Hvor meget betyder jeres forældre

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #11392
    Aries
    Deltager

    Hejsa

    NU kommer jeg til kort og ber derfor om jeres hjælp. Jeg har ikke et særligt tæt forhold til mine forældre, dog er vi alle sammen glade for hinanden. Min tanke går på, hvor vigtige er jeres forældre for jer? ville i prioritere jeres forældre frem for kæreste hygge. Jeg føler mig lidt tilsidesat, da jeg ikke har set min kæreste i et stykke tid grundet job og ferie. (4 uger) og nu går der sørme yderligere to uger fordi hans forældre kommer på besøg? Øhh jeg ville altid se min kæreste først, men jeg har heller ikke så tæt et bånd og så virker de svenske mennesker noget mere familiære end de danske..ha ha…some god advice?

    Aries

    #11393
    Salamina
    Deltager

    Er du og din kæreste enige om, at I er kærester? I givet fald, så er der noget galt på hans bane. Det er også for mystisk lang tid han (uventet for dig stempler ud) pga. et forældre-besøg. Uanset hvor tæt et forhold han har til sine forældre, så er det meget, at isolere sig med dem i 2 uger, kontra og uden at være sammen med sin kæreste i 2 uger, hvis I er kærester og oveni, at I i forvejen ikke har set hinanden i 4 uger.

    #11394
    Kattemor
    Deltager

    jeg syntes sku osse det er lidt mystisk…
    Har du mødt hans forældre.? eller er du en hemmelighed siden du ikke kan besøges eller evt besøge dem..??
    Jeg ville aldrig tilsidesætte en kæreste to uger pga min mor – aldrig..!!

    #11400
    AnneM
    Deltager

    Hvis det er den samme svensker, du tidligere har skrevet om, så kommer hans adfærd ift forældrene ikke bag på mig. Han har hele vejen igennem trukket store veksler på din tålmodighed. Han har vist det karaktertræk fra start, så rådet må vel være at rumme hans særheder ift “multitasking”, hvis du vil blive sammen med ham. Når han arbejdede, orkede han heller ikke at se dig. Han er jo nok bare sådan af type, og det kan du nok ikke ændre ret meget på. Hvis du presser, oplever du nok igen bare at han trækker sig ligesom sidst. Find ud af om du kan leve med hans særheder, for nej, normalt er det ikke.

    #11409
    Aries
    Deltager

    @Kattemor @salamina. Hey I to. Jeg har ingen grund til at være mistroisk. Forældrerne er gamle, i 80 érne og nej de skal ikke være der i to uger, blot en enkelt uge, hviket betyder jeg og svensken først kan ses om to uger.


    @AnneM
    Ja det er den samme svensker og det er meget godt set vedr. hans adfærd. Sådan er han, og sådan bliver han ved med at være. Man får aldrig en sofakartoffel i ham, han er et Jetfly med ekstra raketter i røven. Og jeg savner ham og aftsanden og tiderne imellem vi ses er hårde, men når vi så er sammen, så er han der 100% og er meget meget skøn og dejlig. Nej jeg har endnu ikke mødt hans forældre eller hans omgangskreds. Jeg har mødt nogle af hans lægekollegaer, når jeg har været med i hans lægepraksis, ja selv der har jeg måttet vente på ham. Der er intet ondt i ham, men han er det man kan kalde et kæmpe fjols iht. kærligheden. Han ved det godt selv og har endda selv udtalt at han godt ved at han har en høj IQ, men ikke score særligt højt på EQ. Konen skred jo også fordi han jobbede hele tiden, sikkert har hun ikke kunne håndtere dette, hvilket også er svært til tider. Men han passer fint til mig da jeg heller ikke tåler for meget klisterværk. Det kan ikke herske nogen tvivl om at han er lidt af en særling på det følelsesmæssige plan, men til gengæld er han så fuld af inspiration og humor og et meget dybt menneske på andre planer. Ja han er en nørd og han har været totalt kejtet fra første kys til stadig at give mig rynker i panden. Det er en spændende rejse for mig med ham svensken- jeg lærer så vildt meget om mig selv og om andre mennesker, han involverer mig meget i sine børn hvilket er et af de måleparametre jeg bruger for at tage temperaturen på det hele. De fleste nyetablerede forhold går i stykker indenfor det første år. Vi er stadig ved at lære hinanden at kende, er stadig nyforelskede. Kærester Nej det ord har vi ikke sat på, det er mig selv der betragter ham som min kæreste, da vi udover den lange afstand, stort set taler sammen som kærester med godnatkys og dejlige ting som vi deler. Da jeg generelt er et menneske med tryg tilknytningsform, render jeg ikke rundt og tænker alle mulige slags tanker med mistillid. Jeg har aldrig snuppet ham i en løgn, og ting vi talte omfor over et halvt år siden referere han til som var det i går, og det er ting jeg ofte har glemt. Han er en meget følsom mand og jeg tror han er et brændt barn. Når jeg så alligevel stiller et spørgsmål, så er det fordi jeg er et menneske fuld af følelser og jeg kan jo godt undres og blive bange for at miste, for jeg elsker ham virkelig og jeg ville aldrig have valgt mine forældre frem for ham, men det virker som om han har en stor respekt for dem og ikke rigtigt har et valg..men jeg har jo ikke noget tæt forhold til mine forældre og er derfor lidt ude af stand til at sætte mig ind i sagen på samme måde..men øv når man længes og jeg havde da også håbet på at møde hans børn her i sommeren, men det var han ikke klar til, det er første sommer for børnene uden deres mor så han sejler rundt med dem i sin båd i den svenske skærgård og sender dagligt billeder hjem til mig. Det er jo noget af det sværeste ved at skulle binde sig til et nyt menneske, alle de forskellige behov og hensyn…man kan hurtigt futte hele lortet af ved at stille krav…nu har jeg kendt ham i snart et år og han er her stadig og der er små fremskridt hele tiden og det er jeg glad for. Jeg kender et par mænd der slet ikke er klar til at date endnu efter deres skilsmisse, de har forskanset sig helt i deres børn..jeg tror mænd sørger og er længere om at hele end kvinder og mange kvinder vil hurtigst muligt bygge rede og flytte samemn så snart de har mødt en ny mand. jeg tager det roligt med ham svensken lige nu, da jeg har mine studier, job og børn her i København, vi har ingen mulighed for at rykke sammen endnu og tid er jo nogen gang en bedste aktie man har, selvom det er pisse hårdt 🙂

    Aries

    #11415
    sissi
    Deltager

    Aries, der må jo ligge en lille tvivl i dig… hvorfor eller spørge her i kassen.

    (Jeg skriver ikke for at provokere – men undrede mig over dit sidste indlæg, som egentlig forsvare dit første).

    #11420
    AnneM
    Deltager

    Det handler ikke kun om, hvordan du har det sammen med ham, men i høj grad også om, hvordan du har det i perioderne, når du er alene. For alene, er du meget af tiden sammen med ham. Hvis du har det ok i dit liv de dage du er uden ham, og du samtidig elsker tiden sammen med ham, så er der måske ikke noget problem.

    Hvis savnet derimod gør, at du ikke rigtigt kan leve de dage han ikke kan ses, så synes jeg det er spild af dit liv. Uanset, hvor dejlig han er også er.

    Du behøver ikke forstå hans motiver, for at kunne rumme hans særheder. I er 2 forskellige mennesker og nøglen ligger så i at respektere hans særheder, uden behovet for at kunne forstå ham. Nej, dine forældre fylder ikke så meget. Det gør hans. Han har svært ved at koble flere ting sammen på samme tid. Og ja, sådan er han. Kan du leve godt med det, så er alt jo fint.

    #11421
    AnneM
    Deltager

    Jeg lever selv med en mand, som i de første mange år havde skide travlt med bla fuldtidsjob og universitetsuddannelse på samme tid. Kan mindes der var dage jeg var træt af det, men det var ikke nævneværdigt, for jeg elsker mit eget selskab. Jeg følte det grundlæggende som en stor luksus at have så meget tid alene og samtidig have ham, når jeg havde lyst til det og brug for det. Vi sidder stadig ikke lårerne af hinanden og jeg kunne heller ikke leve i sådan et forhold. Så hvilken type er du? Det lyder jo heller ikke som om du trives i al for stram tosomhed, så måske er han alligevel det rette valg, selvom du savner lidt hist og pist.

    #11430
    Anders
    Deltager

    Man har kun en mor og en far. Pigebørn kommer og går.

    #11431
    Tintin
    Deltager

    Hvis jeg har en kæreste, så vil jeg gerne bo sammen med personen – hurtigt. Uanset om man bor sammen eller ej, så vil det være naturligt at man har en hverdag, hvor man går ind og ud af hinandens liv. Jeg har derfor svært ved at forstå, hvorfor det skal være et enten eller spørgsmål. Hvorfor kan i ikke hænge ud alle fire? Måske ikke alle dagene, men du kan da bruge nogle dage sammen med dem. Komme og gå.

    Jeg forventer, at man afsætter kærestetid, hvor man er alene, men jeg forventer også, at man som kærester tager del i hinandens liv.

    Konkret i forhold til dig og din svensker, så har han jo meldt klart ud, at du alene er på tilkaldevagt, så jeg forstår netop derfor ikke, hvorfor du har svært ved at acceptere hans tilvalg af forældre. For mig ligger der implicit, at du ikke respekter/accepterer din tildelte rolle! For mig handler det derfor ikke om han forhold til forældrene, men om at du og han ønsker 2 forskellige ting!

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.