Hvad ville du gøre i min situation?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #24637
    Missme
    Deltager

    Jeg står i et dilemma, som jeg godt jeg, kun jeg kan svare på hvad jeg vil gøre ved, men det kunne være berigende at få input i hvad andre ville gøre i samme situation.
    Here is goes:
    Jeg har tidligere på året oprettet en tråd herinde om at ”miste sig selv i datingprocessen” om at jeg var faldet fuldstændig for en mand, som slet ikke var samme sted ift mig. Jeg fik hanket op i mig, og sagt fra ift mine grænser, og så skete miraklet… han blev forelsket! Vi har det så dejligt sammen, og mine børn har taget godt imod ham (han er den første kæreste siden deres far) og hans børn/øvrige familie har taget rigtig godt imod mig. Han siger at han elsker mig, og han aldrig har været så forelsket før i hans 50-årige liv, og jeg har det på samme måde. Så ville jeg ønske at historien endte med ”og så levede de lykkeligt til deres dages ende”.
    Men det kommer vi ikke til. I sommeren 2022 flytter han permanent til Frankrig. Hans mor, far, bror, svoger og nevø er allerede flyttet derned (ingen af dem er franskmænd, de elsker bare det land, og har alle ferieboliger der, som de nu har udskiftet til helårsboliger). Det er en drøm, han har haft de sidste 15 år, og han har selv tegnet det hus, han har fået bygget dernede.
    Han sælger derfor sin villa her i DK, og køber en lille lejlighed, som han kan være i, når han er på besøg i DK (enten ifm arbejde eller for at se sine (næsten voksne) børn). Han vil gerne have jeg flytter med til Frankrig, men det kommer ikke til at ske af forskellige årsager: Jeg har relativt små børn, som jeg deler 7/7 med deres far, og det fungerer perfekt, jeg har et helt unik arbejde, som jeg elsker og har knoklet for at sidde i den stilling, jeg gør i dag, jeg har et nært forhold til min øvrige familie her i DK (mor, far, bror, søster + deres familier), desuden har jeg aldrig haft et ønske om at bosætte mig ”for altid” i et fremmede land.
    Jeg vil og kan ikke ”overtale” ham til at blive i DK. Det andet er hans drøm, og den skal han udleve.
    Det vil ikke give mening for mig at ha’ en ”langdistance”-forhold, hvor der aldrig er udsigt til at det bliver andet. Jeg har lyst til at dele min hverdag med ham, ikke kun en weekend/ferieuge i ny og næ.
    Vi taler ikke meget om det, men jeg fornemmer på ham, at fordi jeg er så forelsket i ham, så tror han jeg flytter med, når det kommer til stykket. Jeg har forklaret ham meget tydeligt, det gør jeg ikke. Han er helt roligt omkring det, og han siger ” Vi løser det, skat, bare roligt”. Men han kan ikke fortælle mig hvordan vi løser det. Jeg har med andre ord indset at vores forhold slutter (seneste) sommeren 2022.
    Jeg har vidst at han ville flytte før vi begyndte at date. Hvad jeg ikke vidste var alt jeg ville falde for ham med hver celle i min krop. Hver gang, jeg tænker, at nu kan jeg ikke blive mere vild med ham, så falder jeg lige et nøk mere…-og hver gang mærker jeg smerten over at jeg ved jeg skal miste det igen om to år.
    Så nu føler jeg at jeg skal gøre op med mig selv om jeg kan/vil
    1) Nyde tiden og oplevelser med ham de næste to år, velvidende at vi lever på ”lånt tid”. Vi allerede planlagt 3 ferier sammen i 2020 ( 2 med hans børn, 1 bare os to). Jeg vil prøve at begrænse at mine børn knytter sig yderligere til ham. Der ingen grund til at de også føler at de mister ham.
    2) Bryde med ham nu, og tage den smerte et brud vil medføre nu. Jeg er jo alligevel ked af det nu, at jeg ikke kan forestille mig en fremtid med ham, at vi kan have fælles fremtidsdrømme, at vi ikke kan bo sammen ( han vil gerne flytte sammen nu, men det kommer ikke til at ske pga mine børn), hans børn er nærmest flyttet hjemfra nu). I virkelighed er jeg nok et super små-borgerlidt individ, som kan lide konceptet om volvo, villa og vovse i en forstad til KBH….. – for allermest holder jeg af hverdagen ( som Turèll skriver), især hvis det var med ham. Alternativt må det jo blive med en anden.

    Ville du vælge nr. 1, 2 eller en helt tredje løsning, hvis du stod i min situation?

    #24638
    r91
    Deltager

    Kære Missme.
    Sikke en træls situation du er i – men tillykke med drømmemanden <3

    Jeg ville blive sammen med din dejlige mand af forskellige årsager:

    1) Som jeg læser det har du fået de børn du skal have og i har ikke planer ikke om skulle få nogle unger sammen (eller?), du har derfor ikke “travlt” med at skulle finde ham du skal være sammen med forevigt og danne familie med, hvilket vil sige, at du nu bare kan nyde. Du har fundet en dejlig mand, som du kan nyde og elske i nuet. Måske behøver alle mennesker ikke komme ind i ens liv for at være der for evigt, det er måske okay at nogle blot er der i en periode af ens liv?

    2) At vælge at slutte det nu betyder jo ikke, at det ikke kommer til at gøre ondt og måske kommer det i virkeligheden til at gøre mere ondt. Der kan komme så mange tanker af fortrydelse og hvad nu hvis spørgsmål. Du ville måske sidde med en følelse af at have givet op og ikke givet det alt det du gerne ville og på et tidspunkt måske fortryde, at du forlod denne dejlige mand, fordi du var bange for fremtidens sorgere. Og hvad nu hvis du går fra ham og vi når til sommeren 2022 og han ikke er flyttet alligevel – hvilket følelse vil du så sidde tilbage med?

    3) Hvem ved hvad der sker på 2,5 år? Måske er i slet ikke sammen på det tidspunkt, måske har forelskelsen lagt sig og du har opdaget alle hans trælse og irriterende sider. Eller måske er jeres forhold stærkere end nogensinde og i har over de sidste 3 år opbygget et fantastisk liv sammen. Hvis det er tilfældet tror du så virkelig i bare vælger at gå hver til sit, fordi han vil bo i Frankrig? Der må være nogle andre muligheder når i når til det her. Kunne det være nok med et 1 eller 2 år i Frankrig for ham? Kunne du have lyst til at flytte derned, når dine børn er gamle nok? Eller kunne han overtales til at vente med at flytte derned til når du også er klar til det?

    At skulle parkere alle disse tanker for nu og bare leve og elske i nuet er bestemt ikke nemt, men hvis jeg kunne, så ville jeg gøre det. Om jeres forhold slutter nu eller i sommeren 2022, så vil det bringe sorg og smerte med sig. Men hvorfor ikke tage chancen og blive? Hvad mister du på det? De år i får sammen er jo ikke år der er mistet, det er år hvor du har elsket og er blevet elsket af en skøn mand, og sådanne tider vil aldrig være spildt.

    #24639
    Missme
    Deltager

    Kære r91,
    1000 tak for dit svar, det var lige den slags indsigt, jeg havde brug for. 🙂 I min forelskede (og derfra lidt navie) tilstand, havde jeg faktisk slet ikke overvejet at jeg kunne blive træt af ham ( eller Gud forbyde det, at han skulle blive træt af mig) de næste par år. Når jeg tænker tilbage på mine tidligere kærester/ægtefælle har jeg lært noget af hver eneste af dem ( og selv om ingen i sagen natur er endt med at blive “for evigt”), og ville ikke have været en eneste af dem forundt, så selvfølgelig skal jeg da bare nyde tiden, jeg får tildelt med ham her ( og du har helt ret mht børn, jeg ønsker ikke flere, så der er ingen issues der).

    Om to dage rejser jeg til Frankrig for at fejre juledagene og nytår med ham og hans familie, og jeg glæder mig helt vildt. Carpe diem, ik’? 😉

    Igen, tak for at du fik mine øjne op for den trejde løsning. God jul og godt nytår herfra.

    #24642
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg ville ikke investere i en mand som jeg vidste ville vælge mig fra senere/havde fastsatte planer om at flytte til udlandet. Det lyder jo ikke til at det er muligt at flytte med og han kommer heller ikke til at ændre sin plan. For mig betyder det alt at jeg kan se for mig at den partner jeg vælger vil og kan det her sammen i ubegrænset tid.

    #24649
    Eva Marie
    Deltager

    Øv – en træls situation 😒 jeg synes du skal overveje hvad det er du vil med ham? Er han kun til sjov og midlertidig udfyldelse af dit hjerte og liv, så bliv ved med at være sammen med ham – leder du derimod efter stabilitet i dit og dine børns liv, så er han ikke løsningen – det lyder som om han har bestemt sig – lige som du har 😊

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.