Hvor lang er en mand om at beslutte sig for et forhold

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1016
    Aries
    Deltager

    Jeg har jo mødt denne dejlige fortravlede mand. Vi har kendt hinanden i 2 måneder, været på 4 dates, men endnu ikke have sex. jeg har meldt ud at jeg synes han er dejlig og at jeg ønsker at se mere til ham. det er ham der holder lidt igen med at indlede et seksuelt forhold. Han er den dybe eftertænksomme type, og har sagt at han ikke kysser hvem som helst. Dette tager jeg så som et positivt tegn. Men hvor lang tid er rimeligt at jeg giver ham til at beslutte sig for enten sex eller et forhold. Og hvad betyder det egentlig når en mand er forsigtig med at indlede sex?
    Vi har dybe sindsygt filosofiske samtaler af mange mange timers varighed. Tiden flyver afsted i hinandens samvær. Men jeg er ved at være utålmodig med hans manglende udmelding.

    Et kvalificeret bud derude?

    Aries

    #1017
    Lizzy1210
    Deltager

    Hej Aries

    Jeg kan nok ikke bidrage med så meget, for jeg har ikke mødt den type mand.

    4 dates uden at han viser at han vil dig fysisk – ja, jeg ville blive ret usikker
    på om han er tiltrukket af mig, om der er kemi, eller om det mere er et dybt venskab vi var i færd med at udvikle.

    For mig ville det fylde så meget, at jeg ville være nød til at tale med ham om det. Også for at finde ud af at om I vil det samme. Mit selvværd ville ikke kunne holde til ikke at vide om han kunne se selv blive forelsket i mig.

    Er han kommet hjem fra sin rejse, har du hørt fra ham?

    Og kan du stadig være dig selv tro i forholdet til ham, når han så klart melder ud at for tiden prioriterer andre ting.

    Nå, men du kan nok bruge mit svar til så meget, men måske kan du bruge det at jeg forstår dit dilemma her, og at jeg også ville være påvirket af situationen.

    Kram

    #1018
    Aries
    Deltager

    nå du har læst med kan jeg se. Tak for det. Nej det er han ikke. Han kommer hjem på Lørdag, men skal videre til et bryllup, så jeg hører nok ikke noget før starten af næste uge. Jeg bliver ikke usikker som sådan og føler mig heller ikke mindre værd, men jeg bliver trist og en smule opgivende faktisk. Det er svært for mig at blive ved med at holde mig varm. vi var dog på chatten i 2 timer igår. Talte igen om livets store spørgsmål osv. Jeg spurgte ham om han blev stresset over at jeg havde været åben om mine følelser hvilket han svarede nej til. jeg spurgte ham så hvad han lagde i et kys, hvortil han svarede..jeg kysser ikke alle søde. Hmnn hvordan skal jeg tolke den udmelding. Han har før sagt at det da må være et godt tegn at vi kyssede.
    Men det her er noget af en hårfin balancegang..jeg skrev at jeg savnede ham og at jeg glædede mig til at se ham når han kom hjem, hvortil han svarede ilm søde…men han giver intet, der dirkete indikerer at han er på…foj for den lede altså

    Aries

    #1023

    Hej

    Han lyder atypisk. Og det behøver jo ikke være skidt. Du skal nok bare regne med, at du ikke lige kan regne ham ud, når han ikke står med dilleren ude af bukserne efter tyve minutter, som en del andre mænd har for vane.

    Det kan jo også være, at han tænker om dig, at du gerne vil have ham til at melde ud og bekende kulør, så du kan rykke tættere på ham og stille krav og få ham i snor… ja, sådan tænker vi mænd jo af og til. Mens andre måske tænker: “Årh, hvad helvede, bare jeg får noget fisse, så vil jeg gerne lege hund lidt, og så må vi tage hendes ønsker om afklaring og commitment bagefter. Jeg kan jo altid stikke af og lade som om, jeg er blevet kørt over”.

    Det kan være, at han tester, hvor meget du hviler i dig selv, og hvor desperat du er efter at få ham til at gå i fælden.

    Men det kan også være, at han er lige så kedelig som Det kongelige Bibliotek om natten, og at I aldrig når fra Søren Kierkegaards Enten Eller og frem til bulen i hans Björn Borg underbukser.

    Du må vel se tiden an og se, om du kan finde indhold i det uvisse. Mit gæt er, at der ikke vil gå lang tid, før afklaringen indfinder sig.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #1025
    Aries
    Deltager

    Ha ha ha …altid lige et lækkert twist i dine ord Martin….fedt
    Men du er fandme spooky…..har lige præcis købt enten eller for et par dage siden ,….ja han er mega atypisk og han er et meget privat menneske. Men at kysse ham er næsten lige så godt som at knalde ham. Han er så intens i sine kys. Han er til Nietzsche jeg er til Kierkegaard….men uanset ,hvad fanden er så min rolle nu Martin ,når manden ikke selv hiver mig i kanen, du siger jo, at byttet ikke selv skal kravle op på ladet af jeepen…jo ligesåvel som jeg kan min Kierkegaard, kan jeg også min Østergaard 😉 så hvad skal mit moooove være? To nror not….nu kom sShakespeare sku også lige forbi ….

    Aries

    #1028
    Lizzy1210
    Deltager

    Godmorgen Aries

    Det var et fint svar fra Martin 🙂

    Jeg kom til at tænke på i går aftes, og undskyld hvis jeg har overset noget i den gamle tråd, om det hele kan skyldes gamle issues med sex/intimitet hos ham. At han må holde dit ud i strakt arm, ikke lade dig helt tæt på fordi han simpelthen ikke kan det med sex/intimitet??

    Nietzsche, Kierkegaard, Shakespeare – jeg tager Shakespeare, det andet bliver alt for intellektuelt for mig 🙂

    Hvor er det berigende så forskellige vi mennesker er 🙂 Alle de dybe samtaler og ingen “action”, jeg ville gå helt død i det.

    Men respekt for at du kan være i det uden at bekymringen tager overhånd Aries.

    Knus

    #1029
    Lulu
    Deltager

    Jeg synes, der er to aspekter i det, du spørger om, Aries.

    Du skriver: “Men hvor lang tid er rimeligt at jeg giver ham til at beslutte sig for enten sex eller et forhold.”
    Gerne skulle du jo opnå begge dele; ) Jeg mener stadig, at fire dates – strukket over meget lang tid – er et alt for spinkelt grundlag, hvorpå man kan vurdere, om man vil indgå et forhold til nogen. Fire dates er ingenting i min optik, så det tror jeg ikke, han har gjort sig nogen mening om. Men en fælles lyst til at udforske relationen uden pres skulle jo gerne være til stede.

    Jeg ville nok også studse lidt, hvis en fyr, jeg datede, ikke havde lagt op til mere end kys på nuværende tidspunkt, men måske er vi bare nogle hårdhudede kynikere: ) Og hvis han kastede sig frådende over dig med savlet fløjtende om munden, så ville det jo langt fra være et sikkert tegn på dybere interesse. Som Lizzy er inde på, skulle der jo gerne være en balance mellem snak og action: )

    Jeg tænker, se hvad der sker, når han er hjemme i DK igen, har været til fødselsdag og fået ordnet alle de andre ting, der skal af vejen.

    #1036
    Sidsel
    Deltager

    @ Aries!

    Så er jeg her også igen, selv om det holdt hårdt med adgangskoden. Håber, den virker nu. Fik dog fin support og hurtig respons fra admin Mia. Adgangskoden lå, som hun spurgte om, i spambakken.

    Jeg tror, at din filosofiske og dybttænkende bekendt har nogle alvorlige problemer med nærhed og seksualitet. Nok årsagen til, at han er alene.

    Hans forhold til fysisk samvær/sex er ikke normalt. Så kan han undskylde det nok så mange gange, aflede ved at tale om Nietsche og du om Søren Kierkegaard indtil solopgang.

    Er to mennesker tiltrukket af hinanden,skal der ret hurtigt være fysisk samvær ud over et par kys.

    Måske tænder du ham ikke. Muligvis nyder han bare din bekræftelse vel vidende, at han aldrig kan leve op til en kvindes helt rimelige forventninger.

    Frygten for ikke at kunne give nok, ikke slå til i et parforhold – på basis af tidligere dårlige erfaringer, hvor han måske blev forladt, fordi han gav for lidt – er muligvis styrende.
    Så er det en lise at finde en kvinde, som giver sig tilfreds med fire møder på to måneder og intet forlanger.

    Derfor er det nu op til dig at beslutte, hvad du vil med ham.

    Jeg ville tale med ham og melde klart ud.

    I bedste mening

    Sidsel

    #1040
    Aries
    Deltager

    Kære tøser.

    Så skønt med Jeres indlæg. I sætter lige præcis de ord på som mine tanker drejer sig om. Jeg kan mærke at jeg ikke kan holde mig varm længere. En led duft af en anelse skuffelses begynder at trille ind over min nethinde. Ja han vil gerne ses når han kommer hjem har han sagt. Men i min optik begynder han at lyde som en skovl. Han burde have lavet en aftale med mig om, hvornår vi skulle ses. Ja jeg ved han kommer hjem i morgen. til Bryllup lørdag, tømmermænd søndag, og så alle hans hængepartier pga. filmen. Jeg ser filmen for mig. at jeg Tirsdag endnu ikke har hørt en disse fra ham. jeg er klar over det er rene gætterier, men det er ikke urimelige gætterier. Først underviseren, så enkemanden, lidt underviser, og så filosoffen. Jeg har kun gjort mig den erfaring at det ikke hjælper en skid at være rummelig, pæn og anti desperat. Ikke en hujende fis har det ført med sig og mit sexliv ligner en udtørret oase efterhånden.
    Jeg ved ikke i skrivende stund og jeg står distancen. jeg burde lade filosoffen kontakte mig, jeg synes bare ikke jeg har en uge mere at give af, men jeg synes heller ikke det er fedt at skulle se ham igen på min opfordring. Det er store lærepenge det her. Men jo tøzer, om 1 uge er det afklaret. jeg vil ikke bruge mere tid på ventetid.

    Aries

    #1041
    Lillemy
    Deltager

    Kæreste Aries! Har fulgt med i den gamle tråd om din filosof, men vist uden at kommentere; det kommer vi så til nu 🙂
    Jeg gik netop igår og tænkte over, at vi nogle gange har så frygtelig travlt i alt det her medd kærlighed, at vi går glip af nogle muligheder. Det der havde affødt disse tanker var, at jeg selv ser en mand, som ikke har så frygtelig travlt med at ses, men som tager kontakt pr. telefon nærmest dagligt. Han siger også altid ja, hvis jeg foreslår at ses. Nuvel; alligevel bliver jeg nu og da en lille smule utålmodig, men får heldigvis slået koldt vand i blodet. Nok om det; I dit tilfælde synes jeg, at du har været mere rummelig, tålmodig, forstående osv end man kan forvente. Jeg kan godt forstå, hvis du efterhånden sidder med følelsen af, at udviklingen af din relation til den kære filosof trækker urimelig meget i langdrag. Det kan godt være, at jeg indimellem kan tænke, at jeg gerne så en anelse mere “skal vi snart ses”-initiativ fra min gut, men han er meget på ift kontakt og siger altid ja, hvis jeg foreslår en aftale. Den mulighed har du bare ikke rigtig, når han til stadighed er optaget af filmprojekt, udlandsrejse mv. For mig at se er det ligesom han forsvinder lidt. Jeg får ikke fornemmelsen af, at han er der; på, tilstede, klar osv. Jeg er dog i tvivl om det blot er min tolkning eller om det faktisk forholder sig sådan..

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.