Hvad gjorde jeg galt?

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #3108
    sofiemeds
    Deltager

    Kære Martin!
    Super brevkasse og fantastiske bøger. Stor fan!

    Jeg har noget jeg vil spørge dig om som jeg går og bryder min hjerne med. Here it goes:

    For 2 år siden mødte jeg denne mand, på en bytur i min hjemby. Dagen efter skulle jeg flytte til Kbh og vi kommer i snak fordi han bor i Kbh og har prøvet at flytte langt væk fra familien osv. Vi har også en fælles ven som er med. Jeg tænker han er pæn men nok ikke min type. Vi bliver venner på facebook da han gerne ville hjælpe mig hvis jeg skulle få brug for noget og stod alene i starten. Vi snakker dog ikke sammen efter den aften så jeg sletter ham og skænker ham ikke en tanke før et år efter hvor jeg skal mødes med den fælles ven og han er så med. Vi er på bar og i byen og finder hurtigt ud af han er 31, hvilket er 9 år ældre end mig. Siger derfor til mig selv at det går ikke. Han lægger dog meget an på mig og komplimentere mig meget. Da vores fælles ven går hjem vil han blive og jeg bliver lidt irriteret, da jeg synes han klæber! Han går med fra bar til bar og jeg flirter med andre mænd ind imellem.. Vi er i byen til sen morgen og han tror han skal med mig hjem og putte. Sådan blev det ikke.
    Jeg skænker ham stadig ikke en tanke indtil jeg en dag skal besøge den her fælles ven – de bor sammen. Da han ser jeg er på besøg bliver han utrolig glad og vi to tager på en bar. Igen lægger han meget an på mig, men jeg har hele tiden hans alder i hovedet, plus jeg sås lidt med en anden på det tidspunkt. Det ender dog med jeg sover hos ham, vi kysser men det er også det. Han begynder at skrive til mig og komplimentere rigtig meget, vil ses og forstår ikke min hentydninger “jeg har ikke tid” eller “arg lige den dag kan jeg ikke”. Alligevel ender det med jeg overgiver mig i en brandert og så er vi sammen. Yderligere skriver han meget til mig og er enormt sød og interesseret. Han skriver bl.a. Han gerne ville putte med mig, at jeg er fantastisk osv. Jeg beder ham til sidst om at skrue ned! Og dummer mig ved at sige at jeg nok ikke lige er til alt det der. Jeg tror jeg var bange. Da han har glemt et ur kommer han forbi mig, og jeg fortryder så meget mit valg. Det fortæller jeg han men han er fornærmet og siger bl.a. at hvis jeg ikke ved hvor jeg er om 1 mdr. så er han ikk interesseret. (Havde sagt noget i den dur i min afvisning)
    Øv tænker jeg men livet går videre. 4 uger senere finder jeg så ud af at jeg er gravid og det er med ham!!
    Satans, jeg har altid fået at vide jeg ikke kan blive gravid..
    Jeg bestiller tid til en abort og skriver det til ham. Han er utrolig sød og dejlig, og vil gerne tale om det og er glad for jeg fortæller det. Da jeg skal have en medicinsk abort vælger han at komme og være ved mig og bliver i 3 dage. Jeg må nok sige jeg undrede mig…

    Jeg fortæller at hvis han ikke har tænkt sig at komme fremover vil jeg ikke have han kommer mere. Det vil han siger han og vi ses ca hver weekend i nogen mdr. Jeg møder også venner men bliver ikke rigtig introduceret og omvendt. En dag har jeg besøg af en kæreste som kysser mig. Jeg stopper det self med det samme. Denne x kæreste har jeg ikke været sammen med i ihvertfald 2-3 år. Jeg vælger ikke at fortælle det til min fyr, men deler det med vores fælles kammerat som taler over sig. Jeg forklarer ærligt hvad der skete, men siger også at vi ikke har en aftale om hvad vi laver og må og ikke må. Han siger at han vil ikke ha jeg er sammen med andre. Fint nok.

    En dag skriver han i forbindelse med noget andet, at “det her er jo ikke et parforhold, og det er vi jo enige om???”
    Mærkeligt spørgsmål tænkte jeg. Jeg snakkede udenom indtil 3. Gang han skrev det og skrev så “nej det er det ikke, og ja det er vi”! sUPER! Skriver han tilbage og går ud af samtalen. Hvorfor??? Han spørger også en dag om jeg er ved at blive forelsket og jeg siger nej og smiler – mit smil sagde ja, men var for bange for at svare JA!

    Situationen er nu at jeg så ham sidst 1/1/14. Og vi skrev lidt sammen et par dage efter, men jeg besluttede mig så for ikke at skrive til ham gør han kontaktede mig. Det sker ikke og 26/1 skriver jeg så at jeg går ud fra vi ikke skal ses mere, det er jeg ked af osv.. Han fortæller han har mødt en anden. Det skal siges at det har været mig der kontaktede ham mest efter han havde “fanget” mig.

    Har jeg gjort noget galt her? Hvorfor finde en anden uden at lukke ned for os først?hele vejen igennem har han været rigtig rigtig sød og til at stole på, komplimenterende, små jaloux, og beskyttende.

    PS. En dag er vi hos ham og han udtrykker klart at jeg nok hellere vil have hans ven, og vennen er da meget bedre, pænere osv. Afviser det self og han siger “jeg havde bare brug for at høre dig sige det”. Han har også sagt ting som “det bliver dig der forlader mig, og mig der bliver ked af det og efterladt”.

    Hvad kan jeg lære? Ville han kun have sex??

    #3128
    Salamina
    Deltager

    Hej Sofiemeds

    Jeg synes ikke du har været helt ærlig i forløbet og derfor ikke givet ham så meget at basere seriøse fremtids-tænkning-følelser på. Jeg tror du kunne have fået ham på et sølvfad så let som ingenting, han lyder, som om han klart har løbet efter dig og været interesseret. Men noget går helt galt i jeres kommunikation, den er simpelthen ikke ren i travet. Jeg mener absolut ikke, at han kun ville have sex! Jeg er faktisk lidt mere i tvivl om, hvad det var, du ville med ham, det var du måske også selv… ambivalent tænker jeg.

    Grundlæggende er der intet forkert ved, at du var ambivalent, det er menneskeligt, men der, hvor du måske kunne have taklet din ambivalens anderledes klart og måske med et mere klart resultat er, at du kunne måske have sat mere klare ord på det overfor ham.

    Noget jeg slet ikke fatter, er det du skriver med, at du altid har fået at vide, at du ikke kan blive gravid… du er 22 år? Det lyder fuldstændigt gakket i mine øre, men det er en side-historie i din historie, jeg tænker bare, say what? Agtigt. Og jeg håber da, at du ikke satser stenhårdt på den teori fremadrettet, for den er vist skudt i sænk nu.

    Du skriver om, at jeres aldersforskel gjorde dig noget tvivlende. At du er 22 år og han 31 år. Jeg mener ikke kærlighed helt har alder. Det baserer jeg på, at jeg som 25 årig sprang direkte fra en fyr på min egen alder og i armene på en 40 årig mand. Vi var ekstremt forelskede den 40 årige og jeg, alderen havde ingen betydning bortset fra, at jeg ville have børn og det var han ikke særligt interesseret i, da han havde to børn i forvejen. Vi havde nogle fantastiske år sammen og den dag i dag er jeg meget tæt ven med både ham og hans børn, men det at han ikke ville have flere børn blev årsagen til mit brud med ham. Da jeg så brød med ham ville han alligevel gerne, han forsøgte at trække torsken i land eller hva man lige siger, men der var min proces/kamp med det projekt over and out, jeg kunne ikke vende om og tilbage til ham.
    Men ellers var alderen fuldkommen ligegyldig. I øvrigt kunne han jo også have haft de to børn i forvejen selvom han fx havde været 28 år da jeg mødte ham.

    Men for nu, at gøre en lang historie kort, så er sand kærlighed ikke helt så ambivalent, som som du følte/oplevede, sand kærlighed marcherer ligesom stenhårdt i én retning, at samarbejde. Og det tror jeg man indser eller lærer mere og mere desto ældre man bliver. Så derfor tror jeg, at ham den 31-årige har mødt en, som marcherede i takt med ham. Han har ikke orket dine spilopper mere da han fandt en som marcherede eller dansede mere i takt. Uden at jeg jo ved en skid om det ellers 🙂

    #3129
    Kirstine
    Deltager

    Jeg er enig i, at alderen ikke har noget at sige for forelskelsen. 9 år er da til at have med at gøe, men jeg vil alligevel påstå, at man i mange tilfælde er forskellige steder i livet, når man er 22 og 31 år og jeg tror det er en væsentlig del af grunden til at det er gået galt mellem jer.

    Når jeg læser dit indlæg, får jeg en fornemmelse af en mand, der i begyndelsen sikkert har været klar til hele pakken og været meget forelsket i dig. Der var du ikke og det viste du ham, måske på en lidt uheldig og umoden måde. Han har helt sikkert følt din irritation og lytte til, hvad du sagde og respekteret det. Derefter har han måske konkluderet, at I ikke var samme sted i livet og derfor droppet det helt.

    Jeg synes ikke, du skal slå dig selv i hovedet med, at du gjorde noget forkert. Du handlede ud fra hvad du følte på daværende tidspunkt og det sæt af erfaringer du havde.

    #3130
    Kirstine
    Deltager

    I øvrigt kan man godt allerede i teenageårene få at vide, at man vil have svært ved at blive gravid. Det sker, hvis lægerne finder ud af, man har noget hormonelt, der gør, at ens cyklus ikke er og aldrig har været stabil. Jeg har en veninde, der fik samme besked. Det lykkedes dog for hende at blive gravid også, men kun den ene gang.

    Jeg er nu ikke sikker på, du er den eneste i det forhold, der ikke har talt rent ud af posen. Der skal to til tango og det er min fornemmelse, at han heller ikke senere i forløbet spiller rent ud.

    #3131
    Salamina
    Deltager

    Uanset hvad en læge evt. har sagt med hensyn til graviditet og bla bla bla, så er det vel ikke det helt samme som, at denne læge har sagt til en teenager, at hun kan knalde løs uden omtanke for andre følger såsom fx både graviditet og kønssygdomme. Men never mind. Jeg studser ganske enkelt over rådgivningen uanset fra hvilken vinkel den er kommet. Jeg fatter simpelthen minus af, at en 22-årig kvinde er så manipuleret i den retning. Og alle de der historier om, at så lykkedes det men dog kun den ene gang. Jeg synes det er så håbløst, selvfølgelig kan man som kvinde blive gravid mere end en gang. I hvert fald i den max fødedygtige alder. Jeg er ikke engang læge og jeg tør sgu godt, at sige til en teenager pige, at hun bør bruge prævention osv. ligegyldigt om jeg så har studeret hendes underliv eller ej. Her i Danmark er vi efterhånden derude, hvor selv en teenager skal have en coach til at fortælle ret og vrang på det mest indlysende, som vi har vidst i århundreder. Det er sygt!

    #3136
    Kirstine
    Deltager

    Nu læser jeg ikke nogen steder i teksten, at lægen har bedt nogen knalde løs uden at skænke kønssygdomme og prævention en tanke. Jeg læser faktisk ikke nogen steder, at der står noget om lægens rådgivning og derfor er det vel svært at konkludere, at der er manipuleret med nogen.

    #3137
    Salamina
    Deltager

    Nej, netop! Kirstine. Der står ingen steder noget om, at en læge har rådgivet Sofiemeds som teenager, at hun ikke kan blive gravid. Det er ikke desto mindre en konklusion, som du selv drager, hvilket jeg så reagerer på.
    Bemærk at jeg ikke har skrevet, at læger BEDER nogen knalde løs. Den påstand står helt for din egen regning.

    Jeg ved til gengæld en hel del om, hvordan læger rent etisk SKAL rådgive og vi kan, uanset hvad, konkludere, at trådstarter BLEV gravid, selvom hun har fået at vide, at hun ikke kan blive gravid og at rådgivningen derfor har været forkert! Så langt er der belæg for mine påstande.

    #3152
    sofiemeds
    Deltager

    Tak for svar, tror jeg.

    Dog enormt ubehageligt der er nogen som mener de skal gøre sig til dommer overfor hvor vidt jeg kan blive gravid eller ej. Det var ikke det indlægget handlede om… Og en ret personlig sag jeg fejlagtigt valgte at skrive i mit indlæg hertil.

    I øvrigt knalder jeg ikke løs! Eller er uansvarlig med min krop. Men har en hormonel sygdom blandt andre underlivs problemer. Lad det nu være min sag. Tak.

    #3156

    Hej Salamina

    Din tone er efter min smag for angrebslysten. Tænk over det, når du skriver.

    / Martin Østergaard

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.