Hvordan bliver jeg fri af ham ?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4105
    Sus
    Deltager

    Jeg er en kvinde midt i halvtredserne, som har brug for et godt råd.
    Efter en ”lykkelig skilsmisse” mødte jeg efter et par år en mand på min alder, som også var fraskilt.
    Han er mit livs kærlighed, ingen tvivl om det. Vi blev meget glade for hinanden og giftede os efter et par år. Det var stor og ægte kærlighed.
    Han kan beskrives som en meget velplejet, veluddannet mand, som er charmerende og veltalende. Han har nogle meget unuancerede synspunkter om næsten alt. Han har prøvet en del i sit liv og har en mening om det meste. Han stiller store krav til både sig selv og andre.

    Da vi var blevet gift, viste han nogle nye sider af sig selv, som bekymrede mig meget. Han krævede at jeg havde samme holdning som ham i alt, både stort og småt. Han havde behov for at kontrollere alt, hvad jeg foretog mig og viste tegn på helt ubegrundet jalousi. Beskyldte mig for alverdens ting, som han godt vidste ikke var sandt. Sagde aldrig undskyld selvom han så min fortvivlelse og alle tårerne. Viste aldrig empati hverken for mig eller andre (med undtagelse af sine egne børn).
    Han havde stort behov for at være alene med mig og elske med mig dagligt. Sagde at det var sådan, han følte at jeg var ”hans” og vi hørte sammen.
    Jeg tænkte, at hvis jeg bare blev ved med at vise ham min kærlighed, så ville han nok falde til ro og indse, at han kunne stole på mig og min kærlighed til ham.

    Men sådan gik det desværre ikke. Han blev kun værre med tiden, og jeg begyndte at sige fra overfor ham. Kunne dårligt kende mig selv efterhånden. Mit netværk var efterhånden forsvundet og jeg talte ikke med nogen om det, og det var naturligvis en meget svær tid. Da jeg sagde til ham, at jeg mente, at vi havde brug for hjælp blev han, ikke uventet, meget rasende. Jeg så ingen anden udvej end at forlade ham efter at have været sammen med ham i ca. 6 år. Det gjorde jeg med stor sorg i mit hjerte.

    Jeg valgte efterfølgende at tale med en psykolog om hele forløbet for bedre at forstå min mands adfærd. At han er sociopat havde jeg selv fornemmet, men det var godt for mig at få det talt igennem med en professionel, som også bekræftede, at jeg havde truffet den rigtige beslutning.

    Det er nu efterhånden et par år siden, og jeg kan stadig ikke lægge ham bag mig. Jeg tænker på ham dagligt, savner ham meget og er tilbøjelig til at huske på de fantastiske stunder vi havde og samtidig skubbe alle ydmygelserne væk.
    Jeg er velfungerende, har et godt netværk (børn, familie og venner) og et godt job. Jeg er ikke i tvivl om at min beslutning var den rigtige, og forstår ikke, hvorfor jeg har svært ved at blive glad igen og komme videre?

    Jeg håber I kan give mig et råd til hvordan jeg kommer “af” med ham?
    Det er ikke rimeligt, at han stadig fylder i mine tanker og forhindrer mig i at finde glæden igen.

    Venlig hilsen
    Susan

    #4106
    Aries
    Deltager

    Hej Susan.

    Tillykke med dit tilvalg af dig. Det kræver styrke det du har gjort.
    At give dig et svar på hvordan du bliver fri af ham, kan jeg ikke. Det svar kommer fra dig selv, når tiden er inde. Du har elsket for alvor. Og når man elsker for alvor så bliver sårene også dybere. Vi husker ikke kun de dårlige ting, her er kærligheden altså størst og ofte undre vi os, for det strider imod vores fornuft at elske noget som også var destruktivt. Det er ikke det destruktive vi elsker, men det destruktive satte hele vores følelses apparat i gang og hele vores hjerne på overarbejde. Som du selv skriver var han dit livs kærlighed, måske. Han var i hvert fald dit livs generator for at komme i kontakt med dig selv. Jeg tænker grunden til at han hænger fast, er at han med sin elskov, med sin dominans, med sit alt, – tvang dig til at lære dig selv at kende. Det kan være ganske voldsomt at opdage at man har så mange følelser. Det handler ofte om én selv. Det handler om at du fik et kig ind i dig selv og hvilket menneske du selv er. med andre ord, han var katalysator for at du fik adgang til dig selv. Ofte er det os selv vi forelsker os i, det kan lyde lidt kvalmt, men det er det ikke, det er smukt. 2 år er ikke meget imod de 6 år du kendte ham. Men kærlighed måles ikke i tid. Måske du skulle læse Martins “4 måneder i himelen og 5 i helvede” Det er ikke tiden vi kender dem, men de fodaftryk disse mennesker afgiver. Jeg selv sidder også i saksen. Jeg har aldrig haft ham, han har aldrig været min, udover 4 dejlige dagle fordelt over 1 år. Dog så jeg ham i forbindelse med noget studie. Det er 1 år siden jeg mærkede ham sidst. Men han brænder mig stadig. Det må han også gerne, for det han viste mig var så uendeligt smukt og han viste mig vejen til forelskelsen. Jeg har aldrig været forelsket før, selvom jeg har været gift to gangen. Men han ramte noget i mig der viste mig vejen til mig selv. Ja desværre tænker jeg dagligt på ham, men jeg lever dog mit liv ved siden af..prøver at møde en ny mand, jeg er åben, men det gør ondt at være åben, for når vi møder en ny kærlighed er det på tide at sige endeligt farvel til den kærlighed vi følte så dybt. Det jeg finder trist er at vi er opdraget til at glemme forloren kærlighed. Nej tag den i hånden og lev med den, gør den til din ven og accepter at det koster at elske. Når vi tillader os selv smerten, så bliver den også mindre, den er pludselig ikke længere nogen fjende, men en smuk ven der følger med. 🙂

    Aries

    #4108
    Salamina
    Deltager

    Jeg havde en veninde, som var igennem det sammen, når jeg skriver havde, så er det fordi hendes mand gjorde det samme, ud med hendes liv og venner og ind med ham selv. Vi blev fjernet en efter en, hele hendes netværk. Da hun i sin tid mødte ham, kan jeg ligeså tydeligt huske, at hun sagde til mig, at hun var lidt bekymret fordi han var en del ældre end hende, og jeg kan ligeså tydeligt huske, at jeg tænkte, jeg tror du får andre problemer med ham end alder. Og det gjorde hun også. Alle hendes venner, hele hendes netværk, vi blev fjernet en efter en. Nu er det ikke fordi jeg er overklog, men jeg så det altså komme lige fra første gang jeg mødte ham (derfor var det med hans alder en detalje, som jeg så det). Hun er stadig sammen med ham, så vidt jeg ved, jeg blev jo også hældt ud med badevandet, så jeg har ingen kontakt med dem mere.
    Men den sidste gang jeg så hende var hun blevet en skygge af sig selv og han førte sig frem, han var også til stede da jeg så hende sidst. Det er uhyggeligt, at opleve fra sidelinjen. Mon ikke du skal finde en ny mand, det plejer at hjælpe, at få gang i noget nyt.

    #4162
    Sus
    Deltager

    Tak for jeres tanker, Aries og Salamina
    Håber, at Martin måske også har en kommentar 🙂

    vh
    Sus

    #4163
    Anna
    Moderator

    Hej Sus,
    prøv at tjekke terapeuten Christina Coptys hjemmeside og blog, hun har ret meget erfaring i netop din problematik, tror jeg nok. Hun kan måske gør dig lidt visere indtil Martin, eller andre giver deres besyv?
    Kh Anna

    #4166

    Hej Sus

    Jeg var i fuld gang med at besvare dit spørgsmål med pegefingeren på min Samsung mobil, men så ringede en eller anden telefonsælger og prøvede at prakke mig Information på, og så forsvandt hele molevitten. Nu er jeg krøbet til ti-finger-systemet på kontoret for at svare dig mere driftsikkert.

    Du er jo blevet misbruger af det forhold. Du er tørlagt alkoholiker. Du har været på love drug og savner dit fix. Du har været vildt betaget og besat af dæmoniske kræfter, og den slags er det svært at slippe. For nogle kan det tage op til 10 år at komme sig over forhold, hvor man er blevet så mentalt gennembanket, men samtidig har oplevet et sus af intensitet, følsomhed, nærhed og været i centrum for en anden persons voldsomme begær og vanvittige følelser. Andre kommer sig aldrig.

    Du har jo sikkert adskillige gange sagt farvel og tak og fuck dig til alt det ubehagelige, han har udsat dig for, og du har budt dig selv. Måske skal du også sige farvel til alt det fantastiske og eventyrligt vilde, du har oplevet sammen med ham og muligvis aldrig oplevet så intenst med nogen anden mand (!). Måske skal du skrive det hele ned og læse det højt sammen med en afsked og tak for alt og tak for at du ikke bare bankede mig gul og blå, men også åbnede for et følelsesmæssigt dyb og nogle bjergtinder inden i mig, som jeg aldrig ville have nået uden denne alt for grænseoverskridende overlevelsestur.

    Og så kan du begynde at værdsætte det, han åbnede i dig, som er DIG. I stedet for at savne ham. For han er jo i grunden uvæsentlig som andet end den bondemand, som pløjede en ny og dybere fure med sin smerte i dig og fik dig til at finde ting i din sjæls frugtbare og mørke muld, som du ikke vidste lå skjult.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #4211
    Aloha07
    Deltager

    Kæreste Susan

    Jeg bliver så trist, når du fortæller din historie. For jeg kender din smerte på min egen krop. Og jeg gik også fra min ex kæreste gennem 6 1/2 år for godt 2 år siden.

    For mig fyldte han rigtig meget i 1 1/2 år og jeg begik så den fejl – eller dvs. det førte faktisk til noget fantastisk – at begynde at se ham igen. Og han var jo tilbage i at være den søde, dejlige, charmerende mand, jeg forelskede mig i. Men en dag, hvor jeg havde det skidt, kom hans narcissisme op i ham. Og det slog mig med et slag. Det var jo netop DET, jeg “flygtede” fra, da jeg stoppede vores forhold. Og vupti jeg var kureret. Han er da stadig i min bevidsthed, men det er så lidt efterhånden. Jeg mærker dog stadig følgevirkningerne af, at have brugt 6 år af mit liv med et sådant menneske og har lidt svært ved at tro, at mænd vil mig det godt og at jeg faktisk ER et dejligt menneske. Og indtil for kort tid siden kunne jeg også tænke: Kunne jeg have gjort mere? For det var jo altid min skyld (i hans ønje), hvis vi var uvenner, tingene ikke lykkes, at forholdet ikke gik osv. Men det kommer hen af vejen.

    Jeg kan ikke sige, hvordan du bliver fri af din ex. Men du må lade tiden arbejde for dig. Tro på, at det lykkes. Og måske være lidt stædig. Jeg fik et “wake up call” og det kan jeg være taknemmelig for, men man kan jo træne sine tanker. Så måske dette er noget, du med fordel kan bruge?!

    Og så kan jeg kun bekræfte Martin i, at du måske skal sige farvel til “tinderne” samtidigt med “de dybe huller”. Det virker for mig, og har nu den mest fantastiske kæreste. Og jeg vil til en hvert tid undvære “tinderne”, hvis det samtidigt betyder at jeg ikke skal ned i dybet. For de for altødelæggende og de gode tider kunne slet ikke opveje de dårlige.

    Jeg håber virkeligt, at du kommer dig over dit forhold, for jeg ved, at det bestemt ikke er sjovt. Min veninde som fulgte hele forløbet, har flere gange sagt, at svage personer i sådan et forhold vil være mærket for livet og evt. gå helt ned. Jeg kæmpede imod fra starten og det er jeg glad for i dag. F.x beholdt jeg mine venner – til trods for, at de ikke måtte komme i vores hus, og når jeg besøgte dem, så var der fuldstændig tavshed fra hans side i 4-7 dage efter, for at give mig dårligt samvittighed over at have “svigtet ham”.

    Du er ikke tjent med at have en sådan mand, og du skal prise dig lykkelig over, at du formåede at komme væk og vælge dig selv til og ham fra. Og så håber jeg inderligt, at det lykkes for dig, at “slippe helt af med ham”.

    De bedste hilsner Aloha07

    #4212
    Aries
    Deltager

    En vigtig indskydelse til denne debat er. Vi er vores tanker. Vores liv bliver nøjagtig som vi tænker det. Man er aldrig “mærket” for livet, med mindre man vælger at være det. Jo, man får nogle erfaringer der giver et par ordentlige lussinger, men andre bør aldrig have den magt, at “mærke” en for livet. Det kan man kun selv tilvælge. og når man kan tilvælge, så kan man også fravælge. Hvorfor skulle man blive mindre dejlig, fordi en eller anden klaphat, ikke kunne se hvor skøn man er?

    Aries

    #4213
    Zoe2
    Deltager

    Det er jeg så dybt uenig i. Altså at man “bare” kan fravælge dårlige oplevelser. Nogle bliver så dybt mærket, at de altid vil bære oplevelserne med. Men jeg kan så heller ikke udstå det der positive-thinking-crap!

    #4214
    Aries
    Deltager

    Zoe2

    men det virker altså 🙂

    Aries

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.