- Dette emne har 3 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 6 måneder, 2 uger siden af
Martin Østergaard.
-
ForfatterIndlæg
-
22. marts 2021 kl. 09:24 #26481
r91
DeltagerKære brevkasse,
Jeg dater lige nu en mand, som faktisk er næsten alt det jeg leder efter. Det er nemt og dejligt at være i hans selskab, han får mig til at grine, vi har de samme værdier, han får mig til at føle mig tryg og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han vil mig.
Vi har kun set hinanden 3 gange, men det har været meget lange dates (7+ timer), så føler alligevel jeg er ved at få et godt indtryk af ham.
Problemet er, at jeg bare ikke føler DET. Det der ekstra, den der elektricitet, sommerfuglene i maven, savnet og hvad der ellers hører til. Han er nok den sødeste og mest reelle mand jeg har mødt, så det frusterer mig, at jeg ikke føler det på anden måde.
Men er jeg for utålmodig? Kan kærlighed virkelig komme, hvis man venter og bare lader tingene ske? Det har jeg efterhånden prøvet nogle gange nu og kærligheden kom bare aldrig. Det er så stort set også umuligt for mig at få følelser for en eller blive forelsket – det er 10 år siden sidst, så måske er jeg bare doomed på det område.
Har i nogle erfaringer eller råd?
24. marts 2021 kl. 17:19 #26489Froeken T
DeltagerHej med dig
For mig lyder det lidt, som om du overtænker det lige nu 🙂 Forelskelser kan jo se meget forskellige ud, så hvis den eneste type forelskelse, du fokuserer på at mærke, er den, hvor man fra første færd er fuldstændig forblændede af hinanden – ja, så er det jo let at blive utålmodig eller skuffet.
Jeg synes da, at det er et mega godt udgangspunkt, at du har det så godt i hans selskab. Måske skal du bare tage en dyb indånding, være i nuet og fokusere på at mærke alt det positive, som du rent faktisk oplever i hans selskab. Frem for at lægge fokus på alt det, du IKKE mærker (endnu) 🙂
Det kan være, du kommer til at mærke alle de ting, du lige nu forbinder med “den rigtige” type af forelskelse sammen med ham her. Det kan være, du kun kommer til at opleve nogle af dem. Det kan også være, du kommer til at opleve en måde at være forelsket på, som du faktisk ikke har oplevet før. Kun tiden vil vise det, og det eneste spørgsmål, du skal stille dig selv lige nu, er:
Har jeg lyst til at se ham igen?
Hvis ja, så ser du ham bare igen og tager den derfra. Helst med fokus på det gode. Alt det, der ER der 🙂
Hvis nej, så er det jo så let. Så var det dét, og så venter der nok en anden om næste gadehjørne.
Og det spørgsmål stiller du bare dig selv helt indtil du enten holder op, fordi I finder sammen, eller fordi du på et tidspunkt rammer nej’et 🙂
-
Dette svar blev ændret 1 år, 3 måneder siden af
Froeken T.
29. marts 2021 kl. 21:50 #26499r91
DeltagerDu har helt ret froekent! Jeg slog koldt vand i blodet og har netop haft den dejligste dag med ham. Og nu er jeg lidt hooked – og det er så her jeg får lyst til at løbe min vej, fordi der er en chance for at det kommer til at gøre ondt. Men han er sød og dejlig, og det håber jeg bare han bliver ved med at være 🙁
16. december 2021 kl. 23:52 #27235Martin Østergaard
KeymasterHej
Håber det gik godt med ham, og at du endte med at mærke forelskelse også. Bare en smule.
Måske kunne du med fordel grave lidt i historien om den forelskelse, du følte så intenst for 10 år siden. Hvorfor følte du så stærkt dengang? Hvad der var godt ved den forelskelse/det forholde? Hvad var skidt? Er der er gode grunde til, at du ikke har følt sådan siden? Måske ER der en forbandelse, som det kunne være godt at få brudt.
Med venlig hilsen
/ Martin Østergaard
-
Dette svar blev ændret 1 år, 3 måneder siden af
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.