Hvad gør det ved en mand?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 26 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4547
    Seanne
    Deltager

    Kære alle

    Jeg søger hjælp omkring et specielt emne. Måske kan jeg få det her i brevkassen.
    Sagen er den, at jeg har forelsket mig i en mand, der fungerer ret specielt. Han har fortalt mig, at han i ret mange år har levet sammen med en meget speciel kvinde, som han beskriver nærmest psykopatisk. Med den historie hun har er det ikke overraskende. Hun er manipulerende, charmerende, søger opmærksomhed, styrer, kontrollerer, er køn – og alt muligt andet. Han har levet i det her garn i mange år og er uden tvivl blevet kørt gundigt rundt i manegen. Han valgte at gå for et par år siden efter adskillige forsøg på at få det til at fungere.

    Han er uden tvivl meget glad for mig – men voldsom usikker. Jeg forstår ikke hans usikkerhed, da jeg er ret tydelig omkring min interesse. Indimellem forsvinder han og jeg bliver i tvivl om han mister interessen eller hvad der sker.

    Mit spørgsmål går på – hvad har sådan et forhold gjort ved et andet menneske? Jeg er i tvivl om jeg magter at få det til at køre. Han er ikke god til at tale om det. Nogen gange tvivler jeg på, om jeg er ligeså interessant som hans eks. Det er en frygtelig følelse.

    Jeg har rigtig meget lyst til at støtte ham og vise ham omsorg. Det er som om, han bliver usikker – og som om han ikke kan have så meget fokus på mig. Han siger med ord, at han meget gerne vil have det til at fungere med os. Men jeg kan ikke kode ham.

    Er han skadet for livet og er det håbløst? Han har jo været meget forelsket, har forsøgt at redde denne kvinde, er blevet manipuleret med og udnyttet – og er til sidst kollapset og har opgivet. Nu forsøger han at få en normal tilværelse. Jeg vil gerne være en del af den, men jeg synes jeg allerede nu betaler en pris.

    Nogen erfaringer med sådan noget?

    #4555
    Beth
    Deltager

    Hej Seanne

    Det lyder som han er i den berømte gruppe “kvinder der elsker for meget” altså mennesker som for at få kærlighed fra en hvilken som helst partner udholder en behandling de fleste “sunde” mennesker ville løbe skrigende væk fra. og hvis fulde focus er på den elskede og ikke på sig selv og sine egne behov, følelser osv. Der har jeg selv været og det er en sej kamp at komme ud af og få et såkaldt “normalt” liv og ligeværdige kærligheds forhold.

    Du fortæller at Han er ikke god til at tale om det. Det gør det næsten umuligt for dig at hjælpe ham. For hvis du skal gætte, tage hensyn ud fra gætteri, vente, give afkald osv. osv. er du selv på vej ind i denne gruppe. Han skal erkende at en del af årsagen til at han blev i det usunde forhold findes hos ham selv – og at arbejde med det er nøglen til at flytte focus fra den dårlige partner og til hvorfor blev jeg i det og hvordan skal jeg finde mig selv og mine grænser igen. Det kan være derfor han må trække sig igen og igen. Men det duer ikke at du lades tilbage uden en forklaring.

    I mit nuværende sunde og gode forhold (hvor vi begge har en historie som “dem der elskede for meget”) er vi på den anden side nu, forstår os selv og vore reaktioner og er i stand til at sige til hinanden, jeg er ramt af et gammelt mønster og tænker over det, det har intet med dig at gøre. Det er super også fordi en relation er noget af det mest healende hvis begge er bevidst om det.

    KNUS til dig
    Beth

    #4558
    Seanne
    Deltager

    Kære Beth

    Tak for et meget kvalificeret svar. Mon ikke, du har fuldstændig ret. Han har elsket for meget, er blevet nedbrudt og står tilbage med en stærk følelse af tab og ydmygelse. Og da han ikke har ord for det – så forsvinder han fra mig.

    Jeg tror ikke, jeg magter det. Det skyldes ikke, at jeg tror det er umuligt. Din historie fortæller jo smukt, at der er en vej for alle. Men min egen konklusion (som den ser ud lige nu) er, at jeg selv kommer til at lide for meget. Jeg mærker en meget tung følelse omkring hans eks. Jeg får følelsen af, at jeg slet ikke er på niveau og det gør ondt. Bare tanken om, hvordan han har forsøgt, kæmpet, lidt – og til sidst må opgive og nøjes med sådan en som mig. Jeg ved, det er unuanceret – men det vil nok være den følelse, jeg skal bære længe. Og så vil jeg hele tiden have mit fokus på ham og på hvordan jeg skal være for at være “nok”.

    Jeg tror jeg vil fortælle ham om mine tanker – og så må vi se, hvor det bærer det hele hen.

    Triste men taknemmelige hilsner fra Seanne

    #4560
    Beth
    Deltager

    Kære Seanne

    Du er en opnåelig person, en der elsker og er til stede for den elskede. Det er det fineste man kan tilbyde et andet menneske.

    Når man som ham har forsøgt at nå en uopnåelig person som ikke kunne elske og være til stede for den elskede så tror jeg man har brug for at finde ud af hvorfor man blev i det. Og hvordan man selv er tilstede i et “normalt” forhold – det er nok svært for ham. Nu skal han være givende og modtage – det er helt anderledens. Hvis han overhovedet har haft tanker om at han ikke er værd at elske blev han bekræftet gang på gang sammen med sin X. Det gjorde ham ulykkelig og det var sundt at han brød. Men derfra og så til at indse at man er værd at elske og tage imod kærlighed – det skal han nok lige vænne sig til. Og i lang tid vil han være på vagt overfor små tegn på at du også vil dominere eller rettere at han vil lade sig dominere af dig.

    Du er klog og lytter til din mavefornemmelse for hvad der er godt for dig selv.

    Det er spændende om han forstår dig og kan komme dig i møde.

    Pøj pøj
    Beth

    #4561
    Anna
    Moderator

    Kære Seanne,

    Jeg har selv været i sådan et forhold og jeg tror at sådan et forhold er meget komplekst: at der ikke bare er een krænker og eet offer.

    Min relation startede som din; altså med at jeg følte, at min exkæreste var i underskud/usikker, men at han var så dejlig/at vi passede så smadder godt sammen på mange måder, at jeg da gerne ville være der lidt ekstra for ham. Jeg trorede jo , det ville falde til ro hen ad vejen.
    Det var dog aldrig nok, det jeg gav (selv om han elskede mig højt og gensidigt), underskudet var ret stort – og på grund af usikkerheden opstod der en masse misforståelser.
    På et tidspunkt sker der det, sådan som Beth skriver det, at man selv bliver usikker og i underskud og man begynder at overtage den rolle, som HAN startede med – samtidig med, at man føler en stor uretfærdighed, fordi man han givet så længe og ‘investeret’ så meget.
    Derfor kan man næsten ende med at tage endnu en rolle på sig (din exkærestes exkæreste??) – nemlig den kontrollerende, styrende for dog at gøre et og andet i sin afmagt.
    Og hvorfor bliver man ved? For at overleve, tror jeg. Og fordi begge parter et og andet sted godt ved, at ‘det her er ikke rigtigt’ og at kærligheden ligger lige under og man kan ikke holde ud, at man har forvaltet kærligheden på den måde.
    Det er meget meget sorgfuldt og trist at være i sådan et forhold, begge spræller i det fælles net, og kan knække enhver.
    Jeg tror kun sådan et forhold kan lykkes, hvis man har en stor grad af indsigt at styre med fra start af.
    Held og lykke.
    Kh Anna

    #4565
    Seanne
    Deltager

    Kære Beth og Anna

    Det var vist det rigtige sted, jeg bragte mit spørgsmål hen. I beskriver begge præcist det, som jeg står midt i. Og ingen af jer lægger skjul på, at det her er en svær øvelse. Det gør faktisk ondt at læse, det i skriver – så i rammer nok helt i plet.

    Hans usikkerhed er jo forklarlig nok. Det kunne jeg måske nok lære at håndtere. Jeg kan måske også blive meget bevidst om ikke at tage for meget styring, så jeg ikke kommer til at dominere. Men det er jo ikke rigtigt, at skulle være så opmærksom og så forsigtig hele tiden. Samtidigt skal jeg så også rumme, at det faktisk gør ondt. Min smerte vokser hele tiden. Her i aften savner jeg ham – men jeg tør knap fortælle ham det.

    Han virker ofte ubekvem, når vi har været sammen i et stykke tid. Det er underligt, for han er altid glad og favnende, når han træder ind ad døren. Men der sker noget med ham, som aftenen skrider frem. Jeg har forsøgt at spørge ind til det – men han bliver fjern og forklarer det med et eller andet ufarligt. Han har nogle kæmpe skift. Sådan fra at være meget opsøgende og opmærksom – og så til at blive passiv og tilbagetrukken igen. Han siger, at han passer på sig selv. Det er sikkert rigtigt – men jeg forstår jo ikke hvorfor, når jeg viser ham, at jeg fortsat er her.

    Jeg har faktisk spurgt ham direkte, hvorfor han blev så mange år i det forfærdelige forhold. Så siger han bare, at han holdt godt ud.

    Det egentlige problem i det her er, at han slet ikke rummer mine følelser. Jeg prøver at forklare ham, hvilke behov jeg har – men det presser ham tydeligvist. Så jeg er overladt til at “hænge til tørre” hele tiden. Det kan jeg ikke holde til.

    Tak for at i deler jeres erfaringer og holdninger med mig. Det støtter mig i, at jeg er nødt til at holde fokus på mit eget helbred.

    #4566
    Anna
    Moderator

    Kære Seanne,
    ja, det gør ondt og kommer desværre bare til at gøre mere og mere ondt, er min erfaring. Øv.
    Hvor lang tid har I kendt hinanden?
    Knus Anna

    #4567
    Seanne
    Deltager

    Tak fordi du spørger og forholder dig til min situation, Anna

    Vi har kendt hinanden i 7 måneder. Jeg kan ikke sige, at han har mistet interessen. Det er slet ikke min følelse. Men det blev meget hurtigt sådan her. Den største forandring er nok, at jeg bliver mere og mere urolig. Jeg har konstant fokus på ham og på, hvordan jeg skal være. Jeg er faktisk landet i en situation, hvor jeg midt i min forelskelse og al min kærlighed har det elendigt.

    Hvordan endte dit forhold? Har du lyst til at fortælle om det? Og kom du hurtigt over det på grund af din indsigt?

    #4568
    Anna
    Moderator

    Jeg vil meget gerne svare, men er lige på vej ud af døren, så skriver i morgen.
    Sov godt – Anna

    #4570
    sissi
    Deltager

    Jeg tænker lidt, om han kan mærke du hele tiden har fokus på ham?
    – og når I mødes har han de bedste intentioner, men når tiden skrider frem, mærker han, gennem timerne, hvor meget fokus du har på, og han mister mere og mere kontrol.

    Hans X tog/havde totalt kontrollen over ham.

    Du gør det jo naturligvis ikke med de hensigter, eller er som hende, men det ligger dybt i ham, og kommer som en Tyv om natten, indover ham, Hov.. jeg er i centrum… hvad sker der nu. Det er “knapper” der bliver aktiveret i ham, og et reaktionsmøsnter aktiveres – uanfægtet, at dine hensigter er andre, end X´ens var.

    I det hun har manipuleret/bestemt osv over ham, har hun haft fokus på ham på den negative måde, meget af tiden.

    Jeg tror du skal slippe din kontrol og dit focus, og lade ham være lidt… og se om han ikke kommer mere på.

    Håber du forstår hvor jeg vil henad:)

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 26 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.