Hvor længe vente på at følelser indtræffer?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #19036
    Gniske
    Deltager

    Et generelt spørgsmål i disse netdating tider:

    Man starter et dating forhold, og det overlever den indledende datingfase (fx 1-2 mån.).

    Begge hygger sig meget, og er interesseret i at fortsætte.

    Men den ene har udviklet følelser – den anden er stadig usikker på sine følelser og det langsigtede potentiale.

    Giver det mening at fortsætte forholdet – dvs. vente på, at den tøvende part måske udvikler følelser – og hvor længe giver det mening at fortsætte?

    Eller er forholdet allerede blevet for asymmetrisk til, at det kan reddes som seriøst forhold med langtidspotentiale? Altså, er den ikke så efterstræbte part allerede blevet for såret, eller har indtaget en for uheldig, “underkuet” rolle, som umuliggør et sundt forhold i fremtiden?

    Er virkelig meget i tvivl. Har I egne erfaringer med dette?

    #19040
    chokoladefro
    Deltager

    Ja jeg har og vil ikke anbefale det. Har aldrig oplevet, at der er kommet noget godt ud af det. Man skal holde sig langt fra mænd, der er i tvivl..( og sikkert også kvinder)..det jeg mener er, at jeg har aldrig oplevet et sådan forhold holde..
    Samtidigt er der sørme ikke meget ved at være sammen med en, der er i tvivl.. temmeligt svært at få forelskelsen til at vokse..

    #19041
    Go Happy
    Deltager

    Ud fra egne og veninders erfaring – Det ender aldrig godt…

    Jeg har prøvet at fokusere på det positive i en relation, i håb om at forelskelsen kom. Det skete aldrig. Jeg har prøvet at være hende der ventede på, at en mand blev forelsket i mig for alvor. Det skete aldrig.

    At man (både mænd og kvinder) bliver i sådan et forhold over længere tid er typisk fordi det er hyggeligt og har sine fordele. Man kan med sin fornuft godt se, at denne mand/kvinde vil være et godt valg. Men hjertet har sit eget sprog, og forelskelsen udebliver.

    Aktuelt har en af mine veninder datet den perfekte mand et par måneder. Der er ikke en finger at sætte på ham, og han er dybt forelsket i min veninde. Hun bliver i det uge efter uge i håb om, at hun pludselig vil ham for alvor og på sigt. Men hun tror ikke selv på det – og hun bander det langt væk, for nu er han her endelig, den mand hun kunne få et godt liv med. Hun bliver i det fordi hun er bange for at fortryde hvis hun går, og fordi hun ikke orker flere useriøse mænd der slår hjertet i stykker.

    Måske skal man bare vælge med fornuften og hvem siger at alle forhold skal indeholde en stormende forelskelse fra start – hvad er der galt med varme følelser og sympati spørger hun. Men hun ved godt at når hverdagen kommer, så er der ikke noget der holder sammen på det her, fordi den kemiske tiltrækning og følelsen af at være sammen med den helt rigtige aldrig har været der fra start af fra hendes side…

    Hvis jeg forelskede mig i en mand, der efter et par måneder ikke ville mig for alvor, eller ville det samme som mig på sigt, så trak jeg mig 🙂

    #19047
    lillehjerte
    Deltager

    Ja det er allerede for asymmetrisk og det er bedre at stoppe det. Ellers ender man som en pleaser eller værre, som en der føler at man konstant jager den anden.
    Det er meget bedre og federe at finde en hvor man kan mærke at det er gengældt.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.