Hvordan får jeg ham til at falde for mig?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #13771
    codbo
    Deltager

    For at kunne sætte jer ordentligt ind i min situation, starter jeg ud med de vigtigste detaljer omkring mig og min baggrund på kærlighedsfronten.
    Jeg er en 21-årig kvinde, der har haft to seriøse forhold. Det første (og mest seriøse) startede allerede i en alder af 14 med en dreng, der dengang var 17. Jeg kunne mærke med det samme, at jeg virkelig gerne ville ham, men aldersforskellen var en hindring for ham(2,5 år var meget i den alder). Jeg fik ham dog overbevist, og vi endte med at være sammen i 3,5 år. Jeg var helt skudt i ham, på trods af, at han flere gange sårede mig. Det var også hans beslutning at ende det, hvilket han havde gjort et par gange før. Da han så ville tilbage til mig igen, valgte jeg at sige fra.
    Siden da har jeg haft ét forhold, som var med en kollega. Det varede i 1,5 år, og jeg var glad for ham. Jeg fik dog aldrig den fornemmelse af, at være blindt forelsket som med min første kæreste, så jeg valgte at slutte det.
    Dette er så ca. 1,5 år siden, og jeg har siden da haft set andre – men det har aldrig varet længe eller blevet seriøst. Egentlig havde jeg lidt prøvet at affinde mig med, at jeg nok ikke kommer til at opleve en så forblændende kærlighed som min første kæreste. Jeg tænkte, at det måtte have noget med manglende livserfaring at gøre.

    Nu står jeg så i en lidt ærgerlig situation. Da jeg var sammen med min sidste kæreste, som jeg også arbejdede sammen med, arbejdede vi også med en anden 26-årig mand, som dog arbejdede i en afdeling i Århus(jeg arbejdede i København – bor der stadig). Når vi var til møder, snakkede jeg altid godt sammen med ham, og kunne egentlig rigtig godt lide ham. Men da jeg havde en kæreste, var det ikke med følelser involveret. Jeg så ham bare som en rigtig rar og venlig person. Han stoppede i virksomheden kort inden, at jeg gik fra min kæreste, og så snakkede vi ikke sammen efter. Jeg har for kort tid siden også fået et andet arbejde, skal det siges.

    For noget tid siden, vælger han så at skrive til mig, for at spørge indtil, hvordan det går. Vi skriver lidt frem og tilbage, og han skriver så, at han snart skulle til København og spurgt mig om, hvorvidt han måske kunne komme forbi mig. Det sagde jeg ja til. På det punkt kunne jeg mærke, at jeg faktisk var interesseret i ham. Og ikke bare på en måde, at jeg gerne vil have en såkaldt “bolleven” – men jeg vidste, at han virkelig er min type.

    Han tog toget tidligt fra arbejde, og var ved mig, så jeg kunne lave aftensmad til os (han skulle også overnatte). Vi kom rigtig godt ud af det. Vi snakkede om arbejde, forhold, venner, familie osv. og havde det generelt super hyggeligt. Da vi så lagde os til at sove, begyndte vi at kysse. Jeg fik hurtigt sagt til ham, at vi ikke skulle have sex den aften, og det tog han rigtig pænt. Vi fik så lavet lidt andre ting i stedet, men han ville på intet tidspunkt krydse mine grænser.
    Han holdte om mig hele natten, kyssede mig på panden, nussede mig og kyssede mig med morgenånde dagen efter. Han tog afsted for at se sine venner om morgenen.

    Jeg vidste ikke (og ved stadig ikke), hvad det havde været for ham. Altså om han bare ville have noget casual, eller om han gerne ville noget mere.

    Jeg så så, at han havde glemt sin skjorte, hvilket jeg skrev til ham. Hans ven kørte ham så hen for at hente den, og jeg tog så muligheden og spurgte ham hurtigt, om vi ses igen. Svaret forvirrede mig mere, da han meget kortfattet fik sagt: “Ja, jeg skal i hvert fald nok skrive, når jeg kommer til København igen”
    Måden han sagde det på, virkede for mig som, at han ikke lagde meget i det, og det skuffede mig desværre meget.
    Han skrev så selv senere, for at sige tak for aftenen. Siden da har han dog ikke skrevet særlig meget, og jeg har måttet starte de få samtaler vi har haft.
    Jeg skal selv til jylland den kommende weekend, og jeg så derfor igen mit snit til at komme lidt in på ham. Jeg spurgte, om jeg kunne komme hjem til ham den weekend, hvortil han svarede, at han var i Silkeborg den weekend, men ville give lyd fra sig, hvis planerne ændrede sig, men at han nok skulle til KBH om 1-1,5 mdr., så dér ville han lige skrive. Jeg skrev så tilbage, at det kun var, hvis han altså gad se mig igen, og at han ellers skulle være ærlig.
    Til det skrev han, at han syntes, vi havde en dejlig aften, og at han var interesseret i at se mig igen.
    Det er nu 2 uger siden, og vi har ikke været i kontakt, da jeg ikke har villet skulle tage initiativet igen.

    Jeg er virkelig i tvivl om, hvad pokker jeg kan gøre. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg ikke har haft det sådan her med en person siden min første kæreste, og at han er min type på næsten alle punkter. Jeg er overbevist om, at jeg ville kunne få mere ud af ham, hvis bare jeg kunne komme til at se ham et par gange mere, men det virker virkelig til at være en udfordring. Jeg har ikke lyst til at virke desperat, men har samtidig flere gange haft lyst til at kontakte ham.

    Nogen gode råd til, hvad jeg kan gøre? Jeg føler, at jeg nok burde give lidt op, men jeg kan samtidig mærke på mig selv, at jeg slet ikke er klar på at skulle give op på ham.
    Bør jeg bare vente til, at han kontakter mig? Skal jeg tage initiativet igen og evt. spørge ind til, om han stadig regner med at skulle til Silkeborg? Er der en 3. mulighed?

    Beklager den lange forklaring, men jeg håber stadig, at nogen er interesseret i at læse det og give mig lidt feedback 🙂

    På forhånd tak

    #13773
    Anonym
    Inaktiv

    Hej. Jeg er slet ikke den rette til at rådgive dig, jeg har selv mit issue(I 2 tråde herinde) Men jeg vil give dig et råd som jeg selv har fået flere gange, men har meget svært ved at efterleve, og det er: Læg ham på is lidt, lad være med at virke needy, vis ham evt. på FB at du lever og har det sjovt og hygger dig, lad være med at få ham på besøg næste gang han er i Kbh. (du skal selv noget spændende) Mænd kan lugte laaaangt væk hvis man allerede efter 1-2 dates synes han er den helt rigtige og kærestepotentiale. Så bliver de panikslagne og tager afstand, ligger du ham på is lidt og han så vender tilbage efter 3 mdr. kan du jo tage bestik af hvad han er ude på, men lad være med at sove sammen med ham, for så bliver du bare til sådan én han overnatter hos når han alligevel er i Kbh. Det er mine tanker om det, og husk du er så ung endnu, du kan nå at møde mange der er bedre end ham og kysse mange, mange frøer 🙂 Knus.

    #13774
    codbo
    Deltager

    Tak for rådet Hulabalu 🙂
    Ja set på afstand, kan jeg egentlig godt se, at det er det smarteste. Det er er nok bare svært, fordi der går så lang tid i mellem, så hvis jeg afviser ham én gang, kan der godt gå 1-2 mdr. før jeg får muligheden igen.
    Men det kan nok godt være, at det er hvad der skal til.

    #13780
    Anonym
    Inaktiv

    Prøv at læse her om hvad Martin Østergaard skriver : http://martinoestergaard.dk/artiklertv/hvordan-far-jeg-manden-i-mit-liv/

    #13781
    lillehjerte
    Deltager

    Udefra ser det ud til at han ikke er interesseret nok, desværre.
    Kontakten ville have været mere vedholdende selv på distance hvis der var noget at bygge videre på.
    I stedet for vil jeg spørge dig om hvorfor han mon var så dragende for dig og hvad der gør ham til din type? Jeg tænker at nogle af svarene i hvorfor du er så forelsket i ham ligger svarene på det. Men ikke nødvendigvis om han er den rette for dig. Den rette er i kontakt med dig og ser dig i øjnene. Jeg håber den rette må finde din vej.

    #13785
    codbo
    Deltager

    Han er både min type rent udseendesmæssigt, men også bare hele hans personlighed. Hans ambitioner, humor, venlighed osv.
    Jeg kan også selv se, at alt hvad der er sket efterfølgende ikke ligefrem indikerer, at der er mere i det, og jeg burde nok også bare opgive det – men den måde han var overfor mig på, da vi sås, har nok blændet mig en del. Og så virker han umiddelbart ikke som typen, der ikke vil mere. Men skinnet kan selvfølgelig bedrage

    #14608
    TIA
    Deltager

    Hvor gammel er han og hvor længe har han været single?

    Jeg tænker at han lidt lyder som en mand der er blevet single og lige nu nyder det.
    Hans svar og holdning ligner at det er uforpligtende og eftersom i bor så langt fra hinanden og han ikke har lovet dig noget kunne det tyde på at der måske er flere som dig rundt omkring i landet? Også er det svært at få ham til falde. – At skille sig ud fra de overnatningssteder han måske også har i sin egen by hvor han kan se personen når han vil og ikke kun når den ene er i byen.

    Jeg ville nok melde ud allerede nu og sige du begynder at få følelser for ham, så er jeg ret sikker på at han vil give dig et svar der enten kan give dig tryghed eller stoppe dine spekulationer.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.