Hvad går der galt?

  • Dette emne har 1 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år siden af sissi.
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1225
    laloej
    Deltager

    Hej Martin
    Jeg har brug for at vide hvad der går igennem en mands hovede når han opfører sig således:

    Jeg mødte denne her fyr til en fest for næsten over 1 år siden nu (det var kærlighed ved første blik – for mig), vi skrev rigtig meget sammen i en måneds tid, hvor vi skulle have været på 2 dates.. han brændte mig af begge gange.. og til sidst stoppede han med at skrive. I foråret kontaktede han mig så igen ca et halvt år efter. Vi skrev lidt sammen i ca 3 uger hvor efter, at vi igen mistede kontakten. En måned efter fik vi så kontakt med hinanden igen hvor vi sås til noget fest, og fortsatte med at skrive med hinanden. Vi kom endelig på date sammen. Alt gik godt, og vi hyggede, kyssede og fik snakket meget. Han droppede så kontakten endnu en gang og som altid uden forklaring. Jeg blev knust og var i den tro at løbet var kørt da han pludselig kontaktede mig igen, han ville da gerne ses igen. Jeg blev vred og fortalte ham at det var sidste chance, hvilket han forstod og gik med til. Vi har så haft skrevet sammen næsten hver dag i 2 måneder nu, og har set hinanden 2 gange i den tid. I den tid vi har skrevet sammen, har han været længe om at svare.. jeg synes personligt at 1+ time(r) er lang tid om at svare på en besked. Jeg konfronterede ham med det, og han blev vred og svarede, at hvis jeg ville have et svar inden 5 min måtte jeg finde en anden at skrive med (what!?). Det endte med at vi blev enige om at ringes ved i stedet.. hvilket aldrig blev til noget. Jeg har hele tiden haft på fornemmelsen at han legede med mig. Vi kom så på date, og i starten virkede han ikke særligt interresseret, hvilket jeg lige ud sagde til ham. Det løsnede åbenbart op for en masse for han viste sig fra en helt anden side. vi kyssede kun 1 gang med han var konstant om mig. 2 timer efter at han var taget hjem skrev han til mig, og hvis jeg ikke svarede inden for en time skrev han en ny besked. Han virkede pludselig langt mere interesseret end før. Vi blev enige om at ses igen 5 dage efter, og skrev rigtig godt sammen op til dagen. På dagen hyggede vi rigtig meget og kyssede en del og snakkede igen super godt sammen. Men da kyssene/nusseriget begyndte at blive lidt for hedt begyndte jeg at reagere barnligt ved at fnise, hvilket åbenbart irriterede ham. Vi fjolede så lidt, men jeg var blevet meget overtræt, og han ville gerne sove, så jeg drillede ham lidt, hvilket han åbenbart ikke kunne tåle, så efter flere spørgsmål om han var sur på mig svarer han meget koldt tilbage. Kan selvfølgelig godt forstå at han blev irriteret, det var på en hverdag, og vi begge skulle på arbejde og kl var over 1 om natten. Hele natten lå vi ryg mod ryg. Jeg prøvede at charmere mig ind men uden held. Jeg vågnede to timer før ham men kunne ikke sove så lå bare og trillede tommelfingre. Han vågneede så langt om længe, gjorde sig klar, pakkede sine ting, næsten uden en lyd. Jeg satter mig op i sengen og var på vej ud til ham for at sige farvel da han kom ind til mig. Han gik meget mekanisk hen til mig, hans blik var tomt, han gav mig et hurtigt kys på munden og sagde “vi ses” hvor efter han gik.. Jeg havde sådan en dårlig følelse i kroppen og følte at jeg havde gjort noget forfærdeligt(!?) hvilket jeg jo ikke har. Jeg skrev samme dag 3 timer efter og undskyldte.. men der skulle 3 beskeder til før at han gav mig et halvhjertet svar tilbage, meget kort og kontant om at jeg var tilgivet.
    Jeg hørte så ikke fra manden i en hel dag og skrev så til ham i dag en besked uden for “vi er uvenner” feltet og havde da regnet med et svar. Jeg fik intet svar og besluttede så at ringe til ham for at finde ud af hvorfor han er begyndt at ignorere mig igen, men han tog selvfølgelig heller ikke telefonen. Det gjorde mig ekstremt ked af det og vred. Så jeg sendte ham et ultimatum: vil du ses igen, ja eller nej? på facebook og har ikke hørt fra ham i flere timer nu.. han har heller ikke “set” beskeden.

    Jeg har meget svært ved at forstå hvad der får en mand til at blive ved med at kontakte én for så lige at droppe kontakten igen inden man egentlig har fået noget som helst ud af det. Vi har ikke været seksuelt sammen, men har da nusset og kysset. Han skriver meget sjældent søde ting som “smukke” og “søde” han er ikke overdrevet kramsende når vi er sammen men forsigtig og blid. Han spørger også meget ind til mig og hvordan min dag har været..
    Kan min lille “irriterende adfærd” og mit spørgsmål virkelig have skræmt ham væk? jeg er meget forelsket i ham. og det knuser mig derfor at han opfører sig på denne her måde.Han flytter til min by i næste månede.. hvilket jeg nu ville ønske at han ikke gjorde..

    ved ikke om dette her er relevant men der er 5 år i mellem os.

    Håber at du kan hjælpe mig lidt med at tyde det her.
    Hilsen en meget fortvivlet pige

    #1277
    sissi
    Deltager

    Jeg tænker lidt, om du din adfærd, i det hele taget har virket umoden.

    At han ikke svarer sms i løbet af timer, ville for mig ikke, være unormalt. Jeg er på arbejde – og mit private telefon er til fritiden – er det meget vigtigt, ringer min omgangskreds – sådan en stiltiende forståelse.

    Ved ikke hvor gamle I er?
    I det han har kontaktet dig, og du ham – har der nok været en spirende interesse fra hans side.
    Men jeg tror desværre, det ikke fik lov til at udvikle sig – ikke for det skal være på hans præmisser, han har jo dog brændt dig af, så det blev noget til – ogfra rod, og regler og præmisser, inden det kom rigtigt i gang.

    Natten hvor I var sammen, udviklede sig så til, irritation fra hans side pga. dine drillerier – der var han så ikke.

    Jeg tror ikke du kan gøre mere. Du kan afvente – men ellers lad det fare.

    Jeg tror han nu har besluttet sig for, at det virker ikke mellem jer – desværre

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.