Hvepse og sukker. Mænd og ;)

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4664
    hexia D trix
    Deltager

    Jeg har læst rigtig mange indlæg og siger tak for jeres kloge indlæg 😉

    I virker som eftertænksomme gode mennesker, Det virker vanvittigt omstændeligt og hårdt at være sammen med mænd??!! Jeg kan sagtens genkende tankegangen 😉 og jeg blev træt af den og det besværlige pædagogiske hårde job med at overtale!! en mand til at gide mig 😉 Jeg er en lækker, intelligent, varm og sej kvinde, så kan det s`gu ikke passe at jeg skal være sammen med en mand, hvor jeg skal overveje hvert ord eller handling, jeg bliver i dårligt humør af det og træt også træt af dem 😉

    Man kan ikke forandre andre men man kan forandre sig selv og dermed få en anden respons. Nu til hvepsene, hvis de skal i garnet så er det nødvendigt med sukkervand. Hvad tiltrækker kønnene, hvad er det der får mænd til at være sammen med kvinder, vi må jo have noget de vil have 😉 og jeg tror vi dyrker det feminine alt for lidt og lader det stråle (helt gratis) alt for lidt.

    Rejs dig kvinde, stå ved dig selv, find det tøj, de sko, frisure, make up, bevægelser der får dig til at føle dig som en femme fatale, gå igennem verden, mærk dig selv, slå med håret, charm og oplev at du kalder på det maskuline, læg mærke til hvem der spejler og anerkend dem overdrevet for det, for vi elsker det ikke sandt? Ham der gør sig umage med at spejle, han er værd at interessere sig nærmere for 😉

    Go hunting 😉

    http://www.femina.dk/sundhed/selvudvikling/slip-panik-bitchen-og-vaer-ladycool

    Glæder mig til at få tilbagemeldinger fra jer, Knus

    #4666
    susanne80
    Deltager

    Min erfaring med mænd er, at de fleste ønsker at kunne gøre en positiv indvirkning i vore liv. Så hvis vi udstråler at vi kan alting selv ( og endda bedre end dem), får de desværre ikke lyst til at lære os bedre at kende, for så ville de opdage, at vi måske alligevel godt kunne bruge en mands støtte af og til.

    Så jeg er helt på linie med hexia D trix 😉

    Vh. Susanne

    #4672
    Tenna
    Deltager

    Jeg er enig i nogle af tingene og uenig i andre..

    Helt grundlæggende tror jeg absolut at en glad og selvsikker kvinde (eller mand for den sags skyld) er langt mere tiltrækkende end en der er usikker og trist. Jeg tror også grundlæggende at man bliver et gladere menneske, hvis man søger de muligheder der er åbne for én fremfor lukkede døre. Men jeg tror nu at der ligger meget mere i det her end at “gøre sig lækker og charmerende”. I virkeligheden tror jeg mere, at man skal søge sin bekræftelse andet sted end en kærlighedsrelation, hvis man vil arbejde på sin selvsikkerhed. Man skal søge den i sit job, venner, interesser osv. Jeg kan ikke huske præcist hvem det var, men en berømt skuespiller sagde engang noget i stil med “for hver smuk kvinde du viser mig, skal jeg vise dig en mand der er træt af at knalde hende”. Liiige skarpt nok sat op, men der er sgu noget om det. Den selvsikkerhed og selvværd der ligger i sit udseende, charme og tiltrækning af det modsatte køn er meget svag i forhold til den selvsikkerhed der er at hente ved de ting man rent faktisk kan imponere med.
    Når det er sagt, så er det selvfølgelig også en god hånd at have at være lækker og charmerende- og vide det. Men hvis det er den eneste hånd man spiller er den bare meget svag, synes jeg. For at sætte det lidt i perspektiv, så ville en lækker, charmerende og selvsikker fyr absolut tiltrække mig, men hvis han ikke har noget mere at byde ind med, så mister jeg sgu interessen ligeså hurtigt som den er kommet.

    #4686
    hexia D trix
    Deltager

    Jeg mente nu mere noget hen ad:
    “I en verden, hvor kontrol, magt, resultater og handling har været kodeord for at gøre sig gældende på uddannelses/arbejdsmarkedet, er der en mangfoldighed af kvinder, der har fundet det nødvendigt at dyrke deres indre bitch i panik over, at de skal overskue et liv med alt for mange parametre, som skal gå op i en højere enhed. Desværre går denne styring også ud over deres omgivelser, som skal presses ind i en overskuelig form, der kan flyttes rundt på, så det passer ind i deres maste skema. Sådanne panik-bitches er alles skræk, for de har det med at lukke ned for alt det sjove og spontane, og ikke mindst for de åbne relationer. Og værst af alt lukker de også ned for sig selv og ender derfor isolerede, sure og ensomme. Heldigvis er hun en rolle i tilbagegang. For vi behøver hende nemlig ikke mere.

    I stedet er vi nu så stærkt placeret i samfundet, at vi kan være ladycool. Arketypisk er det feminine knyttet til at være modtagende, åben, følelsesstyret, passiv, rummelig, frugtbar, nærværende og omsorgsfuld. Egenskaber, der ofte anses for at være lavstatus set i forhold til f.eks. resultatorienteret og strategisk. Lykkeligvis giver det moderne samfund os mulighed for at integrere det maskuline i det feminine, og det er, hvad jeg kalder for ladycool.

    En lady, en dame, er nemlig én, der kender sit eget værd, sætter sin egen status højt i samfundet, og som forstår at bruge sin kvindelighed til at opnå de fordele og muligheder, som hun længes efter og kan genkende, fordi hun netop er i kontakt med sine følelser, uden at føle skyld eller skam over det. Eller bruger det som et socialt våben. Og eftersom hun anerkender sin egen status, gør hendes omverden det også.

    I over 15 år har jeg holdt foredrag for kvinder, og de senere år har jeg blandt deltagerne tydeligt oplevet en længsel efter at turde læne sig ind i sin kvindelighed, men ofte efterfulgt at sætningen: “Men jeg ved bare ikke rigtig, hvad det er!?”. Men når jeg taler om erotisk kapital, passiv modtagelse, æstetik og rummelighed, ser jeg også, hvordan skuldrene sænkes, og der kommer lys i øjnene igen.

    For mig er det tydeligt, at rejsen derfor starter med, at vi tør anerkende det arketypisk kvindelige som højstatus. Som noget, der er mindst lige så meget værd som det arketypisk mandlige, og som ikke skal latterliggøres eller tales ned som værende useriøst. Heller ikke af os selv. Med det udgangspunkt kan vi altid med et smil på læben hver især begynde at integrere det, vi bedst lever med fra de to køn, og derigennem skabe vores egen kvindelighed. Og være ladycool. Du har brug for det. Og verden har også!”

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.