Hvad fanden skal jeg gøre? :)

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #13243
    manse2011
    Deltager

    Ja tror godt jeg ved hvad de fleste vil svare til mit spørgsmål, men som i også godt ved er det skide svært at give slip på dem man er blevet helt pjattet med. Her kommer der en lidt længere historie. 🙂
    Jeg har den her kollega som jeg begyndte at snakke med, det blev til mere og mere snak og det udviklede sig i den rigtige retning. Vi fik aftalt en fredag hvor vi skullel se film og hygge. Det endte med vi kyssede og jeg sov der. Dagen efter skulle vi til noget fælles fest med arbejdet og i løbet af aften rørte vi hinanden på låret og holdte lidt i hånd når de andre ikke så det. Om aften tog vi hjem til hende hvor vi havde sex og igen om morgen.
    Jeg blev hos hende om morgen hvor vi spiste morgenmad og så tv, men jeg kunne mærke at hun ligesom ikke havde det samme lyst til at nusse osv. Hun sagde dog at jeg godt måtte blive der lidt længere da jeg var på vej til at tage hjem.

    Jeg havde glemt min pung hjemme hos hende så dagen efter var jeg forbi og hente den, jeg snakkede med hende omkring weekenden og hun sagde at det var gået stærkt og havde været en intens weekend. Dette kunne jeg sagtens forstå og det var heller ikke min mening af vi skulle have sex så hurtigt. Det var som at få smidt en spand koldt vand i hovedet for jeg synes at vi havde god kemi og havde det hyggeligt når vi var sammen. Jeg gav hende noget tid til at tænke over det hele og det havde jeg vel egentligt også brug for. Jeg havde fødselsdag en uges tid efter og hun skrev at hun havde en gave til mig. Jeg tænkte at hun nok gerne ville noget mere alligevel og skrev så til hende dagen efter, om hun havde lyst til at ses. kort fortalt svarede hun at hun ikke vidste om hun følte nok til at fortsætte.
    Efter det snakkede vi ikke om det, kun omkring arbejde osv. Efter nogle uger spurgte jeg hende igen om hun havde lyst til at ses. Hendes svar var det samme som før, men hun kunne ikke sige hvad det var, men at det var det hun følte. Hun sagde at det kunne have noget med timing, da hendes mor er syg og der skete meget på arbejdet lige for tiden og måske ikke kunne rumme flere følelser. Dette kan jeg sagtens forstå og kom frem til at jeg ville prøve at glemme hende. Vi blev enige om at vi måske godt kunne ses som venner på et tidspunkt og at jeg også skulle have min gave. De næste 2 måneders tid skrev eller så vi ikke hinanden da jeg startede på noget skole. Jeg følte ikke rigtig for at tage initiativ til at aftale en dag vi kunne mødes da jeg ikke ville presse mig for meget på. Efter noget tid begyndte jeg også at glemme hende lidt og havde det egentligt “okay” med det ikke blev os.

    Her forleden var vi så til julefrokost med arbejdet. I løbet af natten besluttede vi at tage videre hjem til hende sammen med nogle kollegaer. Der var ikke nogen akavet stemning imellem os. Da jeg skulle hjem sagde jeg farvel til hende og hun sagde at jeg jo lige skulle have min gave. Havde faktisk glemt alt om den. 🙂
    Jeg fik gaven og gav hende et kram og uden egentlig at tænke over det flettede vi hurtigt fingre og så ikke mere. Da jeg kom hjem åbnede jeg gaven og jeg opfattede det som en lidt mere personlig gave da den indeholdte noget som vi havde snakket om dengang vi skrev sammen. Det kan godt være det er mig som har misforstået gaven og at det bare var en gave og ikke mere end det. Men hvorfor sige hun har en gave til mig hvis hun allerede havde besluttet at hun ikke ville mere end bare venner.? Hvis det var mig der stod i den situation ville jeg ikke nævne gaven, også selvom jeg havde købt den, da det i mine øjne vil sende forskellige signaler. Det er nok mig der lægger alt for meget i det og at det hele bare er en sød gestus, men synes ikke det hænger helt sammen med at hun har holdt sig tilbage og måske også lukket mig lidt ude.
    Nu er jeg så i den situation at jeg ikke kan få hende ud af hovedet igen og da jeg er tilbage på arbejdet og kommer til at se hende ofte, kommer det ikke til at ske foreløbig. Jeg tænker derfor at jeg vil prøve at kæmpe for det igen. Ikke ved at smide den ene store kærligheds erklæring efter den anden, men ved langsomt at bygge det op. I den forbindelse har jeg også overvejet at købe en julegave til hende, lidt i stil med den gave jeg fik af hende til min fødselsdag. Men ved ikke om det er for offensivt?
    De fleste kloge folk vil nok sige jeg skulle stoppe og det er sikkert også den rigtige beslutning, men det kan jeg ikke få mig selv til. Jeg håber ikke jeg har tabt jer alle med denne lange lange historie og vil derfor spørge jer, hvad jeg skal lægge i det med gaven? Er det fordi der måske er et lille håb eller er det bare fordi hun er et sødt menneske og der ikke er mere i det end det? Hvad ville i gøre i hendes situation med gaven? lade være med at nævne den eller give den selvom det kan skabe falske forhåbninger hos modparten? Og er det overhovedet muligt at få vendt situationen til noget positivt selvom jeg har fået et afslag?
    På forhånd tak for hjælpen og tålmodigheden. 🙂

    #13245
    AnneM
    Deltager

    Jeg synes dit forslag om stille og roligt at nærme sig hende igen, lyder som en god ide.

    Jeg tænker det er gået for stærkt for hende. Jeg tænker hun har brug for at blive lidt længere i den spæde start, hvor man fletter fingre – mærker suget i maven osv. Alt for mange singler springer den fase over, fordi de så længe har savnet, at det bare ikke kan gå hurtigt nok med at ligge i ske på sofaen. Og det er egentlig lidt synd, for den spæde start er en rigtig dejlig tid:)

    Jeg tolker, at hun har brug for, det ikke går så hurtigt. Om hun kun vil være venner, er svært at sige, da det jo dybest set kun er hende, der har svaret på det, men jeg tænker du skal passe godt på ikke at blive en klæbende hundehvalp, som giver helt køb på dig selv. Sørg for at bevare din værdighed.

    #13249
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg tænker at hun ville have villet mere allerede, hvis han været interesseret i noget mere. Min konklusion er derfor at løbet er kørt.

    #13254
    manse2011
    Deltager

    Tak for jeres svar, selvom de er i hver sin ende. 🙂
    AnneM, Du har helt ret i jeg skal passe på ikke helt at give køb på mig selv, selvom det kan være svært ikke at gøre det nogen gange. 🙂
    Vi arbejder begge i en børnehave, hende som pædagog og jeg som vikar. De sidste to dage har jeg arbejdet en del sammen med hende, og hun introducerede mig til nogle af børnene som søde (mit navn) og hun spurgte/sørgede for jeg fik en vagt på hendes stuen. Begge ting har hun før gjort dengang vi skrev sammen.
    Er det mig der hænger mig alle de små detaljer eller lægger alt for meget i det, eller kan der være noget om det du siger AnneM? Det gik for hurtigt og hun ville egenligt bare gerne blive i den spæde start i længere tid?

    #13255
    AnneM
    Deltager

    Jeg synes du skal give hende en julegave. Hun har givet dig en gave, så kan du også godt give hende en. Det er jo ikke sikkert det fører til et forhold på sigt, men hvis du trækker dig nu, så har du ihvertfald givet op på forhånd. Hvis hun tog afstand fra dig efter jeres nat sammen, så ville hun ikke agere så imødekommende, som du beskriver.

    Jeg synes også det lyder som en god ide ikke at presse mere på ved at foreslå møder mv. Det har hun sagt nej til og jeg tror egentlig hun taler sandt, når hun nævner timing som mulig faktor.

    Hvis jeg var dig, så ville jeg ikke give op endnu. Jeg er selv den type kvinde, der altid bliver klar senere end fyren. Jeg synes ofte mænd har alt for travlt i starten. Jeg har selvfølgelig ikke en krystalkugle, men på mig virker det som om hun synes du er en sød og dejlig fyr, men hun er ikke helt klar til at binde sig til dig (endnu).

    Du scorer kun på de chancer du tager. Tager man ingen chancer, så er det da ihvertfald helt sikkert man ikke scorer. Måske vil hun senere sige helt fra overfor dig, men sådan er det jo i kærlighedens verden. Det synes jeg man må tage i stiv arm, hvis det sker.

    #13256
    manse2011
    Deltager

    Tak for svaret AnneM. Er glad for jeg ikke er den eneste der kan se de forskellige signaler hun sender og at der muligvis stadig er en chance for at vinde hende. 🙂
    Tror ikke jeg personligt selv ville agere som hun gør efter jeg havde givet et afslag hvis ikke det var fordi der stadig var et eller andet.
    Jeg ved stadig ikke helt med gaven, jeg er bange for det bliver for cheesy eller opfattet som en form for kærligheds erklæring eller noget i den stil.? Hvis jeg vælger at give hende en gave, så er jeg blevet lidt i tvivl om hvordan jeg skal give den til hende (Det kommer hurtigt til at lyde teenage agtigt). Den mest oplagte mulighed var at give den til hende på arbejdet, men kan ikke helt se hvordan jeg skulle give den til hende, for det første uden de andre kollegaer lægger mærke til det og uden der opstår en akavet stemning i øjeblikket jeg giver hende den. Kan i følge mig? 🙂 Den anden mulighed var at sende den med posten hjem til hende, men det virker også bare lidt fesent. Hvad synes i jeg skal gøre?

    Jeg føler mig lidt dum at sidde her og stille alle de spørgsmål, men har virkelig svært ved at finde ud af hvad jeg skal gøre. Så det er dejligt der er nogen der gider tage sig tid til at hjælpe mig. 🙂

    #13259
    AnneM
    Deltager

    Altså den med gaven er let at klare. Du siger bare til hende, at du har en julegave til hende som tak for fødselsdagsgaven og at den ligger i din bil – taske evt, og at I lige må mødes på parkeringspladsen ved fyraften, så de andre ikke opdager noget.

    Du er den eneste, det kan mærke energien fra hende. Hvis du mærker, at stemningen ikke helt er til det, så skal du selvfølgelig ikke gøre det.

    Da jeg mødte min exmand, var jeg forelsket i en anden. Jeg synes han var sød og dejlig, men jeg havde en anden mand i tankerne. Min ex gav ikke op. Han pressede ikke uanstændigt, men var bare sød og imødekommende og på et tidspunkt var jeg klar til ham. Der gik noget tid, men havde han givet op, så var det aldrig blevet os. Vi var sammen i mange år. Så det kan lade sig gøre at score med tålmodighed, hvis det blot handler om, at modparten ikke lige er helt klar, hvilket hun siger, hun ikke er. Om det så er den fulde sandhed, er selvfølgelig ikke til at vide, men så længe hun selv viser lidt sporadisk interesse ved at sørge for I arbejder sammen og spontant fletter fingre med dig, så tror jeg godt der kan være en chance på sigt. Hvis du vel at mærke bevarer din værdighed i forløbet.

    #13267
    stenbukken8870
    Deltager

    Måske du blot skulle forælde hende hvor meget du er i tvivl om de signaler hun sender dig. Hvad du selv gør dig af tanker om et evt. Fremtidig forhold til hende. Så får du svar og ved om du skal videre i dit liv eller blive en del af hendes…

    #13272
    HappyFace
    Deltager

    Jeg vil nu sige, at du i første omgang skal passe lidt på med både gaver og “kærlighedserklæringer”. Det kan godt skræmme nogen væk – også selvom der måske er en spirende interesse 😉

    Der er så mange måder man i første omgang kan vise interesse:

    – hold øjenkontakten lige de der par sekunder længere end man ellers ville gøre
    – fortæl hende, at hun ser godt ud (kvinder ELSKER det)
    – sig fx. “uuh – du dufter vildt dejligt” når du går forbi .. altså ikke hver gang 😉
    – læg “tilfældigt” hånden på hendes arm
    – sørg for at opsøge hende
    – spørg ind til hende, så hun kan mærke, at du er interesseret i hende, hendes liv og hvordan hun har det

    Prøv det i en periode – og hvis hun tager godt imod det, så spørg om hun har lyst til at mødes over en fyraftens-latte eller en middag, hvis det virker lovende 😉

    #13277
    manse2011
    Deltager

    Jeg tror også jeg skal være forsigtig med de forskellige kærlighedserklæringer osv. Hun har sagt hun er dårlig til sådan noget med følelser og snakke om det, er derfor bange for at hun vil trække sig væk fra mig hvis jeg begynder at snakke med hende omkring de forskellige signaler hun sender osv.
    Jeg kan ikke helt finde ud af det med gaven, men det er noget jeg lige må gøre om med mig selv om stemninger er til det. Ellers må hun få den til hendes fødselsdag. 🙂

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.