hvad fanden gør en klog?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #16790
    LN
    Deltager

    ja det lyder sært ikke.. ok men here goes.. og hav tålmodighed … for det kræver lidt forklaring..

    For ca 7 måneder siden blev jeg skilt. Vi havde kendt hinanden i 15 år, har 3 børn. Vi er glade for beslutningen begge 2, taler fint sammen osv. MEN han kan have nogle lidt hmm høje krav til standarder og udtrykker det gerne offentligt.
    I den forbindelse begyndte jeg i det små at skrive med en fra omgangskredsen, ikke en vi ses med privat på den måde – men en i foreningsøjemed.

    Beskederne bliver længere og flere, og vi lærer hinanden rigtig godt at kende. Forstået på den måde, at vi presser hinanden derud hvor vi fortæller vores inderste inde. Det her handler ikke kun om 6 men ligeså meget om forestillinger om hvis vi skulle være sammen fremover. Hvordan kan vi accepterer hinanden. VOres begges børn, vores liv. levermåde.
    Vi ses jævnligt i sammenhæng med andre. Ingenting sker. Efter skilsmisse er officiel mødes vi nogle gange, og føler begge det er det. Han skriver sågar at det her kunne være det som skulle være.
    (han har været single /skilt i 7 år fra en ekskone, der var ham utro i ca 1 år.. så hans hjerte er i stykker, og er derfor at gode årsager hmm forbeholden hele tiden, derudover har han haft en kæreste tidligere. Han har ikke præsenteret nogen andre for en kæreste/veninde etc siden han blev skilt. Og dem han har datet, har ikke været noget længere varende).
    Vi taler/skriver rigtig meget om det her. Og vi føler begge ro, når vi er sammen. Ingen krav til at skulle være noget vi ikke er. Vi griner, spiser, har sex, VIRKELIG god sex.
    Efter 1.5 måned stopper beskederne, han bliver kort for hovedet, stille og svarer ikke. Hans svar bliver undskyldende. Jeg vælger at tage hjem til ham, uanmeldt. Og han vågner op. hen over sommeren ses vi flere gange..
    vi taler sammen i telefon nogle dage andre dage kun over beskeder.
    Men altid er vi enige om det skal være os. Ham der lægger op til det hver gang.

    I start September skriver han at han for første gang siden skilsmisse har ønsket at fortælle sine forældre om en. Fortælle stolt sine venner at han har en kæreste.. præsentere mig for dem. 2 dage senere vender skuden. han bliver igen stille. aflyser aftaler, glemmer aftaler med andre, og aflyser med mig.
    Han ringer til mig fra lufthavn da han skal på arb tur i 12 dage.. hans sidste ord er “jeg elsker dig skat, det gør jeg virkelig”.. vi skriver sammen i de 12 dage han er væk.
    Han savner mig, elsker mig, vil mig, os…
    Så kommer han hjem.. vi ses samme aften… og så begynder aflysningerne igen.. vi har en aftale, han skriver undskyld skatter men.. og så kommer der en lang forklaring.. som altid har smukke/skatter/hjerter/kyssemunde osv..

    søndag morgen skriver jeg til ham: jeg kommer over forbi kl 1830, vi bliver nød til at tale..
    søndag eftermiddag kommer den her….
    “skatter vi kan ikke ses idag, det har ikke noget med dig at gøre, jeg er nødt til at få styr på nogle ting og har ganske enkelt ikke overskuddet pt til at være selskabelig.
    Jeg ved godt jeg er sær, men kan mærke jeg skal have styr på min hoved, krop, og ikke mindst mit overskud før jeg kan være noget for nogen andre..vi må snakkede ved smukke her en af dagene”..

    mit svar : er bla at jeg ikke vil stoppe med at skrive godnat og godmorgen…

    mandag morgen skriver jeg godmorgen, han skriver godmorgen med en kyssemund
    tirsdag morgen skriver han godmorgen først
    onsdag morgen skriver jeg godmorgen, og han skriver godmorgen med kyssemund…

    MIT spørgsmål… hvad fanden sker der.. skal jeg bare lade ham være, håbe på det bedste og tro på han savner mig.. vi ses ca 1 gang om ugen i foreningsøjemed, hvor der også er andre.. og hans øjne siger han vil mig. Han krammer mig og kalder mig smukke offentligt..

    (vores udfordring er at vi ikke ved hvordan min eksmand vil reagerer, han ser ham nemlig som en rigtig god ven…så det ligger også noget pres på alle)..

    jeg kan skrive og skrive og skrive.. han læser mine beskeder osv.. men svarer aldrig.. men svarer altid på godmorgen..
    skal jeg uanmeldt tage til ham igen.. skal jeg tro på det… og vente
    skal jeg lade det være..

    hvis det her er… så er det os der skal være sammen resten af livet, det er vi enige om. det har vi snakket om … han har krydset sin liste af med krav og jeg / vi opfylder dem alle sammen. vil jeg tage hans efternavn, vil jeg flytte til udlandet hvis han får job der.. osv osv.. vil han være min…
    så sent som for 14 dage siden skrev jeg at jeg elskede ham, hans svar var det havde han godt luret.. og jeg skrev.. man skal værne om det.. vil ikke blive såret …
    svaret fra ham var “skatter jeg skal nok passe på dig, hvis du også passer på mig”…

    kunne tude og lægge mig i sengen hele dagen og stirre på min telefon om der kom noget fra ham…

    hvad fanden gøre jeg?

    #16791
    sascha
    Deltager

    Absolut ingenting! Stop med at pres ham for pokker. Hvad forventer du at få ud af det? Ingen bryder sig om at blive presset og slet ikke i kærlighed. Han siger jo til dig, at han ikke har noget at byde ind med i perioder. Hvorfor tror du ikke på ham? Der kan være rigtig mange gode og mindre gode grunde til at han tvivler og trækker sig ind i sig selv. Det er HANS opgave at få det løsnet op. DU kan ikke gøre det for ham. Tværtimod tror jeg at du forlænger processerne ved ikke at give ham ro. Måske får han aldrig styr på det. Måske gør han. Du må finde roen i dig selv og beslutte om du vil vente på ham eller ej. Kærlighed kan ikke tvinges på plads. Heller ikke selv om vi kæmper hårdt og indædt. Det er DIT behov at skrive hver dag. Ikke hans. Han orker ikke som jeg læser det. Og du higer efter afklaring. Pas på I ikke får det ødelagt, før det er startet.

    Som mor til 3 unge mænd ved jeg, at der er en meget store æres kodeks blandt mænd omkring at dele kvinder. Er man venner – så er en andens X absolut NO GO. Så HVIS det spiller en rolle, så er det af større betydning end du bryder dig om. Og for mange mænd går ære og venskab forud for kærlighed og kvinder.

    Prøv om du kan give slip på at styre hvad der skal ske. Lad det flyde og se, om han så tager bolden op. Og gør han ikke, så ville du ikke ha fået ham nu, uanset hvor meget du anstrenger dig. Han er ikke parat. Tiden er ikke inde for ham. Lad ham finde vejen til dig selv. Ellers kommer du til at skulle banke ham op hver 3. uge resten af livet. Og det håber jeg for dig, at dit liv er for kort til. Nogle (mange desværre) mænd er sløve og dovne på kærligheds området, fordi de får lov til at være det. Giv ham da noget at løbe efter i stedet for – og nyd dit liv og nye frihed mens du står der alligevel.

    #16794
    Aries
    Deltager

    Jeg kan kun tilslutte mig Sachas meget kloge skriv til dig. Du gør ham doven – det er desværre det du gør, han blive magelig af din vedholdenhed. Han behøver ikke arbejde for at få dig.

    Det eneste jeg er lidt uenig i er, at det skulle skabe et større problem med at han er venner med din eks. Er kærligheden virkelig tilstede, så kommer han over denne lille vold, men den kan sagtens for nuværende være et forstyrrende element og derfor endnu vigtigere – lad manden være og forhold dig i ro!

    Aries

    #16799
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg er enig med noget af det andet der er svaret. Må også sige at jeg synes det lyder lidt mærkeligt at tingene skal være efter dit hoved og det er som om du vil bestemme rammerne i jeres relation. Det bliver ulighed med ulige forventninger på. For du vil gerne have det hele på en bestemt måde som han ikke kan leve op til. Han hopper hele tiden efter og undskylder og forsikrer dig. Det synes jeg egentlig ikke burde være nødvendigt at han nærmest pleaser sådan. jeg tænker bare at du må stole på det han siger. Nogle gange kan man også være nødt til at aflyse nogle aftaler. Måske har han egentlig ikke lyst til at involvere dig i alt hvad der foregår i hans liv. Noget vil han have for sig selv. det er du nok nødt til at respektere. Som jeg læser det har han en lang tålmodighed. Prøv at stoppe dig selv hver gang du vil bekræftes i om det kører. Han skal ikke holdes i en (kort) snor. Hvis du vil have et harmonisk forhold skal du nok starte med dig selv og lære at stole noget mere på at han vil dig men at han ikke SKAL bekræfte hele tiden jeres forhold. Han er også sin egen og de fleste ville foretrække at deres partner stoler på deres krælighed uden hele tiden at skulle stå til ansvar og skrive faste beskeder eller at aftaler kan laves om. Hvis du ikke kan leve med det, skal du finde en som har det nøjagtig som du har det. Men spørgsmålet er om du ville trives med den kontrol?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.