Hvor lang er en mand om at beslutte sig for et forhold

Viser 8 indlæg - 11 til 18 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1044
    Aries
    Deltager

    Kære Lillemy

    Uanset hvad, vil vores mening, jo altid være en fortolkning, noget vi har set igennem vores egne Briller. Hans verden ser jo nok helt anderledes ud. Det vil jeg håbe, for ellers har han bare spildt min tid, hvilket på ingen måde ville klæde ham. Ja han forsvinder stort set helt. En sølle sms dagligt om “jeg er her” ville betyder forskellen for mig. Han informerer ikke om noget som helst.

    @Sidsel
    Ja, han er blevet punket af sine tidligere kærester, der har brokket sig over at der ikke var plads til dem i hans liv. Han blev også forladt af sin kæreste igennem 10 år, sidste år. Så ja måske er han ikke i stand til at give mere. jeg kræver ikke meget, da jeg nyder mig selv rigtig meget, men jeg kræver dog noget. Jeg synes jeg har vist ham, at jeg ikke tromler ham ned fordi han ikke ringer, sms, mailer, så nu må det være hans tur at komme på, han søgte selv efter en kæreste og fandt mig, så må han da have kalkuleret tidsmæssigt med det.
    Nå men dagens lille optur blev det dejligste, store brede smil fra min Underviser i dag, det hjalp jo lidt på det hele 😉

    Aries

    #1046
    Lillemy
    Deltager

    Hvis vi ser bort fra din filosof, hvordan ville du så helst at kontakten mellem dig og en mand skulle være? Jeg har faktisk aldrig selv spekuleret over, hvordan jeg helst ville, at kontakten skulle være, hvis jeg kunne vælge frit på ALLE hylder, men vil da lige give det en overvejelse.

    #1047
    Lulu
    Deltager

    Kære Aries

    Det er interessant, det du skriver med, at hans tidligere kærester også har haft den anke, at han ikke er nok tilstede i forholdet. Det er nok noget, du bør bide mærke i. Men under alle omstændigheder synes jeg ikke, du skal føle, du har spildt din tid, uanset hvad der så sker mellem jer. Du har jo haft nogle gode dates ud af det med nogle givende samtaler. Det kan aldrig være spild af tid.

    Måske tror han selv, at han er klar til en kæreste, men er det i virkeligheden ikke, måske er han en langsom starter, måske er han bare ikke that into you. Mulighederne er mange, og det kan gisnerierne også være. Jeg tænker, at det på nuværende tidspunkt er fornuftigt, at du har sat en deadline for, hvornår du kaster håndklædet i ringen so to speak. Fire dates på to måneder er jo ret fattigt, fuldt booket kalender eller ej, og det er jo begrænset, hvor lang tid du skal lade dig parkere som bænkevarmer. (-:

    Som jeg ser det, er du selv inde i en eksperimenterende og afdækkende periode p.t. Du er ved at lære, hvad du vil være med til, hvad du befinder godt med, og hvad du ikke vil være med til. Og det er jo super værdifuldt at have med i bagagen. Nogle mener, at man tiltrækker det, man selv sender ud. At man møder mennesker på sin vej, der har samme ståsted som en selv eller reflekterer det ret godt.

    Jeg kan ikke lade være at bide mærke i, at selv om dine sidste tre flirts/dates har været meget forskellige på mange punkter, så har de alle det tilfælles, at de er uopnåelige for dig. Jovist, det kan være et tilfælde, men det kunne måske være interessant for dig at se nærmere på, om du i virkeligheden helt dybt nede selv er klar til et seriøst, no bull-shit forhold. Du kunne måske også tænke over, om de aspekter af især underviseren og filosoffen, du er så tiltrukket af – det kreative, ildjælen etc. – måske i virkeligheden er nogle egenskaber, du selv ønsker dig flere eller mere af? At de måske kalder de egenskaber frem i dig, når du er i deres selskab og derfor får dig til at føle dig mere levende og giver dig et kick? Det, jeg prøver at komme frem til, er, at du måske ikke er tiltrukket af dem som kærestemateriale, men mere fordi de repræsenterer et liv og nogle egenskaber, du selv i højere eller mindre grad ønsker dig? Bare lidt strøtanker. (-:

    Under alle omstændigheder tænker jeg ligesom Lillemy, at det måske kunne være godt for dig at få konkretiseret, hvad du ønsker dig og ikke mindst, hvad du har behov for, i en relation, inden du kaster dig ud på jagtmarkerne igen. (-:

    #1050
    Sidsel
    Deltager

    @ Aries!

    Som Lulu skriver, er du i en livsfase, hvor du opdager hidtil ukendte sider af dig selv. Din kreativitet, som du føler behov for at udleve. Set fra den vinkel – helt overordnet – er din verdensfjerne filosof et skæbnesvangert/positivt indslag i din personlige udvikling og alt andet end tidsspilde. Meen – han er ikke til hverdagsbrug.

    Det er dit problem.
    Du har, som alle mennesker, behov for et andet menneske, som er der for dig. Det menneske er han IKKE.

    Han er der, når han føler behov for at drøfte dybsindige emner, imponere med dem, spise noget lækkert og blive bekræftet af en forelsket kvinde.
    Hvor efter han forsvinder ud i sit eget liv, hvor der ingen plads er til dig/jer.

    Det er fint at læse, at du har sat deadline til en uge.
    Denne juleleg er ydmygende for dig og ja: Jeg kan sagtens forstå, at du er gået kold.

    Mit råd: Fortsæt din kreative linie og find en anden mand, som prioriterer dig, giver dig den nødvendige tryghed og kontakt.
    Jeg er ikke helt sikker på, at din filosof ikke har andre jern i ilden – kvinder.

    Knus

    Sidsel

    #1108
    Anonym
    Inaktiv

    Kære Aries

    Nu vil jeg lige fortælle, hvad jeg ville stemme på, hvis vi skulle ud i afstemning om, hvad der rør sig i din filosof, når han ikke lader sig forføre. Jeg ville først overveje at stemme på, at han har en eller anden seksuel uformåenhed, lidt impotens måske ind i mellem eller at han kun kan med gummistøver på … men det ville ikke blive mit første bud.

    Jeg vil stemme på, at han dater flere kvinder. Han har oprettet en datingprofil og x antal kvinder har vist interesse, hvoraf flere er interessante for ham. Og i hvert fald spændende at møde. Han kunne prioritere i flokken og starte med nr. 1 og falder han for hende, så ser han ikke de andre, men lukker sin profil. Falder han ikke, så går han til nr. 2. osv. Det har han ikke gjort. Hans plan er at finde den, han bedst kan lide blandt tilbudene, altså vente med at afgøre, hvem der er nr. 1 i flokken efter at have set nærmere på alle på listen. Og det synes han godt han kan tillade sig, så længe han ikke har sex med de udkårne, da han jo ikke leder efter et harem. Og der må flere møder til før afgørelsen bliver truffet.

    Martin omtaler fænomenet i en af sine bøger, at en mand undertiden vil kunne være tilfreds med et forhold en kvinde som er “sød”. Han behøver ikke at føle den store lidenskab. Mens kvinder ikke på samme måde stiller sig tilfreds med en mand, hun ikke har følelser for. Jeg tror, at filosoffen her dels synes om den lækre bekræftelse, at flere kvinder har vist interesse, og at synes om at gå og overveje, hvem han skal vælge. Altså hvem er “sødest”. Undervejs vælger nogen måske ham fra, og sker det, som du kan finde på, fordi han ikke har tid nok, så er det så også i orden. Da et vigtigt kriterie for ham kunne være, at en kvinde skal kunne finde sig i, at han har alt muligt andet i sit liv, som har højere prioritet ind i mellem.

    Han leder ikke efter en kvinde, der vækker lidenskabelige følelser i ham selv. Hun skal bare være “sød”. Man skal passe sammen. Først herefter indleder han seksuel kontakt – og dropper samtidig at date flere kvinder. Men i øjeblikket kan han lide at tage på dates.

    Det er mit gæt.

    Hvis du alligevel vil opgive ham, Aries, så synes jeg, du skal tage et til møde – også selvom du må vente på det – og så få opklaret, hvad det er, der er sket. Altså at om han ikke lader høre fra sig om et par dage, så beslutter du med dig selv, at du ikke vil mere, men du siger ikke noget til ham, men venter og møder ham på et tidspunkt, når han dukker op.

    Netop fordi det er sket for dig flere gange, at din interesse ikke bliver gengældt, så synes jeg, du skal få opklaret, hvad der er sket.

    Kærlig hilsen, Charlene

    #1110
    Aries
    Deltager

    Kære Alle Sammen.

    Tja, hvor skal jeg begynde. Jo jeg har ret travlt faktisk, har projekt på skolen osv, og nyder i den grad min undervisers absolutte søde, kejtede generte smil og blikke når vi mødes på gangen. Senest da vi var tvunget til at passere hinanden ganske tæt, hvor vi begge slog en stor glad latter op. Ret befriende at vi begge står her som voksne mennesker og kan smile ad nogle dejlige og lidt forbudte oplevelser sammen. han er stadig flot, super lækker og enormt dejlig. Havde jo næsten glemt det. Men det var en leg en flirt, som jeg ganske vist havde ønsket mig kunne blive til mere. Han sender tvetydige signaler. Kigger for meget på mig og smilende er en kende for brede. hmnn.
    Min Filosof. Jeg har fået nok. Jeg spurgte i Lørdags hvorfor jeg intet hørte fra ham, han svarer, søde skat, jeg er lige kommet hjem, er til fødselsdag og ret fuld kys. Jeg sender en sms om at jeg hellere vil have en beruset sms, end ingen sms, ok skat skriver han. I går aftens fik jeg så nok og skrev ganske kort at jeg gerne ville vide hvilken rolle jeg spillede i hans liv, hvad han ville med mig og vores kontakt. At jeg ikke var nogen svækling og at jeg på ingen måde ønskede at han trak en evt. afsked i langdrag. jeg er en stærk kvnde, så hvis du ikke ønsker mig, så lad os slutte på en smuk og ordentlig måde. men hvis du vil mig, må vi prioritere hinanden. En date hver 3 uge, lære vi ikke hinanden at kende på. Du siger du vil mig, men skal altid arbejde, spille, rejse, drikke eller andet. Jeg savner dig, men føler ikke at du savner. Sådan, og jeg har intet hørt. jeg er ked af det. Denne gang gik jeg en helt anden vej. En helt ny type. Valgte et dybt menneske og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at netop min filosof her, ville spille den feje køter rolle som han og masser af andre mænd spiller. Jeg har været cool, og min natur er rummelighed. jeg har mit eget liv. Jeg er ikke afhængig af ham på nogen måde. Det der sårer mig, er den ligegyldighed jeg møder. Jeg har stadig mødt et menneske der har forandret mig for altid. Han er dejlig som han er, bare ikke i forhold til at opfører sig som den gentleman, han bilder sig selv ind at være. jeg har lyst til at skrive dette til ham. jeg har lyst til at tage ud og skælde ham ud. jeg fortalte ham fra start af, at ærlighed og loyalitet måtte være kerne i vores kontakt. Lige nu ved jeg ikke hvordan jeg skal håndtere denne tavshed. Bare holde min kæft og glemme han nogensinde har eksistret, eller skriver hvad jeg mener om hans opførsel. Men det er jo ikke mig, ikke min stil. Modsat min underviser, som ALDRIG lovede mig noget, så er jeg både sur skuffet og ked af det over min filosof. Vi havde en anden dagsorden. men at fejhed og kujonhed, skulle blive mine sidste følelser for ham havde jeg ikke set komme. Men jeg har lært. Jeg har lært. Nu har jeg datet højt, lavt imellem, ingen får dette løbepas igen. Næste gang skal der være ping pong.
    Men jeg er rigtig rigtig ked af det. Øv for satan..sikke nogle fjolser

    Aries

    #1120
    Lizzy1210
    Deltager

    Kære Aries

    Jeg er ked af at høre at filosoffen her ikke var
    den du troede han var. Jeg ved det gør ondt.
    Tænker at det set i bakspejlet er godt at forholdet
    ikke nåede at blive et seksuelt forhold. Der er noget
    af dig selv du ikke fik givet ham. Ved ikke om det giver
    mening, men for mig sker der noget med min tilknytning
    og mine følelser når jeg haft sex med en mand. Så derfor
    tænker jeg at det måske kan være godt at I ikke nåede
    så langt. Nu hvor du kan se at med ham er der ingen
    fremtid.

    Skrive eller ikke skrive yderligere… det er et gennem-
    gående tema her i brevkassen må vi vist sige.

    Jeg tænker at du kan gi det et par dage, og hvis du
    så tænker at det vil give DIG noget at skrive til ham,
    så gør det.

    Sidder i en bus på vej på job, men et STORT kram
    skal du ha herfra.

    KRAM 🙂

    #1234
    Aries
    Deltager

    Kære Alle
    @Lissy1210 Tak for dit søde svar jeg nåede aldrig at svare, men der kommer et svar her.

    Jacob, det hedder han min dejlige Filosof. Det dejligste menneske i verden, Som jeg faktisk elsker. Jeg var ude hos ham i går. Det havde vi aftalt. jeg skulle ud og sige farvel. Det var fuldstændig surrealistisk at køre ud til ham. På en og samme tid glædede jeg mig så forfærdeligt til at se ham, på den anden side var det også vemodigt, for det var sidste gang jeg skulle se ham, give ham et kram og måske få en bid af de pragtfulde samtaler vi ofte har. Jacob, ja jeg har sq lyst til at skrive hans fuld navn, men der er kun en der hedder det han gør og så ville han være open air. Det vil jeg ikke. men når jeg nu går online med hans navn, så er det fordi han har givet mig lov til det. Han har også givet mig lov til at bruge hans fulde navn i min bog. jeg er den jeg er, siger han, og jeg står ved alt, derudover er det jo fiktion det der kommer til at stå i bogen, det er jo ikke min fortolkning, siger han med sit dejlige smil. Jacob bliver ikke min kæreste, men måske kan han med tiden blive en ven. Da jeg var ude hos ham, gav det pludselig ikke nogen mening at skulle sige farvel, blot fordi vi ikke skulle være kærester. Han nyder mit selskab voldsomt som han siger. jeg inspirerer ham. Han kan tale med mig som han ikke kan tale med nogen anden, du vil være et stort tab for mig siger han. og sådan har jeg det også. Det blev til en masse varme dejlige lange kram og et par dejlige kys. Vi kunne ikke lade være med at kysse hinanden. Han er så dejlig og måske skal vi alligevel ses en aften til lidt cognac, men kærester bliver vi ikke, han har ikke kærestefølelsen siger han. Han er en lille underlig mand, med den største personlighed jeg nogensinde har mødt. En mand jeg ville have elsket at få lov at elske. Jeg er møghamrende ked af det, langt langt ind i sjælen, det er en lille livssorg. Og Midt i det hele er det dummer og skøre sket, at vi har fået ny klasselærer, og Ja det er selveste HR. underviser. Han er flot lækker dejlig og de næste 5 uger kommer jeg til at have tæt samarbejde med ham, idag er det gået rigtigt fint, vi er professioneller, med et ekstra glimt i øjet til hinanden, men om han så var ude på ballade lige nu, ville jeg end ikke kunne tage imod, for jeg har mistet den mand af alle jeg allerhelst ville dele mit liv med. En rigtig ked af det hilsen
    Aries

    Aries

Viser 8 indlæg - 11 til 18 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.