Hvad gør jeg

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #19767
    Matrix
    Deltager

    Hejsa herinde

    En udfordring som jeg grubler på, om hvordan jeg bør takle situationen, da jeg kan mærke at det trækker en masse energi ud af mig, men samtidig giver mig en stærk følelse af et ”godt” venskab og dog….

    Sagen er den, at jeg i sommer 2015 blev kontaktet af denne kvinde. Har skrevet om hende herinde på et tidspunkt, hvorfor kvinder går tilbage til mænd der er voldelige. I juni 2015 var hun vendt tilbage til eksen som var voldelig mod hende, og vi har ikke haft kontakt til hinanden siden, før nu i august, hvor hun kontakter mig igen. Dog har hun ringet 3 gange til mig i maj måned, hvor jeg kunne se det var hendes nummer, men jeg besvarede den ikke.
    Grunden til at hun kontakter mig er, at nu var hun gået fra kæresten på baggrund af vold, og hvor han havde taget kvælertag på hende, hvilket skete i sidste del af juli måned år. Hun finder ud af, at han havde en anden i den samme periode, men de er ikke mere sammen. I februar 2016 var hun gået ned med depression, angst og søvnproblemer.
    Nuvel….I august skriver hun til mig med ordet ”Undskyld” fra hospitalet hvor hun er indlagt. Jeg tænkte hvad gør jeg….besvare, ikke besvare. Jeg spørge til, hvad hun vil, da jeg på det tidspunkt ikke vidste de var gået fra hinanden, og skriver, at hvis det er opmærksomhed hun mangler, så må hun tale med sin kæreste, og at jeg ikke ville være en del af hendes opmærksomhed.

    Det sker så det, at vi alligevel fortsætter med at skrive sammen, men fra min side er det således, at jeg holder hende ”væk” fra mig når vi skriver sammen, hvis i forstår. Skriver lidt lunken. Hun skriver både godmorgen og godnat og lidt indimellem, hvorimod jeg ikke starter nogen samtaler overhovedet i lang tid, omkring 4-5 uger. Hun er virkelig vedholdende. Pludselig skriver hun, at grunden til at hun skrev fra hospitalet var, at hun havde prøvet selvmord…….og det ramte mig hårdt, fordi jeg jo ikke havde været særlig venlige i mine beskeder.

    Det er ikke rart, og rigtig forfærdeligt, men hvad søren skulle jeg gøre, vidste det jo ikke.
    Den første melding hun kom med var, at hun var blevet doseret forkert i forbindelse med depression og angst og derfor indlagt.
    Nå, men hun kommer hjem igen og i mellemtiden køber hun hus og er nu flytte, så hun bor 400 meter fra mig……….
    Vi har ikke aftalt at mødes, fordi at jeg ved, at mine følelser for hende med garanti vil komme igen. Så nej…ikke mødes og gerne være så kedelig, så hun tænker, hvorfor søren tog jeg kontakt til ham. Det sker så ikke…..
    En dag ringer det på døren……….der står hun så…hmmmm………som om intet var sket. Når vi mødtes i byen eller andre steder før, sagde vi ikke hej, eller noget som helst. Kiggede ikke på hinanden heller. Nu stod hun i døren……vi skal se fremad, sagde hun, og glemme fortiden…….

    Hun har virkelig kæmpet for min opmærksomhed, andre ville for længst have gået deres vej…forlængst.
    Nu begyndte hun at komme forbi og få kaffe og vi talte, og taler, om alt muligt. Har været oppe og se hendes hus, da hun skrev “Kommer du ikke snart”, været ved tandlæge med hende, været på gåtur med hende, sammen har vi hentet hendes søn fra noget praktik, da han går i niende klasse, ect.

    For 3 uger siden sagde jeg, at jeg ville ned og høre en koncert…..det gik ikke lang tid, så spurgte hun hvor jeg stod henne, og så kom hun forbi….
    Forrige lørdag var jeg på vennebesøg, og så skriver hun, om jeg giver en kop kaffe…..de to ting har hun aldrig spurgt efter på en lørdag, når jeg var hjemme.

    Nu kommer så det som jeg mangler en løsning på: De første 2 måneder kunne jeg holde hende for døren, men som sagt, nu har jeg fået følelser for hende….vidste jo godt de ville komme, og har sagt det til hende.
    Min udfordring er også den, at trods mine følelser for hende, så kan jeg ikke forestille mig at vi i fremtiden ses som par, da min mavefornemmelse ikke rigtig er med på den. På et tidspunkt måtte jeg bede hende stoppe med at skrive godmorgen og godnat, fordi jeg ville mere, eller det vil/ville mit irrationelle jeg gerne.
    Hun kom for tæt på uden at ville noget.

    Jeg har bedt hende ikke kontakte mig så meget, da hun fylder for meget i min hverdag, og dog savner jeg hende, også selvom hun nærmest kommer hver anden dag hos mig, og jeg kommer også op til hende, men kun når hun invitere, det har jeg sagt til hende.

    I fredags spurgte hun om jeg kom op og fejrede fødselsdag med hende og familien……som en ven. Det gjorde jeg….
    Hun skriver dagligt sms til mig, bare små beskeder. Hun var for resten skuffet da jeg ikke skrev tillykke med fødselsdagen til hende da sønnen havde fødselsdag. Beskeden havde hun ventet på en hel dag, så hun kom forbi om aftenen i stedet for.

    På hospitalet møder hun en fyr fra denne by jeg kommer fra, og de ses også en del, men som hun siger, det er fordi vi forstår hinanden, da han selv var indlagt på psyk afdeling. De hjælper så hinanden, men min fornemmelse er, at der er mere mellem de to…..tror jeg.

    Jeg har bedt hende om at blive væk, vi har skændtes, vi kender alt om hinanden, hun vender tilbage trods skænderier mellem hende om mig……altså hun vil bare ikke give slip på mig. Når jeg siger, at hvis jeg finder en anden, så kan hun ikke bare komme forbi, hvortil hun svarer, hvorfor kan vi ikke være venner, når jeg finder en anden. De skal ikke bestemme hvem man er venner med, siger hun.

    Jeg har prøvet alt synes jeg, for at fortælle hende, at man ikke kan være venner og have følelser samtidig. Jeg kan ikke, hvilket betyder, at hvis vi fortsætter som venner, så kommer jeg aldrig til at give slip på hende og dermed lukker jeg potentielle kvinder ude. Hun kan ikke klare et forhold nu, hvilket jeg sagtens kan forstå. Vi er begge to forskellige steder. Hun er i en fase hvor hun skal på benene igen og det tager tid….lang tid……

    Vil gerne have døren til hende lukket og få stoppe venskabet…..eller skal jeg bare lade det hele køre og håbe at tiden klarer sagen og hun kontakter mig mindre…..

    Nogen forslag til hvordan jeg stopper ”forholdet”…..skal jeg flytte og få hemmelig nummer..

    spørg endelig…..

    #19768
    lillehjerte
    Deltager

    Med dit ambivalente ageren overfor hende kan jeg godt forstå at du har forvirret hende.
    Du må jo bare gøre det forbi. Det er bedre for hende end at du trækker og skubber i hende konstant. Man må håbe for hende at hun har et netværk for voldsramte kvinder hun kan trække lidt på. Det lyder som om hun mangler støtte og finder den i dig. Jeg synes du skal henvise hende til et tilbud for hendes målgruppe inden du stopper kontakten til hende. Så ved du da at nogen griber hende.

    #19770
    Matrix
    Deltager

    Hej Lillehjerte

    Jamen det er også det jeg ønsker…at gøre det forbi. Jeg har ikke redskaberne til at hjælpe hende, det er opgaven ALT for stor til. Mit ambivalente ageren er jo fordi jeg ved hvordan hun var før hun kontaktede mig igen. Det var ikke et sundt forhold. Jeg ønsker ikke at have kontakt til hende og har fortalt hende det mange gange, men trods dette kommer hun tit forbi. Så at jeg har forvirret hende, så har det også været meningen, da jeg ikke får positiv energi fra hende……men hun vil ikke respektere det jeg siger. Hvad pokker gør jeg for at stoppe hende til at komme forbi. Hun går til psykolog også.

    #19771
    Aries
    Deltager

    Tja, det ligner jo en god gang Stalking det hun har gang i, så hvis du vitterligt ikke ønsker hendes visit i tide og utide, så er det jo en sag for myndighederne. Ganske enkelt. Hun er en kvinde der ikke forstår grænse sætning. Så her er meget tydelig kommunikation vigtig. : Hvis du ikke holder dig væk, så må jeg melde dig til politiet for chikane!!!! Tror at du er af med hende med hårdt mod hårdt!

    Aries

    #19772
    lillehjerte
    Deltager

    Ej helt ærligt aries. Det kan man ikke udsætte sådan en voldsramt kvinde for!
    Som sagt så tror jeg hendes opsøgen mere må handle om at hun mangler nogen til at bakke hende op. Matrix du må bare sige utvetydigt fra når og hvis hun opsøger dig igen. Det har du jo ikke gjort endnu ser det ud til og så må du henvise hende til noget frivilligt netværk eller danner eller lignende. Det der med at melde hende til politiet vil da bare skade en allerede traumatiseret kvinde. Det kan man altså ikke. Desuden er der jo ikke tale om at hun har gjort matrix utryg ud fra det jeg har læst.

    #19777
    Aries
    Deltager

    At hun er tidligere voldsramt, giver hende ikke mandat til at forstyrre Matrix´ liv. Hvorfor skal han redde hende? Han har ikke en skid med det at gøre.Hun er hverken mindre bemidlet, eller ude i hampen pga. sprut og alkohol, så selvfølgelig skal hun have en klar og tydelig bedsked på at holde sig væk. Tydeligvis er det et voldsomt indgreb i Matrix liv, siden han må bede om hjælp herinde. Kort Process og mon ikke hun holder sig væk, når Matrix har læst højt af skriftet?

    Aries

    #19778
    lillehjerte
    Deltager

    Dit forslag vil bare slå hende yderligere ud af kurs og ja jeg vil godt gå så langt som til at kalde det for en voldelig handling at lade politiet involvere sig i det. Det eneste der hjælper på lang sigt er hvis matrix henvender sig til en kvindespecialiseret tilbud for voldsramte kvinder hvor han får dem indeover i stedet for. Jeg tror ikke kvinden opsøger ham fordi hun vil stalke ham. Men hun er jo voldsomt utryg og sikkert meget alene uden nogen form for støtte.

    #19779
    Matrix
    Deltager

    Hun har støtte rundt om sig. Det er ikke det hun mangler, og jeg har også set en stor forbedring af hendes mentale tilstand siden august måned. Jeg kan mærke at hun har forandret sig efter at hun har mødt denne mand hun siger at hun har mødt på psykeafdelingen……jeg tvivler dog på det at hun har mødt ham der, da min mavefornemmelse siger noget andet. Fred være med det, selvom jeg har følelser for hende, men jeg får negativ energi fra hende…..underligt. Jeg synes hun stalker…..har jo bedt hende ikke at kontakte mig, men så siger hvorfor det dog? Har i min vildeste fantasi ikke forestillet mig, at hun ikke ville respektere det, men hun dukker bare op….Det er faktisk ubehageligt. Hun ved at jeg har blokeret hende på facebook, og det kan hun heller ikke forstå at jeg gør. Med denne mand hun har mødt, som jeg har en mistanke om hun møder nu, her hvor hun er et sted i sit liv, hvor nogen giver hende opmærksomhed gør, at hun tiltrækkes af ham, men også på sigt ikke vil være sammen med. Hun burde da være i den syvende himmel?.Det er kun en tolkning.
    Hun burde da ikke tænke på mig…..ja jeg synes det er underligt, og ville hun da bare stoppe med at komme eller skrive sms…..hun tager ikke et nej for et…nej.

    #19782
    Eva Marie
    Deltager

    Matrix, du lyder som en meget rar og omsorgsfuld mand:)
    Det er ikke et rart dilemma du står i der. Ja hun stalker dig – og det er virkelig desperat fra hendes side, når hun ikke forstår en hentydning. Jeg synes du har gjort hvad du kunne på den venlige måde, at forklare hende, at du ikke er interesseret i jeres venskab. Den eneste måde – som jeg ser det – er at du siger det til hende direkte. Lukker alt form for kontakt til hende – det betyder også, at du ikke åbner døren når hun banker på – du svarer ikke på hendes sms´er mm. Så tror jeg hun med tiden fatter at du ikke vil have kontakt til hende. Hvis hun ikke fatter det, ja så er muligheden at du siger til hende, at du vil melde hende…meeeeeen jeg tror ikke det kommer så langt 🙂

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.