Hvad vil han? Og Hvordan spørger jeg ham?

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #16695
    Sofie21
    Deltager

    Ok. Hvordan får jeg ham til at mælde ud hvad han vil?
    Jeg er 22 år og pige.
    Jeg har skrevet med den her fyr fra min omgangskreds i cirka 6-8 måneder, vi har kysset et par gange i byen, for 2-3 måneder siden begyndte vi at ses, meget date agtigt inviterede han mig ud, vi sås et par gange, igen meget date agtigt, og har siden set hinanden et par aftner/netter, nogle gange med aftensmad andre gange bare sofa hygge og sex. Vi havde sex første gang på 4 date/planlagte møde. Vi har set hinanden 8-9 gange i alt, altid super hyggeligt, stille og roligt. Der sker lige nu rigtig meget i begge vores liv, længere rejser, flytning, nyt studie Osv. Ikke umiddelbart et godt tidspunkt at starte noget fast og nyt.
    Vores forhold er stadig meget overfladisk selvom vi har kendt hinanden længe, vi joker meget og der er ikke så mange seriøse snakke. Ikke så mange komplimenter, men alligevel lidt, det er meget ironisk og stillede roligt – i virkeligheden passer det mig meget godt, men det gør det svært at snakke om følelser og tanker. Jeg kan mærke at jeg er nået til et punkt hvor jeg har brug for en eller anden form for afklaring. Hvad vil han? Hvad vil jeg? For det ved jeg heller ikke?
    Jeg syntes det er rigtigt rart at se ham, men magter ikke at gå rundt og tænke på hvad der skal ske og ikke ske, bekymre mig osv.
    Jeg ved ikke om jeg syntes han er mere end bare sød, ved ikke om jeg bare er ret forelsket i tanken om en at holde i hånd, ligge i ske med og kysse. Jeg er ikke så mega erfaren med drenge, og slet ikke hvor der rent faktisk er bare lidt følelser?
    Jeg er ikke en type der viser folk/drenge hvad jeg tænker om dem. Jeg er pisse bange for at blive til grin, at blive såret, at blive afvist, at føle, så har altid bare lukket af. Jeg kan mærke nu at jeg har brug for en afklaring, hvilke retning går det her i? Det var nemt og rart for en tid, tak for nu? Bevæger os mod noget mere, slut med at se andre? Ikke at vi skal være kærester, ro på, men hvad tænker han? Hvad tænker jeg? afklaring?

    Umiddelbart har jeg en lidt dårlig mavefornemmelse, noget siger mig at han er lidt af en fuckboy og jeg bare er en i mængden, alligevel mærker jeg at der er lidt mere i det?
    Hvordan får jeg afklaring? Uden at krænge mit hjerte ud og lyde desperat? Uden at presse ham?
    Selvfølgelig vil det være hårdt hvis han ikke ser andet i mig end en krop, men alligevel også lidt nemt og rart, at kunne være lidt ked af det men så komme videre uden alle tankerne. Total kaos. Hvad gør jeg? Hvad skriver jeg til ham? Hvad siger jeg? Hvad spørger jeg ham om?

    Bonus info: Han er stadig på tinder, jeg har oplevet at der er poppet beskeder og gøgl op når vi har været sammen, jeg har aldrig brugt tinder, og ved ikke så meget om det, men han er stadig aktiv. –> grund til dårlig mavefornemmelse.

    #16696
    Aries
    Deltager

    Kære Sofie. Du er selv lidt inde på det. Min mavefornemmelse fortæller mig. Det er det der hedder kvindelig intuition og den svigter sjældent. Det forholder så nu desværre sådan, at de fleste kvinder så gerne vil have, at det skal forholde sig anderledes og derfor vælger vi bevidst at overhøre denne røde blinkende lampe. Som god rettesnor i dit fremtidlige kærlighedsliv, så lær at lytte, til det din krop forsøger at fortælle dig. Som lidt ældre kvinde med erfaring kunne jeg selv have undgået nogle af de mest tumpede øretæver, hvis jeg nu havde lyttet lidt bedre efter i første omgang. Der er en årsag til du skriver herinde. Årsagen kan være flere og jeg ser to hovedproblematikker i dit skriv. 1. er han en fuckboy. og 2. Hvad vil han. Den letteste måde for dig at finde ud af dine spørgsmål er at tage hånd om spørgsmål 2. Lær dig at det er okay at spørge manden om hvor, hvad og hvordan. Lyt til ham – mænd fortæller sandheden. I hans forklaring kan du så afgøre om det er noget for dig at gå videre med. Årsagen til han er på Tinder kan være mange og i er jo heller ikke kærester, så det er okay at han afsondrer terrænet stadigvæk. Der er kun én vej..spørg ham 🙂

    Aries

    #16710
    Sofie21
    Deltager

    Tusind tak for dit svar.
    Den mavefornemmelse der den er ikke sjov. Men du har helt sikkert fat i den lange ende. Oppe i mit hoved slår jeg den lidt væk med at jeg altid har haft det med at tro det værste om drenge/mænd, jeg stoler ikke på det de siger. Slår alle komplimenter ned med dårlige undskyldninger og tror ikke at de mener det, næsten ligegyldigt hvor direkte de er. Nok en blanding af en meget ironisk storebror hvis kærlighed og beundring jeg altid har søgt, og aldrig følt jeg har fået, noget jantelov, og en frygt for at tage mig selv for seriøst. Det lyder helt skørt, og jeg er ikke sikker på at det giver mening?
    Nå.
    Jeg har forsøgt at spørger ham, sådan lidt ro på agtigt, har sagt at jeg synes han er sød, og spurgt hvad han ville? Om der var mere i det eller om det bare var nemt og bekvemt for en tid?
    Han svare ikke rigtigt på det jeg spørger om. Men skriver sådan lidt uden om at han også syntes at jeg er sød og gerne vil ses, og ikke kun til gøgl midt om natten.
    Jeg ved ikke hvad det betyder? Læser det lidt som om han at han synes det er lækkert nok, men ikke vil lægge sig fast på noget som helst og derfor helt undgår at svare på noget der peger i den retning. At han samtidigt heller ikke vil være helt ærlig, og afvisende fordi han så tænker at han brænder den bro og mulighed for sex? – hvilket han sikkert vil havde ret i.
    Jeg ved ikke om jeg skal tage den som den kommer, fortsætte og få det rap over nallerne når det lander, eller om jeg skal droppe det helt nu. Inden jeg for alvor bliver afvist. Syntes det er lidt svært at få det ud af hovedet uden en rigtig afslutning, på eget initiativ, bare at droppe det nu for ikke at blive såret senere hen. Nok fordi jeg allerede vil savne ham, og blive lidt ked af det. Det er svært at vælge at blive ked af det, og på en måde lidt lettere at gå rundt som en naiv forvildet gås. Puha… Jeg forstiller mig lidt, at jeg vil havde svært ved at få ham ud af systemet og at jeg i en evighed vil gå rundt og tænke hvad nu hvis?
    Og det magter jeg virkelig ikke?
    Kan i hjælpe? Tror jeg har brug for at hører den hårde og ikke så sjove sandhed for selv helt at fatte den og tage det svære valg..

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.