han havde fri, hvor jeg var på cafe med en veninde. Jeg ringede alligevel, og han var sur, at jeg ringede.

    Jeg græd, og fredag morgen græd jeg også. Han ringede, og han hørte, jeg snøftede, men jeg ville ikke fortælle, at det skyldtes, jeg havde grædt. Han troede, jeg var syg, så jeg måtte ikke tage ud til ham om aftenen, når jeg var syg. Jeg ringede lige efter og sagde, jeg ikke var syg, men jeg snøftede fordi, jeg var ked af det pga. hans svingende adfærd. Han ringede, da han havde fri, og han lød sød i telefonen indtil, jeg sagde, at jeg tog ud til ham, og så blev han vred, fordi han var indstillet på at være alene efter vores samtale om morgenen. Jeg sagde, at jeg kom derud alligevel, for det her går ikke med vores forhold, og vi bør få en alvorlig snak. Han forbød mig at tage derud, men jeg tog derud alligevel. Han var meget kold og afvisende over for mig, og han ville ikke rigtig tale med mig om det.

    Lørdag morgen sagde han flere gange, om jeg ikke snart tog hjem, for han havde brug for at være alene, og han skulle ud til nogle venner om aftenen. De har en madklub, og de skiftes til at lave mad hos hinanden. Han jagtede mig flere gange den morgen, og han smed mig nærmest ud af døren. Han sagde, at han følte sig provokeret, når han nu havde brug for at være helt alene, at jeg var taget ud til ham alligevel.

    Jeg var endnu mere ked end nogensinde, og han sagde, at vi skal nok få den snak om vores forhold inden længe. Det gjorde mig enorm ked og chokeret, så jeg skrev et brev, der var meget fattet med billeder af ham og jeg, der var fotograferet for nyligt, hvor man tydeligt kunne se, at vi var meget lykkelige og virkelig elskede virkelig hinanden. Jeg skrev, hvordan jeg havde oplevet ugens forløb, og det gjorde mig enorm ked af det og dybt såret, så jeg havde brug for en snak. Det brev kørte jeg ud med til ham, og jeg lagde det i hans postkasse, hvorefter jeg sendte en SMS, at jeg havde lagt et brev til ham i postkassen.

    Søndag hørte jeg intet fra ham, og jeg ringede til ham op fra et hemmeligt nr., men han tog ikke telefonen. Jeg kørte herefter ud til ham, og jeg ringede på hans dør, og han var meget overrasket over, jeg tog ud til ham. Jeg havde brug for en snak, men han ville ikke tale den dag. Han sagde, at han måtte gå nu i tænkeboks om vores forhold, og jeg skulle ikke regne med, at han længere ville være kærester med mig pga. det her. Kort tid efter kom hans bedste ven på besøg, hvilket overraskede mig meget, når han nu ville være alene. Det var uheldigt, da jeg havde brug for at snakke, og jeg græd som pisket og var dybt ulykkelig og chokeret. Jeg havde taget nogle poser og tasker med, for jeg ville pakke mine ting, hvilket min eks blev underlig ved, men han kørte mig hjem med mine ting. Vi kyssede flere gange farvel, og han havde svært ved at køre, men alligevel sagde han, at jeg skulle forvente det værste men håbe på det bedste.

    Jeg lod ham være, og onsdag ringede han fordi, han ville se mig, og han vidste, jeg skulle på arbejde dagen efter, så jeg regnede med, det var godt nyt. Han gjorde det endeligt forbi, og jeg var i dyb chok og fuldstændigt knust. Dvs. der gik 12 dage fra, at vi var dybt forelskede og meget lykkelige til, at han endeligt gjorde det helt forbi. Han sagde, at jeg var fantastisk, ufattelig smuk, meget empatisk og et utroligt dejligt menneske, men han kan ikke rumme en kæreste p.t. pga. hans situation.

    Hans forældre og lillesøster var også knust, og de ville se mig og sige farvel, så de kom derhen, og det var skrækkeligt for mig. Lillesøsteren er en efternøler, og hun bor hjemme hos forældrene. De elskede mig virkelig, og vi græd alle som pisket. Min eks gjorde det forbi, da han ikke kan rumme en kæreste pga. alle hans problemer og helbred plus, at jeg reagerede så voldsomt weekenden forinden, og så var det dråben, at jeg havde hørt den tlf.samtale den mandag morgen.

    Vi blev dog enige om at fortsætte mere som venner end som kærester i en måneds tid og se tiden an. Vi havde lidt kontakt om fredagen, og om lørdagen hørte jeg intet fra ham. Jeg ringede ham op, men han tog ikke telefonen om lørdagen, og jeg var igen meget ked af det. Søndag ringede jeg ham op igen, og han sagde her, at det var helt slut, og jeg måtte indse, at det var helt slut. Han var meget ked, at jeg ikke kunne fortsætte som kun venner, men det gjorde for ondt for mig.

    Jeg manglede nogle af mine ting, og min eks kørte ud til mig med mine ting den efterfølgende fredag, men han havde ikke tid til at tale med mig eller komme med ind i mit rækkehus. Jeg blev endnu mere ked af det, og vi blev uvenner den dag. Han ringede dagen efter, og vi talte sammen i en time. Han sagde her til mig, at han havde fortsat kærlighedsfølelser for mig, og jeg skulle vide, at jeg har betydet utrolig meget for ham, men det var bedre at stoppe inden, det gik helt galt. Jeg forstod ikke hans valg, for vi havde det jo fantastisk, og jeg støttede ham 100%. Der er jo ingen grund til at slutte noget, som virkede helt perfekt. Vi har begge et travlt liv, så det passede mig perfekt, at vi vitterlig forstod hinanden til fulde.

    Dagen efter så min eks på min Facebook-væg, at jeg havde brug for hjælp, og en fyr ville hjælpe mig ved, at jeg gav en kop kaffe. Få minutter efter ringede min eks for at tilbyde at hjælpe mig. Han kunne dog ikke alligevel den dag, han tilbød at hjælpe mig, og jeg lod ham være igen.

    Ugen efter skrev jeg en kort sød SMS, og jeg håbede, at han havde det godt med helbredet, og at han havde haft en god weekend, idet han havde været på seminar med firmaet i Tyskland. Han ringede mig op, og han ville tilbyde at hjælpe mig om aftenen meget sent, så han ville ringe senere. Han ringede kl. 20, og han ville tage en handicappet pige med, som han passer, så ergo ville vi ikke få alene-tid sammen. Jeg sagde, at jeg havde det skidt med, at han tog den pige med, da det var første gang, jeg skulle se ham efter bruddet, og jeg vidste ikke hvordan, jeg ville reagere. Han sagde, at ellers kunne det ikke lade sig gøre pga. hans stramme program. Derfor sagde jeg ja til, at han kunne komme forbi. Han rørte mig knap nok, da han kom, og det var et koldt og kort kram. Han var der i 10 i min., hvorefter han kørte igen, da han havde lavet det, jeg havde behov for hjælp til. Det var her 2 1/2 uge efter bruddet. Jeg skrev en SMS, at det var ikke smart, at den pige kom med, og det gjorde for ondt på mig at se ham, da jeg fornemmede, at han havde fundet en anden. Derfor skrev jeg, at jeg ville cutte ham helt, for jeg var så knust over det her brud, og jeg kunne ikke tåle at se ham. Han ringede mig op, og han var meget ked af, jeg havde det så skidt, og han respekterede mit valg, selvom han var ked af det. Han sagde, at det kunne ikke være anderledes, og han havde ikke fundet en anden, for det havde han ikke overskud til. Han sagde, at bruddet var enorm hårdt også for ham. Det samme sagde han i øvrigt også den lørdag, han ringede i en time. Jeg sagde, at jeg havde på en måde ikke lyst til at cutte ham, for jeg håbede på, at det ville blive godt igen, når han havde det bedre, men han sagde, at man kender aldrig fremtiden, men jeg skulle ikke regne med det, og han tænkte slet ikke i de baner, som han har det lige nu. Han ønskede mig det bedste, og han sagde farvel plus, at han takkede for en fantastisk tid sammen og et smukt minde. Det var meget svært for mig, og jeg har dog ikke cuttet ham alligevel hverken på Facebook eller i min mobil. Så der er vel ikke så meget at gøre ved det eller hvad? For jeg synes dog ikke, at det hænger sammen. Han burde jo være lettet, at han har gjort det forbi og være på farten med kvinder osv. Jeg kan se på Facebook, at han står fortsat som kæreste med mig, når man har fælles venner med ham plus, at han har et meget kærligt billede af ham og jeg på hans profil, som vises uanset, om man har fælles venner eller ingen fælles venner. Det er kun, når man er venner med ham, at han har ændret diskret status til single. Det var mig, som ændrede status på livsbegivenhed. Det andet har han selv ændret.

    Jeg forstår bare ikke hvorfor, han lod mig gå, når vi havde det fantastisk, og han selv har sagt til mig, at jeg var den kvinde, han har ledt efter hele sit liv. Dengang vi mødtes, troede han ikke, at han kunne få mig, da han syntes, jeg var uopnåelig. Da vi var i England, talte vi om, at nu ville vi få de børn, vi ville flytte sammen, sælge mit rækkehus, etablere firma sammen og købe et lille sommerhus. Vi skulle bo sammen hos ham, og vi talte så sent som en uge inden den tlf.samtale den mandag morgen, at vi ville købe en ny bil sammen og en lille hund. Vi talte om at have en kendel med salg af ægte hunde, når vi var flyttet sammen. Han sagde ofte, at han ville blive gammel sammen med mig. Jeg er stadigvæk i chok, og jeg fatter intet af det hele.

    Hvordan kan jeg få ham tilbage, for jeg vil jo heller ikke virke desperat? Jeg foretrækker jo, at det er ham, som kontakter mig først. Jeg kender ham bare så godt, at selvom ham ved, at jeg vil tage ham tilbage, hvis han fortryder, så er han for stolt til at kontakte mig, og så vil han hellere lide.

    Jeg sendte ham en kold mail i mandags, da han har smittet mig med noget, jeg nu skal få tjekket hos lægen. Min læge vil helst vide, hvad det er, da det gør det nemmere for lægen at hjælpe mig. Han ringede lige efter, hvilket jeg dog ikke regnede med, og han lød grødet i stemmen. Det har uden tvivl været svært for ham at ringe til mig, men samtidigt kunne han jo høre min stemme. Han behøvede jo ikke at ringe, og han kunne nøjes med at maile eller undlade at svare overhovedet. Han spurgte til mit arbejde, og jeg viste ingen interesse andet end at vil vide, hvad jeg var blevet smittet med. Jeg var ikke flabet, men jeg var dog venlig uden at vise interesse i hans liv.

    Jeg lød ikke interesseret, selvom jeg inderst inde var glad for at høre hans dejlige stemme igen. Jeg vil jo gerne virke som om, jeg har det godt igen, og jeg er kommet videre. I virkeligheden savner jeg ham helt vildt, og jeg vil så gerne få gode råd fra især mænd, hvad jeg skal gøre, så jeg kan få ham tilbage. Giv mig en god strategi.

    Han har jo ikke ændret sin status på Facebook til single, hvis man har ham som fælles ven, og man ser et meget forelsket billede af ham og jeg på et af hans synlige få billeder. Der står jo, at han er i forhold til mig. Det samme billede ses jo, når man ikke har fælles venner med ham på Facebook. Når man er venner med ham, har han som nævnt ændret status til single. Det virker meget underligt.

    Jeg tænker nu strategisk at ignorere ham indtil, han kontakter mig igen, for han vil sikkert høre mig om, hvad lægen har fundet frem til. Det håber jeg på, at han vil gøre. Her vil jeg vise en lille åbning og sænke paraderne en smule, og det vil jeg gøre hver gang, at han kontakter mig men ikke direkte vise interesse, da jeg vil vise, jeg har det fantastisk, går i byen, træner og har et godt liv uden ham. Når/hvis han spørger om at ses, så vil jeg foreslå en anden dag og også her sænke paraderne en smule dvs. jeg vil langsomt sænke paraderne gang på gang. Når/hvis vi ses, så vil jeg lade ham komme til mig og gøre mig lækker inden da, så han tænker som en mand jo gør om kvinder.

    Hvad vil i råde mig til, så jeg kan få ham tilbage? Jeg er så træt af det spil hard-to-get, men de fleste mænd ønsker det inderst inde. Det samme gør min eks, for han sagde ind imellem, at han ville ønske, jeg var lidt af en bitch og dominerende.

    Historien er en smule omskrevet og opdigtet, da jeg vil sikre mig, at ingen vil kunne spore, hvem hverken han eller jeg er. Men sparring om hændelsesforløbet vil helt sikkert gavne mig videre, så jeg håber, i ærligt vil give jeres mening og sparring.

    #2416
    Sophia
    Deltager

    Kære Afrodite

    Sikke en sørgelig og kaotisk fortælling og relation. Kunne din ex-kæreste evt. have et stofmisbrug e.lign? Jeg synes virkelig det lyder sådan – på hans adfærd, hemmeligheder og opførelse sådan generelt.

    Hvis jeg var dig ville jeg nok være lettet over det forhold er slut og når du ikke selv kunne finde ud af at afslutte det, sådan han har nok gjort dig en tjeneste. Du kalder jeres forhold perfekt eller at det var perfekt..sådan lyder din fortælling om jer dog langt fra. Måske har I haft perfekte momenter sammen, men jeres forhold lyder rigitig usundt. Du er MEGET over i hans banehalvdel og i hans liv, og vil støtte og sørge for, og være der osv. osv. uden at tænke på dig selv og dine behov og hvad du selv fortjener. Jeg synes det lyder som om der noget ‘følelsemæssig medafhængighed’ og jeg synes du i stedet for hele tiden at være over i hans liv, hans familie liv, og være så opofrende burde tænke på dig selv og reflektere over hvorfor du ikke selv har forladt ham tiltrods for alt hans kaos og manglende evne eller overskud til at give dig ret meget eller behandle dig godt. Jeg synes det er rigtig trist din emall handler så meget om ham istedet for dig selv og dine behov og måske manglende evne til at være grænsesættende. Løb langt væk fra ham, pas på dig selv og arbejde med at finde ud af hvorfor du har glemt dig selv i det forhold og hvorfor du vælger et så usundt forhold? Kontakt ham ikke mere, og prøv at sætte en punktum og kom videre mit DIT liv. Hvis han er ude i noget skidt eller misbrug el.lign skal du bare være meget taknemmelig over det er slut nu for konsekvenserne for dig ville bare blive endnu større jo længere tid du bliver i sådan et forhold. Man kan ikke redde andre msk, heller ikke selv om man holder af dem. Man kan kun redde sig selv.

    Alt det bedste til dig – håber du finder styrken og klarsynet til at tage vare på dig selv.

    Sophia

    #2447
    Afroditte
    Deltager

    Kære Sophia,

    Tusinde tak for dit svar som jeg sætter meget stor pris på.

    Nej, jeg tror ikke, at han er stofmisbruger, men han er uden tvivl blevet rigtig gode venner med flasken, er jeg bange for. Det er så sørgeligt, for jeg har ikke altid oplevet ham være alkoholiker eller nærmest kvartalsdranker. Det er jo ikke første gang, man hører, at folk drikker sig ud af problemerne. Jeg vil jo gerne få ham ud af det her, da jeg har oplevet ham som det varmeste, dejligste og dybeste menneske, jeg har mødt. Jeg var så stolt af, at han var min kæreste. Han var meget forgældet, og jeg tror ikke, at han må have været registreret som dårlig betaler, da banken ikke ville låne ham penge, så han lånte penge via diverse firmaer på internettet, man kan låne penge fra.

    Jeg kan godt følge dig i, at jeg skal føle en form for taknemlighed, at han har gjort det forbi, men i det her tilfælde er det nemmere sagt end gjort, idet han jo elsker mig, eller i hvert fald gjorde efter bruddet. Nu har jeg jo ikke kontakt til ham længere, så jeg aner ikke, hvad han føler, eller om han ligger og roder nu med en masse kvinder nu, hvor han er fri som fuglen. Mænd tackler det jo anderledes end os kvinder. Det er bare ikke rigtigt at skubbe et smukt forhold væk, når han nu vidste, at jeg kunne hjælpe ham, og jeg havde et stort overskud, så vi kunne blive lykkelige igen. Ja, jeg ofrer mig meget i et forhold, og jeg tænker nu også på mig selv. Men i det her tilfælde har jeg været der meget for ham og tilsidesat lidt mine egne behov. Det har bestemt også været et dyrt forhold, men penge er selvfølgelig ikke alt. Jeg er selv meget sparsommelig, og allerede nu har jeg sparet 31.000 kr. op siden bruddet, hvilket jeg er stolt af.

    Men hvad vil du råde mig til at gøre for at få ham tilbage? Jeg vil gerne være der for ham og få hjælp til ham. Vores kærlighed var meget stærk, og det var en kærlighed så dyb, som jeg aldrig før har oplevet. Men det er noget møg, at tingene pludselig gik så skævt. Især fordi han tilsyneladende har haft en alvorlig skjult dagsorden, som jeg opdagede ved at høre den telefonsamtale, der vendte op og ned på alting.

    En særlig klog kone har jeg talt med, som politiet også bruger. Det er en kone, som man kan kalde for en spåkone. Normalt er jeg ikke til sådanne mennesker, men jeg er blevet anbefalet at bruge hende af en kollega. Jeg har brugt hende 2 gange i løbet af den tid, jeg har kendt ham, og hun har ramt plet med alting ned til mindste detalje. Hun siger, at han aldrig har elsket en kvinde så meget før, som han elsker mig, og han vil leve sammen med mig, men han skal have løst hans problemer først, og så vil han vende tilbage. Jeg kan ikke skrive så meget, da dette site er et åbent forum. Hun siger, at jeg skal ikke kontakte ham, men han skal kontakte mig, og det kommer han til. Hun siger samtidigt også, at det er som om, han vil have, at jeg hjælper ham med, at vi bliver et par. Hun vil bare ikke fortælle mig, hvordan jeg hjælper ham, og hvad der kommer til at ske, selvom hun ved det. Det gør det bare så svært, for et eller andet sted er det jo selvmodsigende, for jeg skal ikke kontakte ham, men jeg skal hjælpe ham med,at vi bliver et par. Han ved ikke, at jeg har opsøgt sådan en person, men jeg har brugt hende som en slags terapeut, da hun rammer så nøjagtigt. Han får ej heller det nogensinde at vide.

    Sophia, jeg har ikke lyst til at opgive håbet om, at få ham tilbage, men jeg ved bare ikke, hvad jeg helt skal gøre, og hvor lang tid der skal gå før, jeg kontakter ham.

    #2449
    Sophia
    Deltager

    Kære Afrodite

    Det lyder for mig som om du i meget højt grad er påvirket af at have levet med en misbruger og er det man kalder følelsesmæssig medafhængig – både generelt og i forhold til hans misbrug. Jeg anbefaler dig på det kraftigste at søge hjælp til dig selv. Enten hos en terapeut der arbejder med pårørende til folk med stofproblemer eller http://nar-anon.dk, som er gratis og for folk er tæt på en stofmisbruger og som har udviklet ‘følelsesmæssig medafhængighed’ (IKKE at forveksle med, at du også er afhængige af stoffer. Det er noget helt andet og handler om at din adfærd er gennemsyret af at have været sammen med en misbruger). Du trænger virkelig til hjælp, og det står meget klart for mig, at hele din adfærd er styret af det fordi du skriver som du gør, at du uanset vil være sammen med ham, redde ham for hver en pris, og bare vil have ham tilbage. Du indtager martyrollen, som er meget typisk for ‘medafhængige’ at de vil hjælpe og redde og tror de kan få et andet msk til at stoppe deres misbrug og være den mand de ønsker. INGEN msk. kan stoppe deres misbrug pga. andre msk eller et andet msk. ønske eller tilbud om hjælp (snarere tværimod! Det kan endda for ham til at blive i det meget længere fordi der ingen konsekvenser er ved at have det og at du bliver hængende uanset). Han skal selv indse og erkende at han har et problem og være villig til at opsøge prof hjælp. Det eneste du kan gøre er, at lade din ex.kæreste vide, at du mener han har et stofmisbrug, at han er kommet langt ud, og at du mener det påvirker hele hans adfærd og at du er bekymret for hans helbred og liv og at du ikke vil have noget med ham at gøre nogensinde før han får søgt prof. hjælp og arbejder med at blive clean. Du kan forslå ham NA (anonyme narkomaner) og tilbyde at du gerne vil tage med til første møde der med ham, hvis han ikke ønsker at gå alene første gang og synes det er grænseoverskridende. Hvis han ikke søger hjælp vil du aldrig have noget med ham at gøre igen, hverken som kæreste eller ven. Det vigtigste er dog, at du selv med det samme opsøger Na-alnon.dk som er for netop nogen som dig, der har levet med en kæreste med misbrug. De har en tlf. linie man kan ringe på hele døgnet.

    Pas godt på dig selv.

    Sophia

    #2450
    Sophia
    Deltager

    Nej nej hovsa. Jeg mente ikke stofmisbruger alkoholmisbruger!!! han bør kontakte AA.dk (anonyme alkoholiker) eller misbrugcenter i hans kommune hvor han kan få gratis behandling og samtale omkring hans alkoholmisbrug. Du bør kontakte Al-anon.dk som er for pårørende til folk der har levet med en alkoholmisbruger. Begge dele er gratis. Og jeg mener virkelig du bør sørge hjælp til dig SELV snarest. Du er i ligeså høj grad påvirket af hans alkohol som ham selv, bare følelsemæssigt!

    #2479
    Salamina
    Deltager

    Det er ikke nok, at kontakte AA. Det ændrer heller ikke noget i hans relations-formåen, at true ham med at forlade ham.
    Men det fritstiller selvfølgelig dig Afroditte, hvilket er nok så værdifuldt et eller andet sted og det fritstiller ham til at arbejde med sit eget.
    Al form for flugt ind i et eller andet overforbrug eller en adfærd, der er præget af relationsflugt handler om, at forbruget giver personen mere end relationen/relationer (til andre mennesker). Der er både en fysisk og en psykisk virkelighedsflugt. Den fysiske er nogenlunde til at have med at gøre, den psykiske er langt sværere fordi personen handler på følelsesmæssig logik!!! De følelser, som er bundet op i al form for (udefra set destruktiv) vanemæssig adfærd, de giver en psykologisk immunitet imod forandring. Sådan er det desværre. Det psykiske handler om, at personen igennem den vanemæssige adfærd, typisk et overforbrug af et eller andet…, får følelsesmæssige behov som fx frihed, kærlighed, selvværd, ansvarsfrihed dækket. Det er disse fuldstændigt fundamentale behov, der dækkes “kunstigt” og så længe, personen ikke oplever, at disse behov dækkes eller de finder nøglen til, hvordan de kan dækkes i menneskelige relationer, så bliver de ved med gentagelses-adfærden, hans psykiske del bliver ikke “repareret” ved at forlade ham men det kan kickstarte hans forandring, problemet er så, at der er milevidt langt fra, at fysisk stoppe en gentagelsesflugt adfærd og så til, at den psykiske/fælelsesmæssige del følger med – og derfor er vejen tilbage til gentagelsesadfærden desværre meget kort. Det er også derfor, at de fleste med fx misbrugsproblematikker kan være både meget motiveret for at gå i behandling og samtidigt have ekstrem stor modstand imod behandling. De er skide bange for, at miste deres frihed, deres selvværdsfølelse, deres “kærlighed”, det er de psyksike følelsesmæssige behov, der står i vejen, deres “stof” dækker deres fundamentale følelsesmæssige behov – ellers ville helbredelsesprocenten være langt højere end den faktuelt er (efter afgiftning) – en afgiftning er alene det fysiske, men eftersom det psykiske forhold til gentagelsesadfærden er lig med “kærlighed”, så er en misbrugers lærerkurve en kurve for sig selv. Og ofte, hvis det lykkes, så vil den “helbredte” fravælge “gamle” kontakter og danne helt nye relationer fordi de tager afstand fra det som ikke virkede.

    #2480
    Sophia
    Deltager

    Hej igen Afrodite
    Hvordan går det med dig? Jeg håber du har det lidt bedre end sidst du skrev. Jeg synes virkelig det er MEGET vigtigt at dit fokus ligger udelukkende på dig selv!!!! Og ikke på ham eller analysen af hvorfor han drikker og ditten og datten… Jeg er selv kæreste til en alkoholiker, og har selv begået alle de fejl man kan begå i den henseende. Jeg har brugt alt for meget tid på at være på hans banehalvdel og tænke og analysere hvorfor han dog opførte sig som han gjorde. Faktum er, at det kan der være mange grunde til, men det i bund og grund er fuldstændig ligegyldigt for dig hvorfor han er havnet i et misbrug – du bør virkelig tænke allermeste på dine behov, og hvorfor du valgte at være sammen med en misbruger og hvorfor du vil redde uden at tage hensyn til dig selv og dine grænser. Han skal selv indse han har et problem…det kan tage årevis og i mellemtiden kan du være så slidt og stresset og mistet alt din selvværd. Nu har han valgt dig fra, og det synes jeg virkelig du skal være taknemmelig for – måske er det endda den største kærlighederklæring, nemlig at skåne dig, når han kan se du ikke har evnet at forlade ham selv. Det ser ud som om han har valgt alkoholen fremfor dig. Og det sker ofte…Jeg synes Al-anon er et virkelig godt sted for pårørende der har alle de spørgsmål og tanker som du har. Pas allermest på dig og lad vær med at bruge tiden på hvorfor han gør som han gør. Du kan desværre ikke redde ham – kun dig selv, og det er dit eget ansvar!

    Alt det bedste til dig fra en der ved hvilket helvede det kan være at leve med en misbruger og som idag ved, at hvis jeg havde opsøgt Al-anon meget tidligere og fokuseret på mig! så havde det afkorte et par år i elendighed og måske havde min mand søgt hjælp tidligere.. Til gengæld synes jeg ikke det skal afholde dig fra at anbefale din ex AA. Det er nok det bedste netværk at være en del af hvis man skal undgå tilbagefald.

    Alt det bedste til dig og et virtuelt kram.
    Sophia

    #2481
    Salamina
    Deltager

    Jeg håber ikke, at Sophias indlæg er et forsøg på, at underminere forståelsen af, at Afroditte er oppe imod de kræfter, som jeg beskriver. Det synes jeg faktisk er dårlig stil, hvis det er tilfældet.

    Desuden er det ret vigtigt, ifht rådgivning af Afroditte, at der ikke er noget belæg for, at skrive, at manden er alkoholiker, hvilket der er i Sophias tilfælde.
    Det eneste vi ved er, at Afrodittes kæreste har det med at problemløse med alkohol samt at han har økonomiske vanskeligheder i høj grad, hvilket jeg så forklarer de psykologiske årsager til, at han problemløser som han gør. Det er der sådan set ikke noget forkert i eller i vejen med, at jeg forklarer. Det er helt konkret årsagerne jeg forklarer ifht at problemløse, som Afrodittes han gør, ikke noget med en sludder for en sladder om ditten dutten datten!

    Det er helt ind til benet og meget konkret det jeg forklarer Afroditte idet jeg mener det er fair, at Afroditte får at vide, hvorfor mennesker med en sådan problemløsende adfærd har så ringe relations-formåen. Det er deres relations-formåen, der er vigtig at forstå, for at forstå, hvilke kræfter man er oppe imod, og når det er vigtigt at forstå, så er det netop fordi det fritager den evt. medafhængige eller nærtstående fra ansvaret, idet den medafhængige dermed forstår, at han eller hun ikke kan erstatte den følelse af selvværd og lykke som denne problemløsningsmodel giver.

    Jeg vil afholde mig fra, at anbefale AA, idet AA kun virker for 1/3 af dem som opsøger AA, så det er ikke givet, at det er løsningen. AA kræver, at man er et match på sin personlighed til netop den metode, og det ved ingen af os, om Afrodittes er. Jeg vil nok snarere anbefale noget terapeutisk hjælp til både Afroditte og hendes nu ex.

    #2482
    Salamina
    Deltager

    Et eller andet sted er det i øvrigt også en håbløst forældet tankegang, at man som partner til en misbruger skal være dybt taknemmelig for at blive forladt? Det at blive forladt og at være i sorg har man altså også ret til, selvom man har levet sammen med en misbruger. Det er i det hele taget en stigmatisering af både misbrugere og deres pårørende, at fratage dem retten til at være i følelsernes vold, alene fordi de har nogle uhænsigtsmæssige tangenter, det er meget absurd i min verden. Det at blive forladt af en man elsker, afleder normalt en sorg-følelse, men som medafhængig får man så at vide, at man skal da bare være glad og taknemmelig. Det er en usandhed fordi den er på tværs af det menneskeligt følelses-mæssigt mulige, selvfølgelig skal en tab-sorg tages alvorligt, ligegyldigt hvor den ligger, det nytter ikke noget, at springe sorg-arbejdet over og sige, hey, vær du blot taknemmelig. Der er mange mange kapitler der imellem.

    #2715
    Afroditte
    Deltager

    Kære Sophia,

    Tusinde tak for dit svar som jeg sætter meget stor pris på.

    Nej, jeg tror ikke, at han er stofmisbruger, men han er uden tvivl blevet rigtig gode venner med flasken, er jeg bange for. Det er så sørgeligt, for jeg har ikke altid oplevet ham være alkoholiker eller nærmest kvartalsdranker. Det er jo ikke første gang, man hører, at folk drikker sig ud af problemerne. Jeg vil jo gerne få ham ud af det her, da jeg har oplevet ham som det varmeste, dejligste og dybeste menneske, jeg har mødt. Jeg var så stolt af, at han var min kæreste. Han var meget forgældet, og jeg tror ikke, at han må have været registreret som dårlig betaler, da banken ikke ville låne ham penge, så han lånte penge via diverse firmaer på internettet, man kan låne penge fra.

    Jeg kan godt følge dig i, at jeg skal føle en form for taknemlighed, at han har gjort det forbi, men i det her tilfælde er det nemmere sagt end gjort, idet han jo elsker mig, eller i hvert fald gjorde efter bruddet. Nu har jeg jo ikke kontakt til ham længere, så jeg aner ikke, hvad han føler, eller om han ligger og roder nu med en masse kvinder nu, hvor han er fri som fuglen. Mænd tackler det jo anderledes end os kvinder. Det er bare ikke rigtigt at skubbe et smukt forhold væk, når han nu vidste, at jeg kunne hjælpe ham, og jeg havde et stort overskud, så vi kunne blive lykkelige igen. Ja, jeg ofrer mig meget i et forhold, og jeg tænker nu også på mig selv. Men i det her tilfælde har jeg været der meget for ham og tilsidesat lidt mine egne behov. Det har bestemt også været et dyrt forhold, men penge er selvfølgelig ikke alt. Jeg er selv meget sparsommelig, og allerede nu har jeg sparet 31.000 kr. op siden bruddet, hvilket jeg er stolt af.

    Men hvad vil du råde mig til at gøre for at få ham tilbage? Jeg vil gerne være der for ham og få hjælp til ham. Vores kærlighed var meget stærk, og det var en kærlighed så dyb, som jeg aldrig før har oplevet. Men det er noget møg, at tingene pludselig gik så skævt. Især fordi han tilsyneladende har haft en alvorlig skjult dagsorden, som jeg opdagede ved at høre den telefonsamtale, der vendte op og ned på alting.

    Sophia, jeg har ikke lyst til at opgive håbet om, at få ham tilbage, men jeg ved bare ikke, hvad jeg helt skal gøre, og hvor lang tid der skal gå før, jeg kontakter ham.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.