Hvordan får jeg ham tilbage?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 19 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14396
    Silotte
    Deltager

    Skriver her for at få nogle gode råd til, hvad jeg skal gøre, hvis jeg gerne vil vinde min eks tilbage.

    Jeg har kendt ham i 2 år og der er 10 års forskel på os. Jeg er 46 og han er 36. Det er gået fantastisk i lang tid, men pludselig skete der noget, som gjorde, at han endte det for 3 uger siden. Vi var lige kommet hjem fra Paris, en fantastisk romantisk ferie, men da vi kom hjem, gjorde han det forbi 3 dage efter. Vi var hjemme torsdag aften, fredag skulle han ordne køkken hos sin søster, som ikke er helt vild med mig. Han kom så hjem til mig fredag aften sent og spiste. Lørdag da vi vågnende spurgte jeg, om jeg skulle pakke en taske og sove hos ham senere. Det svarede han ikke på, undrede mig, men vi tog til træning begge to og bagefter ville han ud og køre på motorcykel en tur. Han ringede lørdag aften og jeg tog hjem til ham. Vil lige sige, at vi i længere tid, har sovet sammen næsten dagligt enten hos ham eller mig.

    Ugen før vi tog til Paris blev vi lidt uenige. Han svarer altid sin søster på sms eller tlf. opkald med det samme og de har et meget “unaturligt” forhold. Det er honey og hjerter osv. Han valgte en dag ikke at svare mig. Det stillede jeg spørgsmål til og så blev han sur. Han snakkede ikke til mig i 2 dage. Så hørte jeg fra ham og vi fik talt igennem og tog til Paris som planlagt i 4 dage, men han ville sætte flytteplanerne på standby. Det blev jeg ked af. Han havde foreslået, at vi skulle flytte sammen og vi gik og kiggede på en bolig sammen.

    Den lørdag efter Paris kunne han så se, at jeg var lidt klemt/trist og han pressede mig, selvom jeg sagde, at det behøvede vi ikke tale om, men han insisterede. Jeg fortalte, at jeg var lidt ked af det med flytteplanerne, når nu vi havde haft sådan en skøn ferie. Vi talte lidt, og han sagde, at han havde været klemt/presset og følte at gnisten var væk. Jeg skulle gå og han ville ringe søndag. Jeg blev meget ked af det og græd. Han ringede søndag og sagde det var slut.

    Jeg kan slet ikke forstå det, for vi havde en fantastisk ferie sammen. Han var helt oppe og ringe og tog kyssebilleder af os, billeder af os foran Eiffeltårnet og postede på Facebook, billeder hvor der stod “med min kæreste”. Jeg har ikke talt med ham siden. Han har skrevet, at han vil snakke med mig og jeg kan få mine ting, når han har fået det hele på afstand? Han reagerer som om jeg har gjort ham noget ondt, som om han er ked af det. Jeg ved, at han vil ringe eller skrive på et tidspunkt, så jeg kan få mine ting, men spørgsmålet er hvornår. Jeg ved at jeg har presset ham, men han var åbenbart ikke klar, da vi tog til Paris og det vidste jeg ikke før nu.

    Jeg tror også, at hans søster måske har bedt ham gøre det forbi, men jeg ved jo ikke noget med sikkerhed.

    Hvad er jeres mening til alt det her?

    Vil lige sige, at han har gjort det her en gang før, men det var lige i starten. Han vidste ikke, om han var klar til et forhold med en der var 10 år ældre. Han drak sig meget fuld en aften og fik skrevet til mig. Jeg tog så derhjem og vi har været sammen lige siden.

    Tak.

    #14398
    Eva Marie
    Deltager

    Py ha det er svært for dig – kan godt forstå du sidder måbende tilbage, for hvad skete der lige der? har han børn ? Måske det rykker i ham ?
    Normalt er 10 år jo ikke noget man snakker om længere….men hvis det er børn han gerne vil have, så er det måske ikke muligt med dig?

    Hvis han retter sig efter hans søster, så er han heller ikke værd at bygge en fremtid med. Han skulle helst have en mening selv, og er kærligheden stor nok, så vil det ikke have nogen indflydelse.

    Muligheden er måske også at han har fundet en anden?

    Du må ALDRIG tro at det er dig den er gal med!! Han burde give dig en ordentlig forklaring, men det er han åbenbart ikke mand nok til…Så synes jeg du skal spørge dig selv, om du virkelig vil spilde tid på sådan en mand der ikke kan melde klart ud?

    #14399
    Silotte
    Deltager

    Tak Eva Marie, jeg har også tænkt tanken, at det måske ikke skal være ham, men det er nok lige indtil jeg står overfor ham….

    Jeg har to store børn på 18 og 20 år. Min søn på 18 var meget glad for ham, så det er også svært. Eks’en har valgt at han ikke vil have børn. Det siger han ihvertfald. Hans søster har to mindre børn, som er meget glad for ham, og hun er skilt, hvor hendes eks ikke ser børnene. Hendes børn har udtalt, at de meget gerne vil have min eks (hendes bror) til far – jeg var rystet, da hun sagde det til mig.

    Jeg ved ikke, om han har fundet en anden, men vi har været ret meget sammen, så det tænker jeg, at han ikke har. Måske har han nu, men ved det ikke…

    Han vil ihvertfald ikke snakke med mig før han har fået det hele på afstand….

    #14402
    lillehjerte
    Deltager

    Er du sikker på det er hans søster han har haft kontakt med ? Hun er ikke bare et dække for en anden kvinde? Det ville i hvert fald give mere mening. Jeg har ikke hørt om nogen voksen mand endnu der lod sig styre af sin søster.

    #14404
    Eva Marie
    Deltager

    Har jeg heller ikke Lillehjerte – det får mig til at tænke på at man altså skal passe på med at tro på ALT !! Naiv, er det nogle der kalder det. Ikke at vi har ret, men tro nu på den her mavefornemmelse, den svigter i hvert fald sjældent mig.

    #14409
    Silotte
    Deltager

    Tusinde tak for svarene. Jeg er i total vildrede om alt det her. Det hele virker så mærkeligt. Jeg kan heller ikke forstå hvorfor jeg skal vente med at få mine ting, men ting er jo ubetydelige så det går nok. Det undrer mig bare. Men det er meget surrealistisk ovenpå en romantisk ferie i Paris. Jeg er dog ved at komme mig over chokket men tænker også på, om jeg måske kan eller vil have ham tilbage på et tidspunkt.

    Silotte

    #14413
    Eva Marie
    Deltager

    Silotte, for din egen skyld, så kom videre og find en ærlig og reel mand – det fortjener du helt sikkert :)Kan han vende sådan på en tallerken, så er han ikke værd at samle på – Du skal have en mand der forguder dig og slet ikke kan lade dig være i fred:)

    #14414
    Tanken
    Deltager

    Enig med de andre – glem ham – og kom videre.
    Jeg tror ikke det drejer sig om en anden kvinde, men jeg tror det er en mand der er ekstremt konfliktsky og splittet mellem to han holder af. Jeg kan ikke lade være med at undres over, at han har så tæt et forhold til sin søster. Hvad er det der er sket i deres liv, der gør, at de må holde sådan sammen? Hvad har de med i bagagen? Hvorfor er det at hendes børn ikke ser deres far?

    Jeg tror at han holder rigtig meget af dig, siden han kan tage til Paris med dig, og have en rigtig god tur. Som jeg læser det du skriver, så var det først efter besøget hos søsteren at han vendte på en tallerken. Kan søsteren være jaloux over at han har dig? Måske har hendes mismod mod dig ikke noget at gøre med dig personligt, men mere det at hun og brodere normalt holder sammen for enhver pris – og her er du en trussel fordi han fjerner sig fra hende og er mere sammen med dig. Hendes ensomhed bliver jo forstærket når han er sammen med dig.
    Det kan virke absurd, men jeg tænker faktisk at det mere er i den retning problematikken er. At din ex så ikke har nosser (beklager sproget) til at sige fra – tja det hører man jo indimellem om. Det kan være rigtig svært at stå mellem to mennesker man holder af, og jeg tror han er i stor konflikt med sig selv. Og jeg spørger igen, hvad er det der er sket i deres fortid, der gør, at de må holde sammen for enhver pris?

    Og hvor efterlader det dig? Ingen steder. Du kan ikke ændre ham. Han melder tilsyneladende ikke ærligt ud, og du har ingen muligheder for at støtte ham i denne løsrivelsesproces. Det eneste du kan er, at passe på dig selv.
    At han ikke ønsker at give dig dine ting, tolker jeg som om at han ikke er helt klar til at sige farvel til dig. Og det er ganske urimeligt, da det er ham der har gjort det forbi. Har du evt. mulighed for at bede (KRÆVE) ham sætte dine ting uden for din dør en dag du er på arbejde? Så behøver I ikke møde hinanden ansigt til ansigt. Hvis du forlanger at få dine ting, så vil han også vide, at din grænse er nået nu. Så er det op til ham, om han vil lade dig gå, kæmpe eller blive ved med at apatisk.
    Glem ham – kom videre med dit liv. En mand der ikke tør/kan sætte sig op imod sin familie for kærligheden, er ikke værd at samle på.

    #14415
    Silotte
    Deltager

    Jeg ville sagtens kunne acceptere hans søster, hvis det var det. Det ved han også. Jeg tror egentlig også, at hun er jaloux, måske også fordi hun mærker, at jeg er en stærk selvstændig kvinde, for det er jeg inderst inde (bare ikke lige for tiden). Ja, det var som om, at han var forandret lørdag morgen, da han havde været hos sin søster fredag aften. Der skete et eller andet.

    De to har først mødt hinanden som voksne, da han var 20, så de har ikke kendt hinanden så længe. De har samme far, men ikke samme mor. Deres far begik så selvmord lige efter min eks havde mødt ham. Ham mødte han også først som voksen. Han er vokset op med sin mor, som ikke har været i stand til at passe ham, så han har været sendt væk på børnehjem nogle år. Han har også en anden søster, som er på alder med mig. Hun har ligeledes passet ham en del år. Hende og jeg taler rigtig godt sammen og vi har talt om, at vi skal holde venskabet mellem os uanset ham. Vi skal ud og shoppe sammen en dag og drikke et glas vin.

    Jeg tror heller ikke, at han er helt klar til at sige farvel og så alligevel er det slut. Det er som om, at han er gal på mig. Han lukker fuldstændig af for sine følelser. Underlig måde at reagere sådan, men det er jo nok hans barndom, der gør det. Har talt lidt med hans anden søster om det. Hun siger også, at jeg bare skal lade ham være og komme videre.

    Jeg har ihvertfald besluttet mig til, at jeg vil virke total overskudsagtig og ovenpå, når jeg en dag skal se ham og have mine ting. Hans søde søster kommer her i weekenden sammen med sin søn. Hendes søn har ordnet min søn’s mobil, men der manglede lige nogle skruer, som han skal sætte i. De vil meget gerne komme og ordne det. Men jeg er nødt til at virke overskudsagtig og glad, når de kommer. Jeg vil ikke have, at de sladrer til min eks og måske siger, at jeg er meget ked af det.

    Tusinde tak for jeres gode råd. Det er jeg meget glad for. Det hjælper mere end i tror.

    Silotte

    #14417
    Silotte
    Deltager

    Og glemte lige en ting…. hans søster’s børn ser ikke deres far, fordi hun og eks’en ikke kan tale sammen, så eks’en vil ikke snakke med hende. De er blevet meget mere end uvenner og er endt i retten pga lejlighed og alt muligt andet.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.